Perfektionismens forbandelse

Jørgen havde altid været en rar og pligtopfyldende statsminister i det lille hyggelige land han nu engang altid havde boet i. En dag da Jørgen er på en lille rundtur i en mindre by, møder han en gammel forplumret dame, som byder ham på en kop kaffe, og så begynder der at ske mærkelige ting og saager. Læs den selv! :D

3Likes
5Kommentarer
663Visninger
AA

3. Besættelsen

Dagen efter vågnede Jørgen op som han plejede, lavede de samme ting, som han plejede, og havde fuldstændig glemt gårsdagens begivenheder. Han snakkede politik med sin regering, diskuterede maden i kantinen, fandt på mærkelige påfund, og lagde efterhånden som dagen skred frem mærke til at alle faktisk var enige med ham. Han undrede sig kort over, hvorfor alle lige pludselig så godt kunne lide ham, og kom straks i tanke om den gamle dames tilbud den forrige dag.

”Så var det jo nok alligevel ikke fup og fidus. Jeg har godt nok også lagt mærke til hvor unaturligt godt mit hår sidder i dag” tænkte Jørgen.

 

(Senere)

Uden at Jørgen lagde mærke til det begyndte han så småt at ændre sig, Jørgen blev så småt meget selvglad, meget egoistisk og yderst ondsindet. Jørgen glemte, hvorfor han i starten overhovedet gerne ville være perfekt, og at han normalt elskede at hjælpe mennesker og løse problemer. Jørgen ændrede sig så hurtigt og så dramatisk, at hans kollegaer til sidst slet ikke kunne genkende ham.

Jørgen opdagede også hurtigt, hvor nemt han kunne overtale mennesker til alverdens ting, og begyndte at udnytte og manipulere folk, for at få det som han ville have det. Jørgen kunne til sidst slet ikke styre sig selv, da populariteten og perfektionismen steg ham til hovedet. Den gamle Jørgen var for længst glemt og blevet erstattet af den nye, egoistiske og ondsindede Jørgen.

Med tiden begyndte landet og hans venner sig så småt at vende sig mod Jørgen, for ondskaben, egoismen og vreden steg og steg i Jørgen. Den tidligere rolige og venlige Jørgen, brugte nu grov og destruktiv psykisk vold mod de som ikke kunne lide ham, og folk som satte sig op imod ham, blev behandlet som insekter, der skulle udryddes.

Jørgens forstod simpelthen ikke, hvorfor hans land havde vendt sig imod ham, og forstod det da slet ikke nu, hvor han var blevet fuldstændig perfekt. Han prøvede at få den gamle Jørgen tilbage igen, men det var som om noget blokerede for hans gamle sind. Han prøvede alt fra psykoterapeutisk terapi til helsekure med skumbananer og urtesennep, men intet hjalp. Den gamle Jørgen kunne intet stille op mod sin besættelse.

Det eneste Jørgen kunne komme i tanke om, var at opsøge den gamle dame igen for at få sit gamle jeg tilbage. Jørgen både ledte og søgte efter den ældre frue, men det virkede som om oldingen aldrig havde eksisteret. Jørgen blev så fortvivlet og følte sig så håbløst utilpas, at han satte sig ned i grøft og græd. Han tudbrølede i flere timer, indtil han ikke orkede mere, og faldt i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...