Another World, Another Life (1D)

Alexa Shontelle, den berømte datter til hotel ejeren af det dyreste og mest populære hotel i verden, lever et liv som på ydersiden, ser fantastisk ud, men det er det langt fra bag den selvglade Alexa. Tingene ændre sig da hun møder drengen Louis som viser hende en helt anden verden hvor man kan være helt sig selv. Men er det hele så let for Alexa? og hvad mener hendes far om deres forhold og alle ændringerne ved hans "perfekte" datter? -læs den! :)

-TRYK FAVORITTER :D hehe<3<3<3
-eller LIKE :)<3<3
mange tak til jer der læser, smid gerne en kommentar, det betyder alt:)<3
-Freja:)

40Likes
37Kommentarer
4307Visninger
AA

14. kap. 13

 

Louis bærer mig hen til sengen og kasten os ned i den.

Så snart jeg mærker hans ånde ved min kind bliver jeg beroliget.

”Hvad gør vi Lou?” ryger det alligevel ud af min mund.

”altså mener du lige nu, eller med det hele?” spørger han og klukgriner lidt.

Jeg sender ham et surt blik og han ser hurtig seriøs ud igen.

”Undskyld Alexa, jeg er bare ikke så god til at håndterer sådan nogle seriøse situationer” mumler han og kysser mig i håret.

”Men Alexa du skal i hvert fald væk fra det her, have et nyt liv” siger han stille.

Jeg skal til at sige noget da min mobil ringer, billedet viser at det er min far.

Jeg kigger hurtigt skeptisk over på Louis, som også ser helt panikken ud.

”prøv og tag den” siger han blidt.

Jeg tager en dyb indånding inden jeg trykker på den grønne knap, på mobilen.

”Hej far” siger jeg prøvende.

”du er sammen med ham ikke?” spørger han, og man kan hører på hans stemme at han er rasende.

Jeg svarer ikke men sidder bare uden at fortrække en mine.

”Alexandra svar mig” råber han ind i telefonen.

”Nej da. Jeg er bare på flugt fra alle paparazzierne. Jeg mødte Louis her i aftes, og han sagde noget jeg grinede af, paparazzierne så det og fordrejede det hele. Der er intet” lyver jeg.

Der er stille lidt i den anden ende ”Alexa hvis du lyver for mig så skal jeg nok finde en meget hård straf. Godnat” siger han truende og lægger på.

Jeg smider mobilen fra mig og lader mig hårdt falde ned i sengen igen.

”jeg har ødelagt dit liv” siger han såret.

”nej min far har ødelagt mit liv, fordi jeg ikke må have det sjovt. Du er grunden til jeg har et liv” siger jeg bestemt, uden at være helt sikker på at det overhovedet giver nogen mening.

Louis mobil bibber og han tjekker beskeden.

”er det i orden hvis vi kører over til drengenes hotel? De vil kunne hjælpe os Alexa, og jeg skal flyve med dem i morgen meget tidlig” spørger han.

Jeg nikker ”men jeg bliver nød til at fjerne min makeup og gøre et eller andet så jeg ikke ligner mig selv” påpeger jeg.

Louis nikker smilende.

Jeg rejser mig og går ud på badeværelset hvor jeg med dårlige resurser (som er vand) fjerner min makeup.

Så stikker jeg mit hoved ind under bruseren så håret bliver vådt, og krøllerne kommer til syne.

Hvis jeg finder en hættetrøje eller nogle solbriller vil ingen genkende mig… Håber jeg.

”Alexa, jeg har min gamle hættetrøje med i min sportstaske som lægger i Harrys bil, skal jeg hente den?” råber Louis fra værelset af.

”Ja tak søde” råber jeg tilbage og når kun lige at hører hans søde grin, inden døren smækker.

Jeg stiller mig foran spejlet for at berolige mig selv lidt.

Det skal nok gå Alexa… På en eller anden måde for det her en slutning. Din far kommer ikke efter dig… Eller værre efter Louis. Fuck hvad hvis han gjorde Louis noget? Hvis… Det må han ikke… Det må ikke ske…

”Alexa?” Louis hånd kører foran mine øjne og jeg har slet ikke ladet mærke til han er kommet.

