Some scars won't heal (1D)

Mischa Jackson er på randen til at bukke helt under og forsvinde fra verdenen. Hun har haft en forfærdelig barndom, der har gjort, at hun er løbet hjemmefra og endt som en blanding mellem lejemorder og prostitueret. Hun kæmper for at tjene penge, så hun kan fortsætte sin flugt fra det tidligere liv. Hvad sker der, da Mischa støder ind i fyren Louis Tomlinson, der begyndter at tage sig af hende?
Vil hun starte et nyt liv med Louis, eller vil hun være så medtaget af hendes gamle, at hun trods Louis vælger at forlade det hele?

73Likes
112Kommentarer
8767Visninger
AA

6. I killed somebody

 

Jeg følte mig virkelig sur, ked af det og skuffet. Det havde jeg været den sidste uge, som der var gået siden, jeg fandt ud af, at Louis havde en kæreste i forvejen, som han åbenbart havde glemt at fortælle mig om. Han havde skrevet og ringet op til flere gange, men hver gang havde jeg bare ignoreret det. Jeg gad virkelig ikke snakke med ham, den kæmpe idiot.

Og jeg forstod egentlig ikke, hvorfor jeg var sur og havde sådan nogle slags følelser overfor ham? Det måtte vel være følelser, når jeg blev sur og ked af det over ham? Og den eneste grund til, at jeg havde fået følelser for ham så hurtigt var nok fordi, at jeg ikke var van til at, der rent faktisk var nogen, der kunne lide mig. Udover Jessica selvfølgelig, men det var også noget andet. Hun var en veninde you know? Jeg var van til klamme, gustne mænd – ikke flotte, dejlige, lækre fyre som Louis. Og kendte for den sags skyld.

Jeg hoppede i et par jeans og en løs t-shirt, så jeg så godt kunne tillade mig at gå ned på gaden og købe noget morgenmad og en kop kaffe. Jeg havde været fuld alle arbejdsdagene, men det var jo også det, der hjalp mig på en måde. Så kunne jeg ligesom fuldføre mit job uden at tænke på Louis, og for den sags skyld, det jeg skulle i aften. Jeg havde fået en af de værste opgaver – Jeg skulle slå en ihjel. Spørg mig, om jeg har lyst.

Svaret er nej.

Jeg tog mine yndlings vans på, udtrådte og hullede, og smuttede så ned til bageren, der lå lidt længere nede af gaden.

”Godmorgen Mischa,” hilste bagermanden, der stod bag disken. Jeg var stamkunde her, så vi var efterhånden begyndt at snakke lidt sammen.

”Godmorgen Michael, hvor’n skær den?” sagde jeg med et stort smil. Det var en lille intern joke det med ’hvor’n’ skær den. Den vil i ikke kunne forstå, men det var sjovt i hvert i fald.

”Super duper, er det bare det sædvanlige, du skal have?” spurgte han og var allerede i gang med at fylde en pose med kanelsnegle og romkugler op. Romkuglerne var noget, han altid puttede i som en ekstra bonus, så sød var han nemlig. Jeg betalte og skulle lige til at gå, da der var noget, der fangede mit blik. Jeg kiggede mistroisk ned på det blad, der stod fint i blandt de andre, og tog det op.

”Jeg skal også have det her,” mumlede jeg og klaskede nogle flere penge på bordet, inden jeg hurtigt løb op på mit værelse igen. Det kunne virkelig ikke passe, det der stod.

Har den verdenskendte Louis Tomlinson slået op med sin elskede kæreste Eleanor Calder?

Åh gud, sig det er løgn.

I lørdags afslørede Louis Tomlinson fra det største boyband i verden One Direction, at ham og kæresten Eleanor Calder ikke er sammen mere. Hans begrundelse var, at han ikke havde de samme følelser for Eleanor, og han havde fundet en anden pige. Vi har ikke kunne få en kommentar fra Eleanor, men vi ved, at hun er meget ked af bruddet mellem hende og Louis.

