∞ Perfect nightmare ∞ {1D} 13+

Svag er ikke et ord for Amore. Alene ja, svag nej. I sit 17-årige korte liv, er det lykkedes Amore, at gå igennem vold, had og misbrug, samt en mordere der har myrdet hendes forældre, og truet hende på livet. Derfor må Amore nu leve et liv igennem CSI samt en masse hemmeligheder der op til flere gange har sendt hende fra plejefamilie til plejefamilie. Det eneste Amore har tilbage, er hendes bedsteven, som hun aldrig har mødt - Horan kalder han sig selv, og da Amore beslutter sig for et nyt liv hos en plejefamilie i London, begynder kontakten mellem Amore og Horan, at blive dybere og dybere, men hvad Amore ikke ved, er at selv han har en dybere hemmelighed. Både Amore og Horan har desperat brug for hinanden - men på to helt forskellige måder. Modsætninger mødes, men hvad hvis modsætningen går inde med en mørk hemmelighed? Og hvad hvis morderen opsøger Amore igen? Vil hendes nye liv blive en drøm, eller et 'perfect nightmare?' - Læsning er på eget ansvar! -

1318Likes
1819Kommentarer
179491Visninger
AA

21. Who are you? ∞

 

”Amore, er du sikker på du er okay?” Niall trak mig væk fra de andre, da vi kom ind i Harry og Louis’ lejlighed. Hans hænder fandt ned på mine hofter inden han lænede sig tættere på mig. Deres aften havde været perfekt. Klokken var halv tre nu. Vi havde været ude at fejre det alle sammen – eller ikke Zayn og jeg. Zayn var påvirket af det hele, og det samme var jeg, og det var ikke nogen god måde.

Nialls ånde lugtede af alkohol. Han havde haft det så hyggeligt i dag, men ikke engang hans glæde havde holdt mig oppe. Lige nu var jeg bare taknemmelig for, at vi var kommet sikkert hjem. Huset var spærret af sikkerhedsmænd og CSI agenter. Det hele var så urealistisk. Jeg havde mest af alt lyst til at blive hos Niall, men det kunne jeg ikke rigtig. Jeg havde brug for at komme hjem. Ana havde brug for mig der hjemme, og det havde Johan og Jane også. De var rædselslagende for hvordan aftenen var forgået.

Jeg havde det bare ikke særlig godt med at forlade Niall her alene, men efter Zayn forhold toilettet havde jeg straks fået fortalt og vist dem beskeden, så nu var deres bygning også spærret af. Det var noget lort det hele..

”Jeg har det fint, jeg tror bare jeg er ved at være syg,” mumlede jeg og gik forbi ham ind i stuen. De andre drenge kiggede kort på os, inden de begyndte at snakke højlydt igen om aftenen. Jeg ville ønske jeg kunne være glade sammen med dem.

”Vil du gerne hjem?” spurgte Niall forsigtigt om og lagde armene om mig bagfra. Jeg bed mig blidt i læben og sank klumpen i halsen. Zayns blik hvilede over mig. Selv hvis han ikke kiggede på mig, så gjorde han det.

”Det tror jeg er bedst. Jeg vil ikke ødelægge deres aften,” sagde jeg og fniste falsk. Niall rystede hurtigt på hovedet.

”Det gør du ikke!” forsikrede han mig om, og jeg skulle lige til at bukke under, da Zayn rømmede sig. Jeg vidste han ville have en forklaring. Jeg vidste han ikke var speciel glad lige nu.

”Jeg får Johan til at hente mig,” Jeg kærtegnede blidt Nialls kind og nåede ikke rigtig at gøre andet, før Zayn havde taget nogle bilnøgler.

”Jeg kører hende hjem,” han sendte Niall et smil der ikke en skid var overbevisende, men Niall var ret så fuld, så han opdagede ikke noget.

