Another World, Another Life (1D)

Alexa Shontelle, den berømte datter til hotel ejeren af det dyreste og mest populære hotel i verden, lever et liv som på ydersiden, ser fantastisk ud, men det er det langt fra bag den selvglade Alexa. Tingene ændre sig da hun møder drengen Louis som viser hende en helt anden verden hvor man kan være helt sig selv. Men er det hele så let for Alexa? og hvad mener hendes far om deres forhold og alle ændringerne ved hans "perfekte" datter? -læs den! :)

-TRYK FAVORITTER :D hehe<3<3<3
-eller LIKE :)<3<3
mange tak til jer der læser, smid gerne en kommentar, det betyder alt:)<3
-Freja:)

40Likes
37Kommentarer
4185Visninger
AA

11. kap. 10!!!

JAAAA VI ER OPPE PÅ TI KAPITLER! ELSKER JER SERIØST SØDE LÆSERE!<3

 

 

 

”syng noget for mig” siger jeg.

”som hvad?” spørger han.

”hvad som helst” siger jeg.

“Today is gonna be the day
That they're gonna throw it back to you
By now you should've somehow
Realized what you gotta do
I don't believe that anybody
Feels the way I do, about you now

Back beat, the word was on the street
That the fire in your heart is out
I'm sure you've heard it all before
But you never really had a doubt
I don't believe that anybody
Feels the way I do about you now And all the roads we have to walk are winding
And all the lights that lead us there are blinding
There are many things that I
Would like to say to you but I don't know how

Because maybe, you're gonna be the one that saves me
And after all, you're my wonderwall

Today was gonna be the day
But they'll never throw it back to you
By now you should've somehow
Realized what you're not to do
I don't believe that anybody
Feels the way I do, about you now

And all the roads that lead you there are winding
And all the lights that light the way are blinding
There are many things that I
Would like to say to you but I don't know how…”

“ved du godt du synger fantastisk?” spørger jeg ham.

”hm… jeg ved godt at jeg kan synge” siger han og tager det helt bogstaveligt.

”ved du også at du er dejlig” spørger jeg.

”Jeg ved at du er det, tæller det?” spørger han.

Jeg griner af ham ”godnat Lou. Jeg er træt”

”Godnat Alex. Jeg skal også til et eller andet i morgen, jeg hørte bare ikke efter da de fortalte mig hvad, men jeg skal i hvert fald ud og flyve” siger han og sukker.

”god tur min skat. Kys” siger jeg og lægger på.

Jeg går med et suk hen til mit badeværelse og skifter til nattøj, så fjerner jeg min makeup, børster tænder og tisser af.

Så slukker jeg lyset til badeværelset og dumber hen i seng.

Man lægger godt i den her store seng. Mmm… Hvis bare Louis havde lægget ved siden af mig havde alt været perfekt… Eller næsten…

***

”BIIIB BIIIB BIIB BIIIB” irriteret slår jeg til mit vækkeur, og sætter mig op i sengen.

Suk. Award showet. Kæft hvor jeg IKKE orker det.

Jeg dumper træt ud af min seng og går ud på badeværelset, tænder for bruseren, smider nattøjet og går ind under det varme vand.

Efter det lange bad finder jeg et lyserødt håndklæde (jeg har lov at være lidt piget) og tører mig, så finder jeg noget undertøj og en hvid stram nederdel, og en flot blå skjorte og tager det på.

Bagefter sætter jeg mit hår i den sædvanlige knold, finder nogle perle øreringe frem og tager dem på, lægger en passende makeup og nogle stiletter i sort. Suk. Jeg savner mine sneakers.

Så griber jeg min taske, og går ud af min dør og ned i lobbyen uden at give min far så meget som et blik, da han med hastige skridt går ved siden af mig.

”der er vidst en der er spændt” siger han ironisk.

Jeg kaster bare mit lange hår bagud og går hen til taxaen og sætter mig ind.

Da vi når studiet, og er kommet ind roder jeg min taske igennem for min mobil, men finder uheldigvis ud af at jeg har glemt den.

Irriteret sukker jeg højlydt og det får personen ved siden af mig’s opmærksomhed.

”Noget galt?” spørger Lilly min ’assistent’

”Intet” siger jeg med falsk glæde.

Hun smiler til mig og går videre med sit arbejde.

Dagen snejler sig frem, og jeg får nogle stikord, vi øver det ikke igennem, da de åbenbart ikke har tid til det, så i stedet får jeg en masse stikord, som jeg ikke engang læser igennem.

Klokken syv, kommer min stylist og hjælper mig med at finde tøj og gøre mig klar.

”Har du selv nogle kjoler med?” siger han og står med min kuffter og roder den igennem.

Min far har åbenbart givet dem tilladelse til at tage den! Hmpf..

”Hvor har du den her fra?” spørger han mig og står med den hvide lange kjole jeg købte med Louis, den dag vi gik inde i byen, ved en lille butik. Straks savner jeg ham.

Med et sørgmodigt blik trækker jeg på skuldrende ”den er ikke mærkevare” siger jeg.

”men det kan den blive” siger han og finder hurtigt sin symaskine frem. Ti minutter efter sidder der et ’Chanel’ skilt i ryggen på den.

Jeg tager den på og så snart jeg kigger mig i spejlet føler jeg det er forkert. Det her er min og Louis’ kjole ikke hele verdens kjole, og da slet ikke en Chanel kjole?

”perfekt” siger min stylist og smiler begejstret.

Inden jeg kan nå at protestere kommer makeup pigerne og sørger for det. De sætter også mit hår og to sekunder efter bliver jeg smidt ud på scenen.

”Velkommen til årerets Prim Wall Awards show” siger jeg med falsk sukkersød stemme og folk bryder ud i klapsalver og huj.

Jeg går videre og præsentere de første mennesker sådan fortsætter det i lang tid.

Kedeligt. Suk.

”Alexa, der kommer et interview nu, intervieweren er syg, så du tager over” siger en mand og rækker mig nogle kort inden jeg bliver smidt ud på scenen.

Jeg sætter mig over i en sofa og læser mine stikord. What? Nej…

Halvt rystet læser jeg kortet op ”Og nu skal vi som det sidste i aften videre til det længe ventede interview med One Direction!”....

 

 

 

:-D<3 Uhhh!

godnat alle skønne mennesker!:-*

-Frejs

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...