∞ Perfect nightmare ∞ {1D} 13+

Svag er ikke et ord for Amore. Alene ja, svag nej. I sit 17-årige korte liv, er det lykkedes Amore, at gå igennem vold, had og misbrug, samt en mordere der har myrdet hendes forældre, og truet hende på livet. Derfor må Amore nu leve et liv igennem CSI samt en masse hemmeligheder der op til flere gange har sendt hende fra plejefamilie til plejefamilie. Det eneste Amore har tilbage, er hendes bedsteven, som hun aldrig har mødt - Horan kalder han sig selv, og da Amore beslutter sig for et nyt liv hos en plejefamilie i London, begynder kontakten mellem Amore og Horan, at blive dybere og dybere, men hvad Amore ikke ved, er at selv han har en dybere hemmelighed. Både Amore og Horan har desperat brug for hinanden - men på to helt forskellige måder. Modsætninger mødes, men hvad hvis modsætningen går inde med en mørk hemmelighed? Og hvad hvis morderen opsøger Amore igen? Vil hendes nye liv blive en drøm, eller et 'perfect nightmare?'
- Læsning er på eget ansvar! -

1318Likes
1815Kommentarer
180009Visninger
AA

15. You did it again. ∞

 

Dagen gik med at se tv, æde chokolade og sove af og til, indtil Niall skulle i studiet. Derfor var jeg taget hjem for at gøre mig klar til skole, lave lidt lektier og slappe af – selvom det kun var lørdag. Dagen havde været fantastisk, og selvom mit humør var lidt trist pga. min menstruation, så blev jeg glad ved at tænke tilbage på Niall. Jeg savnede ham allerede, selvom vi vidst havde en aftale i aften. Han havde sagt jeg bare skulle være klar til klokken syv, og så hentede han mig. Jeg vidste dog ikke om det var en klar aftale, men det endte hvert fald med efter en lang dag i nattøj, at jeg kom i noget lidt pænere tøj og lå i min seng.

Mit humør var underligt. Det ene øjeblik havde jeg lyst til at græde, og det andet kunne jeg ikke lade være med at smile. Lad os bare sige, at jeg var slemt ramt af menstruation smerter og humørsvingninger – så denne uge på måneden var den værste. Det var som om det var ugen, hvor jeg skulle tænke hele mit liv igennem, have ondt af mig selv og så alligevel hade mig selv højere end nogen andre – derfor hadede jeg at få det. Jeg kom ikke videre i mit liv af at se tilbage hele tiden.

Det var også derfor Ana endte med at komme ind på mit værelse med en masse chokolade, så en film med mig, og endte med at tvinge mig til at fortælle hende, hvad der var galt, og det gjorde jeg, men Ana ville vide hvad jeg tænkte på, som gjorde mig ked af det, og så endte det med jeg måtte komme ud med alt om Niall – om mine følelser for ham og hans tur til Irland om 2 dage. Niall skulle besøge hans familie i en uge, og tanken om at skulle undvære ham så længe gjorde ondt. Han var altid den der reddede mine røvsyge dage når jeg havde været i skole, men som Ana sagde, så måtte jeg jo bare se positivt og glæde mig til han kom hjem.

Tiden gik ret hurtigt, og det endte også med jeg kom i et lidt bedre humør efter snakken med Ana. Dog fik jeg stres, da Niall skrev de var på vej. Jeg havde åbenbart smidt min pung væk, og da jeg endelig fandt den havde Niall og Ana stået og snakket ok længe ved døren. God start på en god aften siger jeg bare!

”Så, hvor skal vi hen?” spurgte jeg om da Niall satte sig ind ved siden af mig.  Han havde nogle lyse bukser på, og en sort t-shirt, som sad en smule stramt på ham. Udover det, havde han sat sit hår på den måde jeg elskede, og så duftede han fantastisk. Alt i alt sad jeg bare og lignede en forelsket idiot, hvilket fik Niall til at grine inden han lænede sig frem mod mig, og hviskede at det var en overraskelse.

Måden hans ånde kom i berøring af min hud på, fik min mave til snurre rundt og mig til at kigge genert ud af vinduet, inden jeg fnes.

Hvor jeg dog hadede overraskelser.

Et grin lød igen fra Niall, inden hans hånd lagde sig på mit lår. Jeg bed mig i underlæben og prøvede ikke at tænke på den brændende fornemmelse der gik igennem min krop.

