Some scars won't heal (1D)

Mischa Jackson er på randen til at bukke helt under og forsvinde fra verdenen. Hun har haft en forfærdelig barndom, der har gjort, at hun er løbet hjemmefra og endt som en blanding mellem lejemorder og prostitueret. Hun kæmper for at tjene penge, så hun kan fortsætte sin flugt fra det tidligere liv. Hvad sker der, da Mischa støder ind i fyren Louis Tomlinson, der begyndter at tage sig af hende? Vil hun starte et nyt liv med Louis, eller vil hun være så medtaget af hendes gamle, at hun trods Louis vælger at forlade det hele?

73Likes
112Kommentarer
8661Visninger
AA

18. I'll do it for Louis

 

Ja, så skulle jeg altså på sådan noget afvænning. Det var ligesom den eneste mulighed for, at politiet ikke ville finde mig, og det var nok også meget godt på et eller andet punkt, for det duede ikke, at jeg blev ved med at tage alle de stoffer, hver gang tingene ikke lige gik, som jeg ville have det. Heldigvis havde vi fundet et sted, hvor jeg kunne passe mit liv samtidig med, så mandag og onsdag, skulle jeg være der fra kl. 17.00 – 21.00 og fredag fra kl. 15.00 – 18.30.

Jeg var stadig ikke kommet mig over, det der var sket, og jeg følte mig mest af alt som et lille barn, der bare tudede konstant. For jeg tudede mindst 10 gange om dagen, og det var altså ret pinligt. Udover det havde jeg ikke snakket med Louis, da han ikke var kommet hjem endnu – og det var altså to dage siden nu.

Udover det synes jeg, det var underligt, at jeg ikke bare sad og stirrede ind i en væg hele dagen lang og var helt tom i hovedet, men tilsyneladende var jeg ret meget mig selv. – Udover når jeg græd selvfølgelig.

Lige nu sad jeg i hvert i fald ved spisebordet og gnaskede i en tør bolle, der smuldrede ubehageligt i min mund. Drengene sad også henslængt på stolene omkring bordet og kiggede bekymret på mig. De var begyndt at behandle mig anderledes efter, jeg havde lavet det lille stunt, hvilket irriterede mig. Men det var jo også klart. Ville du måske opføre dig helt normalt over for en, der havde været halvt død? Nej præcis.

”Hvad tid skal du være derovre?” lød det fra Zayn, der sad overfor mig.

”Kl. 17.00, og så er jeg færdig igen kl. 21.00,”

”Okay,”

Jeg kiggede forskrækket op, da døren pludselig blev åbnet med sådan en kraft, at den hamrede ind i væggen. Jeg kiggede forskrækket op på personen, der var skylden i det og kunne mærke et lille sug i maven, da jeg fik øje på Louis. Uden nogle ord, stormede han hen til mig og trak mig ind i et tæt kram. Forsigtigt lagde jeg mine spinkle arme om ham, så de var foldet sammen bag hans ryg.

”Hvad tænkte du dog på?” lød det pludselig fra ham med en kold stemme, der kom ret meget bag på mig.

”Det ved jeg ikke,” mumlede jeg og trak mig væk fra ham, da jeg ikke følte, at jeg skulle stå i hans arme, hvis vi skulle til at diskutere om det.

”Du var nær død Mischa! Død!” Han kiggede forpint på mig, og jeg kunne mærke en dårlig samvittighed stige op i mig. Men det hade jo heller ikke været meningen, at jeg skulle tage så meget, at det gik så langt. Og det var så lige præcis det, jeg sagde til ham.

”Det var ikke med vilje,”

”Du tænkte ikke sådan lige over det, da du gjorde det?”

”Nej,”

”Du må sku da have lagt mærke til, at der var mere end rigeligt, da du tog det. Og hvorfor tog du det overhovedet? Du lovede mig, at du ikke ville, og jeg stolede på dig igen,” Der kom det så. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne svare noget ordentligt til mit forsvar, så jeg kiggede bare ned på mine fødder, der var betrukket med hyggesokker.  

”Fordi jeg er en stor idiot,” mumlede jeg og turde ikke lade mit blik møde hans.

”Ja, det er du,” Av. Og fordi jeg var så irriterende følelsesladet for tiden, kunne jeg mærke tårende samle sig i mine øjne og begynde at glide ned af mine kinder. Jeg kom med en eller anden underlig lyd, da Louis pludselig trak mig ind i et kram igen.

”Undskyld Mischa, jeg burde ikke snakke sådan til dig, efter alt det du har været igennem,” sagde han og kyssede mig blidt i håret. Jeg tørrede tårende væk med mine hænder og smilede så, selvom han ikke kunne se det. Det kunne Liam til gengæld, og han smilede blidt til mig.

”Det er i orden Louis, du har god grund,” sagde jeg og trak mig ud fra krammet. Han gav mig et blidt kys på munden og lagde så armene om mig bagfra, så vi stod op af hinanden og kiggede på de andre drenge.

