∞ Perfect nightmare ∞ {1D} 13+

Svag er ikke et ord for Amore. Alene ja, svag nej. I sit 17-årige korte liv, er det lykkedes Amore, at gå igennem vold, had og misbrug, samt en mordere der har myrdet hendes forældre, og truet hende på livet. Derfor må Amore nu leve et liv igennem CSI samt en masse hemmeligheder der op til flere gange har sendt hende fra plejefamilie til plejefamilie. Det eneste Amore har tilbage, er hendes bedsteven, som hun aldrig har mødt - Horan kalder han sig selv, og da Amore beslutter sig for et nyt liv hos en plejefamilie i London, begynder kontakten mellem Amore og Horan, at blive dybere og dybere, men hvad Amore ikke ved, er at selv han har en dybere hemmelighed. Både Amore og Horan har desperat brug for hinanden - men på to helt forskellige måder. Modsætninger mødes, men hvad hvis modsætningen går inde med en mørk hemmelighed? Og hvad hvis morderen opsøger Amore igen? Vil hendes nye liv blive en drøm, eller et 'perfect nightmare?' - Læsning er på eget ansvar! -

1318Likes
1819Kommentarer
179592Visninger
AA

19. The message. ∞

 

Dette er ikke rettet igennem - så jeg undskylder for stavefejl.

Jeg vendte mig langsomt op, og lagde min hånd på noget hårdt. Chokeret fløj jeg en smule tilbage, og kiggede på Niall som så forvirret på mig. Jeg åndede lettet ud og gengældte så det smil, som Niall sendte mig.

”Godmorgen,” mumlede han og trak mig ned til sig igen. ”Godmorgen,” min stemme lød utrolig træt – og det var jeg virkelig også. I går havde været en forfærdelig dag, men til mit held, så så det ikke ud til, at Niall ville rode længere i det. Lige nu var jeg bare utrolig glad for, at han var her – sammen med mig.

”Hvor er de andre?” spurgte jeg om og lod forsigtigt min finger tegne cirkler på hans bryst. Han tog en dyb indånding og lod så sin hånd der lå bag på ryg, hvilke på min hofte.

”De henter Zayn og Perrie,” sagde han roligt. Jeg kiggede forvirret på ham, men han fastholdt bare sit blik op i loftet. Måske var alt ikke okay endnu.

”De bliver her de sidste tre dage af ferien,” sagde han kort og slap mig endelig. Jeg nikkede stift og kunne mærke, hvordan jeg havde lyst til at græde. Jeg havde været en idiot overfor dem alle i går, sagt alt for meget til Niall om min fortid, og nu troede han ikke jeg stolede på ham.

Jeg havde ikke brug at det skulle være sådan her. Ikke nu. Mine følelser var fuckt up. Lige nu havde jeg brug for tingene som de plejede, og brug for Nialls glade humør og hans støtte – men det havde jeg selv ødelagt. Så super flot til dig Amore.

Jeg gik med hurtige skridt ud af værelset og ned mod køkkenet. Jeg havde været i Louis og Harrys’ lejlighed halløj en gang før, men jeg kunne huske det, som var det i går – hvilket det jo også var, men i ved hvad jeg mener.

Frustreret tog jeg et glas vand og lænede mig op af køkkenbordet. Jeg fyldte mine lunger med luft, for ikke at græde. Lige nu havde jeg ikke brug for at føle mig værre end jeg gjorde, men det var svært når jeg havde såret min kæreste, og han nu opførte sig anderledes overfor mig.

Jeg var bange for han ville have mig til at fortælle alt – og var det det han ville tvinge mig til, så brød jeg sammen. Det valg ville jeg ikke have – det kunne jeg ikke få.

Et par arme greb om mig, hvilket gav et sæt i min krop.

”Undskyld Amore,” mumlede han mod min hals og lød som en der var i fuld smerte. Jeg bed mig i læben igen og smed så glasset i vasken og vendte mig mod Niall som jeg hurtig slog armene om.

”Undskyld, jeg er så ked af det Niall,” hviskede jeg og kunne mærke hans hjerte sætte farten op. ”Det skulle ikke udvikle sig sådan, jeg er..” ”- Shh Amore. Det er min fejl. Jeg skal ikke tvinge dig til at sige noget du ikke vil. Når du er klar til at snakke, så er jeg her! Jeg burde ikke være flippet ud. Jeg er virkelig ked af det. Vi skal nok finde ud af det hele. Det vigtigste er, at jeg er her for dig, okay?” Han tog hurtigt mit ansigt i sine hænder og kiggede mig seriøs i øjnene. Hans lyseblå øjne var fuld af sorg, som om han var bange for, at jeg ikke kunne tilgive ham.