Der stod også en masse andet, men det gad jeg ikke læse. Havde Louis seriøst slået op med Eleanor pga mig? Eller var det en helt tredje pige? Jeg måtte seriøst ringe til ham og mødes med ham og finde ud af det og. Ej jeg stopper med de der og’er.

Jeg tog min telefon frem og fandt hurtigt Louis nummer. Jeg tøvede lidt, inden jeg ringede op. Jeg vidste jo i princippet ikke, om han overhovedet ville snakke til mig, men det måtte jeg vel gå ud fra, hvis han havde droppet Eleanor for min skyld. Jeg kunne høre de velkendte duuuut, duuuut, duuuut og skulle lige til at ligge på, da det ikke virkede som om, han tog den.

”Ja hallo?” jeg sank hurtigt, inden jeg svarede.

”Hej Louis, det er Mischa,” mumlede jeg og pillede lidt ved mine negle. Det gjorde jeg altid, når jeg var nervøs.

”Wow, for det vidste jeg jo slet ikke,” sagde han koldt og med en tydelig sarkasme i stemmen. En dum en af slagsen.

”ehm.. Kan vi mødes?” hold kæft, hvor lød jeg bare ualmindeligt dum lige nu. Jeg skulle måske bare ligge på og så droppe det, han var jo alligevel sur eller noget i den stil.

”Vi mødes på caféen om 10,” så lagde han på. Bare sådan. Jeg gad ikke gøre noget ud af mig selv, og jeg havde jo lige været nede på gaden, hvor der ikke skete noget, så jeg regnede heller ikke med, at de ville falde døde om, hvis jeg gik derned igen. Jeg proppede en romkugle i munden og tyggede den totalt ucharmerende, som jeg nu engang var.

Jeg hoppede igen i mine vans og tog den urørte kaffe og posen med mad med ned. Jeg kunne ligeså godt spise i mens, jeg snakkede med Louis. Så havde jeg også noget at tage mig til, hvis det blev akavet.

Jeg gik hen på den café, som vi også mødtes på første gang og satte mig ned ved et af de tomme borde. Der var ikke så mange mennesker, der havde valgt at slå sig ned, da alle skulle på arbejde og i skole. Jeg sad fordybet i en mad-orgasme, da der pludselig var en, der skubbede stolen overfor mig ud med en hård bevægelse. Jeg kiggede per refleks op og direkte på Louis.

Hans ansigt viste ikke nogle følelser. Bare intet. Han var måske lidt meget sur på mig, men det var jo også forståeligt på en måde. Og på en måde ikke. Det var ham, der havde valgt ikke at fortælle, at han havde en kæreste, så han var jo selv skyld i, at jeg ikke gad snakke med ham. Men på den anden side, burde jeg nok have snakket med ham og ladet ham tale ud.

Jeg fandt bladet frem og smed det foran ham, så han overrasket vendte blikket mod bladet, der lå opslået på artiklen. Jeg kunne se, at han hurtigt skimmede teksten, og hans mund samlede sig til en smal streg.

”Hvad er det der?” spurgte jeg og prøvede at få øjenkontakt med ham. Han undlod at kigge på mig, men svarede i det mindste.

”Det kan du vel læse,”

”Er det pga mig?” Ja, jeg kørte lige på og hårdt nu, da jeg egentlig bare ville have det overstået. Det var ikke så rart, når Louis var på den måde.

”Nej, det er pga et rumvæsen fra Mars,” vrissede han, inden han fortsatte. ”Selvfølgelig er det pga dig Mischa,” Jeg stivnede kort i stolen, da jeg hørte de ord forlade hans mund.  ”Hvorfor svarede du ikke mine opkald og beskeder? Eller lod mig forklare?” spurgte han, og jeg bed mig hårdt i læben. Jeg havde jo virkelig ikke nogen grund til det, hvis det var helt rigtigt.

”Jeg synes ikke, at det var fair, at du ikke havde fortalt mig noget som helst om hende,” forklarede jeg og undgik med vilje hans blik.

”Og du synes måske ikke, at jeg fortjente at få lov til at forklare, hvordan det hele hang sammen?” sagde han med en hård og hævet stemme. Jeg krympede mig under tonefaldet og bed igen i læben.

