∞ Perfect nightmare ∞ {1D} 13+

Svag er ikke et ord for Amore. Alene ja, svag nej. I sit 17-årige korte liv, er det lykkedes Amore, at gå igennem vold, had og misbrug, samt en mordere der har myrdet hendes forældre, og truet hende på livet. Derfor må Amore nu leve et liv igennem CSI samt en masse hemmeligheder der op til flere gange har sendt hende fra plejefamilie til plejefamilie. Det eneste Amore har tilbage, er hendes bedsteven, som hun aldrig har mødt - Horan kalder han sig selv, og da Amore beslutter sig for et nyt liv hos en plejefamilie i London, begynder kontakten mellem Amore og Horan, at blive dybere og dybere, men hvad Amore ikke ved, er at selv han har en dybere hemmelighed. Både Amore og Horan har desperat brug for hinanden - men på to helt forskellige måder. Modsætninger mødes, men hvad hvis modsætningen går inde med en mørk hemmelighed? Og hvad hvis morderen opsøger Amore igen? Vil hendes nye liv blive en drøm, eller et 'perfect nightmare?'
- Læsning er på eget ansvar! -

1318Likes
1815Kommentarer
181148Visninger
AA

17. Get your hands off me! ∞

”Amore, gør det nu,” prøvede Carly igen, dagen efter alt var sket. Hun ville have mig til at melde ham, eller i det mindste ringe til Niall. Jeg ved ikke, hvordan hun havde fået den ide, at Niall gjorde mig rolig, men hun blev hvert fald ved, men jeg kunne ikke. Jeg turde ikke. Jeg var bange for Kevin’s reaktion, hvis jeg meldte ham, og jeg kunne da slet ikke ringe til Niall og fortælle ham det. Han ville enten ikke tro mig, ellers ville hele hans ferie blive ødelagt, og det kunne jeg ikke gøre imod ham.

Bare lige for at få en god stemning i gang, så skulle jeg til Ed Sheeran koncert i morgen med Harry, som var kommet hjem fra sin tur fra USA af. Det blev virkelig fedt, og det var nok også det eneste der holdt mig i gang lige nu – udover Carly. Hun blev ved min side hele dagen, selvom vi begge vidst, at det nemt kunne ende som i går – og så havde vi altså ingen chancer. Men jeg havde besluttet mig for, at være kold. Jeg skulle ikke vise Kevin, at han havde magten over mig – langt fra. Jeg var Amore, og jeg kunne godt klare det.

”Carly, det kan jeg ikke,” mumlede jeg og tog en bid af mit æble. Vi sad nede i kantinen, sikkert begge to med virkelig mange nerver på, da ingen af os havde set Kevin endnu.

”Han kommer om 6 dage, jeg kan godt vente indtil,” sagde jeg langsomt, men det fik Carly til at ryste ivrigt på hovedet. ”Måske er jeg ensom på skolen, men jeg hører altså piger snakke, og jeg har hørt Kevin er røv ligeglad med du dater Niall.” ”- Jeg dater ikke Niall,” sagde jeg hurtigt. Det var efterhånden blevet en vane at afslå, da jeg havde fået det samme spørgsmål utrolig mange gange. Jeg havde ikke snakket med Niall om det endnu, så jeg kunne jo ikke bare gå og sige ja til vi datede – eller var kærester.

”Fint, så kærester,” sagde Carly og puffede til mig. Okay, jeg havde fortalt Carly det. Men jeg blev nødt til! Jeg følte jeg skyldte hende det, og desuden kunne jeg også stole på hende, på det punkt.

”Jeg kan godt klare det. Det er jo bare Kevin, ikke?” sagde jeg med et smil som hun gengældte, selvom vi begge vidste, at det ikke ’bare’ var Kevin.

”Skal vi?” spurgte Carly og pegede hen mod døren. Jeg tog et sidste bid af mit æble, smed det ud og tog min juice i hånden. Jeg skulle have billedekunst nu, og det tog alligevel lige lidt tid at komme helt ned i kælderen, så vi havde lidt travlt.

