Another World, Another Life (1D)

Alexa Shontelle, den berømte datter til hotel ejeren af det dyreste og mest populære hotel i verden, lever et liv som på ydersiden, ser fantastisk ud, men det er det langt fra bag den selvglade Alexa. Tingene ændre sig da hun møder drengen Louis som viser hende en helt anden verden hvor man kan være helt sig selv. Men er det hele så let for Alexa? og hvad mener hendes far om deres forhold og alle ændringerne ved hans "perfekte" datter? -læs den! :) -TRYK FAVORITTER :D hehe<3<3<3 -eller LIKE :)<3<3 mange tak til jer der læser, smid gerne en kommentar, det betyder alt:)<3 -Freja:)

40Likes
37Kommentarer
4144Visninger
AA

5. kap. 4

 

”så hvad siger du til at vi går lidt på stranden og tager ind til byen bagefter?” spørger han og kigger interesseret på mig.

”det lyder hyggelig” siger jeg og smiler oprigtigt til ham.

”så lad os gå” siger han og rejser sig energisk op.

Jeg gør det samme og går hen til døren og tager mine stiletter.

Da vi begge har fået sko på rækker Louis mig nogle Ray-Ban solbriller i sort.

Jeg kigger undrende på ham. ”Vi skal nødig blive for meget genkendt” griner han.

”Tro mig, ingen genkender mig med det her hår” meddeler jeg sukkende.

Han griner kærligt af mig. ”det er ellers så kønt”

Jeg rødmer for anden gang i dag. Seriøst stop det Louis!

Han griner endnu mere og tager så min hånd og fører mig ud af værelset.

Da vi når ned i lobbyen, føleles det helt anderledes at gå der, når folk ikke aner det er mig. det føleles også anderledes fordi jeg går med Louis’ varme hånd i min.

Vi når ned til stranden og begynder at gå lidt.

”føleles det ikke skønt bare at være en normal pige der går rundt med en normal dreng på stranden, uden nogles blikke?” spørger han glad og klemmer blidt min hånd.

Jeg smiler lykkeligt til ham ”jo, fantastisk”

Jeg tager mine sko af og går med dem i hænderne.

Mmm, sand. Lækkert.

”Så er du født her i LA?” spørger han og sætter sig i vand kanten ved siden af mig. Præcis som da jeg første gang lukkede ham ind.

”Jeps, altid. Min mor er fra Californien, men hun flygtede fra min arogante far da jeg var et år, på vejen derfra styrtede hendes fly ned, og hun døde” fortæller jeg.

”savner du hende ikke?” spørger han mig og stryger blidt mit hår.

”Tjo… Men jeg kan ikke rigtig huske hende” fortæller jeg og trækker lidt på skuldrende inden jeg smiler til ham.

”Hvad med dig?” spørger jeg venligt. Ja jeg har set mennesker spørge ind til andre før.

”Tja… Jeg er født i Doncaster, i England, jeg har fire søstre” fortæller han.

”Fire søstre?” udbryder jeg målløs.

”Ja, det er noget af en mundfuld” siger han og smiler skævt.

Jeg smiler tilbage og griner lidt. Hvorfor aner jeg ikke. Der er mange ting jeg ikke aner i dag. Hmm..

”skal vi gå ind mod byen?” spørger han glad.

Jeg nikker og rejser mig op.

Da vi ikke går i sandet mere, tager jeg mine stiletter på igen.

”Får du ikke ondt i fødderne?” udbryder Louis stadig med et smil plantet på de skønne læber. Okay hvor kom det lige fra? Slå det ud af hovedet.

Jeg griner lidt ”Jo, lidt… Men jeg skal aldrig nogensinde gå i sneakers”

”hvorfor?” spørger han målløs.

Jeg trækker på skuldrende ”de er grimme”

Han griner af mig og trækker mig hen imod en butik, med sko i vinduet.

”kom, nu skal vi købe dig nogle flotte sneakers”

Jeg griner af ham da han trækker mig med ind i butikken.

”Hvad kan jeg hjælpe med?” spørger en dame i grimt arbejdstøj. Føj!

Louis tager sine solbriller af og smiler af hendes målløse ansigt.

”et par sneakers til damen her” siger han og peger på mig.

”Ja, noget bestemt i tankerne?” spørger hun mig.

