Another World, Another Life (1D)

Alexa Shontelle, den berømte datter til hotel ejeren af det dyreste og mest populære hotel i verden, lever et liv som på ydersiden, ser fantastisk ud, men det er det langt fra bag den selvglade Alexa. Tingene ændre sig da hun møder drengen Louis som viser hende en helt anden verden hvor man kan være helt sig selv. Men er det hele så let for Alexa? og hvad mener hendes far om deres forhold og alle ændringerne ved hans "perfekte" datter? -læs den! :)

-TRYK FAVORITTER :D hehe<3<3<3
-eller LIKE :)<3<3
mange tak til jer der læser, smid gerne en kommentar, det betyder alt:)<3
-Freja:)

40Likes
37Kommentarer
4182Visninger
AA

2. kap. 1

 

Jeg stod og beundrede mig selv i spejlet. Mit brune lange hår sad perfekt og indrammede mit ansigt. Makeuppen var naturlig men nok mindre naturlig end den kunne have været, mine grønne øjne skinnede og matchede mit Costa Rica tørklæde. Min hvide skjorte sad stramt og de øverste knapper var åbne så man lige kunne ane mine bryster. Skoene eller skulle jeg sige stiletterne var sorte og man kunne nemt se at de havde kostet en formue. Jeg smilede tilfreds til mit spejlbillede. Jeg var smuk. Og jeg vidste det. Alle vidste det.

Jeg rykkede lidt tilbage, gjorde et kast med håret og tog så min Louis Voitton taske under armen inden jeg gik ud af mit værelse og hen til elevatoren for at komme ned i lobbyen, glemte jeg at sige at jeg bor på et hotel? Eller ikke hvilket som helst hotel, jeg boede på det dyreste og mest populære hotel i verden, min fars hotel Shontelle.

En guldklokke bimlede og dørene ned til lobbyen blev åbnet af to dørmænd.

Jeg fortrak ikke en mine hen imod dem, da jeg gik forbi og direkte hen imod min far, der stod ved receptionen sammen med fem drenge.

”Alexa skat, det her er Liam, Louis, Harry, Zayn og Niall fra bandet One Direction. De skal bo her de næste fire måneder” fortæller min far glad og sender mig et streng blik, der kun kan betyde ’de er vigtige gæster’ hvilket også betød ’gode penge, god omtale’

Jeg kiggede med et fake smil op på dem.

”Goddag” siger jeg så og kigger hurtigt ned mine negle igen. De kunne virkelig godt trænge til en manicure. Alle andre end mig tænker at det er en ting jeg tænker når jeg kigger på de her negle, fordi jeg er selvoptaget og kun kan se mig selv, men enlig, gør jeg det, fordi jeg bliver usikker. Men det ved ingen, og det skal ingen nogensinde vide! Jeg er Alexa Shontelle altså! Det ville ikke gå at hun ikke er helt perfekt.

”Hej” siger de alle lidt i munden på hinanden, og smiler venligt.

”Hyggeligt at møde dig Alexa, men nu vil vi finde vores værelse” sagde en af dem.

Jeg smiler bare falskt til dem og de går væk.

Falskt. Det var hvad de fleste ville kalde det, jeg var vokset op sådan her. Forkælet. Møg rig. Og formel. Altid. Der gik ikke en dag hvor man ikke skulle klæde sig fint på.

”smut du ud og shop min skat, jeg vil ordne nogle forretnings ting” siger min far og vækker mig fra tankerne.

Inden jeg kan nå at svare er han gået.

Fint. Jeg trænger alligevel til den manicure. Byen. Det sted jeg tilbringer mest tid. Så slipper jeg for min far, alt presset, eller ikke alt, for der er stadig paparazzier over alt. De dør for at få billeder af alt hvad jeg går og gør. Især når jeg er til fester. Det er derfor jeg aldrig drikker særlig meget. Eller måske er det fordi det ville være totalt ydmygende at blive fuld! Klamt! Tænk hvis jeg gjorde noget pinligt!

På vej ind til byen, stirrer folk på den bil jeg sidder i. Jeg var vand til det.

Min bil er en sort Mercedes.

Jeg fik den i fødselsdags gave af min far. Jeg elsker den. Min bil, mine regler.

Da jeg fandt min parkeringsplads inde i byen, kørte jeg hurtigt hen og parkerede, og med min mener jeg virkelig min. Jeg bruger så meget tid inde i byen at min far gav mig min egen parkeringsplads.

Jeg går målrettet hen imod de dyreste og fineste butikker. Der handler jeg altid.

Enlig syntes jeg de små butikker med normalt tøj var fint. Men min far ville aldrig tillade mig at gå i sådan noget tøj. Nej. Jeg skal hellere holde mig til Prada tasker og Burberry.

Da jeg går forbi en lille butik, kigger jeg hen på udstillingsvinduet. En masse smukke kjoler hænger på en knage. De er alle lange og med hver sine unikke udsmykninger. Damen der sidder derinde smiler ud til mig. men hun ved godt at jeg aldrig ville gå ind i sådan en butik.

Suk. Jeg gad godt ind i sådan en butik. Jeg gad godt et normalt liv. Suk igen.

Faktisk er det ikke rigtig fordi jeg elsker mit liv. Udefra ser det måske perfekt ud. For ja, en masse penge, en fed bil, at kunne shoppe vær dag, og at være så smuk. Men nej. Jeg er langt fra lykkelig. For min far er der aldrig, og hele mit liv er en facade. Den er altid på. Når man lever som jeg gør, bliver man nød til det.