”Så, hvad klok skal du se Ed i morgen?” spurgte Carly interesseret om. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg var ikke vant til folk rent faktisk kunne lide de kunstrere jeg kunne, men Carly var også anderledes på en god måde.

”Halv syv i morgen,” sagde jeg og skubbede til døren, men jeg var for langsomt, så personen der kom udefra bankede døren op i mig, så min juice røg ud over mig selv. Et skrig fandt ud af mine læber, og hurtigt tog jeg mig til brystet.

En masse begyndte at grine, og da jeg irriterede rettet blikket op, kiggede jeg ind i nogle mørke øjne, som tilhørte den person, som jeg havde prøvet at undgå hele dagen. ”Jamen jeg er da også glad for at se dig igen Amore,” drillede han og lagde en hånd på min skulder. En ubehagelig følelse gik igennem mig, og straks skubbede jeg hans hånd af mig.

”Fuck dig,” vrissede jeg, hvilket jeg hurtigt fortrød, da hans blik ændrede sig, og hans venner bag ham, tiede stille. ”Hvad?” sagde han og gik en smule tættere på. Jeg bed mig hurtigt i læben. Følelsen jeg havde haft i går efter han forlod mig på toilettet, havde været forfærdelig. Det kunne jeg ikke gå igennem igen.

”Ikke noget,” mumlede jeg hurtigt og kiggede opmærksomt på hans hånd, som gled op til mit bryst. Jeg vidste ikke, hvor han havde fået den serviet fra, men han begyndte hvert fald at tørre mit bryst af, hvilket fik mit hjerte til at banke hurtigere. For at vise det ikke var okay – eftersom alle efterhånden havde en bagtanke om Niall og jeg havde noget, slog jeg hans hånd væk og trådte et skridt baglæns. Ingen skulle have et par uheldige billeder, hvor det lignede han ragede på mig, og det skulle da slet ikke nede på nettet hvor Niall kunne se det. Folk ville jo hade mig for groft – især Niall ..

”Hvorfor så beskeden?” spurgte han drillende om, men i stedet for at svare, trådte jeg hen ved siden af ham og tog Carly under armen. ”Jeg har travlt,” sagde jeg hurtigt, men før vi kunne gå, lagde Kevins hånd sig om min arm.

”Mød mig efter timen, udenfor ved cyklerne,” mumlede han mod mit øre, hvilket sendte kuldegysninger igennem hele min krop. Min mund blev hurtig tør og en klump bredte sig i min hals. Jeg rystede bare irriteret på hovedet og trak Carly med mig. Jeg skulle væk fra ham. Han gav mig lyst til at græde. Han fik alt det dårlige frem i mig.

”Har du tænkt dig at møde ham?” spurgte Carly hurtigt om. Jeg fortsatte med lige skridt hen mod mit skab og prøvede at ignorere den kolde følelse der gik igennem mig. Der skulle mere end bare få ord til at tvinge mig hen til Kevin efter skole.

”Amore!” sagde Carly og rev mig i armen. ”Du tager ikke derhen vel?” Jeg kiggede langsomt på hende og bed mig i læben. ”Nej,” sagde jeg fraværende og proppede mine bøger ind i tasken. Carly slappede langsomt mere af og slap til sidst min arm. Jeg svang min taske over skulderen og kiggede hende så i øjnene.

”Jeg tager hjem.” Hun kiggede kort på mig, inden hun nikkede. ”Men hvad så hvis de gør mig et eller andet?” mumlede hun pludselig. Klumpen i halsen blev større. Jeg kunne ikke lade Kevin gøre Carly noget igen. Han havde allerede fucket hendes liv op en gang før – det skulle ikke ske igen, og da slet ikke på grund af mig.

”VI kan tage ned i byen?” Jeg sendte hende et beroligende smil, hvilket hun hurtigt gengældte. Hun kiggede kort ned af gangen, inden hun tog mig under armen igen, og sammen forlod vi skolens område, for at have en pigehygge dag i byen. Det var præcis hvad jeg havde brug for. Jeg havde brug for en pause fra det hele – især Kevin. Hans ord, ja bare at vide vi var i sammen bygning, gjorde mig dårlig tilpas og anspændt – så nu skulle der bare hygges.

