∞ Perfect nightmare ∞ {1D} 13+

Svag er ikke et ord for Amore. Alene ja, svag nej. I sit 17-årige korte liv, er det lykkedes Amore, at gå igennem vold, had og misbrug, samt en mordere der har myrdet hendes forældre, og truet hende på livet. Derfor må Amore nu leve et liv igennem CSI samt en masse hemmeligheder der op til flere gange har sendt hende fra plejefamilie til plejefamilie. Det eneste Amore har tilbage, er hendes bedsteven, som hun aldrig har mødt - Horan kalder han sig selv, og da Amore beslutter sig for et nyt liv hos en plejefamilie i London, begynder kontakten mellem Amore og Horan, at blive dybere og dybere, men hvad Amore ikke ved, er at selv han har en dybere hemmelighed. Både Amore og Horan har desperat brug for hinanden - men på to helt forskellige måder. Modsætninger mødes, men hvad hvis modsætningen går inde med en mørk hemmelighed? Og hvad hvis morderen opsøger Amore igen? Vil hendes nye liv blive en drøm, eller et 'perfect nightmare?'
- Læsning er på eget ansvar! -

1318Likes
1815Kommentarer
181149Visninger
AA

13. A day with them. ∞

 

Niall lagde sig hen ved siden af mig igen og kiggede så kort på tv’et, hvor filmen stadig kørte. ”Nu gik du jo glip af det bedste,” mumlede han og prøvede at være sur. Jeg fnes kort. ”Det har jeg ikke noget imod,” sagde jeg flirtende. Niall kiggede på mig med et smil, inden han lænede sig hen imod mig og kyssede mig på næsen. Jeg lukkede kort øjnene og skulle til at åbne dem igen, da hans læber ramte mine igen. Denne gang anderledes end før – med flere følelser. Mine hænder gled op i hans hår, og selvom hele situationen gav mig en lyst til at grine, gjorde jeg det ikke. Det føltes bare for godt. Jeg havde savnet ham så meget, og nu lå vi og kyssede.

Nialls hånd gled ned til kanten af mine bukser og lod den blive det. Den ene side af mig havde lyst til at han skulle fortsætte – faktisk havde ’alt mig’ lyst til at han skulle fortsætte. Det virkede forkert at give mig selv væk til en dreng på den måde, men bare selve måden Niall rørte mig på, fik mig til at skide på det hele.

Jeg løftede mine hofter en smule som tegn på, at han skulle fortsætte. Jeg kunne mærke hans forvirring, hvilket fik mig til at køre en hånd igennem hans hår. Han tog begge sine hænder hen til knapperne, og fik dem langsomt knappet op. Han trak ned i mine bukser, og med fælleshjælp fik vi dem af, så jeg kun lå i mine underbukser. Min lyst gjorde alt andet ligegyldigt. Selvom min hjerne advarede mig om ikke at gøre det, så var lysten for stor.

Niall kyssede mig ned langs halsen, mens hans hænder forsigtig gled ned til mit inderlår. Jeg lagde hovedet bagud og stønnede svagt, hvilket fik Niall til at stoppe og kigge mig i øjnene. ”Jeg husker ikke at vi er alene?” sagde han drillende og trak ned i mine underbukser. Jeg ville komme med en flabet kommentar men i stedet lukkede jeg øjnene og kunne mærke hans øjne på mig da han langsomt kørte sin hånd rundt på mit inderlår. Et grin lød fra Niall, hvilket betød, at han betragtede mig lige nu. Jeg skulle til at kigge irriteret på ham, men blev afbrudt af to fingre der blev stukket op.

Et højt støn undslap mine læber hvilket fik Niall til at ligge en hånd på min mund. Det var ikke første gang nogen havde gjort det før, lidt havde jeg prøve – men jeg fortrød det.

 Et kort øjeblik fik min hjerne kontrollen over lysten og stillede mig spørgsmålet om det her virkelig var hvad jeg ville, men da Niall satte tempoet en smule op, blev det hele hurtigt glemt. Hans øjne mødte mine inden han kyssede mig blidt på munden. Min mave trak sig sammen, og da Niall hviskede søde komplimenter i mit øre blev det hele nok. Jeg nåede mit højdepunkt og nåede knap nok at komme til mig selv, før jeg hørte en banken på døren.

”Amore?” Det var Jane. Jeg ville række ud efter dynen, men Niall havde allerede lagt den over mig, og taget mig i hans arme – helt ligeglad med at Jane ville komme ind.

