∞ Perfect nightmare ∞ {1D} 13+

Svag er ikke et ord for Amore. Alene ja, svag nej. I sit 17-årige korte liv, er det lykkedes Amore, at gå igennem vold, had og misbrug, samt en mordere der har myrdet hendes forældre, og truet hende på livet. Derfor må Amore nu leve et liv igennem CSI samt en masse hemmeligheder der op til flere gange har sendt hende fra plejefamilie til plejefamilie. Det eneste Amore har tilbage, er hendes bedsteven, som hun aldrig har mødt - Horan kalder han sig selv, og da Amore beslutter sig for et nyt liv hos en plejefamilie i London, begynder kontakten mellem Amore og Horan, at blive dybere og dybere, men hvad Amore ikke ved, er at selv han har en dybere hemmelighed. Både Amore og Horan har desperat brug for hinanden - men på to helt forskellige måder. Modsætninger mødes, men hvad hvis modsætningen går inde med en mørk hemmelighed? Og hvad hvis morderen opsøger Amore igen? Vil hendes nye liv blive en drøm, eller et 'perfect nightmare?'
- Læsning er på eget ansvar! -

1318Likes
1815Kommentarer
181140Visninger
AA

9. Baking war and the start of a new school. ∞

 

”Og du som æder så meget mad. Jeg troede virkelig du vidste, hvordan man bager!” brokkede jeg mig. Ikke nok med melet lå ud over bordet, gulvet og var ud over alt mit tøj, ja så kunne han ikke finde ud af at bage. Og vi snakker altså – slet ikke bage. Der stod man skulle blande kakaoen med mel, og æggen med sukker ved siden af, men Niall synes det gik hurtigere, hvis man bare blandede alt sammen. Så det ville sige, at æggen ikke blev tykt som det skulle, og hvis jeg ikke tog fejl, så blev kagen enormt dårlig. Men det var Niall’s skyld. Han glemte den lille detalje om, at han faktisk ikke kunne bage. Jeg havde fuldstændig ret, da jeg sagde det ikke tydede så godt.

”Det ser da fint ud!” Et grin undslap hans læber inden han drejede sig hen imod mig. ”Og desuden, så laver jeg ikke det mad jeg spiser. Jeg køber det! Udover mad jeg kan finde ud af.” Jeg løftede det ene øjenbryn. Efter hans madskills i dag, tvivlede jeg på, at han overhovedet kunne koge vand uden at brænde lortet af.

”Niall, kan du overhovedet koge vand uden det brænder af?” Og ja, jeg sagde hvad jeg lige havde tænkt. Et gisp lød fra Niall, og idet jeg drejede hovedet hen mod ham, fløj en masse hvidt lige i hovedet af mig.

Det var mel. Niall havde lige kastet mel i ansigtet på mig!

”Ork!” sagde jeg højt og greb ud efter det første jeg kunne få fat i, og da det landede ud over Nialls hvide t-shirt, var det åbenbart kakaoen. Og så glad for mad som Niall var, stak han tungen ud og slikkede sig om munden, inden han tog en dejskraber i hånden.

”Det slipper du ikke godt fra Amore,” sagde han og prøvede at lyde truende, hvilket bare fik mig til at skraldgrine, inden jeg tog piskeriset op. Strømmen var forresten kommet tilbage, men kun nogen steder i huset. Det var underligt, men det var noget med et eller andet var sprunget. Totalt emneskift, men i skulle lige vide det inden jeg løb skrigende rundt om bordet.

Dagen gik fra at skulle have været i Legoland til at rende rundt efter hinanden og skrige. Aldrig havde jeg regnet med mit venskab ville blive sådan med Niall. Faktisk havde jeg aldrig forestillet mig nogensinde at møde ham i virkeligheden. Det var som om jeg levede i en boble af glæde, og det eneste jeg skulle være bange for var hvornår den sprang.

Et par arme lagde sig om mit liv og løftede mig op. Et skrig fandt ud igennem mine læber, men det stoppede ikke Niall i at tage en håndfuld mel og smide i hovedet på mig, og presse det ned i min hovedbund. Endnu et skrig lød efterfulgt af et grin.

”Niall stop din møgunge!” skreg jeg højt og sprællede med armene, hvilket fik ham til at grine, men ikke stoppe. Han strammede sit greb om mig, og kastede mere mel på mig, så det endte med jeg grinte og hostede på samme tid.