”Skal jeg hente dig ved skolen klokken fire?” spurgte Harry i mobilen. Et grin forlod mine læber, da jeg lige kunne forestille mig, hvordan Harry ville blive overfaldet ved skolen.

”Hvad er det der er så sjovt?” mumlede han en smule fornærmet, hvilket fik mig til at grine endnu mere. ”Du ved godt, at jeg går på en skole, der lidt for godt ved hvem I er, ikke?”

”Det gør alle. What’s the problem?” svarede han selvsikkert, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. ”Jeg prøver bare at sige, at det ikke er sikkert du kommer levende ud igen. Så mit bud, fordi vi begge to ved jeg tænker længere end dig, er at du bliver i bilen.” Denne gang var det Harry der grinte, men vi vidste begge jeg havde ret.

Eller næsten.

”Okay, whatever. Jeg er der klokken fire,” sagde han langsomt, så jeg næsten kunne nå at sætte kaffen på bordet, og sætte mig i sækkestolen.

”Jep! Og Harry?” sagde jeg inden han lagde på. ”Mmh?” han lød virkelig træt. Drengen led af jetlag, og jeg nød at blive ved med at tage hans tid – kald mig ond, men det var Harry vi snakker om.

”Var det en god fest i går?” jeg kunne ikke lade være med at grine, da han vrissede et eller andet uforstående i mobilen. Der var blevet taget utrolig mange billeder af Harry i går, hvor det virkelig lignede han var helt væk, så det var måske også grunden til han var så træt i dag.

”Læg dig nu til at sove Amore. Jeg ved godt du altid holdt Niall vågen hele natten, men jeg har hovedpine,” brokkede han sig, hvilket fik mig til at tie stille og lede tankerne hen på Niall. Jeg savnede ham virkelig. Jeg kunne ikke vente til han kom hjem. Jeg savnede de trygge rammer han gav mig. Jeg savnede det at kunne slappe af i skolen og vide han ikke var særlig langt væk. Nu var jeg nærmest bange for at tage i skole pga. Kevin, især fordi jeg havde brændt ham af i går. Men han kunne bare lære det. Han skulle ikke tro, at han kunne få alt og alle.

Den eneste grund til jeg også tog i skole i morgen, var fordi Harry hentede mig efter. Ed’s koncert startede klokken seks, så vi tog ud at spise inden. Jeg ville gerne lære Harry bedre at kende. Det var jo ikke fordi vi havde haft de helt store muligheder for at snakke. Og på trods af det, så vidste han alligevel mere om mig, end så mange andre – dog mest ligegyldige ting, som at jeg foretræk kaffe i stedet for te, at jeg ikke kunne lide gyserefilm og at mine forældre var døde og sådan noget. Og desuden virkede han som en flink fyr, og noget sagde mig, at jeg kom til at bruge mere tid med ham.

”Han er snart hjemme igen,” lød det opmuntrende fra Harry, som om han kunne læse mine tanker. Et smil bredte sig over mine læber. ”Det ved jeg. Godnat Harry, vi ses i morgen,” sagde jeg og ventede kort på hans svar, inden jeg lagde på. Det eneste jeg havde lyst til var at skrive med Niall på skype – vi havde en skype date, og jeg havde brug for min daglige kaffe.

Jeg kom til mig selv, da Niall ringede mig op på skype. Jeg accepterede hurtigt og kunne mærke den velkendte varme der gik igennem mig, da Niall kom frem på skærmen og lignede en der var helt smadret.

”Hey babe,” sagde han træt, hvilket fik mit hjerte til at banke hårdt i brystet. Tænk jeg skulle undvære ham i fire dage mere. Jeg var fuldstændig helt igennem nyforelsket i ham, og alligevel var han så langt væk. Det var en forfærdelig følelse, men så betød det sikkert også bare mere, når han endelig var ved mig igen.