”Ja?” mumlede jeg træt og blev mødt af et smil. ”Hej Niall,” sagde hun og smilede varmt. ”Hej Jane,” sagde han venligt som om alt var i den skønneste orden.

”Vi går i seng nu. Du ser ikke for godt ud?” sagde hun uroligt og gik ind i værelset. Jeg bed mig i læben. Jeg havde det fantastisk.

”Måske du skulle blive hjemme i morgen?” sagde hun mor agtigt og sendte mig et smil.

”Jeg skal nok passe på hende,” sagde Niall og sendte Jane et smil, som fik hendes smil til at gro. ”Selvfølgelig vil du det Niall,” hun grinte kort inden hun gik ud.

”Hvad har du egentlig gang i?” Jeg puffede drillende til ham, inden jeg greb ud efter mine underbukser. Jeg kunne ikke holde ud, hvis Ana kom ind. Hun ville normalt altid have mig med UD når Niall var her, fordi hun fandt det flovt at en verdensberømt dreng var i huset.

”Jeg score nogle nemme point,” sagde han drillende og hev mig tilbage i senge. ”Og får dig til at komme væk fra Kevin.” Sagde han roligt og lod sine fingre nusse min mave.

En underlig ubehagelig fornemmelse gik igennem mig, og langsomt vendte dagens episode tilbage. ”Jeg bryder mig virkelig ikke om, at du går i klasse med ham,” hviskede han mod min hals, inden han plantede et kærligt kys der.

Mine tanker blev drejet over på noget andet – nemlig det kys. Hvad var det egentlig Niall og jeg havde gang i? Var der noget imellem os, eller var det her bare for sjov? Hvordan havde han det egentlig omkring mig? Jeg var nysgerrig!

”Hvad tænker du på?” mumlede han træt. Jeg kiggede op i loftet og lukkede øjnene. Jeg blev nødt til at spørge, men jeg kunne ikke kigge ham i øjnene.

”Hvad foregår der imellem os Niall?” mumlede jeg og lagde min hånd ned på min hofte. Der blev stille et kort øjeblik. ”Foregår imellem os?” sagde han uforstående. Jeg nikkede svagt og bed mig i læben. Var det nu han ville fortælle det ikke betød noget? At vi bare var bedstevenner? Men sådan var Niall ikke. Jeg vidste det vi havde lavet de sidste par dage, havde en betydning for ham. Han havde da haft One Night Stands, det vidste jeg, men han fortrød det altid. Jeg vidste hvad sex og sådan noget her betød for ham. Måske var det godt vi ikke nåede hele vejen endnu. Jeg ville fortryde – men kun fordi jeg ikke havde den fjerneste ide om, hvad drengen følte for mig, og fordi jeg var jomfru. I aften var vi ikke gået for langt, men hvis det fortsatte, så kunne jeg måske ikke styre mig selv, og så ville jeg miste noget af det der betød allermest for mig, til en dreng der måske ikke engang havde de følelser for mig, som jeg havde for ham.

”Jeg tror det er det vi er i gang med at finde ud af lige nu,” hviskede han som om han var bange for min reaktion. Men han havde ret. Jeg kunne ikke forvente et svar allerede. Jeg havde lidt mere end venne følelser for ham, men hvis vi ikke udforskede dem – prøvede noget nyt af, så ville vi jo aldrig finde ud af, om det bare var kortvarigt eller hvad det var. Vi blev nødt til at finde ud af det med tiden. Jeg kunne ikke bare regne med ét svar.

”Ja, du har ret,” mumlede jeg og sendte ham et smil, som fik hans øjne til at lyse op igen. ”Jeg har altid ret Amore,” drillene han. Jeg løftede det ene øjenbryn. ”Så det har du?” Han nikkede. ”Altid.” ”Aha. Hvad så med dengang, hvor du påstod en døgnflue kun levede i et døgn?” Han skar en grimasse. ”Eller dengang, hvor du var helt sikker på at grise svedte?” Han skar endnu en grimasse og rystede på hovedet. ”Eller dengang hvor..” Jeg nåede ikke at sige det færdigt, før Niall lagde sig over mig, og prikkede mig i siderne, så jeg skreg af grin.

Jeg stod i køkkenet med Harry, som var i gang med at lave te. Jeg havde aldrig forstået hvad der var så godt ved te, men drengene havde tigget og bedt ham om at lave noget, så det gjorde han. Det kom egentlig bag på mig, at han var venlig – okay det gjorde det ikke, men det undrede mig, at han ikke engang protesterede. Måske fordi Liam ikke var i et specielt godt humør lige nu. Ham og Danielle have begge fundet frem til det ikke skulle være dem. Det var faktisk ham der havde startet det hele, og alligevel sad han og var ked af det. Aldrig i mit liv havde jeg troet af Danielle og ham ville gå fra hinanden. Det var som titanic! Ingen troede det skib ville synke. Suk.