”Bare vent, det er en god overraskelse,” mumlede han helt vel viden om, at jeg hadede overraskelser.

”Ingen overraskelse er en god overraskelse,” mumlede jeg og sendte ham et drillende smil inden jeg begyndte at grine.

”Det håber jeg du trækker igen,” han lænede sig en smule hen imod mig. ”Jeg har savner dig,” mumlede han så mod min hals. Jeg fnes kort. ”Du så mig før i dag?” – selvom jeg ikke skulle snakke. Jeg havde mindst savnet ham lige så meget, hvis ikke meget mere.

”Præcis,” sagde han og fjernede så sin hånd, inden han åbnede døren, takkede chaufføren og ventede på jeg kom hen ved siden af ham. Vi stod foran en stor bygning, hvor der holdt virkelig mange biler rundt omkring. Jeg kiggede undrende hen på Niall, men noget andet tiltrak min opmærksomhed – nemlig de paparazzier der var på vej hen imod os. Selv på afstand skar blitzen i øjnene, især når det var helt mørkt.

”Hvordan vidste de?....” Jeg kiggede denne gang på Niall, som bare stod med et smil på læben, dog så han lidt irriteret ud. ”Lige meget hvor mange gange det sker, så glemmer jeg altid de altid ved hvor jeg skal hen,” mumlede han og tog fat i min hånd. Jeg kiggede automatisk derned og skulle til at trække min hånd til mig, ad vi blev omringet af paparazzier. Jeg strammede hurtigt min hånd om hans, kiggede ned i jorden og lod min anden arm glide ind i hans arm. Han havde prøvet det her flere gange end mig, så jeg overlod ansvaret til ham – ret ondt, men jeg var slet ikke tryg ved situationen.

Den gamle frygt kom frem igen – at nogen ville kunne genkende mig, så det at holde øjnene mod jordenb hjalp ikke rigtig. Folk vidste hvem jeg var, de råbte mit navn nu, og hvis jeg ikke tog fejl, så ville vi være overalt på nettet i morgen. Jeg holdt for god sake i hånden med Niall Horan. Hvis det ikke var tydelig nok beviser på der var noget, så ved jeg snart ikke. Der gik jo allerede rygter om vi havde noget sammen. Lige nu var vi hinandens ’flirt’ og jeg forvirrer mig selv. Jeg kunne ikke gøre noget ved det længere. Sket var sket, folk vidste hvem jeg var, og jeg havde det jo fint, havde jeg ikke? Jeg var paranoid, og det skulle ikke ødelægge noget som helst. Jeg måtte se frem ad.

Vi kom hen til en dør som nogle mænd hurtigt åbnede. Det sidste jeg nåede at høre var Nialls navn, inden dørene blev smækket i og deres råb blev lukket ude. Jeg slap hurtigt Niall og kiggede hen på ham.

”Er du okay?” Han gik et skridt tættere på mig, hvilket automatisk fik mig til at træde tilbage. Niall løftede det ene øjenbryn, men kiggede så hen mod en af vagterne, som bad os følge med.

”Bare vent,” mumlede han mod mit øre. Mit hjerte begyndte at slå hårdt i brystet. Det var altid sådan her jeg reagerede på overraskler. Jeg ville aldrig vænne mig til det. Jeg hadede det.

Vi kom ind på en mørk gang, hvor Niall forsigtig greb min hånd. Et smil gled over min læber, inden jeg flettede vores fingre sammen. Jeg kunne godt stole på Niall. Han var ikke ude på at såre mig eller noget.

Vagten åbnede døren som Niall trak mig igennem. Mine øre blev fyldt med musik, og pludselig stivnede hele min krop. Det var ikke normalt musik – ikke i mine øre. Det var musik der enten fik min krop til at spænde eller slappe af. Det var musik som kom fra en af de mest fantastiske levende mennesker. Det var Ed Sheeran. Han stod foran mig. Eller, nogle få skridt nede på den lille scene der var stillet op. Der var højest 40 mennesker herinde, og jeg var en af dem. Ed Sheeran stod foran mig. Det var som om det første møde med ham blot havde været en drøm, men der var han – lige foran mig!