”Jeg..”

”Der er sku ikke nogen undskyldning for det der,” afbrød han mig vredt, men stoppede sig selv og kiggede på et punkt bag mig. Jeg vendte mig rundt og fik øje på en dame med et mega irriterende look og et kamera i hånde. Jeg magtede bare ikke, at det her skulle komme ud over det hele nu.

”Lad os tage hjem til mig,” mumlede han og rejste sig op uden at vente på svar fra mig. Jeg fulgte efter ham og nåede lige at hive min kaffe og mad med, da jeg ikke havde nået at proppe det i mig endnu, og jeg gad virkelig ikke lade lækkerierne gå til spilde, bortset fra at kaffen nok var mega kold nu. Hmpf.

Hele vejen hjem var der en akavet stilhed og kun min smasken kunne høres, hvilket egentlig ikke var specielt rart. Jeg gad egentlig ikke være den der klamme tøs, der ikke kunne lukke munden, når hun spiste.

Da vi kom ind satte Louis sig ved det store spisebord, der stod i stuen og gjorde tegn til, at jeg også skulle sætte mig ned.

”Vil du lade mig forklare nu?” spurgte han og kiggede mig direkte i øjnene, inden jeg kunne nå at undgå det. Jeg nikkede og tog en tår af min kaffe, der var halvlunken. Mere kold end varm.

”Okay. Jeg var pisse forvirret. Jeg har aldrig prøvet at have følelser for en anden pige, imens jeg rent faktisk har en i forvejen. Jeg ville jo bare være sikker på, at der overhovedet var noget i mellem os. Det ville jo ikke være så kønt, hvis jeg slog op med Eleanor og bagefter fandt ud af, at jeg egentlig ikke kunne lide dig. Men efter den her uge, har jeg virkelig indset, at jeg godt kan lide dig som mere end bare en veninde,” jeg tror min mund åbnede sig mere og mere, for hvert ord han sagde, for til sidst at stå helt åben.

”Øøøh.. Okay..,” sagde jeg en smule forlegent og kiggede på ham uden at vide, hvad jeg skulle sige. ”Undskyld,” sagde jeg så. Han kiggede på mig med et hårdt blik i nogle minutter, der foregik i totalt stilhed, inden hans øjne blødte op, og et skævt smil spillede på hans læber.

”Det er okay,” han rejste sig og gik hen til mig, hvilket fik mig til at mærke en varme stige op i mine kinder. Hvorfor fanden rødmede jeg nu? Jeg kunne mærke hans fingre ligge sig om min hage og tvinge mig til at kigge på mig.

”Rejs dig op,” sagde han en smule bestemmende, og jeg gjorde, som han sagde. Han lagde armene om mit liv og skubbede mig på den måde tættere på ham, for derefter at placere et blidt kys på mine læber. Jeg kyssede ham igen en smule vildere og lod mine hænder køre op i hans hår, hvor jeg hev lidt i hans nakkehår.

Hold kæft, hvor havde jeg savnet ham.

***

Jeg havde taget det outfit på, vi alle skulle have på, når vi skulle slå ihjel. Helt sort og med en sort elefanthue, så man ikke kunne blive genkendt. Jeg trak i de sorte støvler og gemte pistolen inde under læderjakken, så jeg hurtigt kunne få den frem. Jeg vidste ikke, hvad den her person havde gjort, men han var vidst inde i noget bandemiljø.

Jeg gik ud på toilettet og tog nogle baner, så jeg havde lidt nemmere ved at klare det.

Mine hænder rystede, da jeg gik ned i baren, hvor James stod med blikket rettet mod mig. Han havde helt hundrede ventet på, at jeg var klar til at komme ud på opgaven. Jeg havde selvfølgelig ikke huen på endnu men havde også den klar i inderlommen.  Jeg gik hen til ham og fulgte hans finger, der pegede på en ung indvandrer fyr, der sad i en af sofaerne med en masse andre. Jeg nikkede kort til James, der vendte ryggen til og smuttede.