”Jeg har brug for dig Niall,” hviskede jeg hvilket fik ham til at nikke. Da ordene slap ud af mine læber, kunne jeg mærke hvor oprigtigt det var. Ikke bare til at holde om mig, og trøste mig, men brug for ham. Brug for at vise jeg stolede på ham – brug for at give ham det der 100% var mit eget. Noget jeg efterhånden havde været ved at miste så mange gange – og det kunne ikke ske. Skete det til den forkerte, så havde alle kampene været ligegyldige.

Det var ham der skulle have æren – hvis det overhovedet var en ære.

”Og jeg forlader dig ikke Amore,” hviskede han og trak mig ind til sig igen. Han forstod det ikke, men hvordan kunne jeg også forvente det?

Jeg lagde mine hænder på hans bryst for at lade den ene glide om bag hans nakke. Han forstod hurtigt hvad jeg ville, og bøjede sig så ned for at kysse mig blidt på munden.

Da hans læber ramte mine, kunne jeg mærke hvor rigtig det var. Det var nok det første jeg havde været så sikker omkring i lang tid.

Jeg tog et bedre greb om hans nakke og udviklede kysset. Jeg havde aldrig kysset ham på den måde før, og det kom vidst også bag på ham.

Nialls synsvinkel:

Hendes greb om min nakke blev hårdere og hendes kys blev ivrigere. Det kom bag på mig, men mere lagde jeg ikke i det, før hun lod sin hånd glide op under min trøje.

”Amore,” sagde jeg mod hendes læber og trak mig væk. Hendes blik fangede hurtigt mit. Jeg kunne se hvor nervøs hun pludselig blev, hvilket undrede mig. Var hun virkelig ude på det, som jeg troede? Jeg havde ikke fået noget i lang tid, men det var ikke et problem – overhovedet. Men det kom bag på mig. Jeg vidste hvad sex betød for Amore. Jeg vidste, hvordan hendes holdning var, og efter det i går, var jeg bange for hun bare gjorde det, fordi hun var bange.

”Niall,” sagde hun som om hun havde læst mine tanker. Jeg tog en dyb indånding og kiggede intenst på hende. Hendes blik var dybt alvorligt.

”Stol på mig,” hviskede hun, inden hun igen pressede sine læber mod mine. Stole på hende? Hun var ved at give mig sin mødom, og hun bad mig om at stole på hende? Burde det ikke være omvendt?

Jeg bed hende blidt i læben, da jeg ikke kunne få mig selv til at trække mig væk. Jeg havde ventet, ja drømt om det her øjeblik i så lang tid, og nu var hun klar. Men jeg måtte være sikker på, om hun gjorde det af frygt, derfor trak jeg mig væk igen.

Hun gav et suk fra sig og kiggede ned i jorden. Hun troede jeg afviste hende.

”Amore,” hviskede jeg og løftede hendes ansigt op. Hun nægtede at kigge mig i øjnene lige nu.

”Hvorfor?” spurgte jeg så forvirret om, hvilket fik hende til at se på mig med et lille smil – et smil der straks varmede alt indeni.

”Fordi Niall.. nogle ting gik op for mig i går,” sagde hun roligt og trådte et skridt tættere på mig. ”Det er dig, og det har altid været dig. Jeg stoler på dig, mere end nogle andre. Jeg ønsker ikke at gøre det med andre,” sagde hun en smule flovt. Et smil gled over mit ansigt, inden jeg lagde armene om hendes liv. Hendes ansigt var helt rødt, hvilket morede mig utrolig meget.

Det var ikke så tit jeg så Amore rødme.

”Så du siger altså, at du er klar?” jeg skulle lige være sikker. Hun kiggede langsomt op og nikkede så inden hun sendte mig et smil – et rigtig Amore smil. Ikke et der gemte på alt muligt.

”Jeg er smigret, Amore,” sagde jeg i et sjovt tonefald og kærtegnede hendes kind. Et drillende blik gled over hendes øjne inden hun kyssede mig på munden.

”Det burde du også,” mumlede hun utydeligt mod mine læber. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Mine hænder fandt hendes hofter, og blidt skubbede jeg hende mod køkkenbordet, så et hvin forlod hendes læber.

”Hop,” hviskede jeg mod hendes læber, og straks gjorde hun som jeg gjorde. Hendes hænder fandt op i mit hår imens hun drillende bed i min læbe.

