∞ Perfect nightmare ∞ {1D} 13+

Svag er ikke et ord for Amore. Alene ja, svag nej. I sit 17-årige korte liv, er det lykkedes Amore, at gå igennem vold, had og misbrug, samt en mordere der har myrdet hendes forældre, og truet hende på livet. Derfor må Amore nu leve et liv igennem CSI samt en masse hemmeligheder der op til flere gange har sendt hende fra plejefamilie til plejefamilie. Det eneste Amore har tilbage, er hendes bedsteven, som hun aldrig har mødt - Horan kalder han sig selv, og da Amore beslutter sig for et nyt liv hos en plejefamilie i London, begynder kontakten mellem Amore og Horan, at blive dybere og dybere, men hvad Amore ikke ved, er at selv han har en dybere hemmelighed. Både Amore og Horan har desperat brug for hinanden - men på to helt forskellige måder. Modsætninger mødes, men hvad hvis modsætningen går inde med en mørk hemmelighed? Og hvad hvis morderen opsøger Amore igen? Vil hendes nye liv blive en drøm, eller et 'perfect nightmare?'
- Læsning er på eget ansvar! -

1318Likes
1815Kommentarer
180093Visninger
AA

10. You are the start of something new. ∞

Dagene gik og inden jeg fik set mig om, var det torsdag. Jeg havde en ret stresset dag, da jeg skulle skynde mig hjem, nå i bad, klæde om og så af sted. Ed Sheeran – tro det eller lad være – optrådte før One Direction skulle på, så jo hurtigere jeg kom, jo mere kunne jeg se af hans koncert.

Pigen fra i mandags hed forresten Carly. Hun var virkelig sød, men eftersom hun var kommet ind i klassen da hun havde nogle problemer, var hun blevet set fuldstændig ned på, og blevet misbrugt af drengene fra klassen – og pigerne. De kunne få hende til alt blot ved at true hende, og det gav mig helt kvalme af at vide, hvad de havde gjort ved hende.

Drengen som havde taget min plads, eller jeg havde åbenbart taget hans plads, han hed Kevin. Han havde misbrugt Carly til en fest, og det var netop derfor hun var så bange for ham, som hun var. Og det var netop det der fik mig til at hade ham mere end nogensinde før. Han var flot ja, men det kom han ikke spor langt med, når han direkte var en ondskabsfuld idiot.

Jeg kom gående ind i klassen og kiggede rundt. Carly sad og kiggede ned i sin mobil mens drengene stod bag hende. Jeg kunne se, hvordan hun prøvede at ignorere det, og da hendes blik søgte mit, lyste hun op i et smil. Jeg kunne ikke lade være med at gengælde det. Godt nok havde jeg ikke fået så mange venner her på skolen, men det betød ingenting. Jeg havde de venner jeg havde brug for, og at jeg i det mindste havde én, det betød meget for mig.

Jeg plejede at have mange eller, det var indtil jeg gik amok og fortalte dem om min fortid. Jeg havde lært af mine fejl, og jeg havde lært jeg ikke kunne stole på nogen. Så én ven i skolen betød mere for mig en fem andre. Det var fremskridt, og jeg havde jo startet et nyt ’liv’ op, så min fremtid var ligegyldig. Eller næsten.

”Godmorgen,” sagde jeg glad, inden jeg smed min taske på gulvet, og kiggede på mit bord, hvor der lå utrolig meget mel.

”Jeg har prøvet at fjerne det meste,” mumlede hun og viste mig sine hænder. Et grin gled ud af mine læber. Jeg vidste udmærket hvem der havde gjort det, men det undrede mig lidt, at han var sunket så dybt.

Jeg kiggede ned på ham, og kunne se hvordan alle omkring ham grinte og fniste, mens han selv sad helt afslappet og stirrede på mig, med sine mørke øjne. De burde skræmme mig, men efter hvad jeg havde været igennem, så var det der igenting.

”Det må jeg sige Kevin. Jeg er skuffet. Jeg havde dog regnet med en lidt større standart fra din side af.” Jeg sendte ham et smil og pustede melet af min hånd, inden jeg satte mig på stolen og kiggede på Carly, som hurtigt gik i gang med at fortælle om sin dag i går.

