Another World, Another Life (1D)

Alexa Shontelle, den berømte datter til hotel ejeren af det dyreste og mest populære hotel i verden, lever et liv som på ydersiden, ser fantastisk ud, men det er det langt fra bag den selvglade Alexa. Tingene ændre sig da hun møder drengen Louis som viser hende en helt anden verden hvor man kan være helt sig selv. Men er det hele så let for Alexa? og hvad mener hendes far om deres forhold og alle ændringerne ved hans "perfekte" datter? -læs den! :)

-TRYK FAVORITTER :D hehe<3<3<3
-eller LIKE :)<3<3
mange tak til jer der læser, smid gerne en kommentar, det betyder alt:)<3
-Freja:)

40Likes
37Kommentarer
4198Visninger
AA

3. kap. 2

 

”Alexa! Vi skal ned og spise om fem minutter skynd dig op! Hvordan kunne du sove nu! Præsidenten kommer og spiser med” beklagede min far sig.

Shit! Var jeg faldet i søvn. Jeg kiggede over på mit ur, halv syv. Fuck.

Skuffet far. Skuffet far. LUK ALEXA. Tanker gå væk! Jeg skal skyndte mig at klæde om.

Jeg skyndte mig op og ud på badeværelset hvor jeg hurtigt tog mit tøj af og skiftede til en stram sort kjole uden stropper. Jeg satte hurtigt mit hår op i en knold og lagde lidt mascara inden jeg løb ud til min far som stod i entreen, tog mine hvide Prada stiletter på og gik med ham ned i Restauranten.

”Alexa, smukke, hvad vil du nu du har afsluttet skolen?” spørger Præsidenten mig under middagen.

Sandheden var at jeg ikke anede det. Faktisk ville jeg helst lave noget med kunst. Men ha! Nej det er ikke mine fars planer.

”hun skal studere handel og økonomi, så hun kan overtage hotellet” fortæller min far stolt, og sender mig et strengt blik.

Jeg smilede bare falskt.

”Hvor dejlig. Du kan være meget stolt af din datter. Havde jeg haft en søn så havde han i hvert fald skulle gifte sig med din smukke datter. Selvfølgelig om forlov med dig” siger præsidenten til min far.

Han smiler smigret ”det ville da være hende en ære” siger mine far på mine vegne.

DIT BÆST! DET ER MIT LIV! DU SKAL IKKE SIGE EN SKID PÅ MINE VEGNE. JEG ER ATTEN I NÆSTE MÅNED DIN IDIOT

”Vil i have mig undskyldt” siger jeg så og rejser mig falskt smilende fra bordet og går hen imod udgangen på restauranten. Da jeg er kommet ud løber jeg ud af hotellet og ned imod stranden. Jeg smider mine stiletter da jeg når sandet og løber i bare tæer nu.

Den rare fornemmelse af sandet imellem mine fødder gør mig straks roligere, men alligevel begyndte tårerne  at trille ned af mine kinder.

Jeg satte mig på hug i vandkanten og kiggede bare ud imod vandkanten og græd.

Fuck hvor jeg hadede mit liv. Min rolle. Alt.

En lyd fra menneske skridt lød ved siden af mig og jeg skyndte mig straks at sætte en facade op, selvom jeg nok ikke ville kunne skjule at jeg var meget såret.

En velkendt dreng satte jeg ved siden af mig og hans smil forsvandt da han så mit ansigt.

”er du okay?” spørger Louis bekymret.

Jeg kigger overfladisk på ham ”Har aldrig haft det bedre” prøver jeg og smiler falskt. Men kigger ned i jorden da jeg godt kan se det ikke er helt overbevisende.

”aj come on Alexa, jeg ved jo godt at du ikke er sådan en selvglad bitch. Du kan stole på mig” mumer han og kigger medlidende på mig.

”HVAD VED DU ENLIG OM MIG? INTET? DU HAR FØRST MØDT MIG I DAG?” råber jeg rasende og ude af kontrol til at styre de tårer der stille triller ned af mine kinder.  Jeg fortryder hurtigt mine ord, Det skal ikke gå ud over ham. Alligevel kigger jeg bare hårdt ud imod vandet.

”jeg ved bare at du umuligt kan være glad lige nu og at du umuligt kan være så bitched bag facaden” siger han surt og kigger ud over vandet

”Og hvorfor er du ikke bare ligeglad med at jeg har et fucket up liv? Hvorfor blander du dig ikke bare udenom?” råber jeg.

”Godt spørgsmål… Men det kan jeg ikke… Jeg vil hjælpe dig” siger han og smiler kærligt til mig.

Et hulk undslipper mig og hurtigt begynder tårerne at trille endnu mere ned af mine kinder.

Louis lægger en beskyttende arm om mig. Jeg har mest lyst til at skubbe den væk men lader være.

”Kom lad os få dig op i min lejlighed. Klokken er et om natten” mumler han og hjælper mig op at stå.

Var klokken virkelig et om natten? Wow jeg havde siddet her i lang tid.

Jeg støttede mig op af Louis. Og selvom jeg ikke kendte ham særlig godt føltes det rart.

Da vi var kommet op på hans hotelværelse havde han hentet hans dyne ind i stuen og lagde den nu over mig, og satte sig ned ved siden af mig. Tårerne triller stadig ned af mine kinder. Hvorfor skulle han være så sød ved mig? jeg havde slet ikke fortjent det? Hvor var jeg dog ynkelig at side og græde, kæft min far ville blive skuffet hvis han så mig nu. Fuck det. Fuck ham.

”Så så alex..” mumlede Louis imens han prøvede at berolige mig.

Stille og roligt faldt jeg mere og mere til ro i hans arme. Og han nynnede en eller anden melodi der lød sådan her.

”And they say, shes in the class A-Team…”

Jeg smilede taknemligt til ham da jeg var faldet helt til ro igen.

”Undskyld Louis. Jeg skulle ikke havde ladet det gå ud over dig” mumler jeg flovt.

Louis kigger på mig med store øjne ”undskylder du at du græder? Orh søde, det skal du ikke. Det er godt at græde. Det beviser man har været stærk for længe”

Men det græd jeg igen og han lagde bare armen om mig og aede mig forsigtigt.

”Alex, skal jeg lave dig noget the?” hvisker Louis pludselig i mit øre da jeg igen er ved at falde til ro.

Jeg skal lige til at sige at jeg vil have den sædvanlige cappochina, men så husker jeg hvor jeg er og hvor sød han er. Jeg nikker taknemligt og trækker hans varme dyne helt op til mine skuldre.

Han smiler til mig og går ud i sit lille køkken for at lave the.

Jeg kigger lidt rundt. Hotel værelset lignede midt. Her var bare lidt mere rodet, selvom de kun havde været her en dag. Jeg gik ud fra de alle havde hver sit værelse. Ellers ville her nok være fire andre drenge nu.

Louis kom lidt efter ind med to glas i hænderne, der dampede af varme.

”Her” sagde han varmt og rækker mig det ene glas.

”Tak” siger jeg taknemligt og drikker lidt af den varme the. Den er dejlig.

”Hey Alex, vil du ikke nok fortælle mig hvad der er gør dig så ked af det, selvom jeg lidt har gættet mig til det vigtigste” spørger han pludselig og kigger mig dybt i øjnene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...