Jeg mander mig igen op, og smiler mit sædvanlige ’jeg er bedre end alle andre smil’

Da jeg er færdig med at kigge i de sædvanlige butikker og har drukket en cappuccino, går hen imod min bil igen, og kører hen imod hotellet.

Da jeg når hen til hotellet parkere jeg min bil og smiler til dørmændene der åbner den store glasdør for mig.

Inde er der som sædvanlig en masse mennesker. Deres blikke hviler på mig når jeg går forbi. Måske er det lyden af mine stiletter eller også er det bare fordi jeg er mig. datteren til den rigeste i Amerika næst efter præsidenten. Jeg går hen imod elevatoren med mine mange poser. Da jeg når derhen, står en dreng ved siden af mig, og venter også på elevatoren.

Han sender mig elevator blikket og smiler så til mig.

Jeg ignorere ham bare og skynder mig ind i elevatoren, drengen går stadig smilende ind og stiller sig ved siden af mig.

”Hvilken etage skal du af på?” spørger han mig.

  ”9” mumler jeg, uden at skænke ham et blik.

Han trykker på ni tallet og dørene lukker sig.

”Alexa ikke?” spørger han og kigger på mig.

Hvor kendte han mit navn fra, jeg vender mig endelig mod ham og kigger ordentligt på ham, han var en af drengene fra før.

”Jo” siger jeg lidt mere venligt denne gang, jeg havde trods alt lovet min far det. Og han så heller ikke værst ud. Udover det duftede han godt.

”Hm.. Jeg hedder Louis”

Jeg nikker bare ligegyldigt og kigger lidt på mine negle.

På et tidspunkt stopper elevatoren og en nød lyd bibber.

Jeg sukker højt og trykker på nødknappen men intet sker.

”Den sidder vidst fast” mumler Louis.

Jeg kigger irriteret på ham.

”Nej tror du?” siger jeg så surt.

Han kigger forskrækket på mig men griner så.

”ja det slog mig bare lige” joker han så.

Havde min facade ikke siddet så godt, som den gør, havde jeg smilt, men det gjorde jeg ikke. Jeg havde lige mødt ham! Han kunne jo forfanden være en voldtægtsmand. Okay han lignede ikke en… men man ved aldrig.

”Det ser desværre ud til at der vil gå lidt tid inden elevatoren kommer på bane igen” siger en lyd fra elevatorens højtalere.

Jeg sukker endnu højere ”great” råber jeg højt og sætter mig ned i et hjørne.

Jeg tager min mobil frem men ser at der heller intet signal er.

Så smider jeg lidt forsigtigt mobilen fra mig og stirrer ind i væggen, som om det ville hjælpe noget.

Drengen Louis sætter sig forsigtig ned ved siden af mig.

”Øhm, du har været ud og shoppe?” siger han og skæver over imod alle mine poser.

”Nej slet ikke. Jeg tog bare en masse poser fordi det er sjovt” bider jeg af ham. Idiot. Selvfølgelig havde jeg shoppet.

”haha… sjovt” mumler han.

Jeg laver en falsk grimasse til ham og kigger igen surt ud i luften.

”Så hvad har du købt?” spørger han. Hvad rager det ham hvad jeg har købt? Hvem tror han enlig han er? En kendt sanger tror åbenbart han kan blande sig i alle

”Gucci tasker, Alexander McQueen sko, et par bukser fra Chanell…” siger jeg med overfladisk attitude og studere mine ny lavede negle.

De var favet pink med en sølv stribe.

”wow, flotte negle” siger han smilende.

”Tak” siger jeg og smiler for første gang rigtigt, men skynder mig at sætte facaden op igen. Han skulle ikke vide at han faktisk var den første til rigtigt at intereserre sig for mig i lang tid. STOP Alexa! Nu luk ingen ind i dit sind. Du er en overfladisk overklasse pige.

Han smiler tilbage og for første gang møder hans øjne mine, de var flotte, lyse grå med lidt blå i. jeg skynder mig hurtigt at fjerne øjenkontakten. Han skal nødig kunne se sorgen i mine øjne! Tænk hvis han kan se ind i andre! Aj mærkelig tanke Alexa.

En lyd fra elevatoren gav mig et chok, og vi kunne igen mærke elevatoren kører.

Da elevatoren stoppede ved etage ni og åbnede dørende, tog jeg hurtigt mine tasker og skyndte  mig ud.

”Vi ses Alexa” råbte Louis inde fra elevatoren da dørende lukkede sig.

Jeg fandt hurtigt nøglerne til mit værelse og lige så snart jeg havde lukket min dør smed jeg mig i min seng.

Årrh gudskelov jeg havde den.

Jeg smed mine stiletter på gulvet og trak dynen hen over mig. godt nok var klokken kun halv fem, men jeg havde brug for lige at ligge og slappe af lidt.

Imens jeg lå og hvilede mig, kom mine tanker om på drengen i elevatoren. Han havde været venlig imod mig selvom jeg havde været totalt flabet.

Hm… God dreng… tænkte jeg og lukkede øjnene i.

Jeg åbner dem hurtigt igen! Vent nu lidt! Havde jeg ikke seks inkøbs poser! Fuck jeg må have glemt den ene. Pis. Lort. Møg.

Nå byt skidt. Senere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...