”Er i færdige med alt det der?” lød det kækt fra Niall, der stadig sad og proppede sig med resterne af hans frokost. Jeg rakte drillende tunge af ham og placerede mine hænder på Louis, der var foldet på min mave.

”Men jeg tror, vi smutter nu. Ikke også drenge?” sagde Harry og sendte dem et sigende blik, og de nikkede straks ivrigt. Inden vi kunne nå at sige noget, var de allerede ude af døren og havde efterladt os alene i huset. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og kort efter begyndte Louis også. Jeg fik hevet ham med mig ind i sofaen, hvor jeg hurtigt fik lagt mig med hovedet i hans skød, og han nussede mit hår.

”Hvor har du egentlig været henne i de sidste par dage?” spurgte jeg og lænede hovedet lidt mere bagover, så jeg kunne se på ham.

”Det lyder nok lidt underligt, men jeg har faktisk boet hos Simon. Min mor var ude at rejse,” sagde han og smilede en smule genert. Jeg gad ikke svare, da det var til alt for meget besvær.

”Hvad er klokken?”

”16.30,” Jeg sprang hurtigt op, da han sagde de ord og spærrede øjnene hvidt op.  

”Jeg skal fucking være dig om en halv time!” udbrød jeg og spurtede ind på mit og Louis værelse, hvor mine ting var. Hurtigt hoppede jeg i et par sorte jeans og tog så bare en hættetrøje på, jeg havde nakket fra en af pigerne fra .. mit gamle job. Hurtigt fik jeg lagt en simpel make-up, så jeg ikke lignede et død lig, og så var jeg nedenunder igen.

”Jeg regner med, at du kører mig derhen,” sagde jeg, i mens jeg hoppede rundt og prøvede at tage mine vans på uden at se alt for dum ud, selvom det tilsyneladende ikke lykkedes. Louis rejste sig fra sofaen og tog let og elegant hans sko på, så han var færdig inden mig.

Da vi sad i bilen, kunne jeg mærke nervøsiteten stige op i mig, og jeg skuttede mig, i mens jeg kiggede ud af vinduet. I dag skulle jeg til en samtale, hvor der blev snakket om misbrugets omfang og karakter. Ud fra det ville der så blive udarbejdet et forslag til behandlingens forløb. Ved samtalen ville der også blive vurderet, om der var andre problematikker, der skulle have opmærksomhed.

”Glæder du dig?”

”Næh,”

”Okay,”

Når jeg var nervøs, var jeg virkelig ikke en type, der var god til at føre dialoger, så det blev ikke til så meget hele turen igennem. Louis sad bare og nynnede med på nogle sange, der var i radioen og sådan, men der var heller ikke nogen akavet stilhed. Det var en perfekt stilhed, som jeg bare kunne nyde at sidde i.  Efter ca. tyve minutters kørsel holdt vi foran bygningen, hvor det hele foregik i, og jeg følte mit mod forsvinde. Hvis jeg kunne, var jeg løbet skrigende bort, men det var en smule umuligt, da jeg 1. sad i Louis’ bil og 2. så ville han bare løbe skrigende efter mig og så slæbe mig med tilbage.

Så den plan blev hurtigt droppet.

”Skal jeg følge dig ind?” spurgte han og lagde en hånd på mit lår, så jeg kunne mærke alt inden i mig vågne op. Også på de forkerte måder.

”Nej tak, jeg tror, jeg klarer det,” mumlede jeg og sendte ham et lille smil, der nok ikke var så overbevisende. Han smilede og lænede sig ind til mig og placerede et kys på mine læber.

”Husk jeg elsker dig ikke?” sagde han, og jeg tog denne gang selv initiativet og kyssede ham en smule mere intenst, end han havde kysset ham. Det var virkelig gået op for mig, hvor meget jeg egentlig elskede ham, da jeg havde været så tæt på at tage væk for altid. Louis trak sig meget modvilligt væk og smilede til mig, inden han gennede mig ud af bilen.

”Held og lykke smukke! Jeg kommer og henter dig senere,” jeg gav ham thumps up, selvom der egentlig ikke var noget at thumps uppe over. Langsomt gik jeg hen i mod indgangen til afvænningsstedet, og selvom det ville være så nemt bare at løbe væk, gjorde jeg det ikke. Jeg gjorde det ikke for Louis skyld. 

________________________________________________________________________________

Undskyld for et mega skod kapitel, men jeg synes ikke, at jeg kunne vente mere. Jeg ville egentlig have skrevet i går, men da vi igen tog til fest total spontant og endte med at gå (helt seriøst!) 20-30 km, fordi vi skulle hen til en veninde, og vi kunne ikke finde vej eller få fat i dem, så vi endte så med at gå motherfucker langt hen til vores rideskole og sove der i alle hestetæpperne. Så hvis det er en omgang lort, er det derfor. Jeg sidder og sover halvt lige nu, sååå...

Men tusind tak for de likes, der allerede er! Jeg vil rigtig gerne vide, hvad i synes om denne movella, da jeg godt selv kan lide at skrive på den og godt vil høre, hvordan den er fra andres synsvinkel :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...