Jeg fandt hurtigt Louis soveværelse. Lige nu var jeg utrolig ligeglad med at han sikkert ville få et flip over, at det skete i hans seng. Det var ikke ham det handlede om lige nu. Det her handlede om Amore og jeg.

Amores synsvinkel:

Han lagde mig blidt i sengen og smed sin trøje, inden han lænede sig ind over mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile da hans øjne fangede mine. Jeg var sikker på det her. Jeg var nervøs, men det var Niall. Han kunne ikke finde på at såre mig – og han var den jeg stolede mest på. Det skulle være ham.

Han fik hurtigt hevet min t-shirt af, hvilket gav mig muligheden for at tage kontrollen. Jeg skubbede ham ned i sengen og satte mig med et ben på hver side af ham. Han kiggede en smule drillende på mig, inden han lod sine hænder glide hen til mine hofter. Han lod drillende en finger glide ind under mine underbukser inden han lod den hvile på min hofte.

Jeg kyssede ham to gange på munden, inden jeg langsomt kyssede ham ned af halsen. Hans parfume fyldte min næse og gjorde mig en smule mere tændt. Jeg sugede forsigtigt ind og tænkte ikke over, at det var ret svært at dække det lige der. Det så heller ikke ud til han selv lagde mærke til det, for lidt efter fik han igen overtaget kontrollen og lå over mig.

”Og du er sikker?” spurgte han igen. Jeg orkede ikke alt forspillet, jeg var klar – helt klar.

”Ja,” sagde jeg og kørte mine hænder ned mod hans underbukser. Han grinte kort og kyssede mig ned langs halsen – præcis som jeg havde gjort ved ham. Han lavede derimod alt for mange mærker, men nydelsen var for stor og skubbede alt væk.

”Sig til hvis det gør for ondt,” hviskede han og kyssede mig på munden idet han trængte ind.

Niall lå med armen om min krop mens mit hoved lå på hans bryst. Tv’et var tændt, men ingen af os fulgte vidst med. Jeg gjorde hvert fald ikke. Det eneste jeg havde i tankerne lige nu, var Niall og hvad vi lige havde gjort. Jeg kunne godt nu undre mig over, hvorfor jeg havde ventet så lang tid, men så kom jeg hurtig i tanke om hvorfor. Det havde været perfekt, og jeg fortrød ingenting.

Dog kunne jeg godt undvære smerten i mit underliv. Den var alt for slem, men så længe jeg lå stille, så gjorde det ikke noget. Vi havde dog begge to fået undertøj på, i frygt om drengene som kunne komme ind når som helst – hvilket de også gjorde, når man snakkede om dem.

”Yo!” – Eller Louis kom ind. Han gik direkte hen til skabet og hev en trøje ud.

”Eleanor synes åbenbart hun skulle spilde sin cola ud over sig selv på vej hjem, fordi jeg var så hot, og så..” Han stoppede pludselig, og da jeg lod mit blik glide hen på ham, havde han øjenkrig med Niall. Mit blik gled derfor hen på Niall, som havde et stort smil på læberne – og Louis var jo ikke dum. Ikke efter i går. Ingen var i tvivl om vores skænderi i går, og eftersom Louis gispede og tog sig til munden, ja så havde han vidst regnet den ud.

”Jer to? Her inde, min seng, samme, som i….. NIALL!” sagde Louis og fik et stort smil på læberne. Det kunne umuligt tyde godt. Hans blik sagde alt, og lidt efter løb han ud af værelset med en finger rettet mod os.

Jeg kiggede med et grin op på Niall, som også havde fået lidt røde kinder.

”Og 3, 2, 1” sagde han og lavede et nik med hovedet i det stemmer fyldte hele huset.

Og de vidste det.

”Vores Niall?” lød det fra Zayn. Jeg havde faktisk ikke set ham i lang tid. Jeg vidste heller ikke, hvorfor han var her – men han vidste sikkert hvad der var sket.

Og nu når jeg tænker over det, så kunne det måske godt virke underligt, at jeg lige havde haft sex med Niall efter overfaldet i går.

Men sket var sket, og nu skulle jeg ikke, lige meget hvor underligt det lyder, bekymre mig om den længere. Niall havde den, og sådan forblev det.

”Lad dem nu lige være,” lød en fremmede pige stemme – det måtte være Perrie.

”Niall, det her er pinligt,” sagde jeg og gemte mit ansigt mod hans bryst. Han begyndte at grine inden han trak sig en smule fra mig.

