Some scars won't heal (1D)

Mischa Jackson er på randen til at bukke helt under og forsvinde fra verdenen. Hun har haft en forfærdelig barndom, der har gjort, at hun er løbet hjemmefra og endt som en blanding mellem lejemorder og prostitueret. Hun kæmper for at tjene penge, så hun kan fortsætte sin flugt fra det tidligere liv. Hvad sker der, da Mischa støder ind i fyren Louis Tomlinson, der begyndter at tage sig af hende?
Vil hun starte et nyt liv med Louis, eller vil hun være så medtaget af hendes gamle, at hun trods Louis vælger at forlade det hele?

73Likes
112Kommentarer
8767Visninger
AA

12. Problems

 

 

Jeg vågnede brat ved lyden af et højt brag ude fra entréen. Automatisk rejste jeg mig op og stillede mig i forsvar, da jeg var vant til det med mit job. Jeg var faldet i søvn på sofaen med tårer i øjnene og ekstremt hovedpine, hvilket ikke var ophørt endnu. Stoffernes virkning var taget af, og jeg havde allerede lyst til mere. Ekstremt forsigtigt tog jeg nogle små museskridt ud til entréen for at se, hvem der stod derude. Jeg stivnede, da jeg så hvem det var og havde mest lyst til at vende om og pile tilbage til sofaen, så han ikke så mig, men for sent. De kolde og vrede øjne stirrede ind i mine, og Louis tog nogle skridt fremad mod mig, hvilket fik mig til at træde et tilbage.

Det var sjovt, at jeg var så bange, når jeg normalt kunne slås med alle mulige forskellige typer. Det var bare som om, det var noget andet med Louis. Det var en, der holdte af mig og en, der rørte mig psykisk.

”Louis…” mumlede jeg usikkert, da han igen trådte et skridt hen mod mig, og nu stod lige foran mig. Jeg kunne ikke komme længere væk, da jeg var nået til væggen og stod helt presset op af den.

”Hold din kæft Mischa,” hvæsede han. Jeg kunne straks lugte den stærke lugt af alkohol, og der gik det op for mig, at han havde været ude og drikke sig pisse fuld. Jeg rystede på hovedet og trådte prøvende et skridt til siden. Louis tog straks et med og greb hårdt fat i min arm, så jeg straks stod stille i går.

”Hvordan kunne du gøre det?!” råbte han pludselig ind i hovedet på mig, og jeg stirrede skræmt på mig ude af stand til at svare ham. Jeg kunne mærke min arm dunke, der hvor Louis holdt om den og klynkede lavt. Det resulterede i, at han tog endnu hårdere fat i den.

”Min arm..” sagde jeg med en spinkel stemme, men han ignorerede mig fuldstændigt.

”Du lovede mig det Mischa. Hvad er der så svært i at holde et fucking løfte?” Han ruskede i mig, og jeg kneb hårdt øjnene i ved smerten. Uden jeg vidste det, var tårer begyndt at trille ned af mine kinder, og jeg snøftede højt. Min arm var nærmest helt følelsesløs, og hvis jeg ikke tog meget fejl, ville jeg få et grimt mærke i morgen.

”Gider du svare mig?!” råbte han, og jeg trykkede mig igen bagud af ren forskrækkelse. Jeg kunne mærke en af de lave knager borer sig ind i min ryg, men kunne ikke fjerne mig fra den. ”SVAR MIG, SAGDE JEG!” Hans voldsomme adfærd slog mig helt ud, og jeg kunne ikke lade være med at hulke højt.

”Slip mig Louis,” sagde jeg, men da han ikke reagerede på det, valgte jeg den anden mulighed, så jeg kunne komme fri fra ham. Jeg var virkelig bange for, hvad han kunne finde på at gøre, så derfor hev jeg dybt vejret ind og skreg. Jeg skreg og skreg og skreg af mine lungers fulde kræft, indtil jeg kunne høre nogle hurtige skridt i gangen.

”Hvad fanden laver du Louis?” Jeg kunne straks genkende Harrys stemme, der lød ekstremt forskrækket, nok over det syn, der mødte ham. Jeg hulkede højt og slog hårdt på Louis bryst med den arm, han ikke havde fat i. Han ignorerede det fuldkommen og kiggede bare vredt på mig.

”Hvorfor kan du ikke holde, hvad du lover?” snerrede han højt. Jeg kiggede bange væk og fik øje på Zayn, der stod nogle meter væk med et vredt udtryk.