Et hvin forlod mine læber, inden jeg drejede min krop mod Niall, som stod lænet op af døren. Der var helt mørkt, men jeg kunne alligevel se, hvordan hans øjne lyste og hvordan han lyste op i et smil da han opdagede jeg så på ham.

”Niall forfanden!” sagde jeg højt og kiggede ned på Ed igen, inden jeg gik hen mod Niall. ”Hvorfor?” hviskede jeg – helt mundlam. Mit spørgsmål kunne lyde forkert, men han vidste jeg var taknemmelig.

 Han rettede sig ordentlig op og strøg noget hår væk fra mit ansigt. ”Fordi jeg elsker at se dig glad. Og fordi jeg har det dårligt med at forlade dig i en uge,” mumlede han og gik en smule tættere på. ”Så jeg tænkte at det måske ville være et plaster på såret.” Han lagde ikke skjul på drilleriet i hans stemme, inden han lagde sin hånd på min hofte og trak mig hen til sig, så folk ikke kunne se os.

Det stak i hjertet da jeg kom i tanke om han skulle væk en uge. Jeg ville virkelig savne ham, men det kunne jeg ikke sige. Han skulle ikke have det dårligt med at forlade mig – det var hans familie for søren da. Og vi havde været sammen så tit her på det sidste, ikke fordi det gjorde noget! Bestemt ikke.

Et smil gled over mine læber, inden jeg forsigtig lagde min ene hånd på hans arm for at trække mig en smule væk. Hans øjne fangede mine, og i det øjeblik stod alt stille. Det var kun Niall og jeg – og mit hjerte der snart sprang i brystet på mig. Jeg overvejede at fortælle ham om mine følelser – fortælle ham hvad jeg følte, men det hele føltes ligegyldigt da hans læber ramte mine – ikke at det var ligegyldigt, men hans kys fik mig til at glemme alt andet end den følelse der i stedet kom frem. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hvis nogen skulle på toilet skulle de denne vej, og så ville Niall og jeg være busted, men lige nu var det ret ligegyldigt. Som sagt var det eneste jeg kunne tænke på Nialls læber mod mine. De passede perfekt sammen.

”Du er fantastisk,” mumlede jeg mod hans læber inden jeg trak mig væk. Jeg mente ordene fuldstændig, og i det øjeblik blev jeg enig med mig selv om, at han skulle vide sandheden inden han tog til Irland. Han skulle vide det, så han kunne tage stilling til om han på nogen måde havde det på samme måde. Det ville være for akavet at sige det, hvis jeg skulle se ham dagen efter.

Ed sluttede sin sang, hvilket førte til et stort bifald. Niall sendte mig et smil, tog min hånd og trak mig hen på trapperne, som førte ned til publikum og min lille Eddie – han så lille ud herfra.

 Vi satte os bagerst, men det tiltrak dog stadig nogle pigers opmærksomhed. Niall lavede hurtigt tegn til pigerne om at tie stille, hvilket fik dem til at fnise og kigge ned mod Ed, selvom de af og til – hele tiden, kiggede på Niall. Mit blik var derimod limet fast til Ed, som var i gang med A team. Mine øjne var helt våde og at se ham sidde der på stolen med sin guitar, var som endnu en drøm der gik i opfyldelse – fuldstændig uvirkeligt.

Niall lænede sig hen mod mig, og lagde armen på ryglænet bag mig. Langsomt begyndte han at synge med, hvilket var prikken over i’et og fik nogle tårer til at trille ned af mine kinder. Jeg kunne ikke lade være. Det hele føltes så ….. perfekt lige nu, og alligevel alt for overvældende. Jeg ville ikke kunne takke Niall nok, og han ville aldrig forstå at det han havde gjort for mig de sidste par uger, var det bedste der nogensinde var sket i mit liv. Jeg elskede ham – virkelig højt.

”Forresten, har jeg nævnt han gerne vil snakke med dig efter?” Et slags stød gik igennem mig. Jeg kiggede hurtigt hen på ham. Vil han snakke med mig? Kunne han overhovedet huske mig?

Nialls tommelfinger gled hen af min kind og fjernede den tåre der gled ned af min kind. Et par piger over på den anden side havde ansigtet rettet mod os, men lige nu betød det ikke noget. Niall havde arrangeret et møde med Ed og jeg – igen. Jeg fik en ny chance, og selvom jeg mest havde lyst til at overfalde Niall, kysse ham over det hele og sige tak, så forholdt jeg mig i ro og nøjes med at smile. Utroligt hvordan overfalden kunne være så rolig, når alt indeni var ved at springe. Jeg fortjente ikke alt det her.