Kevins blik lå hele tiden i nakken på mig, men han skulle ikke have min opmærksomhed. Det fortjente han ikke. Desuden så jeg egentlig bare frem til at få denne dag overstået.

”Vi ses!” sagde Carly og gav mig et kram, inden hun smuttede hen til sin cykel. ”Ja vi gør!” svarede jeg hurtigt og gik mod udgangen, hvor Ana holdt og ventede. ”Og god koncert!” råbte Carly efter mig. Jeg havde fortalt hende jeg skulle til Itunesfestival – men ikke med hvem. Jeg følte ikke for, at alle skulle vide jeg kendte One Direction. Folk kunne nemt blive falske, og selvom Carly måske kun var én, så skulle jeg først stole på hende før. Det var ikke noget specielt at folk vidste det. Jeg havde aldrig taget mig af andres meninger, og nok det sikkert kom til at folk ville hade mig fordi jeg kendte dem, ja så var jeg stadig ligeglad. Men jeg ville bare ikke have drengene til at tro, at jeg brugte dem. Jeg ville ikke have folk skulle være sammen med mig pga. dem, og desuden brugte jeg dem langt fra. Så at holde lav profil var lige mig. Det var en ny stil jeg kørte – hvis i forstår!

”Er det ikke Amore?” En hæs stemme lød i mit øre, og bare de fire ord fik hans ’slavere’ til at grine. Jeg kiggede ikke engang hen på ham. Han var ikke værd at spilde sin tid på, og jeg havde faktisk ret travlt. Så jeg fortsatte lige ud og fik øje på Anas bil.

”Glæd dig til i morgen babe, så vil du få at se hvad der er mit standart.” Råbte han efter mig, hvilket fik mig til at grine. Så han havde alligevel taget tingene til sig?

Jeg drejede mig rundt mens jeg gik baglæns. ”Gem det til mandag, jeg kommer ikke i morgen,” og med de ord hoppede jeg nærmest ind i bilen til Ana, som sad med et forvirret og koncentreret blik.

”Er det Kevin?” Hun lavede et løft med hovedet og kneb øjnene sammen. Jeg havde fortalt hende alt om Kevin. Ana var den eneste person jeg stolede på, specielt fordi hun vidste alt der foregik i min fortid, og indtil videre havde hun ingenting sagt. Det var risikabelt at stole på hende, men jeg havde altså brug for nogen.

”Jep, og kør! Jeg har travlt,” jeg slog mod sædet, hvilket fik Ana til at stivne. ”GUD JA!” og så satte hun ellers farten op, og på kort tid var vi hjemme.

Jeg sprang ud af bilen og var på kort tid inde i bruseren. Jeg havde faktisk utrolig travlt nu jeg tænkte over det. Ana var selvfølgelig klar og fuld gang med at finde det tøj, som jeg havde kommanderet hende til at finde frem. Lidt sød var hun da! Okay løgn, meget sød.

Jeg fik min shampoo i håret, skyllet det ud, og fik balsam i. Jeg tror aldrig jeg har taget et bad så hurtigt før. Men der er jo en første gang for alt, ikke? Jeg ville se Ed optræde. Han var så tæt på, jeg kunne ikke spilde min chance. Bare at se ham, betød alt. Hvis han vidste, hvad hans sange havde hjulpet mig med.

Jeg fik mit sorte sæt undertøj på med blonder. Selvom ingen kunne se mit undertøj, så skulle det helst matche. Jeg svang håndklædet om hovedet og hev døren op.

”Hvorfor vidste jeg ikke du havde sådan en sej nederdel? Oh my god!” sagde Ana mens hun beundrede min pinke nederdel. Jeg kunne ikke lade være med at grine og kiggede så alvorligt på hende.

”Sæt mit glattehjern til og min føntørre! Tjep tjep!” Ana tog hænderne op foran sig. ”Kun fordi jeg ved hvor meget Ed betyder for dig,” mumlede hun og skyndte sig at gøre hvad jeg sagde.

”Og hvis det ikke var for mig havde du aldrig mødt dine idoler! Så hold op med at klag. Ed er mit idol.” Jeg prøvede at holde den hårde tone, men når det kommer til stykket, så stinker jeg til det. Mit humør var fantastisk i dag, hvis I ikke har regnet det ud.