”Fjern dig fra hende nu Louis!” sagde han og gik med truende skridt hen til ham. Harry gik også hen til ham og lagde en hånd på hans skulder, hvilket fik Louis til irriteret at skubbe ham væk. Jeg lod endnu et hulk undslippe og prøvede at fjerne min hånd.

”Det gør ondt..” sagde jeg lavt og skævede til hans hånd om min arm. Pludselig lagde de begge to en arm om Louis og skubbede ham væk med alle deres kræfter, i mens han råbte nogle uforståelige ting. Bange og ekstremt forskrækket over situationen, lod jeg mig glide ned af væggen, så jeg til sidst sad på det kolde gulv. Jeg støttede hovedet på mine knæ og lod mine tårer få frit løb.

”Hey. Er du okay?” jeg kiggede på personen, der snakkede og fik straks øje på Zayn, der havde sat sig på hug foran mig med en bekymret mine. Jeg gad ikke spille helt, så jeg rystede bare på hovedet og kiggede på ham med våde øjne.

”Zayn, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvad der skete. Jeg var så bange for ham,” ordende væltede ud af mig, og jeg kunne mærke endnu en tudetur var på vej. Han rystede langsomt på hovedet, som om han undrede sig, inden han lagde armene om mig med blide bevægelser. Taknemmeligt lagde jeg også armene om ham og puttede mig ind til ham. Jeg havde virkelig brug for at føle den tryghed, som han gav mig. Han var gået hen og blevet min bedste ven. Han var der altid, når jeg havde brug for at snakke med nogen, og han kunne også godt se tingene fra min synsvinkel.  

”Såså søde. Det skal nok gå ikke også?” hans beroligende stemme lød i hans ører, men jeg undlod at svare på hans spørgsmål, da jeg ikke vidste, om han havde ret. Jeg ville give alt for at gå tilbage til tidligere, hvor jeg stadig ikke havde taget det lortevalg med stofferne.

Fuck mit liv.

***

Louis synsvinkel:

Jeg vågnede næste dag med en forfærdelig hovedpine og sveden drivende ned af kroppen. Solen stod højt på himlen uden for og varmede værelset ekstremt meget op, så jeg dårligt nok kunne holde ud at ligge herinde. Jeg sparkede dynen af og nød et øjebliks kølighed, inden tankerne tog over.

Jeg havde virkelig drukket mig fuld i går. Alt for fuld. Jeg kunne godt huske hele episoden fra i går, men jeg ville virkelig ønske, at jeg ikke kunne. Jeg kunne tydeligt se hendes skræmte udtryk for mit indre blik, og jeg krympede mig ved det. Jeg var virkelig gået over stregen, også selvom hun havde taget stoffer. Hun havde det jo svært, og hun gjorde det, fordi hun ikke vidste, hvordan hun ellers skulle holde styr på mig selv.

Men selvom jeg sagde disse ting til mig selv, kunne jeg ikke lade være med at føle en vrede, der ikke synes at ville gå væk. Hun havde brudt løftet til mig. Et løfte der betød alverdens for mig, fordi det indebar, at hun ville stoppe med at ødelægge sig selv.

Jeg lå lidt og tænkte over det hele, inden jeg langsomt svang benene ud over sengekanten. Hurtigt tog jeg et par joggingbukser og en t-shirt på, så jeg ikke ville gå næsten nøgen ud til de andre. Jeg kunne ikke overskue at skulle stå ansigt til ansigt med Mischa lige nu, men jeg vidste, at det ikke kunne betale sig at vente med det. Det skulle jo ske på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke bare gøre det med det samme i stedet for at udskyde det og sikkert gøre det hele meget værre?

Med et suk åbnede jeg døren og gik med tunge skridt ned af gangen og ud i stuen. Der var ikke nogen at se, så jeg fortsatte ud i køkkenet, hvor der var bid. De sad alle sammen midt i en eller anden samtale, men den stoppede straks, da jeg trådte ind. Jeg fik dræberøjne fra tre mennesker – Zayn, Harry og Mischa. Liam og Niall så til gengæld helt forvirrede, så de vidste nok ikke noget om episoden i går, hvilket egentlig var helt fint. Jeg kiggede utilpas ned i gulvet og gik så hen og satte mig. Uden et ord tog jeg en bolle og smurte nutella på. Den ubehagelig tavshed varede ved, lige indtil Mischa rejste sig op og skubbede stolen hårdt bagud. Hun gik med trampende skridt ud af køkkenet, og inden jeg havde tænkt nærmere over det, rejste jeg mig også op og fulgte efter hende.

Jeg så hende smutte ind på Zayns værelse, så jeg bankede forsigtigt på.