”Hey Nialler,” sagde jeg så og kørte en hånd igennem mit hår. Noget sagde mig, at jeg ville blive træt i skolen i morgen.

Hele dagen gik med undrende blik fra folk og hviskende stemmer bag min ryg. Det undrede mig, men jeg lod det værre. Carly fortalte mig, at det var Kevins værk. Det var kun Kevin der kunne få en helt skole til at gøre sådan – så ifølge Carly, var et rygte opstået. En del af mig ville vide hvad, men den anden var utrolig ligeglad. Det eneste jeg havde i tankerne var, at få denne dag overstået, så jeg kunne møde Harry og tage hjem, men havde jeg ikke snakket om den glade boble jeg levede i? Lad os bare sige, at det var på tide den sprang.

Vi havde fået tidligere fri, men Carly skulle snakke med en lærer, så jeg stod udenfor og ventede. Harry ville først komme om ti minutter, så jeg kunne lige så godt give mig til et eller andet, som blev til at spille på min mobil. Aftenen i går havde været helt fantastisk. Jeg savnede Niall, men som han gjorde inden jeg lærte ham at kende, sang han for mig. Han sang mig i søvne, og det var den bedste nat jeg havde haft siden han tog af sted. Det fik mig også til at tænke på, hvor heldig jeg var, at have mødt ham. Det var helt sygt hvad vi havde nået indtil nu. Vi startede som to der ikke kendte hinanden, til bedstevenner, og nu kærester. Jeg var fuldstændig nyforelsket, og det var også det eneste der reddede dagene uden ham.

”Well, well well” sagde en stemme, hvilket fik min krop til at stivne. Jeg døde i spillet og lod langsomt mit blik glide op til Kevin, som stod med armene over kors, og studerede mig fra top til tå. Min hals blev helt tør, og det løb mig koldt ned af ryggen. Det her kunne umuligt ende godt.

”Jeg synes ikke jeg så dig i går,” mumlede han og hentydede til mødet efter skolen. Jeg stillede mig ordentlig op og trådte et skridt baglæns. ”Jeg havde travlt,” sagde jeg koldt og skulle til at vende mig om, men Kevin greb fat i min arm, og lod sine hænder klemme sig, i et rimelig hårdt greb, om mig, så jeg ingen vejne kunne komme. Jeg følte mig som i håndjern - så hårdt var hans greb om mine håndled. Jeg var næsten sikker på, at jeg ville få røde/blå mærker af dem - og dem ville jeg altså ikke kunne gemme. Ikke engang med fundation.

“Nå - så man havde travlt?” mumlede han, imens han skubbede mig ind foran ham, så jeg stod med ryggen til ham, og han kunne begynde at gå, så jeg skulle føre an. Alligevel bestemte han dog hvor vi skulle hen. En ubehagelig følelse gik igen igennem mig, og fik mit hjerte til at hoppe flere slag over i sekundet. Det her kunne umuligt ende godt.

“Hvad havde man da travlt med? Jeg troede vi havde en aftale? Og holder man ikke sine aftaler?” hans læber nærmede sig min hals, og straks stivnede min krop. Jeg kunne mærke hans ånde mod min hals, hvilket fik mig til at vride mig, men han strammede blot grebet, og førte mig hen mod døren ind til skolen.

Som han førte mig ned af den tomme gang, blev jeg mere og mere nervøs for hvad han havde i tankerne. Jeg havde virkelig ingen ide om, hvad jeg havde gjort ham, som fik ham til at reagere sådan her. Det kunne umuligt kun være fordi jeg afviste ham? Han havde virkelig et problem, hvis det var problemet, men ligegyldigt hvad problemet var nu, så skræmte det mig. Jeg vidste ikke, hvad han havde i tankerne. Jeg vidste ikke om han bare ville snakke, eller om han rent faktisk ville skade mig, jeg vidste dog kun, at jeg var på randen til at græde, da han åbnede døren ind til et lille depot.