Minutterne gik og jo mere klar blev jeg. Jeg stod i min lange pinke nederdel, min helt sorte top, mine sko og mine smykker. (Se kommentaren for link)

Jeg havde også fået tørret mit hår, og nu stod Ana og glattede det omme bag i.

”Det bliver så vildt,” sagde jeg igen for cirka tiende gang. Ana fnes bare og rystede på hovedet af mig, selvom hun også var spændt. Sidst jeg havde været til drengens koncert, var jeg ved at skide i bukserne, fordi jeg hele tiden havde det så forfærdelig dårligt. Men i dag! I dag skulle nydes fuldt ud.

Jeg rakte ud efter min parfume og sprøjtede på min hals, hvilket resulterede i Ana som gav et skrig fra sig, smed glatthjernet og lukkede øjet.

”Amore din idiot!” skreg hun af smerte. Jeg vendte mig forskrækket rundt og så jeg havde sprøjtet hende lige i øjet. Et grin forlod min mund, og da Ana sendte mig et surt blik, flækkede jeg af grin.

”Nu kør jeg dig ikke.” vrissede hun surt og vendte ryggen til mig. Min mund formede sig som et o. Jeg kiggede på klokken og så den var lidt i seks. Ed skulle være på til klokken syv, og jeg var klar nu. Vi skulle helt klart af sted nu!

”Undskyld undskyld undskyld Ana!” jeg lagde armene om hendes liv og prøvede ikke at fnise. ”Please please pleaaaaasse lad os køre nu.” Ana trak på skulderne og kiggede snobbet op i loftet. ”Harry er der.” Mumlede jeg stille. ”Og Zayn. Og Louis. Og Liam. Og Niall,” et smil gled over mine læber da jeg kom i tanke om hans smil. Jeg savnede ham. Han havde haft travlt de sidste par dage, så vi havde ikke rigtig fået snakket.

”Ok sååå.” Hun grinte kort og gik så hen mod døren. ”Jeg eeeelsker dig,” sagde jeg hurtigt og greb ud efter min taske, inden jeg løb ned mod døren.

Min mave slog knuder da jeg trådte ud af bilen. Der holdt utrolig mange biler. Det var jo kæmpe stort det her. Det her havde været min drøm så længe, og nu stod jeg her. Endda foran den bygning, hvor selveste Ed fucking Sheeran stod. Det var så uvirkeligt, at hele min krop stivnede. Tænk fire vægge kunne bære en så stor oplevelse, for det var det allerede. Det her var min drøm, Ed var min drøm. Han havde gjort så meget for mig, og så var han derinde. Og jeg skulle derind.

”Fangirl senere skatter.” Mumlede Ana og hev mig hen mod døren. Hun trak billetterne op, hvilket jeg havde glemt alt om. Vagten sagde et eller andet til hende, som jeg ikke hørte. Jeg var i min helt egen verden, og først da vi gik ned langs gangen kom jeg nogenlunde til mig selv.

Ana åbnede døren ind til et kæmpe rum, og her lød Ed’s stemme. Jeg vidste han ikke var her, men det gav mig alligevel en trang til at græde af glæde. Han sang lige nu: Give me love, og den fik virkelig min mave til at snurre rundt. Ellers var det mig.

”Ana! Amore!” Jeg kunne nemt genkende Eleanors stemme, og jeg fik hende da også spottet af de mange mennesker, som løb heromme. Hvis jeg ikke tog fejl, så var det bag scenen. Ed ville ikke være spor langt væk fra mig.

Jeg skulle på toilet.

Det skulle jeg altid når jeg blev nervøs, og det blev jeg altså også nu. Han var så tæt på.

”Var der nogen der sagde Amore?” En skinger stemme som kun kunne tilhøre Louis lød. Jeg kiggede hen mod døren og så alle drengene komme ud. Niall kom gående ud med Liam som slog til ham, hvilket endte i et lille slagsmål. Et grin gled over mine læber, hvilket hurtigt tiltrak Nialls opmærksomhed. Hans øjne fangede mine og pludselig lyste han op i et smil.

”Hey,” sagde han glad og åbnede armene op til et kram. Jeg gengældte hurtigt det smil han sendte mig før, inden jeg lukkede mine arme om ham. En tryg fornemmelse lagde sig om mig.