Han fjerner et par tårer der er løbet ned af mine kinder.

”Du skal ikke være bange. Han kan ikke gøre dig noget” hvisker han.

Endnu flere tårer triller ned af mine øjne, da jeg vender mig mod Louis. Fuldstændig ligeglad med at jeg står her kun iført undertøj.

Jeg lægger mine hænder på han skuldre ”Louis kan du da forfanden ikke se det er dig jeg er bange for sker noget”

Et overrasket udtryk bliver forvandlet til et grin ”Alex der sker mig ikke noget. Paul passer på os. Han kan ikke fælde min karrierer” griner han og lægger armende om mig inden han knuger mig ind til sig.

”Vi klarer det Alexa” siger han og knuger mig endnu mere ind til sig.

Jeg lægger stille armende om ham også, og mærker hans varme om mig.

”nå kan du se at blive klar pus. Vi har ikke hele natten” griner han og smutter ud af badeværelset.

”du kaldte mig ikke lige pus der vel Tommo!” råber jeg surt. Louis griner bare af mig og et bump, der godt kunne tyde på han har smidt sig i sengen lyder.

Jeg tager den store hættetrøje på og elsker den himmelske duft af Louis.

Så trækker jeg mine jeans på også, og kigger surt på mine stiletter, som om det gjorde nogle forskel.

Jeg tager dem surt op i hænderne og går ud til Louis.

”Hva du så sur over All?” spørger han grinende.

”Jeg NÆGTER at tage mine stiletter på” råber jeg surt men kan ikke lade være med at grine lidt.

Louis trækker på skuldrende og tager min hånd.

Jeg tager min taske og begynder at gå sammen med Louis.

”først bruger du mit kælenavn Alexa, så bruger du Alex og nu All?” spørger jeg på vej ned af trapperne.

Louis klukgriner lidt ”Alexandra” siger han så og griner endnu mere.

Jeg slår ham på skulderen og skuler ud i luften.

”Undskyld All” griner han og kysser min kind.

”Jeg vil have et par nye sneakers” siger jeg surt.

”fint deres ædle højhed” griner han.

Jeg smiler tilfreds og griner så med ham.

”tag dine solbriller på” hvisker jeg til ham og trækker min hætte over mit hoved.

Louis ryster på hovedet ”de vil kunne kende mig lige meget hvad. Men de vil ingen beviser have på at du er dig, med den hættetrøje” siger han og sætter hurtigt i løb da vi kommer ud til alle blitzende.

Jeg strammer grebet om Louis hånd og hopper hurtigt ind i bilen da vi når den.

”så langt, så godt” mumler Louis da vi har fået bilen i gang og er kommet lidt væk.

Jeg lægger forsigtigt mit hoved på Louis’ skulder og lukker øjnene.

”hvor langt er der?” spørger jeg ham.

”ti minutter til et kvarter” fortæller han roligt.

”All” hvisker Louis i mit øre.

Jeg åbner forsigtigt øjnene og forstår hurtigt at vi er fremme.

Jeg stiger ud af bilen og går hen til Louis og tager hans hånd. Der er ingen fotografer i sigte.

Louis klemmer forsigtigt min hånd og begynder at gå over mod hotellet.

”det er værelse 507” fortæller han og åbner dørene til hotellet.

Et par skrig lyder og bagefter står 3-4 piger ovre ved os og kigger forgudende på min kæreste! Min kæreste! Louis!

”oh my Directioner! Må vi få et billede med dig?” skriger de og hopper op og ned.

Louis kigger undskyldende på mig og får taget en billede med dem.

Jeg kan ikke lade være med at smile lidt til pigerne. Tænk at de er så lykkelige over at få taget et billede!

”vi ses smukke tøzer” siger han sødt til dem og går hen og tager min hånd.

De nikker bare og flipper helt ud. Den ene græder rent faktisk! Wow.

Vi går hen til elevatoren og går ind i den.

Da vi når femte sal stiger vi ud. Enlig ret smart 500 tallende på 5. sal.

Nå Louis må åbenbart kende stedet for vi er ved døren nu.