Men han havde da smilet af og til, og det var vidst også ret godt for ham, at være sammen med drengene. Selv jeg havde det bedst når jeg var sammen med dem, og jeg havde altså ikke kendt dem i særlig lang tid.

”Så, stærk eller ikke stærk kaffe?” Harry drejede sig hen mod mig, som sad på køkkenbordet og svang benene, mens jeg studerede mine negle. Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg ellers skulle kigge hen.

”Ehm, stærk.” Jeg havde ikke fået så meget søvn i nat. Niall og jeg havde snakket hele natten, så jeg havde brug for noget til at holde mig oppe, men det behøvede Harry jo så ikke at vide. Der gik åbenbart en indforstået joke med af Niall og jeg var sammen. Altså sammen sammen.

”Hvad?” sagde jeg forvirret da Harry blev ved med at stirre på mig, med et smil på læben. ”Var det en god aften?” sagde han så, inden han langsomt begyndte at lave kaffen, men uden at fjerne sit blik fra mig.

”Ja nu du spørger. Den var fantastisk, tak.” Jeg kunne se mit svar kom bag på ham, hvilket fik ham til at løfte begge øjenbryn. Jeg hoppede ned fra bordet og klappede ham på skulderen, inden jeg gik ind til de andre i stuen. Louis sad ved siden af Liam og kiggede på mobilen, og da jeg trådte ind i rummet flækkede de af grin – selv Liam. Et smil gled over mine læber inden mit blik fandt Zayn, som sad ved siden af Niall og snakkede om….. fifa 13.

Jeg fnøs kort, inden jeg gik hen bag Niall og lagde mine hænder på hans skulder. Han fik et lille chok, og kiggede hurtigt op.

”Hey,” sagde han og sendte mig et smil. Jeg gengældte hans smil og kiggede over på Louis som kiggede på os. Et lille smil gled over hans læber, da hans blik mødte mit. Det var ikke noget drillende smil, bare mere et venligt et.

Niall strakte sine arme, tog fat i mine og fik dem til at krydse sig foran ham. Jeg kiggede på Zayn som så helt forkert ud i ansigtet, og da hans blik mødte mit, begyndte vi begge at grine, hvilket tiltrak de andres opmærksomhed, men inden de kunne nå at sige noget, kom Harry ind med teen – og min kaffe!

Niall slap mine arme, så jeg kunne sætte mig ned ved siden af ham. Hans blik røg hurtigt over på mig, inden han igen fokuserede på Zayn. En glad fornemmelse gik igennem mig, da jeg kiggede rundt og så drengene. Tænk at mit liv havde ændret sig til det her. Det var virkelig underligt. Alt føltes så godt, og det føltes ikke engang som en overflade eller facade. Det var ikke en facade, men problemerne slog snart til – jeg kunne mærke det, eller nej, jeg havde det bare på fornemmelsen. Aldrig var nået gået godt for mig uden noget ødelagde det.

”Kæft jeg er træt,” lød det fra Harry som lagde sig op af Louis. Drengene havde været i studiet i dag, og hvor blev jeg overrasket over, hvor meget talent de virkelig havde. Jeg vidste godt de kunne synge, men aldrig havde jeg hørt dem synge direkte.

”Same here.” Zayn gjorde sig hurtig enig og puffede til Niall, så han røg hen imod mig.

”Lad os se en film så,” sagde Liam og rejste sig.  Jeg kiggede hen på Niall som grinede og puffede til Zayn. Niall kiggede undskyldende på mig, hvilket fik mig til at bide mig selv i læben. Niall løftede det ene øjenbryn, hvilket gav mig lyst til at give mig selv en lussing. At bide sig selv i læben var jo et tegn på svaghed, nervøsitet og mere til – så Niall vidste der var et eller andet, men hvordan skulle jeg forklare ham, at jeg følte et eller andet specielt for ham, som skræmte mig en smule? Ikke fordi jeg pludselig var bange for mine følelser, eller at blive forelsket, jeg måtte bare tænke lidt mere over det.

Fortjente Niall at have en kæreste, som holdt halvdelen af sit liv hemmeligt? Nej. Og hvem sagde Niall overhovedet var ude efter en kæreste? Ingen. Gjorde det mig ked af at holde tingene skjult for Niall? Ja. Ville jeg fortælle ham tingene hvis jeg kunne? For alt i verden ja. Kunne jeg? Ja. Turde jeg? Nej.