Ed havde skiftet sang til Lego House, hvilket fik mig til at hvine.

”De har da vidst savnet hinanden, hva?” lød det drillende fra Harry. Men det var jo ikke engang løgn, det havde vi. Jeg havde hvert fald savnet ham utrolig meget, men det var ikke derfor jeg havde givet den lyd fra mig.

”Det har vi også,” lød det fra Niall, inden han trak sig fra mig. ”Men jeg tror nu mere hendes hvin var pga. Ed.”

Louis løftede det ene øjenbryn. ”Er du fan af ham og ikke os?” han lød skuffet, hvilket fik os alle til at grine. Eleanor sagde et eller andet til ham, og lidt efter diskuterede de alle sammen. Jeg kiggede over på Niall som bare rystede på hovedet af dem. Han sendte mig et smil og rakte sin hånd ud. ”Kom.” Jeg tog hurtigt imod hans hånd og følte en varm fornemmelse gå igennem kroppen.

”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg om og kom i tanke om, at jeg stadig havde min jakke på.

”Det finder du ud af,” sagde han drillende. Jeg slap kort hans hånd for at lyne min jakke op.

”Måske vi lige skulle få lagt den først,” mumlede han kort og tog imod min jakke. Hans blik gled op og ned af min krop, inden hans øjne mødte mine.

”Du ser godt ud,” svarede han og lagde så jakke i et rum, hvor deres ting også var. Det var ikke så svært at gætte, at det var deres. Jeg mener, der lå tøj ud over det hele, og jeg kunne nemt genkende Harrys jakke. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg havde åbenbart set den for mange gange.

Mine kinder var sikkert røde pga. hans kompliment. Derfor greb jeg bare hans hånd igen og kiggede ned i jorden. Det ville ikke så så godt ud, hvis mine kinder matchede min helt pinke nederdel. Hvis det var meningen, så havde jeg nok taget noget kinderrødt på eller sådan noget.

Niall trak mig igennem en smal gang, inden vi kom ud til endnu et kæmpe rum, hvor en masse folk gik stresset rundt. Jeg kiggede hurtigt hen på Niall, som bare smilede og fortsatte. Ed’s stemme blev tydeligere og tydeligere, og en fornemmelse af, at han stod lige foran mig, fik nervøsiteten frem i mig igen.

Niall stoppede op og kiggede hen på mig. Jeg vidste ikke helt hvor vi var, hvilket fik mig til at løfte det ene øjenbryn. ”Hvor skal vi her?” Niall grinte kort og lagde så sin arm om min hofte, for at trække mig hen til sig.

Starten til Small bump lød, og en masse skrig lød. Af ren refleks kiggede jeg til siden, og så en masse piger, skarpt lys, og der midt på scenen… der sad Ed. Han sad på en stol med sin guitar, som jeg så tit havde set på youtube, men det her var anderledes. Det her var live. Han var her. Lige foran mig.

Start Kiss me - Ed Sheeran for at føle stemningen! 

Et gisp undslap mine læber inden jeg kiggede hen på Niall, som stod med et stort smil på læberne. ”Niall, har du..” jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg stod freaking backstage til Ed Sheerans koncert! Til Itunesfestival! Det var jo sygt.

”You are my one and only,” sang Niall med, hvilket bare fik det hele til at blive meget bedre. Jeg bed mig genert i læben og kiggede så hen på Niall igen. Han lænede sig op af væggen bag ham og sendte mig et roligt smil, inden ham sang med igen. En underlig varm følelse gled igennem min krop, og før jeg vidste af det, lænede jeg mig hen mod Niall og omfavnede ham.

”Tusind tak Niall,” mumlede jeg mod hans hals, inden jeg drejede hovedet og kiggede ud på Ed som havde rejst sig op.

”Uhh you’re just a small bump I know,” mumlede Niall ind i mit øre, mens Ed sang det i det andet. Jeg lagde mit bryst mod Nialls hans og nød hans blide berøringer på min ryg.