Koncerten var færdig og selvfølgelig var Niall blevet omringet af piger. Han skrev nogle autografer, snakkede med dem, sagde han skulle gå, men pigerne blev ved, så der blev taget billeder, og til sidst endte Niall i et grineflip og forklarede dem, at han havde et travlt program, hvilket de til sidst respekterede. Et par piger havde også været henne ved mig, men jeg havde holdt mig ret meget i baggrunden. Jeg havde bare en underlig følelse indeni, og eftersom jeg havde menstruation, så var folk ikke lige det jeg gad. Som jeg sagde, jeg hadede nærkontakt når jeg havde menstruation.

”Eddiiiiie!” Lød det fra en glad Niall, som overfaldt Ed da vi kom om bag ved. Ed’s berømte grin – ifølge mig, fik mig til at smile. Jeg havde besluttet mig for, at denne gang ikke skulle bruges til at gøre mig selv til grin. Jeg havde ikke sagt et eneste ord sidste gang, og selvom det her virkelig føltes uvirkeligt, så ja. Jeg måtte bare lade som om det var en drøm og sige jeg kunne vågne hvis alt gik galt. Det gjorde mig rolig, og jeg var helt med på ideen, indtil Ed vendte sig mod mig.

Et ryk gik igennem mig og fik mit hjerte til at slå hurtigt igen. Et smil gled over hans læber, inden han kastede den klud han havde i hånden, i hovedet på Niall og gik hen imod mig.

”Hey!” råbte Niall efter ham, hvilket fik mig til at grine, da han var blevet helt våd i hovedet – misforstå mig ikke.

Jeg overvejede et kort øjeblik at løbe, men han var mit idol. Han var den der havde gjort mig rolig. I havde fået min Ed forklaring, så den får I ikke igen. Men tænk hvis det var jer der stod overfor jeres idol. Så ville I da ikke løbe, ville i? Det her var måske en engangsoplevelse – og Ed var da vant til fans, ikke?

”Hej Amore,” sagde han med hans engelske accent – som jeg elskede! En varm følelse gik igennem mig – og bare for at få det på plads, så ikke den varme følelse som Niall gav mig.

”Hej Ed,” prøvede jeg, hvilket lød så lavt at jeg måtte hoste højt og prøve igen. Han grinte kort, og i stedet for at række hånden ud, trak han mig ind i et kram. Og han duftede. Han duftede præcis som folk på tumblr skrev.

En trang til at græde kom frem igen. I husker vel min følsomme side når jeg har menstruation? Men denne gang var det af glæde, og forvirring.

Hans hånd gled kort op og ned af min ryg, inden han trak sig væk og kiggede med et sødt smil på mig. Nærmest et omsorgsfuldt et, hvilket forvirrede mig en del, men jeg lod det ligge.

”Hvordan har du det?” Spurgte han om og kiggede kort på Niall, som stillede sig ved siden af ham. Han talte til mig. Han brugte hele sin opmærksomhed på mig! Oh god. Ana bliver så misundelig – undskyld, jeg kunne ikke lade være.

”Fint,” sagde jeg en smule koldt, hvilket var en fejl. ”Eller fantastisk!” kom jeg hurtigt med igen, hvilket fik dem begge til at grine.

”Ed?” råbte en mand, hvilket tiltrak alles opmærksomhed. Manden viftede med hånden, hvilket fik Ed til at nikke, inden han vendte sig mod mig. Hans blik var undskyldende.

”Inden jeg går,” startede han ud, hvilket fik Niall til at bevæge sig en smule usikkert. Hvorfor jeg lagde mærke til det var ret underligt, for lige nu var jeg helt oppe at køre. Men det var nok bare sådan det skulle være.

”Så vil jeg rigtig gerne se dig til mit show i næste måned. Jeg kan sende billetterne til Harry, så kan han aflervere dem til dig?”

Ed fucking Sheeran inviterede mig til hans show i næste måned? Ham selv – ham Ed Sheeran! Mit idol. Oh god. Mine øjne blev store på få sekunder, og hurtigt nikkede jeg ivrigt. Niall begyndte at grine, hvilket Ed også gjorde. Som om det også ville komme bag på dem at jeg sagde nej.