Jeg gik med svedige håndflader ned til fyren, der var totalt uvidende om, hvad der skulle ske med ham lige om lidt. Jeg plejede ikke at have denne følelse, når jeg skulle ordne sådan noget, men det var som om, at det bare havde ændret sig fra den ene dag til den anden.

”Heeej,” sagde jeg flirtende til fyren, der nysgerrigt kiggede op på mig.

”Hej smukke,” sagde han, og man kunne tydeligt høre hans accent. Jeg bed mig i læben og fik det helt dårligt med mig selv. Jeg skulle stå og flirte her med en fremmed fyr, når jeg lige havde fået snakket ud og ordnet det hele med Louis, og bagefter skulle jeg skyde ham.

”Vil du med ud og ryge?” jeg krydsede fingre for, at han røg og åndede lettet op, da han ivrigt nikkede. Han skulle nok blive nem at lokke i fælden. Vi gik udenfor, ham bag mig, hvilket tydeligt viste, hvem der havde kontrollen i det her, hvilket var mig.

”Kan vi ikke lige gå derned, der er meget roligere,” spurgte jeg og pegede ned af en sidegade. Igen indvilgede han i det nok fordi, at jeg ikke så specielt farlig ud på nogen måde. Jeg tændte en smøg og rakte ham så pakken, hvor han også tog en op, og tændte den med en lighter han selv havde fundet frem.

Jeg kiggede lidt på ham og lod hånden glide ind under jakken, hvor jeg tog fat i pistolen og elefanthuen. Inden fyren kunne nå at reagere, hev jeg den ned over hovedet og pegede på ham med pistolen. Han kiggede på mig med et blik, der ikke viste andet en frygt og forvirring, og jeg kunne straks mærke den dårlige samvittighed komme snigende. Jeg have virkelig ikke lyst til at gøre det.

”Undskyld,” sagde jeg svagt, inden min finger trykkede på aftrækkeren og et højt brag lød. Jeg kunne mærke tårende komme snigende og kort efter strømmede de ned af mine kinder. Jeg skulle væk herfra. Jeg kastede et blik på den stakkels fyr, der lå på den kolde jord. Jeg havde ramt ham lige i panden, hvor blod strømmede fra. Jeg var et forfærdeligt menneske. Jeg rykkede kort på ham, så han lå i en lidt mere normal stilling, hvilket resulterede i, at jeg fik blod tværet ud på hænderne, som jeg bagefter tørrede mig i panden med, så jeg også fik blod der.

Jeg lod mine ben gøre alt arbejdet for mig. Jeg løb igennem byen, i mens jeg rev min hue af og smed den fra mig på vejen. Handskerne beholdte jeg på, da de ellers kunne blive brugt som et bevis på, at det var mig, der havde gjort det. Jeg opdagede ikke, hvor jeg var henne, før jeg stod foran døren.

L. Tomlinson & H. Styles.

Med rystende hænder ringede jeg på. Hvad havde jeg egentlig gang i? Mere nåede jeg ikke at tænke, før en stemme lød i dørtelefonen.

”Hallo?” det var Louis.

”Det er Mischa,” min stemme forsvandt til sidst og et hulk undslap mine læber. Straks blev jeg lukket ind, og jeg væltede op af trapperne og ind til Louis. Jeg vidste, at Harry ikke var hjemme, da han skulle i byen med nogle af hans venner.

”Åh Louis,” hulkede jeg, da jeg fik øje på ham, og hans arme lagde sig straks om mine, så snart han så min tilstand.

”Rolig Mischa. Så, så,” beroligede han mig og aede mig over håret, tydeligvis ligeglad med blodet.

”Hvad sker der? Er du blevet overfaldet?” spurgte han bekymret og kiggede på mig. Jeg kiggede på ham med tårende trillende ned af kinderne og stak så hånden ind under jakken for at tage fat i pistolen. Jeg tøvede kort, inden jeg holdt den op for ham. Han gav et overrasket gisp fra sig og tog et skridt tilbage.

”Hvad laver du med den?” spurgte han forvirret og rynkede på panden.

”Jeg slog en ihjel,”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...