”Alt for dig Amore. Jeg ved hvor meget han betyder for dig.” Og det vidste han. Jeg havde fangirlet for vildt overfor Niall – helt uviden om, at han kendte ham. Det gav mig alt sammen en lyst til at græde, og da Wake me up startede, strammede jeg automatisk grebet om Niall og lukkede øjnene.

Det var min yndlingssang, og hvis folk dog bare vidste, hvor meget den havde reddet mig fra, og hvor rolig den altid havde gjort mig. Underligt at en sang kunne betyde så meget for en.. men det gjorde den.

”You will never know just how beautiful you are to me,” mumlede jeg mod Nialls bryst, og jeg mente det. Hvis han vidste, hvor meget han betød for mig. Han havde allerede givet mig så meget på blot to uger, end nogen havde hele mit liv.

Sangen skiftede igen til Kiss me. En underlig følelse gled igennem mig hele tiden. Ed’s stemme gav mig kuldegysninger, men det fiksede Niall ved at give mig varmen igen. Det burde føles akavet at stå sådan her, men det gjorde det ikke. Han betød så meget for mig. Han var min bedsteven, min bedre halvdel – kald det overdrevet, men vi havde trodsalt kendt hinanden længe. Hele situationen gav mig lyst til at græde. Mens jeg stod og så på Ed, gik en masse tanker igennem mit hoved. Tanken om mine forældre strejfede mig, tanken om ham, tanken om alle de plejefamilier jeg boet hos – alt. Det var både sorg blandet med glæde. Alt jeg havde været igennem og alt den sorg som havde ramt mig blev erstattet af kærlighed og glæde for tiden. Jeg var ikke vant til det. Det skræmte mig, men jeg elskede det. Jeg kunne græde, græde af noget godt endelig ramte mig.

”Kiss me like you wanna be loved” mumlede Niall ned I mit hår, som om han fornemmede og vidste hvad jeg tænkte på. Jeg kiggede langsomt op på ham og blev mødt af hans blå øjne, som lyste af flere hundrede julelys. Hvordan kunne jeg være så heldig at kende ham? Bare for lige at spørge? Hvordan?

”Tak Niall,” mumlede jeg endnu engang, men denne gang for alt. Han strammede kort sit greb om mig, men det gjorde mig ingenting. Det gjorde mig ingenting om folk så os sammen. Vi var venner – tætte venner.

”This is the start of something beautiful,” sang Ed som havde skiftet sang til This Og det passede pludselig perfekt ind I hvor vi stod nu. Det var jo netop starten på noget smukt, noget godt, noget helt unikt. Det var starten på et helt utrolig unikt venskab, og starten på et nyt liv. Et nyt liv, med glæde og kærlighed.

”You are the start of something new.”

De andre havde joinet os. Det var Eleanor der havde fundet os, og selvom det kunne virke forkert, at vi stod som vi gjorde, så var der ingen af os som flyttede os. De andre drenge kiggede også forvirret på os, men smilede så stort. Noget sagde mig, at de var glade på Nialls vegne. Selvfølgelig vidste de også en del af hvordan Niall følte af og til. Og eftersom Niall selv havde fortalt mig, at han havde snakket meget om mig, ja så måtte de efterhånden have fundet ud af, hvor meget jeg betød for ham.

Zayn var i gang med at blive stylet, jeg sad med Eleanor og Ana, og Niall og Liam var vidst gået ud for at se Ed’s koncert færdig. Harry og Louis sad sammen med os og snakkede, men det eneste der lige foregik i mit hoved lige nu, var alt der var sket lige før. Det havde ramt mig hårdt følelsesmæssig, men ikke sådan at jeg ville stor tude lige nu. Jeg var ikke ked af det eller noget, jeg tænkte bare, derfor var jeg lidt stille.

”Så, tager i med i byen efter?” lød det fra Louis som klemte Eleanors lår.

”Det kunne være så fedt hvis i gjorde!” sagde hun hurtigt og sendte Ana og jeg et smil.

”Hvad siger du til det Amore?”

Jeg sad og stirrede ned på min hope ring mens tankerne gik igennem mit hoved. Det var først da Harry puffede til mig, at jeg kom ud af min egen verden.

”Sikke en fascinerende ring du har der,” drillede han mig med, hvilket fik Eleanor til at smile. Men hey, han havde ret. Den var jo flot!