”Så ses vi der. Det var hyggeligt at møde dig igen!” sagde han og gav mig et hurtigt kram, inden han småløb hen til døren ud til. Jeg stod bare og stirrede på døren og lagde slet ikke mærke til Niall havde bevæget sig. Var det lige sket? Var det virkelig lige sket, at Ed havde inviteret mig til hans show? I egen person? Min mund blev helt tør, og jeg blev nødt til at nive mig selv i armen for at være sikker på det ikke var en drøm.

”Hvad laver du?” spurgte Niall med en sjov stemme. Jeg gned mig på armen og blinkede hurtigt da de begyndte at løbe i vand. Det var ægte.

Jeg drejede mig mod Niall som stod med et stort drillende smil på læberne. ”Sagde jeg ikke nok du ville elske denne overraskelse?” Jeg begyndte at grine og puffede til hans skulder. Det endte med en lille skubbe kamp, indtil han lod sin arm glide om min skulder, og førte mig ud til bilen.

Lad os bare sige, at jeg var overvældet af følelser jeg ikke kunne forklare.

Vi var hjemme ved mig lige nu. Niall skulle af sted i nat ved en halv to tiden – og lige nu var klokken elleve. Hans kuffert stod her, da han blev hentet af en chauffør og kørt til lufthavnen. Mit humør var lidt trist, men jeg måtte være positiv. Det var kun en uge, og Niall fortjente det mere end nogen andre, derfor skulle mit humør ikke ødelægge det. Jeg ville hellere have en god tid ud af det i stedet for at sige farvel ved at tude – hvilket jeg havde gjort nok i dag!

Jeg havde valgt vi holdt os vågen indtil halv to, og så sagde vi farvel der. Så indtil da havde vi lejet nogle film og købt noget slik. Det var præcis sådan jeg ville tilbringe den sidste tid med Niall – alene og hyggeligt.

Lige nu stod han med ryggen til mig, og trangen til at daske til ham med en pude var stor. Jeg kunne ikke lade være, derfor tog jeg en pude og slog den mod hans side, så han vaklede et par skridt til siden.

”Hvad laver du?” sagde han forskrækket og vendte sig rundt mod mig, som sad på knæene med en pude i hånden. En mørk skygge gled over hans øjne, inden han lyste op i et smil. Jeg forstod straks hvad han ville, så derfor rejste jeg mig op og beskyttede sengen mod ham, så han ikke kunne få fat i en pude.

”Tror du virkelig, at du kan holde mig fra sengen?” Sagde han med en syg irisk accent, hvilket fik mig til at grine.

”Du…. Hahah! Du skulle have hørt dig selv,” begyndte jeg, hvilket gav Niall et forspring, så han med et hop var henne i sengen, havde fået en pude og slog mig ned med den. Et skrig fløj ud af min mund mens jeg prøvede at fange balancen.

”Niall Horan!” sagde jeg og tog godt fat om min dyne. ”Det slipper du ikke godt fra,” sagde jeg højt og angreb ham så det hele endte i en stor pudekamp – og ja, dem som man ser på film. Der var fejr ud over det hele, da Nialls pude sprang da han slog mig i røven med den. Jeg kunne ikke få luft af grin i starten, og da Niall spurgte i en helt seriøs stemme, om jeg havde en røv af sten, blev det hele meget værre. Jeg kom til at grynte, hvilket sendte Niall ud i et grineflip, og sådan blev det ved og ved. Han grinte af mig, og jeg grinte af ham. Det endte med Ana måtte komme ind for at tysse på os, og da hun så værelset begyndte hun at grine.

”Hvad fanden har i gang i?” Spurgte hun imellem sine grin. Jeg fik med besvær rejst mig op og tog puden hen foran mig. ”Niall ødelagde en pude!” fnes jeg, hvilket fik Niall til at gispe og rejse sig. Ana kiggede på ham med et løftet øjenbryn og derefter mig. Jeg bed mig i læben og prøvede at holde endnu et grineflip inde.

”Det var ikke min skyld din bagdel er så hård,” mumlede han, og måden han pludselig ikke kunne sige røv på, fik mig til at grine igen. Ana rystede bare på hovedet, fnes godnat og gik ud af værelset. Jeg vidste hun godt kunne lide Niall, og jeg vidste at hvis det havde været enhver anden dreng, så havde hun været totalt usikker ved at han skulle blive natten over.