Min balance blev fundet igen og lidt efter løsnede Niall sit greb om mig. Hans hånd lå dog stadig om min hofte, og før han kunne gør andet, tog jeg mel og kakaopulver på hånden og kørte den igennem hans hår.

”Har du overvejet at blive brunette?” Jeg drejede hovedet hen mod ham og kunne se han stod med åben mund. Jeg fnes kort og stak min finger ind i hans mund, hvilket fik ham til at ryste på hovedet.

”Hvor er du ulækker!” sagde han og spyttede ud i luften. Endnu et grin forlod min mund. Han lignede en der var ved at dø. Faktisk så han bare utrolig sjov ud med mel og kakaopulver over alt.

”Måske vi skulle putte dig i ovnen?” Jeg puffede drillende til ham og så han skar en grimasse. Hele bordet flød, og det var her jeg tænkte: godt det er Nialls hus! Jeg kunne være en idiot og nægte at hjælpe med at rydde op. Det overvejede jeg faktisk stærkt.

”Naa, der mangler noget så.” Jeg skulle til at dreje mig forvirret hen mod ham, da noget slimet ramte mit hår og gled ned langs mit ansigt. I en hurtig bevægelse fik jeg hænderne op til mit hår, og den kolde slimede følelse omringede mine hænder så jeg hurtigt fjernede dem igen – men snasket hang med. Niall freaking Horan havde puttet æg i mit hår!

”Niaaaaaaaaaaaaall!” skreg jeg højt og slog ud med hænderne. Det er var så ulækkert!

”Vi kan da ikke lave kage uden æg,” mumlede han inden han kærtegnede min kind, så der blev efterladt kakaopulver.

”Hvor er du bare fucker klam!” Jeg slog til ham men nåede dog ikke så langt, da han trak mig over til sig. ”Et ordentlig melet kram,” grinende han, men så let slap han ikke. Jeg vred mig ud af hans greb og tog fat i et viskestykke. Niall spærrede øjnene op og gav en piget lød fra sig, hvilket fik mig til at grine højt.

Niall.skulle.svirpes.

Jeg løb hurtigt efter ham rundt omkring bordet, og da jeg endelig fik ramt ham lige i røven så han skreg virkelig højt, lød et grin. Eller flere grin. Lad mig bare sige, at resten af One Direction drengene stod i døren, enten med et løftet øjenbryn eller et stort smil på læberne.

”Hey guys!” sagde Niall som stadig masserede sin ene balle hvor jeg ramte ham. Hævnen var sød, haha.

”Hygger I jer?” spurgte Louis drillende om. Det var egentlig lang tid siden jeg havde set dem – eller det føltes sådan. Sidst jeg så dem var jeg utrolig fuld, eller lidt måske.

Jeg kiggede langsomt rundt i køkkenet og kløede mig på armen. Der lå mel ud over det hele. Faktisk lignede det lort.

”Hva laver I her?” Niall kiggede forvirret men glad på dem. Deres blikke hvilede af og til på mig, men jeg så sikkert også virkelig dum ud. Jeg havde æg, mel og kakaopulver over alt. Jeg var virkelig ulækker, og jeg følte mig også sådan!

Og mens Niall stod der og snakkede med drengene, som kort var herover for at hente en film, sneg jeg mig hen til bordet og tog et æg. Jeg kiggede hen på drengene og så Zayn stå med et forvirret blik, og da han så hvad jeg havde tænkt mig, gled et smil over hans ansigt, inden han kiggede på Niall for ikke at afsløre mig.

Jeg gik helt tæt på Niall og klaskede så to æg mod hinanden, inden jeg pressede det ned i Nialls hår. Drengene begyndte med ’owwwww’ og at grine utrolig højt, mens Niall bare stod helt stille. Jeg kunne ikke lade være med at grine, faktisk grinte jeg utrolig højt. Jeg kunne slet ikke stoppe igen.

Niall drejede sig langsomt – meget meget langsomt om imod mig, og da jeg så hans ansigtsudtryk blev mit grineflip værre.  

”Amore, hvis jeg var dig, så ville jeg løbe.” Lød det fra Harry som stod lænet op af dørkarmen, og jeg kunne ikke andet, end at erklære mig enig. Jeg snurrede hurtigt rundt og løb hen mod døren, hvor de stod, og uden at kigge mig tilbage, vidste jeg, at Niall løb med.