”Ja, og den kan også efterlade mærke på andre hvis det er,” sagde jeg drillende, hvilket fik Louis til at grine højt.

”Flabet Amore, flaaaabet.” sagde han surt og slog mig på låret, hvilket fik mig til at grine.

”Så, er det et ja?” brød Eleanor ind.

”Et ja?” Hvad var jeg gået glip af?

”Til afterparty with 1D” sagde Louis på en tøset måde, inden han rettede sig op for at vise, at han var en del af ’1D’ Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede på Eleanor, og præcis på samme tid brød vi ud i grin.

”Jamen jo, selvfølgelig.” Sagde jeg og kiggede på Ana, så hun vidste det var hende jeg sagde ja til.

Og det var så nu jeg var glad for at have fri i morgen!

”Måske vi skulle finde vores pladser derude?” Eleanor rejste sig op i det Lou deres stylist kom ind og kiggede med et smil på os. ”Harry, du er næste.”

”Oh yeah!” Harry rejste sig hurtigt op og fik sagt farvel til os da vi smuttede ud af døren. Okay, vi skulle åbenbart se koncerten ude fra. Jeg havde regnet med vi skulle se den bagfra, men det havde jeg intet imod! Hvad fedt var der ved to timers koncert, hvis man skulle se på deres rygge? Jeg spørger bare?

På vej ud gik vi forbi Niall og Liam, som stod og grinede sammen med et par andre drenge. Jeg fik øjenkontakt med Niall da Eleanor sagde et eller andet til Liam. Niall mimede noget der kunne tyde på ’hyg dig’, hvilket fik mig til at smile og kigge ned i gulvet. Ana puffede til mig og løftede øjne brynene, som om hun ikke havde forstået, at Naill var min bedsteven.

”Jeg tror det bliver sidste gang vi holder præcis denne koncert.” lød det fra Niall. ”Det er det!” Brød Louis ind og gjorde et eller andet, som fik Niall til at grine ind i mikrofonen, så alle pigerne begyndte at grine. Jeg kiggede på Eleanor som stod med et helt forelsket smil på læberne. Jeg kunne ikke lade være med at føle et stik af jalousi. Jeg ønskede også at være forelsket. Jeg ønskede også at have en kæreste der kunne give en kærlighed på en anden måde end ens venner kunne.

De snakkede noget mere oppe på scenen, og lidt efter startede Everything about you. Eleanor kiggede på Ana og jeg, og hvis jeg sagde jeg ikke kunne sangen, så ville jeg nok lyve. Jeg havde hørt ret meget af deres musik, så da de begyndte at synge, slog vi os løs som piger der rent faktisk var til koncert.

Jeg var stolt af Niall. Jeg var stolt af alle drengene, men især Niall. Efter alt hvad han følte og alt han havde fundet sig i, så stod han alligevel på scenen. Han så så glad ud. Hvis han nogensinde ville forlade bandet, så var det ikke fordi han frivilligt gjorde det, men fordi han ikke kunne klare det længere. Han skulle ikke opgive. Det gjorde ham glad, det var hans drøm og jeg ville støtte ham igennem alt. Han fortjente det bedste, og at se ham så glad på scenen, det gjorde mit lille hjerte varmt, og jeg nød at se ham sådan. Derfor nød jeg hele koncerten i fulde drag.

Og det gjorde de andre vidst også – især Ana.

”Og nu til en sang vores gode ven har skrevet. I kender ham vel nok.” Sagde Harry, hvilket fik pigerne til at skrige Moment, og Ed Sheeran.

”Edward Sheeeeeran!” sagde Harry langtrukket imens musikken startede. Jeg havde længe ledt efter denne sang men uden held. Til deres første koncert havde den virkelig gjort et indtryk, og nu hvor jeg hørte den, fik den adskillige mange følelser til at glide igennem min krop. Jeg lukkede øjnene for at høre på deres stemmer, og hvordan deres fans sang med på den. Sang – ikke skreg. Det lød så godt. Det var en virkelig stor og følelsesmæssig dag for mig, men jeg nød det – det gjorde jeg virkelig.