”Kevin, hvad fand..” mere nåede jeg ikke før han smækkede døren i, og nærmest angreb mig. ”Kevin!” skreg jeg højt og chokeret. Jeg havde regnet med en snak i et klasselokale, ikke et voldtægtsforsøg i et fucking depot!

”Hold din kæft Amore,” vrissede han og bed mig i halsen, så jeg gav endnu et skrig fra mig. I stedet for at stoppe, plantede hans sin hånd over min mund, for at bide ned i min nakke igen.

”Hold din kæft eller det bliver værst for dig selv,” vrissede han og tog hårdt fat i min kæbe. Han drejede mit ansigt hen imod ham, og synet skræmte mig. Hans ansigt var fyldt med lyst og vrede, en vrede jeg åbenbart var skyld i uden at vide det.

Han kyssede mig voldsomt og ivrigt rundt omkring på halsen, for også at lave sugemærker af og til – slemme sugemærker. Jeg stod fuldstændig lammet. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Det var først da han prøvede at få sin hånd ned i mine bukser, at jeg kom til mig selv. Det var som om det først gik op for mig der, var jeg egentlig var på vej indtil – hvad han var på vej til, og hvad jeg var på vej til at miste.

”Hvorfor?” min stemme var en hvisken, hvilket kun fik Kevin til at fjerne sine hænder fra mine hofter til mine bryster, hvor han overhovedet ikke havde tilladelse til. Jeg hadede når folk rørte ved min krop på den måde, og det værste var, at Kevin ikke havde tænkt sig at stoppe. Han ville gøre det nu, i et fucking depot skab. JEG ville miste min mødom i et fucking depot skab, og endda imod min vilje. Det jeg havde passet på igennem hele mit liv blev taget fra mig. Det jeg havde kæmpet mig væk fra, op til flere gange, fordi de plejeforældre jeg fik, ikke kunne holde sig væk, det blev taget fra mig nu – til en dreng der helt afgjort var syg i hovedet! Det kunne ikke ske.

”Hvorfor Kevin?” jeg løftede hurtigt min hånd, men han skubbede den hård ind mod væggen, inden han trak sig en smule væk fra mig. Hans hånd greb fat om min kæbe igen, hvilket fik mig til at klynke i smerte.

”Hvorfor, spørger du?” hviskede han surt. Jeg nikkede hurtigt og bed mig i læben for at holde tårerne inde. Hvis bare jeg kunne få tiden til at gå, så blev Carly færdig, og så ville hun høre mig. Hun kunne hente hjælp.

”Fordi du tror du er så meget bedre end alle andre. Fordi du dater en verdensberømt bøsse, så betyder det ikke, at du kan tillade dig at gøre alt! Der er regler her på skolen, Amore,” vrissede han, og da han nævnte Niall, lukkede jeg øjnene i og kiggede ned i jorden, men hurtigt strammede han grebet om min kæbe og drejede mit ansigt.

”Kig på mig når jeg taler til dig forhelved!” hvæsede han. Jeg nikkede hurtigt og åbnede mine øjne. Jeg var skræmt – jeg var røv bange. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde prøvet at gøre modstand en gang før, men hvad endte det med? – ingenting.

Hans hænder fortsatte ned til min lynlås, og hurtigt fik han den lynet ned. Tårerne begyndte at trille ned af mine øjne, og blev kun værre da han trak mine bukser ned.

”Og hvis du bare fra starten af, havde valgt at gøre som der blev sagt, så kunne du have sparet dig eslv for alt det her,” hviskede han og fortsatte sine kys ned mod mine bryster. Jeg skreg hans navn i hovedet, bad ham skride og lade mig være, men ingenting kom ud af min mund. Hans hænder gled ivrigt og hårdt rundt på min krop, og jeg var helt sikker på, at jeg ikke slap herfra uden en masse blå mærker.

Det eneste der kørte igennem min hjerne var Niall. Hvad ville han tænke? Ville han tro jeg var utro? Hvis jeg skulle være ærlig, så var han den jeg havde troet og håbet på, ville tage min mødom, men tingene gik aldrig som jeg ville have det. Den glade boble jeg levede i, den sprang nu, sammen med mit hjerte. Jeg ville give Niall min mødom – det var en tillidhedeerklæring fra mig til ham. Jeg ville have det til at være specielt – med ham, og det skulle Kevin ikke ødelægge.