Jeg var ikke direkte forpligte til ikke at sige noget. Jeg kunne godt, men hvis det kom ud til den forkerte kunne det ødelægge det hele og få mig forflyttet igen. Og hvis der var noget jeg ikke kunne holde til igen, så var det at flytte. Det her var mit nye liv. Det var her jeg hørte til. Jeg havde alt her, alt bortset fra at Niall vidste alt. Men jeg kunne ikke gøre noget. Jeg stolede på ham, han var min bedsteven, men hvordan skulle jeg kunne stole på, at han ikke så mig som en freak efter det her? Eller opmærksomhedskrævende eller barnlig? Så i enden stolede jeg ikke på ham alligevel. Ikke nok, og det pinte mig. Det pinte mig, at jeg ikke havde bare én at snakke med alt det her om! Ikke engang Ana. Hun vidste det, men jeg var ikke klar til at åbne op om det endnu. Jeg ville ikke indse sandheden. Jeg levede bedst uviden om alt der var sket. Jeg gemte den største hemmelighed jeg havde, for mig selv, men jeg var ikke klar. Jeg var ikke klar til at se det i øjnene – det gjorde ondt, og jeg kunne ikke stå med det alene.

”Amores stilhed tager jeg som et ja,” lød det fra Louis som hang over sofaen med en DVD i hånden. Jeg kom hurtigt til mig selv, rystede på hovedet og blinkede med øjnene.

Et grin lød fra Niall, inden han lænede sig hen imod mig. ”Er vinduet så spændende?” Og der gik det op for mig, at jeg havde siddet og stirret på vinduet mens mine tanker løb af sted. Mine kinder blev pludselig røde, hvilket fik Niall til at grine endnu mere, og mig til at kigge væk.

Det gik hurtigt op for mig, at vi så Men In Black, og allerede fra begyndelsen af kunne jeg mærke, at den ville blive underholdende. Jeg havde ikke set den før, men jeg havde hørt den skulle være så sjov, og det var den. Mit blik gled flere gange hen på Liam, som af og til kiggede ned i sin mobil. Hvis drengene ikke kunne få ham på lidt andre tanker, så var den altså helt helt galt. Mit blik flakkede kort rundt, indtil jeg hørte et grin komme fra Liam, og straks påvirkede det mig og fik et smil frem på mine læber. Jeg havde ikke kendt dem så forfærdelig længe, men at se dem kede af det, det gjorde ondt. De havde allerede fået en stor betydning for mig, og eftersom jeg var vant til altid at være alene og uden venner, så blev mine følelser kun stærkere for dem, når der endelig kom nogen ind i mit liv som var værd at samle på.

Jeg kiggede langsomt over på Niall som sad med armene bag mig på sofaen. En trang til at ligge mig hen til ham og føle trygheden han gav mig, kom frem. Når tankerne først fik overtaget og røg tilbage på min fortid, så blev tingene omkring mig nu meget mere værdifuldt. Det var som om jeg pludselig kom i tanke om, hvor meget jeg egentlig havde fået, og det ramte mig altid følelsesmæssigt.

Niall drejede langsomt sit hoved og lod sine blå øjne fange mine. Et lille smil gled over hans læber, og som kunne han læse mine tanker, gjorde han tegn til jeg skulle komme tættere på. Det overraskede mig en smule. Var jeg så nem at læse? Jeg havde altid fået at vide jeg var indelukket og dårlig til at udtrykke mig ordentlig, og folk tvivlede også af og til på om jeg overhovedet holdt af dem – men det havde jeg virkelig arbejdet på. Men jeg ville da ikke være nem at læse!

Nialls hånd lagde sig på min skulder, inden han trak mig hen til sig. Mit hoved fandt hurtigt pladsen mellem skulderen og hovedet som om den passede ind. Et smil gled over mit ansigt inden jeg puttede mig ind mod ham, så han gav en sjov lyd fra sig. Harry kiggede langsomt herhen og kneb øjnene en smule sammen inden han kiggede væk igen. Jeg vidste skam godt hvad han tænkte, men lige nu betød det ikke så meget. Der var jo ikke direkte noget imellem Niall og jeg.

”Jeg er forvirret,” lød det fra Niall som kiggede hen på Liam. Et grin lød fra Louis, inden han roede rundt i Nialls hår. ”Det er ikke noget nyt blondie,” drillede han og lagde sit hovedet på Harrys skulder. Et fnis undslap mine læber inden jeg kiggede hen på Liam som sad med mobilen i hånden.