”Ses vi så i morgen?” mumlede han og svajede en smule. Jeg sendte ham et svagt smil og kyssede ham så på munden, inden jeg fik sagt farvel til de andre. Mit hjerte havde det bestemt ikke godt lige nu. Det havde rykket sig helt op i halsen, og da Zayn lukkede døren efter mig, blev det værre. Han gik med stive skridt hen mod elevatoren. Han fortjente en forklaring, men jeg var så bange – bange for han ville dømme mig.

”Hvor vil du starte?” spurgte han om da vi stod inde i elevatoren. Jeg havde regnet med han først ville starte når vi sad i bilen, men lige nu var han vidst ligeglad.

Jeg sukkede tungt og lagde hovedet op af væggen.

”Zayn, det i dag, det..”

”- Var fuldstændigt sygt, som om jeg var med i en mordfilm eller sådan noget,” sagde han og kiggede vredt på mig.

”Hvad fanden forgår der Amore? Hvem er du?” han gik helt tæt på mig, men da elevator døren gik op, trådte han væk og tog om mit håndled.

Hvem var jeg egentlig?

Den kolde luft væltede mig næsten baglæns, og hvis det ikke var pga. Zayn der holdt fast i mig, så var jeg nok faldet. Det kunne godt se helt forkert ud. Zayn hev mig efter sig, og agenterne kunne jo nemt tro han var ham.

Hurtigt løb jeg op ved siden af ham.

”Hvis du ikke vil stoppes og beskyldes for et eller andet, så se ud som om du hygger dig,” jeg nev ham blidt i armen og lagde så armen om hans liv, hvilket han også gjorde ved mig. Gåturen til bilen føltes forfærdelig kort. Mine tanker kunne slet ikke samle sig. Udfra Zayns stive holdning nu, så kunne det umuligt være et godt tegn. Han var vred, og sikkert chokeret. Jeg kunne ikke engang forstå hvorfor jeg fortalte ham det her.

”Var de her?” spurgte han om da han lukkede døren. Jeg kiggede ud af vinduet hvor det langsomt begyndte at regne. Jeg bed mig hårdt i læben inden jeg nikkede. Jeg kunne se Zayn ryste på hovedet.

”Amore, fortæl mig det inden min tålmodighed splitter op,” advarede han mig om. Min mund blev helt tør og akavet kradsede jeg mig på armen. Jeg havde virkelig ikke lyst til det her. Hvis han fortalte det til nogen ville det gå helt galt.

”Amore forfanden! Gider du forklare mig, hvorfor jeg blev omringet af vagter, hvorfor du fik den fucking besked? Forklar mig det dog,” han slog ned i rattet, hvilket fik mig til at knibe øjnene sammen. Han var virkelig vred. Han plejede altid og havde altid været den rolige.

”Mine forældre blev ikke kørt ned af en bil,” hviskede jeg og rømmede mig, så min stemme kom igen. Jeg kiggede kort på Zayn, som fik en rynke i panden. Han kiggede skiftevis på mig og så vejen igen.

”Hvad mener du med de ikke blev kørt ned?”

Det var den løgn jeg havde bildt alle ind. Hvem ville dog også tænke positivt om en, hvis man fortalte ens forældre blev myrdet?

Langsomt lukkede jeg øjnene i og prøvede at tage en dyb indånding. Mit hjerte gjorde forfærdelig ondt i mit bryst, men det var som om der ikke var adgang helt ned til maven, før jeg fik fortalt ham det.

”De.. de blev dræbt Zayn,” min stemme knækkede, og Zayn stivnede. Bilen drejede skarpt over i den modsatte side af vejen, hvilket fik mig til at skrige.

”Zayn forhelved!” Jeg greb fat i rattet og drejede det på plads igen. Han kom hurtigt til sig selv og slog min hånd væk.

Dræbt?” Han fik hurtigt bilen på det rigtige spor igen.

 ”Hvem fanden er du Amore?”

En indre vrede kom ind. Det var præcis hvad alle fucking mennesker sagde. Det var sådan alle dømte mig. Det var ikke min skyld det skete! Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, men det gjorde Zayn vidst.

”Hvem og hvorfor?” Hans stemme var hård. Han havde ikke engang fucking ondt af mine forældre blev myrdet for øjnene af mig! Han så mig som en freak.