”Det skulle jo ske før eller siden,” sagde han drillende. Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Da ikke første gang! Og da ikke en time efter. Niall, jeg går ikke derud!” sagde jeg bestemt og kiggede på ham, da han greb ud efter sit tøj.

Jeg kunne da ikke gå derud! Perrie var der, og når hun så mig ville hun da tro noget helt forkert om mig!

”Det bliver du nødt til Amore,” drillede Niall og kastede mine shorts hen til mig så de landede på mit hoved. Jeg tog dem irriteret væk og pustede noget hår væk fra ansigtet. Jeg skulle til at tage dem på, men smerten i underlivet fik mig til at råbe op.

”Oh my god,” og straks var Niall henne ved mig.

”Er de i gang igen?” lød det fra Harry – tror jeg. Jeg ignorerede ham og kiggede på Niall, som så uroligt på mig.

”Problem løst – jeg bliver her. Jeg kan ikke engang gå.” sagde jeg og prøvede ikke at lyde som en der var i smerte. Niall begyndte at grine, selvom jeg nemt kunne se han prøvede at holde det inde. Det her var jo ikke sjovt. Det gjorde ondt!

Han tog mine shorts fra mig, og tog så fat om min ankel for at løfte min fod ned i hullet. Det gjorde han også ved det andet.

”Rejs dig,” sagde han roligt. Jeg lagde armene om hans overarme og lod ham hjælpe mig op. Jeg skar en grimasse og lod ham trække dem op over mine hofter.

”Undskyld babe,” mumlede han og kyssede mig i panden. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg slap Niall og haltede hen til døren. Det her blev så pinligt – men jeg kunne ikke gemme mig for altid.

”Har du brug for hjælp?” lød det drillende fra Niall. ”Hold din kæft,” vrissede jeg hurtigt og drejede ind mod stuen. Lige nu ville jeg kaste op, hvis jeg så mad.

”Woaaaaaah,” lød det skingert – fra Louis. Jeg snurrede hurtigt rundt og måtte så tage ved væggen for ikke at vælte.

Louis kiggede op og ned af mig, inden han begyndte at grine højt. Jeg bed mig i læben. Det her var bare så pinligt.

Uden at svare eller give ham min opmærksomhed, gik jeg hen mod sofaen. Men jeg var åbenbart ikke blevet pint nok.

”Hvorfor halter du?” lød det forvirret fra Liam, inden det vidst gik op for ham. ”Halter?” lød det fra Harry som kom ud fra køkkenet. Han lænede sig op af Louis, hviskede et eller andet og så flækkede de af grin.

Jeg rullede irriteret med øjnene, og fik så øje på en lyshåret pige. Hun sad ved siden af Eleanor og kiggede på mig. Mit humør var virkelig irriteret lige nu, og det gik vidst ud over dem.

”Har I noget at tilføje?” vrissede jeg, hvilket fik Eleanor til at dække sin mund til, for ikke at grine. Perrie gav hende en albue i siden, inden hun sendte mig et venligt smil.

”Jeg er Perrie,” hendes tonefald gjorde mig en smule rolig og utrolig flov. ”Åh,” sagde jeg og kløede mig i håret. Louis og Harrys grin blev højere bag mig, hvilket fik Perrie til at rulle med øjnene.

”Hej,” sagde jeg så og kiggede undskyldende på hende.

”Hvad er det der er så sjovt?” spurgte en mørk stemme, og eftersom Perrie lyste op i et smil, kunne det kun tilhøre Zayn.

”Åh, såment bare Amore som gik amok på Perrie og Eleanor,” sagde Harry inden han brød ud i grin igen. Jeg kiggede langsomt hen på Zayn, som løftede det ene øjenbryn.

”Hej Amore,” sagde han. Hans øjne borede sig ind i mine, og hvis jeg ikke tog fejl, så var der en del medfølelse i dem.

Jeg havde glemt hvor sød og normal Zayn var i forhold til de andre.

”Hej Zayn,” sagde jeg og sendte ham et smil. Han kom gående over imod os, og lagde så hans hænder på Perries nakke.

”Er du okay?” spurgte han roligt om. Et sus gik igennem mig, og i stedet for at lade mine tanker fører mig tilbage til i går, sendte jeg ham et hurtigt smil og nikkede. Det skulle glemmes. Jeg ville ikke tænke på det igen. Det skulle blive et så lille minde som min fortid i forvejen var.

”Tag jer sammen,” lød det fra Niall, som daskede Harry i nakken. En varm følelse gik igennem mig, da jeg hørte hans stemme. Det var som om at det i går, havde ført os tættere sammen – selvom det snart burde være umuligt. Jeg elskede ham virkelig højt.