”Niall! Stooooop!” skreg jeg og løb hen mod toilettet. Jeg hev ned i håndtaget i samme øjeblik Niall tog fat om mit liv og fik mig til at skrige højt. Han skubbede mig ind på toilettet, og selvom hele scenen kunne misforstås, så hyggede jeg mig. Det var utrolig længe siden jeg havde haft sådan et grineflip.

”Vi står slet ikke lige!” sagde han og skubbede mig hen mod jacuzzien, hvilket bare fik mig til at skrige højere. Niall bøjede sig en smule, tog om mine spjættende ben og løftede mig op på kanten, og inden han skubbede mig i, lagde han begge hænder på mine hofter og kiggede mig i øjnene. Hans blå øjne lyste af glæde og fik mig til at smile stort.

”Hævnen er sød Amore,” og det var præcis hvad jeg havde tænkt førhen. Det skræmte mig, men mere nåede jeg ikke at tænke over det før et skrig forlod mine læber, og vandet flød ind i munden. Jeg fik hurtigt hovedet op over vandet, og kiggede på Niall som stod og holdt sig for maven af grin. Hvis jeg orkede, så havde jeg rejst mig, taget fat i ham og hevet ham med, men jeg kunne vidst godt fornemme, at jeg nu havde tabt kampen.

”Nialler!” lød det ude fra gangen. Niall sendte mig et stort smil, inden han smuttede og efterlod mig alene i jacuzzien. Helt alene i den jacuzzi som jeg havde set før og havde drømt om at være i. Men ikke fuldt påklædt, men æg blandet i vandet. Det her var ulækkert, og jeg skulle nok få taget min hævn.

Jeg hørte en mumlen derude fra, og der gik ikke engang et minut, før Niall kom tilbage. ”Hva så, sidder du godt?” ”Fjern der flabet smil Niall. Jeg vandt. På en måde.” Jeg plaskede i vandet og satte mig hen til kanten så afstanden imellem os blev mindre.

”Du ligner en der trænger til et bad,” sagde jeg drillende, hvilket fik ham til at smile. Han havde stadig mel i hele hovedet. Faktisk så han ulækker ud. Ulækker sød ud.

”Og hvad tænker du på?” Han kom hen til kanten hvor mine arme lå. Jeg lod min hånd glide hen langs hans arm og kunne nemt se, hvordan melet forsvandt fra hans arm, så hans nøgne blottet hud kom frem.

”Der er plads til to,” sagde jeg efter jeg i lidt for lang tid havde studeret ham. Jeg blev aldrig træt af at studere ham – aldrig. Han var så perfekt, at jeg elskede at kigge på ham. Bare at vide han var her, virkede beroligende på mig.

Et grin trak mig ud af mine tanker, og lidt efter hev Niall sin trøje af, for at svinge sit ben over kanten og falde i vandet. Mit blik landte på hans mave og omslugte alt, inden den forsvandt under vandet. Jeg vidste Niall ikke var helt tilfreds med sin krop, hvilket jeg ikke forstod. Den var jo sød perfekt. Han var perfekt.

Han vaskede sit hår så æggen nogenlunde røg ud, hvilket så utrolig sjovt ud. Han kørte derefter en hånd igennem håret, lagde armen på armlænet og lignede en ordentlig diva, hvilket fik mig til at grine. Han kiggede op i luften, lagde det ene ben over det andet og så virkelig snobbet ud.

Jeg fnes kort og slog til ham. ”Sæt dig ordentlig!” Han grinte kort inden hans øjne fangede mine.

”Drengene, eller Liam satte for resten kagen over.” Hans øjne lyste altid op på en speciel måde, når han snakkede om mad. Jeg elskede det! Men denne kage kom nok til at smage af lort. Der var desuden også kommet alt for meget mel i på grund af vores madkamp. Det var præcis på film, men nu forstår jeg, hvorfor de altid gør det i film. Det er jo skide sjovt!

Der var stille et øjeblik – faktisk i ret lang tid. Jeg sad bare og stirrede ned i vandet og lod tankerne om dagen få frit løb, og derfor endte det så ved at vi havde søndag i dag, og at mandag skulle jeg i skole. Jeg orkede det ikke rigtigt, og så alligevel. Jeg glædede mig til at få nye venner, det blev jeg nødt til at få. Jeg havde kun været i skole én dag, så i morgen blev sikkert spændende alligevel.