”Han … jeg..” Jeg bed mig i læben. ”Der skete noget på hans arbejde. Min far… min far.. han arbejde for FBI, og det …. Var hævn,” mumlede jeg. Det var det eneste jeg kunne sige. Jeg vidste ikke selv hvad min far havde gjort – og jeg havde aldrig fundet ud af det. Og jeg kom aldrig til det, og det var sådan det måtte blive.

”Hvem?” spurgte han igen om, helt kold.

”Hans.. hans navn er Steven, Steven Jackson,” Jeg åbnede mine øjne og kiggede på Zayn. Hans øjne blev store, og selvfølgelig vidste han hvem Steven var. Alle vidste hvem Steven var, især efter hans udslip fra fængslet. Alle vidste det.

”Er du?” Han kiggede spørgende på mig, og kort nikkede jeg. Jeg var pigen hvis forældre blev myrdet for øjnene af hende. Det hele lød næsten som Harry Potter – the boy you lived.

Der var helt stille i bilen. Det eneste der larmede var dråberne der ramte ruderne. Jeg kiggede i sidespejlet og så en bil køre efter os. Jeg vidste med det samme det var dem, men det gav mig alligevel en beroligende følelse indeni.

Zayn kiggede også en ekstra gang bag ud og rystede så på hovedet.

”Du bliver nødt til at fortælle Niall det.” Hans stemme var hård og kort kiggede han på mig. Min krop stivnede og mit hjerte sank ned til bunden af min mave.

”Hvad? D-det kan jeg ikke!” sagde jeg hurtigt og panisk.

”Du er utrolig Amore. Du holdet fucking hele dit liv hemmeligt for ham? Hvordan vil du kunne være i et forhold med ham? Det er jo fuld af løgn!” nærmest råbte han, og jeg vidste han reagerede sådan, fordi han var i chok og fordi han for alt i verden ikke ønskede at se Niall blive såret – og fordi han ikke vidste hvordan han skulle reagere.

”Tror du ikke også jeg har overvejet at skride fra alt?! Tror du ikke jeg har ønsket at forlade Niall for at han ikke skulle igennem det her? Zayn, hvis Niall ved det, så bliver jeg nødt til at forlade det her sted,” min stemme var pludselig helt svag. Det kunne jeg ikke.

Zayn tog det ikke engang til overvejelse.

”Niall skal vide det. Det fortjener han. Og hvis du ikke fortæller ham det, så skal jeg med glæde gør det,” han drejede ind til mit hus og slukkede motoren. Han forstod det ikke.

”Hvis Niall finder ud af det…” Jeg kiggede med tårer i øjnene på Zayn. ”Han vil hade mig,” hviskede jeg og bed mig hårdt i læben.

”Jeg kan ikke blive her Zayn, ikke hvis han ved det.” Der var ingen forståelse at se i Zayns øjne.

”Hvis du elsker ham Lucia, så er du stærk nok til at blive, selvom han kender sandheden. Du er den eneste pige han har elsket forfanden. Du er hans første kæreste. Du kan ikke såre ham på den måde, og du kan ikke holde dit fucking liv hemmeligt for ham! Han tror du rejser rundt med din onkel som er en fucking mand fra CSI?” Han slog hårdt i rattet.

Jeg svarede ikke. Jeg blev nødt til at fokusere på at få min vrede ned.

”Så du vil altså..” ” – Du fatter det bare ikke vel? Hvordan tror du det vil være for Niall? Han vil blive knust hvis han finder ud af det her! Han vil blive knust hvis han ved jeg har holdt noget hemmeligt for ham! Han vil..”

”- Han vil blive endnu mere knust hvis du forlader ham fordi du er bange,” svarede Zayn hurtigt.

Mine øjne blev store.

”Ved du overhovedet hvad fanden du kæfter op om?” jeg tog min sele af og drejede hen mod ham.

”Åben dog dine fucking øjne for den lille perfekte verden du lever i!” Jeg ved virkelig ikke hvor vreden kom fra. Aldrig havde jeg reageret sådan.

