Krigstid

Tiden er knap og noget skal gøres...den sorte konges datter er håbløst forelsket i en dreng der kæmper for lyset hvad skal den stakkels pige gøre?

0Likes
0Kommentarer
161Visninger

1. Hvilken side!

Slaget skal til at begynde, jeg ved ikke hvem, eller….. hvad skal jeg gøre. Min far elsker jeg, min ven Peter elsker jeg. Men min far kæmper for mørket, og Peter kæmper for lyset. Så hvad kan jeg gøre?. Jeg vil ikke have at min far dør, men hvad så med Peter jeg vil ikke miste ham....

Jeg sidder i det mørke rum ved mit skrivebord, ”hvordan mon slaget ender hvem vinder?” tanken tør jeg ikke tænke til ende. Jeg koncentrerer mig om min dagbog, roligt lukker jeg den i og ligger den ned i, den mørke skrivebordsskuffe. Mit værelse er ikke det mest lystige sted, mit blik følger rummet hen til vinduet. Hvor jeg kan skimte de gode riddere,* de gør sig klar til kamp* tænker jeg. Jeg rejser mig fra den sorte stol, og går ud på den kolde gang. I hver side kan jeg se, to rustninger, i hver sin ende af gangen. Jeg ryster på hovedet, ”flere af fars spøgelsesvagter!” tænker jeg kort. Og fortsætter ned til spisesalen, hvor min far sidder og spiser aftensmand. I den ene ende af det lange sorte bord.... Jeg sætter mig i den anden ende, og kigger på ham. En sort rustning kommer elegant glidende ind med min middag. Jeg betragter min far, og ser hans uldne skæg, og hans korte sorte hår. Han smiler til mig, så man kan se hans smile huller. Et falsk smil spiller sig på mine læber, ”jeg kan se at du er kommet i rustningen fader?” siger jeg kort og hastigt. ”Ja jeg må jo se at blive klar til kamp”, svarer min far og blinker drilsk til mig. Da han bagefter bryder ud, i en rungene latter. Jeg griner nervøst med, da jeg er bange for at miste ham i krigen. ”Far jeg har lige et spørgsmål?” spørger jeg tøvende ”jada bare kom med det”. Han smiler glad til mig, og jeg kigger forlegent ned i bordet. ”Hvorfor kæmper du egentlig for mørket?” spørger jeg nervøst, ”aahhh ja det gør jeg vel fordi jeg overtog tronen efter min far” svarer han tænksomt. Hurtigt kigger jeg på ham ” og du kommer vel også til at overtage tronen efter mig!”, fortsætter han. Jeg stirrer på ham ”hvad mener du?!” siger jeg hastigt, han rømmer sig hurtigt, ”ja altså når jeg går bort så overtager du min plads!”. Jeg smiler endnu en gang falsk, ”ja det gør jeg vel”.Da middagen er forbi suser jeg ind på mit værelse, Hurtigt smækker jeg døren efter mig. Jeg sætter mig foran spejlet, tårerne triller ned af min kind ”jeg kan ikke klare det hvorfor skal det være mig! Jeg vil ikke”. Hurtigt rejser jeg mig, mine tomhændede skridt kan høres som en hvisken. Ved vinduet endnu en gang ser jeg på de hvide riddere ”hvorfor kan jeg ikke bare være ligesom dem så ville jeg ikke holde med mørket så ville jeg kun kæmpe for lyset!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...