Blodet fandt langsomt tilbage til hjernen, og hurtigt kom jeg til mig selv. Hans hænder var røget ind igennem mine ben, og det var det tætteste han nogensinde ville komme på at have sex med mig. Jeg kunne ikke – jeg måtte tænke på Niall.

”Kevin!” råbte jeg og slog til ham. ”Flyt dine hænder fra min krop!” tårerne løb ned af minderne – konkurrerede om at komme først, og det fik styrken i min stemme til at falme. Måske havde jeg ikke de kræfter jeg havde bygget op alligevel?

Svaret på mig spørgsmål kom hurtigt, da Kevin skubbede mig ind mod væggen igen.

”En lyd mere, og det bliver værst for dig selv,” vrissede han og fortsatte sit arbejde.

Harrys synsvinkel:

Skolen var tom, og Amore var snart tyve minutter forsinket. Hun tog ikke sin mobil, og hun stod ikke og ventede på parkeringspladsen som hun sagde, at hun ville. Jeg var begyndt at blive bekymret. Hun kunne skam nemt brænde mig af. Hun havde gjort det tydeligt, at jeg ikke var hendes type, og at Niall og hende var sammen – og jeg var glade på deres vegne. Amore var en fantastisk, flot, charmende og sød pige. Niall var heldig med hende, men jeg vidste at hun elskede Ed Sheeran højt – højere end mig, så han ville hun aldrig brænde af – derfor var jeg blevet ret urolig og endte med at ringe Liam op. Jeg vidste ikke hvorfor, men det kunne jo være, at hun var der. Det kunne være hun havde besluttet sig for at vente hjemme ved Liam, som kom hjem til London i dag.

”Hva så?” lød det fra Liam da han tog den. Jeg åbnede bildøren og trådte ud. Der var helt stille. Faktisk for stille – hvert fald på en skole, men nu var det også længe siden jeg havde haft mine fødder på en skole.

”Er Amore hos dig?” spurgte jeg og kløede mig håret, mens jeg langsomt gik hen mod skolegården. Der lød et grynt i mobilen, hvilket fik mig til at skære en grimasse.

”Har hun brændt dig af?” lød det fra Liam. En høj latter bag ham blev afsløret, og den var ikke til at tage fejl af. Det var helt klar Louis. Jeg vidste ikke engang de havde en aftale, men alligevel fik det mig til at smile.

”Selvfølgelig har hun ikke det!” svarede jeg lidt for selvsikkert, men trak det tilbage, da jeg egentlig ikke vidste, om hun havde det.

”Eller,” mumlede jeg, hvilket fik Louis til at grine. ”HAHA, Niall valgte en god en,” lød det fra ham, inden en pigestemme blandede sig – Eleanor. Jeg rullede med øjnene af Louis’ forsøg på at være sjov, selvom hans stemme og grin altid havde en god effekt på mig.

”Vi skulle mødes foran skolen, men hun er ikke mødt op og hun tager ikke sin mobil,” mumlede jeg og kiggede rundt. Så har hun sku nok brændt dig af dude,” råbte Louis igen. Jeg sukkede tungt. ”Guys, jeg mener det, vær alvorlige.” Liam hostede kort inden han gik lidt væk fra Louis. ”Hvad sker der?” Liam kunne man altid regne med.

Jeg nåede dog ikke at sige mere, før jeg hørte en nogle skridt. Jeg vendte mig hurtigt rundt, i håb om at se Amore, men i stedet kom en brunhåret forvirret pige ud. Hendes blik lå limet fast til mig, og et øjeblik var jeg bange for hun var fan, da hun kort kneb øjnene sammen.

”Oh gud, du er Harry Styles?” Hun lød virkelig forvirret og slog sig selv i panden, hvilket jeg ikke kunne lade være med at smile lidt af. Jeg var jo Harry Styles – Harry Styles som ikke havde den fjerneste ide om hvem pigen var.