”Alt er ikke fans, koncerter og penge! Zayn mine fucking forældre blev myrdet for øjnene af mig, og det eneste du tænker på, er at Niall fucking bliver såret? Selvfølgelig bliver han såret, men der er ting i livet man ikke skal vide! Måske kender du ikke til det, når du lever i en bobel af penge og alt muligt shit – men der findes en verden som den her, hvor en fucking syg i hovedet mand slipper ud og leder efter mig! Jeg har været overalt. Blevet flyttet fra familie til familie, blevet slået, og du sidder og tænker på Niall vil blive knust? Jeg er knust Zayn, men jeg kommer videre! Og Niall kommer fucking også videre uden at vide, hvordan mit liv virkelig er. Så jeg vil sætte pris på du holder din fucking kæft om det her, medmindre du vil se mig forlade Niall og knuse ham,” skreg jeg inden jeg åbnede døren.

”Amore,” sagde han naivt, men jeg smækkede døren i. Tårerne gled ned af mine kinder. Hvordan kunne han være sådan?

Zayns synsvinkel:

Det var som at få smidt en bombe i hovedet. Alle de ting på en gang. Hele aftenen havde været så overvældende, og nu fik jeg hendes liv at vide. Og noget sagde mig, at der ikke var andre der vidste det her, udover Johan, Jane og Ana. Ikke engang Niall.

Hun ville ikke fortælle Niall det. Han ville finde ud af det før eller siden. Amore anede ikke hvilket fans vi havde, og hvad de var i stand til, og Niall ville blive så såret, og så ville hun alligevel forlade ham fordi hun var bange. Hun kunne ikke blive ved med at flygte, og Niall fortjente at få det at vide. Jeg vidste jeg havde opført mig som en idiot, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere.

Den sag og Steven havde været oppe så mange gange, og aldrig i mit liv ville jeg relatere til at Amore var pigen der så sine forældre dø for øjnene af hende. Hvordan kunne nogen have så god en facade?

Lige nu var jeg for sur og chokeret til overhovedet at tænke på hendes følelser. Det eneste jeg havde i tankerne da jeg vendte bilen om, var at fortælle Niall sandheden.

Ingen kunne vide om det var det rigtige valg – men i enden ville Amore endte med at såre ham, og det ville jeg ikke se. Hellere nu så de kunne rette op på det, end at Niall fandt ud af det fordi hun var forsvundet.

Og jeg følte det var min pligt at fortælle Niall det. Somsagt var jeg blændet for Amores følelser, det eneste jeg havde i tankerne var Niall.

Amores synsvinkel:

Det hele var et kaos. Hele natten lå jeg i sengen og græd. Ingenting var som det skulle. Alt var blevet ændret på to dage. Han var sluppet løs, havde fundet mig, og nu vidste Zayn det hele. Mit vrede udbrud havde sikkert fået ham til at lukke kæften overfor Niall – faktisk var jeg ret sikker på han ingenting havde sagt, for klokken var fire næste dag og Niall skrev normalt til mig. Han spurgte om jeg ikke kom over, og eftersom jeg lovede det i går blev jeg nødt til det. Desuden savnede jeg ham, og jeg blev nødt til at opføre mig normalt.

Og jeg blev nødt til at takke Zayn. Han måtte have indset alvoren siden Niall ingenting vidste.

Jeg fik langsomt sat mit hår op i en hestehale hvorefter jeg hoppede i min heldragt. Jeg håbede egentlig bare Niall og jeg skulle se film og slappe af – det var lige hvad jeg havde brug for. De sidste to dage havde været så stressende og følelsmæssige hårde, og jeg savnede Niall.

Derfor skyndte jeg mig ud af døren og fik Johan til at køre mig. Eftersøgningen af Steven var i fuld gang, det havde den snart været i fire dage. Johan havde derfor utrolig meget arbejde at gøre, så han var hele tiden hjemme – og det var en rar ting.