”Bagdel? Seriøst? Bagdel?” grinte jeg og kiggede op i loftet for ikke at græde af grin. ”Hvor… gammeldages!” fnes jeg så, og før jeg kunne nå at blinke, havde Niall hoppet på mig og væltet mig om i sengen. Jeg nåede ikke at stoppe mit skrig, hvilket fik Niall til at skære en grimasse – og jeg forstod ham. Jeg hadede også selv pigeskrig.

”Aldrig kald mig gammeldages,” sagde han og tog med en halv hård bevægelse, puden der lå imellem os væk, så hans mave ramte min. En tryg følelse gik igennem mig, og jeg nød den. Denne følelse ville jeg ikke føle i lang tid nu, så jeg skulle suge alt det til mig som jeg kunne.

”Hvad hvis jeg fortsætter?” spurgte jeg drillende og tog fat i hans nakkehår. Han spændte let i kroppen og lod sin finger glide hen langs mit sugemærke, som næsten var væk. Jeg vidste hvad han tænkte på, derfor rystede jeg hurtigt på hovedet, hvilket fik ham til at stikke underlæben ud.

”Kom nu? Bare et? Så har du et minde mens jeg er væk,” drillede han og samlede mit hår til den ene side. Jeg kunne ikke lade være med at grine over hans tiggende stemme. ”Hahahahahah! Hvor du sød,” sagde jeg hurtigt og fangede hans blik. Hans blå øjne strålede, hvilket fik mit hjerte til at hoppe af sted.

Hans hånd gled forsigtigt om bag min nakke, mens han lod sin tommelfinger glide frem og tilbage på min hals. Sommerfuglene i min krop kom til live igen og fik mig til at tage lidt hårdere fat om hans nakkehår, hvilket fik ham til at smile.

Han lænede sit hoved ned til mig, så vores pander lå mod hinanden. Det hele føltes perfekt i dette øjeblik, indtil han åbnede sin mund.

”Jeg elsker dig,” mumlede han kort inden han pressede sine læber mod mine. Sommerfuglene fløj rundt og pressede mit hjerte op i halsen. Jeg lukkede hurtigt øjnene og da det gik op for mig, hvad han lige havde sagt, smilede jeg som en idiot og kyssede igen.

Han trak sig forsigtig fra mig og kiggede seriøst ind i mine øjne. Jeg kyssede ham hurtigt igen.

”Jeg elsker også dig,” og endelig fik jeg sagt det. Det føltes som om jeg havde gået med en byrde, og selvom jeg måske elskede Niall på en anderledes måde end han elskede mig, så var det rart at komme af med. Det føltes virkelig som en lettelse, men det så ikke sådan ud for Niall. Han så ikke ligefrem glad ud.

”Amore?” mumlede han og trillede halv ned ved siden af mig. Jeg prøvede at få øjenkontakt med ham igen, men han undgik mit blik. Hurtigt gik den bange fornemmelse igennem min krop. Havde jeg gjort noget? Sagt noget? Blev han skuffet? Åh gud.

”Det var virkelig ikke meningen det skulle ske,” mumlede han forsigtigt og kørte en hånd igennem sit hår. Mit hjerte slog hårdere i brystet, men denne gang var det virkelig ubehageligt. Hvad havde han gjort? Været mig utro? Ikke fordi vi var kærester, så det kunne han ikke. Var han forelsket i en anden? Min mund blev fuldstændig tør. Jeg havde virkelig brug for vand, men jeg ville vide, hvad der foregik. Niall så virkelig forvirret ud, og bange. Men bange for hvad?

”Niall,” jeg lagde mig halvt ind over ham og lod mine hænder hvile på hans bryst.

”Hvad sker der?” Min stemme var kun en hvisken, hvilket fik Niall til at se mig i øjnene. Der var altså noget helt galt.

∞∞∞∞

Jeg undskylder for det dårlige kapitel - og den lange ventetid. Har brugt HELE dagen i dag på at skrive det her, fordi jeg gik i stå hele tiden. Så bær over med det! Det er forresten også nu, at alt det spændende sker, nu når Niaaller smutter til Irland. OG UNDSKYLD FOR STAVEFEJL.

Men inden da - hvad tror I så det er Niall har gjort, eller vil sige? :-D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...