Goodbye. ~One Shot.~

Mit One Shot til musikkonkurrencen - inspireret af Ed Sheran's sang ' The a Team'.


**Smid gerne et like eller kommentar. Du må også gerne tilføje den til favoritter, den bider ikke. ;)**

4Likes
4Kommentarer
613Visninger

1. One shot.

Hun står på hjørnet af Home Boulevard. Det er mørkt derude. Det er December og klokken er 23. Hun venter. Venter på at der kommer en mand forbi, der vil købe hende for et kvarters kærlighed. Hun har stået her i snart tre timer. Hun kom ud ved mørkets frembrud. Hun plejer at stå her - på gaden hvor de andre plejede at stå. Men de er væk nu. Alle sammen. Væk. De er der ikke mere. Og de kommer aldrig tilbage. Hun kigger ned ad vejen til sin venstre side. En bil kommer kørende. Men drejer til højre længere nede af vejen. Damn. Hun havde håbet på at hun havde heldet med sig. Men nej. Hun står og skutter sig i sin frakke. Den hun fik da hun fyldte atten. Den sidste dag hjemme. Sidste dag hos familien. Da skete det. De kunne ikke enes. Siden da har hun ikke hørt fra dem. De har heller ikke hørt fra hende. Hun beslutter sig for at gå ned til Camden Market. På denne tid er der tit nogen der vil købe lidt kærlighed. Efter ti minutter er hun der. Hun står og kigger. Vejen ligger stille. Hun kigger til højre. Der ser hun den. Bilen. Den triller lige så stille op til hende. Føreren ruller vinduet ned og spørger stille om hun vil give ham noget. Hun fortæller prisen. Manden nikker og hun sætter sig ind på forsædet. Turen til mandens hotelværelse er lang. Efter uanede minutter er de der. Turen har været stille. Det eneste der kunne høres på køreturen var mandens åndedræt. De går ind på hotellet. Det er gammelt, slidt. Hun har været her før. Masser af gange. Her plejer de at holde til. Kunderne. De følges op på værelset. Da de kommer ind begynder det. Hun har det forfærdeligt. Men hun gør det. Et kvarter, siger hun til sig selv. Så er det overstået. Hun laver sin rutine. Tøj af mand, tøj af hende, seng, et ti minutter, færdig. Efter et kvarter rejser hun sig op. Hun tager sit tøj på og kigger over mod manden der sidder på sengekanten, kun iført underbukser. Han sidder med sin pung. Han finder pengene frem og rækker dem til hende. Han beder hende passe på sig selv. Hun siger ja og skal til og gå. men maden stopper hende. Han står med hundrede kroner mere. Han beder hende tage dem. Med de penge hun lige har fået kan hun leve i to uger. Men uden det hun vil købe. Han kan købe hundrede kram og stadig have penge tilbage. Hun siger tak og går. Klokken nærmer sig to og hun går over mod parken. Hun lyner sin jakke op. Hun finder en bænk og lægger sig på den. Det har ikke været vinter endnu. Heldigvis. Hun lukker stille øjnene. Hun vil bare have lidt fred. Bare ti minutter. Da hun igen vågner er det stadig mørkt. Hun kigger op mod himlen. Hun konkludere at solen står op om et par timer. Hun lærte det af sin far, da hun boede hjemme. Hun rejser sig op. Hun føles stiv og skutter sig. Hun er kold. Hun går væk fra bænken og ned mod herberget. De har åbent. Hun går en og en lugt rammer hendes næsebor. Hun får kuldegys. Lugten er forfærdelig. Hun kan hører råben inde fra spisesalen. Hun lyner sin jakke op og går der. Ansigterne følger hende - hun hører ikke hjemme her. Men de kan se det i hendes øjne. Inderst inde burde hun bo her. Hun går op og får noget mad. Sætter sig ved bordet længst væk fra alt. Spiser maden langsomt. Nyder den. Hendes første måltid i to dage. Da hun er færdig går hun op og afleverer tingene. Hun går ned mod Big Ben hun kan se det derfra. Inde i en baggård trehundrede meter væk er han. Han har det hun vil have. Heroinen. Hun har råd til tohundrede gram. Men så er der ingen penge tilbage. Solen gryr i horisonten. Nu kommer han ud. Hun står hundrede meter væk fra Big Ben. firehundrede meter mere. Hun når frem før de første mennesker kommer ud på gaden. Han sidder der. Lige så stille på kassen. Han rejser sig da han ser hende. Hun går over til ham. Giver ham pengene og får stofferne. Hun går væk igen. Hun ved nemlig at det snart sker. Hun finder den nærmeste gyde. Hun tager redskaberne op af jakkens lommer. Hun er klar. Hun ryger lidt. Nyder det. Ryger lidt mere. Til sidste er der ikke mere. Hun lægger sig ned. Hendes hjerte banker langsomt. Langsommere og langsommere. Hun lukker øjenene. Og hun er væk. Ligesom de andre. Og hun kommer aldrig tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...