”Pas på dig selv,” sagde Johan inden han gav mit lår et klem. Jeg smilede kort og kiggede så hen på Nialls hus. Der var allerede kommet vagter herhen. Jeg kunne ikke se dem, men jeg vidste de var der – og det var også det der kunne få mig til at slappe af i dag, for det blev jeg virkelig nødt til. Jeg havde det af helveds til.

Nu når jeg tænker over det, så var Nialls hus jo omringet af vagter hele tiden.

Jeg bankede forsigtigt på døren og kiggede paranoidt omkring. Han kunne være alle steder, og fordi jeg var så naiv, føltes det som om nogen kiggede på mig.

Døren foran mig gik op, og en træt Niall kom til syne. Hans hår var pjusket, og hans øjne så helt smadret ud. Jeg fnes kort inden jeg gik ind. Han lukkede forsigtigt døren efter mig, og pludselig lagde en stilhed sig om os.

”Så, har du det bedre?” spurgte han om, og lød ikke til at spørge af lyst, men af tvang. Jeg drejede rundt og kiggede lidt forvirret på ham, indtil det gik op for mig, at jeg jo sagde jeg havde det dårligt i går.

”Jajaja. Jeg var bare træt,” sagde jeg og gik en smule tættere på ham. Jeg havde savnet ham. De sidste to dage havde jeg slet ikke været mig selv omkring ham, men det kunne jeg nu.

”Godt,” mumlede han og gik forbi mig inden jeg lagde mine hænder på hans arm. Jeg snurrede rundt og kiggede forvirret efter ham. Det faldt mig ikke ind at noget kunne være galt, som at Zayn fx sad i stuen og ventede. Ja intet af det faldt mig ind, før jeg trådte ind i stuen, hvor ikke kun Zayn sad, men alle drengene.

Og det var ikke kun Niall der stå træt ud – det gjorde alle de andre også. Faktisk blev jeg helt i tvivl om de var trætte eller kede af det.

Jeg trådte automatisk et skridt tilbage og bed mig i læben. En bombe sprang i min krop. Mit hjerte pumpede så hårdt mod mit bryst, at det gjorde ondt. Hurtigt kiggede jeg hen på Zayn som allerede kiggede på mig. Et sus gik igennem mig, og ud fra hans blik kunne jeg tydeligt tyde, at noget var galt.

”Niall,” jeg kiggede til siden, hvor Niall stod.

”Vi ved det hele Amore,” lød det fra Liam. Han lød ikke sur, han lød enormt skuffet, og jeg vidste ikke hvad der var værst. En sur eller skuffet Liam.

Min krop stivnede ved hans ord, og det eneste mine øjne kunne, var at stirre ind i Zayns. Han havde fortalt det. Niall havde spillet skuespil over for mig, og ikke nok med han også vidste det, så vidste alle fem drenge det. Og sikkert flere til.

Vreden pumpede hurtigt rundt i min krop. Var idioten ude på at få mig væk? Havde han overhovedet hørt et eneste ord af hvad jeg havde sagt til ham? Jeg måtte endnu engang flygte hvis folk opdagede det. Var han kold i røven?

Langsomt gled mit blik hen til Niall. Hans blå øjne var fulde af skuffelse, og det gjorde ondt helt nede i fødderne. Jeg havde aldrig drømt om at se Niall sådan der. Ikke engang i mine værste mareridt – det var slemt. Endnu en bombe sprang indeni, og lysten til at fortælle en løgn for at kunne blive hos ham, fandt mine tanker.

Jeg gik et skridt hen mod Niall, men han trådte hurtigt et væk  - som om han var bange for mig. Som om han frygtede mig.

”Jeg kan forklare,” hviskede jeg, og det var jo sandt – det kunne jeg, men konsekvenserne af det var store.

∞∞∞∞

Oh oh oh. Drama. :-O

Så nu fandt i ud af, hvorfor og hvem han var. Og Zayn fandt ud af hvem Amore rigtig var. Hvad synes I om Zayns måde at reagere på? Er det fair at han fortæller Niall det, og hvad tror I der vil ske nu når Niall har fundet ud af det? Flytter hun som hun har sagt hun bliver nødt til? Hvad håber I? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...