”Du er her for at hente Amore, ikke?” hun fugtede kort sine læber og tiltrak så min opmærksomhed fuldstændig. Hun kendte altså Amore.

”Jo. Har du set hende?” Jeg gik en smule tættere på og nåede kun lige at se pigen ryste på hovedet, inden et svagt skrig lød. Vi drejede begge hovedet hen mod skolen, og som vi tænkte på det samme, løb vi hurtigt hen mod trapperne.

”Det var hende, jeg er sikker. Jeg er helt sikker. Det er sikkert Kevin, jeg ..” hun stoppede pludselig op så jeg nær var gået ind i hende.

Kevin? Hvem fanden var Kevin? Navnet virkede bekendt – ikke kun pga. Louis’ åndssvage due, men pga. Niall havde nævnt noget med en Kevin.

”Kevin h…” ”- Flyt dine hænder fra min krop!” lød det igen, denne gang som et ekko fordi vi var de eneste herinde. Det var helt klart Amore, og tanken om hvem's hænder, udover Nialls, der rørte hende et sted hun helt klart ikke tillod, gjorde mig en smule urolig, derfor trak jeg hurtigt min mobil op og fik med en del stavefejl, sendt Liam en besked om hvor vi var, og at de skulle komme.

Kevin-mysteriet var lige gået op for mig, og det han gjorde ved hende nu, kunne umuligt sætte gode spor i Amore.

Et brag lød, hvilket fik hende pigen og jeg til at vende os med et sæt. Vi kunne høre fodskridt, og lidt efter kom Amore løbende ned af gangen, kun iført underbukser og BH. Hendes hoved var vendt den anden vej, så da hun løb lige ind i mig, resulterede det i et skrig og en spjættende med hænderne.

”Slip mig!” skreg hun højt og slog ud med armene. Jeg lagde hænderne om hendes arme og prøvede at beroligende hende, men det hjalp ikke, så i stedet måtte jeg råbte hendes navn, indtil hendes øjne mødte mine. De var fulde af sorg og frygt, og det gik ikke mere end 2 sekunder, før hun begyndte at hulke og ryste. Jeg kiggede kort på pigen, som var blevet helt bleg. Jeg ville spørge om hun var okay, men Amore rystede utrolig meget, så hurtigt trak jeg min jakke af og lagde over hende, inden jeg trak hende ind i min favn.

”Shh,” mumlede jeg og kiggede på pigen der langsomt lagde en hånd på Amores skulder.  Jeg ved ikke, hvor lang tid vi stod der, men noget tid efter lød en masse stemmer, hvilket fik mig til at vende mig om og kigge på Eleanor, Louis og Liam som kom gående ned af gangen i et hurtigt tempo. Jeg vekslede blik med Liam, og det eneste han havde brug for, at var et kig på Amore inden han forstod. Eleanor derimod havde allerede forstået det, og var henne ved Amore. Jeg slap mit greb om hende og overlod hende til Eleanor, som vidst havde mere styr på det end jeg havde.

”Hvad fanden er der sket?” mumlede Louis, og vreden i hans stemme var ikke til at tage fejl af. Vi holdt alle af Amore, især fordi hun betød så meget for Niall. Og vi vidste hun havde haft et hårdt liv, så selvom det ikke rigtig virkede sådan, så følte vi, at vi havde et ansvar for Amore, når Niall ikke var her – hvilket var nu, selvom han uden tvivl ville modtage en opringning af en af os. Amore havde vidst mere brug for Niall nu end på noget andet tidspunkt – og vi ville vidst også dø et par gange, hvis vi ikke ringede og fortalte det her.

∞∞∞∞

Så hvad synes I? Var det hvad I havde regnet med? Og hvad tror I Niall gør? Og hvad håber I han gør? :D Undskyld for ventetiden - har et par problemet irl for tiden. Har rigtig svært ved at sove, så jeg er lige begyndt på nogle piller, så må vi se om de hjælper. Tak fordi I læser, jeg elsker jer. xxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...