Louis banker forsigtigt på og lidt efter lyder Harrys stemme ”Boobear” råber han glad og åbner døren.

”Krøllerne!” efterligner Louis og krammer Harry.

Jeg griner af dem og går forbi dem ind på hotelværelset. Wow, her er stort! Lige som en minilejlighed, med udsigt over Eiffeltårnet. Resten af drengene sidder i sofaen og to piger sidder der også. Den ene er lyshåret, den anden har krøllet brunt hår.

Jeg bliver først bange for at det er fans, men så genkender jeg den ene, Danielle! Liams husholderske, eller var det kæreste? Okay kæreste, de sidder hånd i hånd, så medmindre han er kæreste med sin husholderske?... Bare glem det.

Jeg smider mig i en ledig sofa og giver en tilfreds suk fra mig, da jeg tager hætten af.

”Hej Alexa” siger Zayn glad og smiler til mig.

”Hej Zaynee” driller jeg og griner lidt over hvor plat jeg er.

Han griner bare lidt og ryster på hovedet inden han peger over på den lyshårede pige der sidder ved siden af ham.

”Perrie” siger han så med et smil.

”hej Perrie” siger jeg venligt ”sikke en sød præsentation din kæreste kom med” fortsætter jeg grinende.

Hun nikker med løftede øjenbryn over imod Zayn og griner så også.

Zayn løfter armende og læner sig længere tilbage i sofaen.

”flyt lidt prinsesse” siger Harry og skubber mine ben væk så han kan sætte sig.

Jeg smiler bare overdrevent til ham og rykker lidt så Louis også kan sidde her.

Han smiler kærligt til mig og sætter sig ned.

”så nogle ideer?” siger Louis efter en masse ligegyldig snak, og en forklaring om problemet med min far.

De andre drenge udveksler blikke, og Perrie og Danielle sidder bare og smiler sørgmodigt.

”det jo simpelt” siger Harry så efter lidt stilhed.

Både mig og Louis sidder og kigger afventende på ham.

”forklar Hazz” forlanger jeg så, da han ikke siger mere.

”Ja du flytter sammen med Louis i England, når du bliver atten. Uddanner dig der, får et normalt liv, og slipper kontakten til din grusomme far. Dig og Louis er jo allerede mega tæt knyttet og utrolig forelsket” siger han og kigger på os med blikket ’er i dumme’

Jeg sidder som forstenet, og Louis kigger hurtigt hen på mig, med ligeså forvirret blik.

Jeg kan da ikke bare flytte fra min far? Eller… det kan jeg jo! Men… At flytte sammen med Louis? Vi mødtes for ikke særlig lang tid siden? Er det ikke tidligt? Men… På den anden side… Jeg elsker ham, og jeg kan ikke forstille mig et liv uden ham… Og hvis det ikke går, kan jeg jo, finde mig en lejlighed i London, væk fra min far… Eller… Kan jeg overhovedet komme væk fra ham? Det kan jeg når jeg bliver atten på lørdag!... Så… Skal jeg kun overleve indtil, lørdag… Men vil Louis overhovedet flytte sammen med mig? Det her er vanvittigt? Det kan jeg sku da ikke? Mit liv er ikke et eventyr!

”Du er mere end velkommen til at flytte over til mig Alexandra!” siger Louis lykkelig ”vi kan købe et stort hus, så Harry også kan få et værelse der, vi bliver nød til at passe lidt på ham, og med ekstra meget plads hvis vi engang om mange år skal have børn, og med god udsigt. Du kan få en uddannelse inden for kunst! Og vi kan være der for hinanden. Vi elsker hinanden så hvorfor ikke? Flyt sammen med mig Alexa” fortsætter han og tager min hånd, løfter den op og kysser den blidt.

”Louis. Mit liv er ikke et eventyr” siger jeg og sukker. Det hele han sagde lyder så godt…

Louis slipper min hånd og løfter i stedet mit hoved så jeg kigger ham dybt i øjnene.

”Det kan det blive. Et eventyr. En anden verden. Another World” siger han og kysser mig blidt på munden.

SLUT.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...