Vi var gået herom noget før, da det ville være umuligt at komme ud ellers. Derfor var vi nu i deres omklædningsrum, snakkede, grinte og fjollede. Eleanor var virkelig skøn. Jeg havde ellers hørt folk syntes dårligt om hende, men det måtte være fordi hun var kærester med Louis. Et bonus var, at hun var ligeglad med haden, hvilket bare gjorde deres forhold stærkere. Det var virkelig sødt. Jeg var misundelig, det var jeg virkelig.

”Wuhu!” Lød det fra gangen af. De var lige blevet færdige med I want og var sikkert på vej herind nu. De havde gjort det godt. Jeg var virkelig overrasket over dem nu hvor jeg endelig tog mig sammen til at nyde koncerten.

Døren gik op og drengene kom ind. Eleanor rejste sig hurtigt og omfavnede hver enkel en og fortalte dem, hvor gode de var. De måtte have et stærkt bånd til hende, men hun var også virkelig fantastisk. Hvis jeg var til piger, så var jeg nok faldet for Eleanor, haha! Misforstå mig nu ikke.

”Hvad synes I så?” Harry roede i mit hår, hvilket fik mig til at fnyse. ”De andre var super gode. Jeg blev lidt skuffet over dig Harry Styles.” Jeg foldede armene og kunne høre Zayns grin. Harry sendte mig bare dræberblikket og kiggede flirtende over på Ana. ”Du synes jeg var god, ikke?” ”Det falder du ikke for Ana,” sagde jeg advarende, men det var for sent. ”Jo, selvfølgelig,” og så fik Harry da vidst lige et flirtende smil igen. Min ’søster’ og bedstevens ven flirtede, grr. Perfekt.

”Se selv sunshine, jeg er dygtig.” Harry puffede drillende til mig, hvilket fik mig til at vakle bagover, hvor der tilfældigvis stod en sofa, så jeg faldt om i den – og det skal lige siges mine arm fløj rundt for at holde balancen, så jeg så sikkert super lækker ud da jeg faldt om i sofaen.

Et grin lød fra Louis, inden han råbte Nialls navn. Det gik først op for mig nu, at Niall ikke havde været her. Sød veninde jeg var, hva?

Han mumlede et hej, inden hans blik fandt mit. ”Kom,” sagde han hurtigt, hvilket fik Zayn til at fløjte. Liam slog ham i baghovedet, hvilket fik Harry til at grine.

”Nå, I har da vidst travlt.” Lød det drillende fra Louis. Jeg sendte ham en grimasse, inden jeg fulgte med Niall. Hvad havde han i tankerne?

”Jeg har en du skal møde,” sagde han mens hånd fandt min. Han var helt rød i hovedet, hvilket fik mig til at fnise.

”Var det så hårdt?” drillede jeg, hvilket fik ham til at spidse munden en smule. ”Du skulle prøve det,” sagde han og prøvede at lyde fornærmet. ”Hey, jeg er i god form!” sagde jeg hurtigt, hvilket fik ham til at stoppe op. ”Hentyder du til jeg er i dårlig form?” han løftede det ene øjenbryn, hvilket fik mig til at grine i stedet for at svare. ”Godt så. Dig og mig fitness på søndag!” Han kiggede ned af gangen og begyndte så at gå igen.

”Du bliver overrasket,” sagde han for at gøre mig nysgerrig, og det virkede. Jeg havde virkelig ingen ide om, hvem jeg skulle møde, og hvorfor det var så vigtigt. En ubehagelig følelse gik igennem mig, og selvom det var utrolig latterligt, kunne jeg ikke stoppe de dårlige tanker om at komme frem. Jeg stolede på Niall – selvfølgelig gjorde jeg det! Men tanken om jeg ikke anede, hvem personen var, fik mig til at ryste af nervøsitet og nærmest vende rundt. Jeg vidste ikke hvem han havde kontakter til, og hvis jeg ikke snart stoppede med disse tanker, så ville jeg seriøst blive sindssyg! Niall kendte jo ikke ham for god sake. 

 

Hvad synes I om kapitlet?  Hvad synes I om Kevin? Og hvad synes I om, at Ed Sheeran betyder så meget for hende? Hvad tror I der vil ske til den fest de skal til nu her? Og hvem tror I Niall vil have hende til at møde? I må meget gerne skrive en kommentar om hvad I synes, og I må meget gerne like, hvis I kan lide den! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...