”Gå,” lød det derinde fra, og jeg skuttede mig lidt ved det ene kolde ord, der kom ud af hendes mund. Trods hendes ønske, åbnede jeg alligevel døren og trådte forsigtigt ind, inden hun kunne nå at genne mig ud igen.

”Sagde jeg ikke, at du sku…” hun gik i stå, da hendes blik faldt på mig. Hun havde tydeligvis ikke regnet med at se mig stå herinde, hvilket ikke overraskede mig. Hun kiggede væk og ud af vinduet, hvor man kunne se bilerne ræse af sted på vejen.

”Hør nu lige på mig engang,” mumlede jeg og gik nogle skridt længere ind.

”Jeg gider sku da ikke høre på dit lort Louis,” gav hun surt igen uden at værdige mig et blik. Forsigtigt satte jeg mig i sengen længst væk fra hende, da jeg ikke ville gøre hende mere sur, end hun var i forvejen.

”Undskyld for i går,” mine ord fik hende til at kigge overrasket på mig, og til min overraskelse havde hun tårer i øjnene. Jeg bed mig i læben og søgte øjenkontakt, hvilket jeg også gjorde.

”Er du klar over, hvor bange jeg var i går?” sagde hun med rystende stemme og kiggede bebrejdende på mig. Jeg nikkede og kunne mærke skyldfølelsen skyde op i mig.

”Jeg er så ked af det Mischa, det er jeg virkelig. Jeg overreagerede, og selvom jeg ved, det ikke er en undskyldning, så var jeg stangstiv,” 

”Jeg vil også gerne sige undskyld. Fordi jeg ikke holdte min aftale med dig. Jeg er en stor idiot,” det kom bag på mig, at hun pludselig begyndte at undskylde, men alligevel bredte et stort smil sig på mine læber.

”Er jeg tilgivet?” det var ekstremt så hurtigt, vi havde fundet ud af det igen, men det gjorde mig ikke noget – jeg var over lykkelig. Efter en kort pause, nikkede hun og bed sig kort i underlæben.

”Er jeg?”

”Selvfølgelig er du det,” med de ord kravlede jeg skråt over sengen og hen til Mischa, hvor jeg lagde mine arme om hende og trykkede hende ind til mig. Min ene hånd nussede hende blidt på ryggen, og jeg kunne mærke hendes blide åndedræt i min nakke. Jeg træk mig lidt væk fra hende, inden jeg blidt pressede mine læber mod hendes, hvilket hun straks gengældte.

”Ved du hvad? Nu tager vi to i biografen og æder en masse slik og tuder til en eller anden totalt kliché kærlighedsfilm,” hun grinede lidt af mig og nikkede så.

”Det lyder perfekt,” sagde hun og pressede igen sine læber mod mine.

***

Mischas synsvinkel:

Vi sad i og så, som Louis havde sagt, en eller anden totalt klistret kærlighedsfilm, der egentlig var pisse dårlig, men jeg lagde ikke rigtig mærke til det. Alt jeg lagde mærke til var Louis’ ene hånd, der lå i min, og den anden, der nussede mit lår blidt. Vi havde købt alt for meget slik, men alligevel var det lykkedes os næsten at spise det hele, hvilket var ekstremt tykt.

Da rulleteksterne endelig kørte over skærmen og lyset tændte, var jeg allerede godt på vej ind i søvnen, men Louis blide rusken i min arm, fik mig til at sætte mig op i mit sæt. Han havde taget fat lige ved det dårlige sted, hvor han for resten havde efterladt et klamt blåt mærke, der gjorde ekstremt ondt.

Vi kom udenfor i den mørke aften, der var ekstremt kold, og jeg rystede kort.

Køreturen hjem tog kun 10 minutter, og den fortsatte i en stilhed, der denne gang var behagelig. Kort efter holdt vi uden foran døren, og Louis eskorterede mig ud af bilen og ind i huset, hvor resten af drengene sad klumpet samen i sofaen og så et eller andet tv’et.

 De havde været ekstremt overraskede over, at vi var kommet ned og sagt, at vi skulle i biografen men havde ellers ikke sagt noget. Selvom jeg blev tilbudt at joine dem i sofaen, takkede jeg nej. Jeg var ekstremt træt, og jeg havde mest af alt lyst til at gå i seng, hvilket jeg også gjorde.

Mine tanker havde slet ikke været på stofferne hele aftenen, hvilket gjorde mig glad, selvom jeg vidste, at trangen ville komme tilbage i en fart.

***

”Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck!” Jeg kunne virkelig ikke sige det nok gange, for det var virkelig noget lort. Der var fucking blevet taget billeder af mig og Louis i går, da vi var på vej hjem fra biografen. Det var bare det, der ikke måtte ske. Hvad havde jeg seriøst tænkt på?