Jeg smiler skeptisk til hende ”De må i hvert fald ikke være grimme”

Hun griner af mig ind til hun kan se at jeg faktisk mener det alvorligt, så hoster hun lidt og går hen imod en masse sneakers.

”du kan jo kigge her, så kalder du bare når du skal bruge hjælp til noget” siger hun og forsvinder smilende.

Louis lægger armen om mig og kigger hen på alle skoende.

Jeg kigger også hen på dem, mit ansigtsudtryk er bare MEGET mere skeptisk end Louis’

Jeg sidder mit opgivende ned på en stol i butikken.

”der er alt for mange Louis” beklager jeg mig.

”Prøv dem her” siger han og rækker mig nogle limegrønne sneakers med hvid snørrebånd.

Jeg smiler til ham og prøver dem hurtigt.

De er pæne! Og kæft hvor er de dejlige at have på!

”Hvad tænker du?” spørger Louis nysgerrig.

”De… Er mega behagelige!” udbryder jeg og hopper næsten op i luften af begejstring, men stopper mig selv.

Louis griner kærligt af mig.

”Hvis du tager dem af går jeg op og betaler dem babe” siger han smilende.

”Vil du betale for nye sko til mig?” spørger jeg ham.

Han nikker bare smilende og tager imod skoende da jeg rækker ham dem.

”Tak” siger jeg da vi går hånd i hånd ud af butikken, jeg har byttet mine stiletter ud med sneakers og mine fødder har det tusind gange bedre nu.

”alt for dig babe” siger han og kigger et sekundt alvorligt på mig inden han smiler og fører mig længere ned af gaden.

Jeg stopper op foran butikken med de små neger ting og de flotte kjoler.

Louis må have taget mig i af stirrer for lidt efter trækker han mig med ind i butikken.

Jeg smiler genert til ham og laver store øjne da jeg ser alle de smukke ting der er i den her butik.

”wow” mumler jeg.

Neger damen kommer hen til mig og smiler lidt ”kan jeg hjælpe dig?” spørger hun.

Jeg smiler stort til hende ”Nej… jeg kigger lidt rundt”

Hun smiler og går hen til sin plads igen.

Tag det ikke personligt at jeg siger neger, sådan har min far altid opfostret mig til at tænke…

Nå men tilbage til butikken.

Jeg farerede over til de yndige kjoler, de hang i alle mulige smukke farver og glimtrede når solen skændede ind på dem.

Specielt en lyselilla en tiltrak mig opmærksomhed.

Jeg lod mine hænder glide ned over stoffet, og nøj hvor var det lækkert!

”prøv den” siger Louis som jeg helt havde glemt stod ved siden af mig.

Jeg smiler genert til ham og finder så min størrelse og går ind og prøver den.

Lykken glider ind over mig da jeg kigger mig selv i spejlet.

Den sidder perfekt!

Jeg trækker forhænget for og lader Louis se den.

”den er…. Næsten lige så flot som dig” siger han smilende.

”så dig i den… WOW” siger han og laver drillende store øjne.

Jeg griner af ham og går ind i prøverummet igen og tager den af, og skifter til mine jeans og Louis t-shirt.

Da jeg kommer ud, tager Louis hurtigt kjolen og går op og betaler.

”Jeg kan altså godt betale selv” siger jeg til ham.

”det ved jeg. Men jeg vil gerne” fortæller han smilende.

”Tak Lou”

”som jeg sagde. Alt for dig babe” siger han og blinker.

Jeg griner af ham og ryster på hovedet inden jeg tager min pose, griber ud efter hans hånd og trækker ham ud af butikken.

Dagen går stærkt. Vi går rundt og kigger hele efter middagen og klokken bliver snart aften.

”skal vi ikke se at få os noget mad?” spørger Louis.

Gud! Mad, jeg har ikke spist noget hele dagen! Nå pyt.

”Okay” siger jeg bare.

”altså der ligger den her italienske restaurant lige herhenne på hjørnet…”

 

 

_muhahahahahahhaha!!!:-D aj haha, jeg stopper den midt på deres bytur:-D skriv hvis i vil have mere, så kommer det højst sansynligt senere idag:)<333

-Freja

FAVORITTER ---- LIKE ---- KOMMENTAR :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...