”Sikke et godt humør i er i, i dag” drillede Louis da Niall gik hen og satte sig ved siden af mig.

”Eleanor, hvorfor piner du Louis på den måde?” hørte jeg mig selv sige, hvilket fik Louis til at stoppe med at grine. Eleanor lænede sig en smule frem og kiggede spørgende på mig. Jeg sukkede opgivende. ”Okay okay. Jeg kan godt føle, at jeg ikke skal blande mig i hvor dårlig Louis er i sengen,” sagde jeg og kunne mærke Niall begynde at grine lydløst – da jeg lå op af ham.

”Hvad mener du med det?” spurgte Louis fornærmet. Jeg fnes og skulle til at svare, men Harry afbrød mig. ”Hun prøver at fortælle dig, at der må være en grund til du ikke har fået noget for nylig,” og med ord, fyldte Nialls latter hele rummet.

Louis kiggede surt på mig og skulle til at sige noget, men han stoppede sig selv, hvilket nok var en ret god ide. Jeg lavede thumbs up til ham – bare for at være flabet. Jep, mit forhold til Harry og Louis var underlige – men de var nu meget søde.

Dagene gik med at hænge ud med drengene, Perrie og Eleanor. Det var den 6 i dag, og drengene skulle begynde på deres arbejde igen i morgen. De skulle på BBC radio 1 for at snakke om Teen Choice Adwards som var den 8 – og der havde Niall inviteret mig med, hvilket havde gjort mig over lykkelig.

Perrie skulle til koncert i dag, og Eleanor og Louis var taget på date. Det gav Liam, Zayn, Niall, Harry og jeg mulighed for bare at slappe af hjemme foran deres tv. Det var det vi altid gjorde, men i dag skulle der hygges ekstra meget.

Jeg sad ved siden af Zayn, som kiggede ned i sin mobil. Vi ventede på Niall og Liam kom tilbage med popcorn så vi kunne starte den første film. Jeg sad derfor og snakkede lidt med Harry om i morgen, og det var nok den mest seriøse samtale vi havde haft, indtil han fik det drejet hen på noget perverst. Derfor endte det med, at jeg kastede en pude på ham, og slog benene op på bordet.

Jeg skulle til at komme med et irriteret udbrud, da Zayn og Harry var begyndt at kaste puder på mig, men døren gik op og de andre kom ind. Jeg åndede lettet ud og puffede irriteret til Zayn, inden jeg greb skålen med popcorn.

”Det var på tide!” fnes jeg og kiggede på Niall, som løftede det ene øjenbryn.

”Dine venner ved ikke, hvordan man behandler en kvinde,” sagde jeg og krydsede mine ben. Zayn gav et grin fra sig, inden han tog nogle popcorn. Irriteret slog jeg til hans hånd, da den fyldte hele skålen. Det resulterede så i, at han tabte popcornene og måtte tage nogle nye. Sådan fortsatte det, inden Niall hev skålen væk, så Zayn altså ikke fik nogle popcorn.

”Jeg tager min hævn,” sagde han og lod sin skulder støde ind i min.

”Sure you do,”

”SHHHH” lød det fra Harry, som så helt optaget ud. Så spændende var filmen da heller ikke.

Jeg ned mig selv i øjnene for femte gang og skulle til at gabe, da min mobil lyste op. Jeg greb den hurtigt. Det så ikke ud til de andre opdagede noget.

Jeg havde regnet med en besked fra Ana. Jeg savnede hende så meget. Jeg så faktisk frem til at se hende igen i aften. Og det samme med mine forældre – det var jeg begyndt at kalde dem. De var hvert fald dem der tog ansvaret for mig – udover drengene. Men I ved hvad jeg mener.

Jeg kendte ikke nummeret, men åbnede den så uden at tænke nærmere over det, hvilket var en dum ide. Min hals blev tør og min mave vendte sig.

#Teen choice adward – det bliver spændende, hva? Jeg vidste du ikke kunne gemme dig for altid.# 

∞∞∞∞

HVAD SYNES I OM HUN ENDELIG LOD NIALL TAGE SIN MØDOM? WUHUUU, nå haha. 
Så for søren. Hvem tror I skrev til hende? Og hvad tror I, der sker nu? Hvad HÅBER I der sker? - Et meget vigtigt spørgsmål! :D

Tusind tak fordi I læser. Jeg elsker jer!x

-Husk at læs min nye: Don't try to fix me - I'm not broken. I kan finde den under mine movellaer! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...