”Jeg håber du har noget tøj jeg kan låne.” Jeg kiggede langsomt op og så Nialls øjne allerede hvilede på mig. Jeg bed mig genert i læben og kiggede væk igen, men kun for at kigge på ham igen. Et lille smil gled over hans ansigt, som om han kunne føle min generthed. Jeg ved egentlig heller ikke, hvorfor jeg blev så genert. Han var jo bare Niall. Niall min buddie.

”Selvfølgelig. Du ser jo så godt ud i mit tøj,” han blinkede til mig, inden han valgte at stige ud af badet, så jeg fik frit udsyn til hans mave – i meget kort tid. Jeg bed mig igen i læben og så Niall svinge et håndklæde omkring sig. ”Jeg kommer om lidt,” sagde han med et grin i stemmen – hvorfor vidste jeg ikke.

”Mmh,” mumlede Niall langsomt med munden fuld af kage. Mit blik var låst fast til ham mens jeg sad og dinglede med mine ben på bordet.

Nialls øjne mødte mine, og jeg kunne nemt se, hvor forfærdelig den smagte. Han hadede den, men det var hans skyld.

”Er den ikke god?” Jeg smilede stolt og kunne se Niall gjorde alt for at synke den halvfærdige kage.

”Jo, den er fantastisk.” Mumlede han og fastholdt sit blik. Han prøvede at se alvorlig ud, men til sidst smed han kagen på tallerknen og begyndte at grine. ”Okay, den er forfærdelig! Jeg indrømmer du er forfærdelig til at bage kage!” sagde han hurtigt. Jeg slog øjnene om. ”Ohhh! Nej nej nej. Du ødelagde kagen! Ikke mig.” Jeg hoppede ned fra bordet og tog hans tallerken. Utroligt nok havde vi fået gjort rent, hvilket endte i en vandkrig. Niall kunne ikke gøre noget uden at lave det til en krig. Okay denne gang startede jeg, og det endte med jeg igen måtte skifte tøj, så alt i alt havde jeg haft tre sæt af Nialls tøj på – og lige nu så jeg bare så godt ud. Super lækker, klar til at gå model! Eller noget..

Efter Niall havde spist sin kage færdig – eller færdig og færdig, havde han sagt, faktisk insisteret på, at han skulle køre mig hjem, og eftersom det stadig regnede en smule, ja så tog jeg imod tilbuddet! Desuden havde jeg ikke noget valg.  Den lille irske blonde dreng var stædig. Stædigere end mig. Jeg lærte noget nyt hver dag, hva?

”Oh my god, kom de alle sammen så?” lød det fra Ana da hun kørte mig i skole næste morgen. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det var sjovt, at hun stadig ikke havde vendt sig til tanken om hun kendte dem – eller havde mødt dem. Men jeg skulle måske ikke snakke for højt, for jeg havde ikke selv vendt mig til tanken om jeg kendte Niall.

Et smil gled over mit ansigt da jeg kom til at tænke på ham. Min weekend havde virkelig været god. Jeg så virkelig frem til Itunesfestival om 3 dage. Det var egentlig helt utroligt. De havde sendt billetterne til postkassen, og jeg vågnede så i morges ved Ana som skreg så utrolig højt. Det var derfor hun var i sådan et godt humør i dag. I kunne måske fornemme det? Hendes øjne strålede ligefrem!

Jane og Johan havde straks givet os lov. Jeg tror på en eller anden måde de forstod, hvor vigtig Niall var for mig. CSI vidste jo hvem han var. De tjekkede jo alt der gik igennem den mobil, og de havde også tjekket alt om Niall. Det var egentlig ret skræmmende, men ja. Og eftersom Johan snakker med CSI, ja så vidste han jo også, hvor meget Niall og jeg havde snakket og skrevet om. Det skal også lige siges, at min computer blev overvåget, og selvom det var skræmmende, så var det jo det der skulle til, for at holde mig tryg – og det gjorde det skam også!

”Hav en god dag skatter!” sagde Ana og gav mig et kram, inden jeg steg ud af bilen. Jeg sendte hende et hurtigt smil og gik så langsomt hen mod skolen. Jeg skulle ind i lokale seks. Jeg havde været der en gang. Faktisk kunne jeg slet ikke huske min klasse.

Jeg kom ind på skolen og gik ned langs gangen. Et par piger kiggede underligt på mig, hvilket fik mig til at bide mig i læben. Det føltes pludseligt som om flere og flere kiggede på mig, kald mig paranoid, men det var skræmmende. Derfor satte jeg farten op og nærmest væltede ind af døren til lokale seks. Et par blikke landede på mig, så blev der stille, og så gloede alle. Der gik omkring ti sekunder, og så begyndte hvisken – præcis som i film.