Det her var ude i alle blade og aviser, og jeg var eftersøgt af politiet. Så kan i selv gætte jer til, hvad der ville ske. Bedst som vi alle sad rundt om bordet, kunne vi høre nogle banke på døren, og jeg farede forskrækket sammen. Jeg havde ekstremt meget paranoia på lige nu, og jeg kunne ikke lade være med at tro, at der kunne ske det værste. For jeg skulle bare ikke findes af panserne og ryge tilbage til min far igen. Det måtte ikke ske. Liam kiggede igennem det der lille kamera ting, hvor man kan se, hvem der står derude og fjernede med et ryk sit hoved.

”Det er politiet,” hviskede han lavt, og jeg kunne mærke alt inden i mig stivne. I panik kravlede jeg ind under sofaen, og heldigvis var der ikke nogen, der satte spørgsmålstegn ved det.  I stedet satte de sig alle i sofaen i en klump, og det eneste jeg kunne se var deres ben, og så hørte jeg fjernsynet blive tændt.

Jeg hørte døren gå op, og jeg kunne ikke lade være med at spænde i hele min krop.

”ja goddag, det er politiet,” lød en mandlig stemme.

”Jamen goddag,” sagde Liam, og jeg prisede mig selv lykkeligt for, at han rent faktisk var godt til at spille skuespil. Sådan lød det i hvert i fald, jeg kunne jo ikke se andet end hans ben her nede fra.

”Vi leder efter en Mischa Jackson, og vi har set hende være sammen med Louis Tomlinson,” lød en anden stemme, der tydeligvis tilhørte en yngre mand. Jeg kunne se en person rejse sig fra sofaen, og tv’et blev skruet næsten helt ned. Det var Louis, der havde rejst sig, og han stod nu ude ved døren sammen med Liam.

”Hvad er der med mig?” spurgte han og lød helt nysgerrigt. Også han var god til skuespil, men det måtte han vel også være på et eller andet punkt, når man havde den karriere, som han havde.

”Ja, vi ser, at du har været sammen med Mischa Jackson i går?” Der var ikke noget svar, men da den unge betjent igen snakkede, gik jeg ud fra, at han havde nikket som bekræftelse.

”Hvor er hun nu?” det var den ældre med den mørke stemme, der snakkede nu.

”Jeg ved det virkelig ikke. Vi var bare i biografen i går, og så tog hun hjem her tidligt, fordi hun skulle et eller andet,” God løgn Louis.

”Har du hendes nummer?”

”Nej, vi stødte tilfældigt ind i hinanden for et par dage siden, og så aftale vi at mødes og tage ud sammen. Jeg kender hende ikke rigtigt,” der var en lang stilhed, inden den unge betjent igen snakkede.

”Tak for hjælpen. Hav en god dag,” Jeg kunne høre døren blive lukket i og kunne først der føle, at jeg kunne trække vejret frit igen. Med rystende bevægelser, kravlede jeg frem fra sofaen og kiggede på Louis og Liam, der stod og grinede lidt. Kender i ikke det der, når man virkelig har været tæt på at blive busted eller noget i den stil, men man så ikke bliver det, og så griner man bare, fordi det lykkedes?

”For god sake, de giver sku da ikke op så let,” brummede jeg og kiggede på de tre drenge i sofaen, der bare forholdt sig stille. ”Men tak for de dejlige løgne i lige fyrede af der,” jeg sendte dem et smil og gik hen til Louis, der hev mig ind i et kram.

Jeg vidste, at jeg skulle begynde at være forsigtig nu. Politiet havde fået sporet af mig, og nu vidste de hvor i verdenen, jeg befandt mig. Og de var nok kloge nok til at søge hen i de retninger ved mit job. De kendte jo godt sådan nogle ting, og helt dumme var de ikke.

Selvom jeg desperat prøvede at fortælle mig selv, at det hele nok skulle gå, kunne jeg ikke skubbe den tvivlende stemme i mit hoved, der sagde, at det nok ville gå galt på et tidspunkt, væk.

____________________________________________________________________________

Dadadam.. Hvad tror i der sker, nu hvor medierne har opdaget hende og politiet er kommet på sporet af hende? 

Og tror i, hun kan holde sig væk fra stofferne denne gang, eller falder hun i samme fælde igen?t

- Det ville betyde ekstremt meget, hvis i gad like, favorisere den og smide en kommentar, da jeg godt vil vide, hvem der læser den, hvor mange, og hvad i synes om den, og hvad jeg kan gøre bedre :D

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...