”Planen er,” sagde Liam og kiggede op for at se om alle fulgte med. De havde fået et slags skema til de næste to uger så de ikke glemte noget, hvilket nok var meget passende eftersom de altid havde så travlt.

”Vi skal i studiet i morgen og få de sidste ting på plads,” ”Og så vores miniferie,” lød det glad for Louis som puffede til Harry. ”Mini ferie?” spurgte jeg forvirret om. Havde de ferie nu? Mit blik fandt hurtigt Nialls inden han sendte mig et smil. ”LA her kommer jeg!” Lød det fra Harry. Louis sukkede og tog fat i hans krøller. ”Og endda uden at invitere mig Hazza!” sagde han surt. Et grin lød fra Zayn og Niall. ”Du har planer med Eleanor. Remember?” De kiggede hinanden i øjnene, inden de omfavnede hinanden i et stort kram som fik Liam og mig til at grine. Jeg havde aldrig troet nogen drenge ville have sådan et piget forhold til hinanden som de to. Larry Stylinson begyndte at give mening.

”Og Zayn bassen skal være sammen med Perrie, ikke?” Niall drejede hovedet og kiggede over på Zayn som lyste op i et smil. Åh kærlighed altså! Selvom jeg slet ikke brød mig om det emne lige nu når Liam sad her med hjertesorger.

”BBC radio 1 lørdag den 7 oktober, Teen awards 8 oktober og…” ”Er det allerede den 8 oktober?” Lød det forvirret fra Niall. Liam løftede blikket fra mobilen og kiggede på ham med et løftet øjenbryn, og lidt efter joinede de andre. Noget sagde mig, at Niall havde glemt det. Bare en lille tanke jeg havde. Og hvad var det overhovedet?

”Fuck,” lød det fra Niall. ”Jeg gætter på du havde glemt det?” Lød det drillende fra Harry. Nialls blik fandt mit inden han bed sig i læben og kiggede væk. Hvad var der med ham? Han måtte have en anden aftale eller sådan noget, men hvordan kan man glemme det? Det må være noget stort siden det er awards – så meget ved jeg da!

”Og efter det,” fortsatte Liam, hvilket fik drengene til at tie stille. ”Så står den på koncerter rundt omkring i England.” Koncerter rundt omkring i England? Jeg tog hurtigt ved min ring på fingeren. Det betød jo at Niall skulle af sted – væk, væk fra mig. Jeg bed mig hårdt i læben og prøvede at fokusere på hvad Harry sagde.

”To uger, og så kommer vi hjem lige til udgivelsen af Take me home,” lød det spændt fra Zayn, og så startede snakken ellers. Et smil gled over mine læber ved lyden af drengene der flækkede af grin. To uger kunne jeg vel godt klare? Jeg havde klaret otte måneder, men dengang kendte jeg ham jo ikke på den måde som jeg gjorde nu. Det ville sikkert blive ret hårdt, men jeg var selv gået ind til det her. Efter jeg fandt ud af hvem Niall rigtig var, så kunne jeg jo have droppet ham, men det gjorde jeg ikke – og jeg kunne aldrig finde på det.

”Spiser du her Amore?” lød det fra Harry. Jeg kom hurtigt til mig selv. Hvornår var de stoppet med at grine? Og hvad var jeg gået glip af? Det her skete efterhånden for tit – at jeg faldt i staver.

”Nope, vi har noget vi skal nå.” sagde Niall som kiggede på klokken og rejste sig. Jeg kiggede forvirret hen på ham. Havde vi det? Jeg kiggede forvirret hen på de andre, som kiggede afventede på Niall. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at vide, hvad det var vi skulle nå?

Niall kom langsomt hen til mig og lagde sine hænder på mine skuldre. Louis løftede det ene øjenbryn og kiggede skiftevis på os. ”Vi har planer,” lød det hemmelighedsfuldt fra Niall. Jeg rystede forvirret på hovedet og fnes kort, da de alle så helt forkerte ud i ansigtet.

”Aha,” mumlede Zayn kort efterfulgt af Louis, Harry og til sidst Liam. Louis sad med sammenknebet øjne og lignede en der ventede på Niall skulle uddybe sit svar – hvilket de vidst alle ventede på, og da det ikke kom slog Louis ud med armene.

”Godt så. Ud med sproget, hvad forgår der imellem jer?”

Så, hvad tror I de skal? Og hvordan tror i det kommer til at gå, hvis Niall og Amore skal være væk fra hinanden i to uger? :-D x Smid gerne en kommentar! 

 - I må meget gerne like den, hvis I kan lide den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...