Jeg tog fat i hanken på min taske og bed mig så endnu engang nervøst i læben inden jeg kiggede rundt efter en ledig plads. Jeg fandt en nede bagerst og gik langsomt derned. Folk kiggede virkelig på mig, og det var så nu jeg skulle falde og dronningen i klassen skulle grine hånligt, og så blev jeg gjort til grin for altid. Men nej, i stedet blev der helt stille, og før jeg fik sat mig på stolen, gled en dreng ned på den.

”Det er min plads,” sagde han koldt. Mit blik gled op til hans øjne, som var virkelig mørke. Mørkere end zayns. De var skræmmende. Især når han havde mørkebrunt hår. Men han var pæn. Ikke Niall eller nogen af de andre drenge pæn, men bare pæn. Hans kindben var markeret tydeligt, og hans læber var fyldige, og noget sagde mig, at han var populær her på skolen – for alle stod med blikkene ned mod os. Og det irriterede mig.

”Hvor skal jeg så sidde?” Spurgte jeg om og prøvede at lyde venlig. Et ligegyldig skuldertræk var det eneste der kom fra ham, men eftersom jeg var fastbesluttet for at blive stående til han svarede, fik ham til at kigge forvirret på mig.

”Det ved jeg da ikke?” Og måden han sagde det på, som om jeg var pisse ligegyldig for ham, gjorde mig så irriteret. Jeg var vant til at være freaken fordi jeg ikke kunne holde min kæft med hensyn til min fortid. Jeg var vant til folk ikke snakkede til mig i skolen, og jeg var vant til folk som ham ødelagde det for mig. Så hvorfor skulle det være anderledes her? Ikke at jeg fandt mig i folk snakkede sådan til mig – for det gjorde jeg ikke. Så på grund af min mund, blev jeg sikkert allerede set ned på nu, men det var ligegyldigt. Jeg havde de venner jeg havde brug for.

”Det skulle du så måske have tænkt på, før du satte dig ned.” Jeg tog min taske over skulderen og gik væk fra ham. En masse hvisken lød, men det betød ingenting for mig.

”Du kan sidde her,” sagde en pige som sad foran drengen. Hun så sød ud, faktisk rigtig sød ud. Ikke som i nuser sød, men som pæn sød og venlig. Jeg smilede taknemmeligt til hende men rystede så på hovedet.

”Det er i orden, bliv du bare siddende.” Et hånligt grin lød fra drengen bag hende, og straks så hun ned i bordet. Han irriterede mig.

”Undskyld, sagde du noget?” Sagde jeg koldt, hvilket fik ham til at se på mig med seriøse øjne. Jeg ventede ikke engang på hans svar, før jeg satte mig hen ved siden af pigen. Hun virkede virkelig sød, og en der virkelig var under kontrol af ham. Ham jeg ikke kunne navnet på, men allerede så dårligt på. Jeg skulle ikke dømme folk så hurtigt, men det gjorde jeg. Sådan var jeg. Hvert fald lige nu.

Et par andre drenge kom nærmest løbende ned til ham, slog til ham og kom med en hånlig kommentar, hvilket fik ham til at vrisse af dem.

”Hun skal bare sættes på plads,” lød det fra ham, hvilket fik mig til at dreje hovedet og løfte det ene øjenbryn. Hans øjne stirrede lige ind i mine, men det skræmte mig ikke. Han skræmte mig ikke, og det irriterede ham vidst, for det endte med han fjernede blikket.

”Held og lykke du,” lød det fra en lyshåret dreng, som fik mig til at tænke på Niall, og automatisk gled et smil frem.

Niall. 

For det første, så ville det betyde utrolig meget, hvis I ville smide en kommentar om hvad I synes om den! xx 

Hvad synes I om hendes klasse? Jeg kan godt afsløre, at der kommer nogle episoder i skolen, så hvordan tror I hendes klasse bliver? Og hvordan tror I hun bliver i skolen? Og hvad synes I om hende og Nialls bagekamp? :D Let me know. xx

Og tusind tak fordi I læser! Det ville betyde meget, hvis I ville like - hvis I kan lide den! xx,

Undskyld stave/tastefejl - er træt, men synes I fortjente et!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...