Some scars won't heal (1D)

Mischa Jackson er på randen til at bukke helt under og forsvinde fra verdenen. Hun har haft en forfærdelig barndom, der har gjort, at hun er løbet hjemmefra og endt som en blanding mellem lejemorder og prostitueret. Hun kæmper for at tjene penge, så hun kan fortsætte sin flugt fra det tidligere liv. Hvad sker der, da Mischa støder ind i fyren Louis Tomlinson, der begyndter at tage sig af hende?
Vil hun starte et nyt liv med Louis, eller vil hun være så medtaget af hendes gamle, at hun trods Louis vælger at forlade det hele?

73Likes
112Kommentarer
8800Visninger
AA

13. I have to leave for a while

 

Den velkendte klamme svedlugt ramte mig, da jeg trådte ind på mit.. gamle hjem, eller hvad man nu skal kalde det. Jeg var stadig helt rundt på gulvet over episoden med politiet, og jeg var ved at gå ude af mit gode skind. Jeg kunne jo ikke blive her. Så ville de finde mig. Der var kun de sædvanlige stamgæster og de stadig fulde gæster fra i går tilbage, så der var meget stille.

”Mischa..” lød en usikker stemme, som jeg straks kunne kende. Den plejede ikke at være så usikker. Jeg vendte mig rundt og kiggede på James, der så mindst lige så usikker ud, som han lød. Vidste han allerede, hvad der var sket i går?

”James, der er noget, jeg skal fortælle dig,” sagde jeg alvorligt og sendte hurtigt et blik hen på en pige, der havde sluttet sig til os. Jeg kunne ikke genkende hende, så hun var nok ny. Men de havde da ikke plads til flere ansatte, eller var der en, der var blevet fyret?

”Mischa, de har været her. Politiet. De ved godt, at du er her. De fandt.. din bamse oppe på værelset, og din far kunne straks genkende den,” jeg stivnede ved ordende og rystede afvisende på hovedet. Det kunne ikke være rigtigt. De havde ikke fundet mig, det var bare et ondt mareridt. ”Jeg sagde, at du ikke havde været her i lang tid. De kommer tilbage senere i dag. Skynd dig væk, i mens du kan!” han bed tænderne hårdt sammen efter han havde snakket og kiggede på mig med et underligt blik. ”For at få det til at se ’rigtigt’ ud, har jeg fyret dig. Cherry er startet i stedet for,” han pegede kort på pigen, der stod ved den af hende, og jeg nikkede langsomt og uforstående.

Hvordan kunne mit liv tage sådan en stor drejning på så lang tid?

Da jeg endelig fik lidt styr på mig selv, tvang jeg mig ind på værelset, hvor mine ting lå. Eller det, der ikke var hjemme hos Louis. Hurtigt proppede jeg tingene ned i min lille, slidte, pink kuffert. Lige inden jeg gik, hev jeg et stykke papir og en kuglepen frem.

Søde, dejlige, smukke Jessica.

Tusind tak for denne gang og tak for alt den hjælp, du har givet mig. Jeg ville ikke have kunne klare det uden dig, men jeg ved, at du nok skal klare dig igennem det hele. Du er en viljestærk pige, og du kæmper, for det du vil. Lige meget hvad der bragte dig hertil, håber jeg, at du engang kan komme dig over det og starte på et nyt liv. Jeg bliver nødt til at tage væk, da det er farligt for mig at være her. Jeg kan ikke forklare dig det nu, men jeg lover, at hvis vi mødes igen en dag, får du hele historien.

Jeg elsker dig, glem ikke det.

Mischa.

Jeg smed sedlen på hendes hovedpude og skyndte mig så ned til James igen. Inden jeg kunne nå at sige noget, trak han mig ind i et kram og knugede mig ind til ham. I det øjeblik kunne jeg mærke tårende, der fyldtes i mine øjne og kort efter banede sig vej ned af mine kinder, for til sidst at lande et sted på James’ skulder.

”Tak for hjælpen,” hviskede jeg med en svag stemme, og jeg kunne mærke han nikkede.

”Selvfølgelig. Jeg regner med, at jeg en dag ser dig igen. Du slipper ikke for det,” jeg smilede af hans ord og trak mig væk fra ham.

”Jeg må nok se at tage af sted,” sagde jeg, og han nikkede, inden han stak hånden i lommen og fiskede noget op.

”Her, tag det. Det kan nok hjælpe dig noget af vejen,” jeg tog i mod det og studeret, det jeg nu holdt i hånden. Stoffer og penge. Mit blik søgte hans, og selvom jeg ikke sagde noget, talte mine øjne for min mund. Jeg var taknemmelig over det. Uden ord tog jeg min kuffert og forsvandt ud af døren.

***

”Jeg tager med dig!” det var det første, Louis sagde, da jeg fortalte ham, hvad jeg lige havde fundet ud af. Jeg rystede desperat på hovedet.

”Du kan ikke tage med Louis, det er alt for mistænkeligt. Jeg bliver nødt til at gøre det alene,” sagde jeg og prøvede at lyde stædig, selvom jeg mest af alt havde lyst til at slæbe Louis med mig. Det gik bare ikke. Det ville være alt for underligt, hvis Louis pludselig var væk samtidig med, at jeg var, når nu vi lige havde været ’på date’. Han kiggede på mig med øjne, der kun udviste tristhed og usikkerhed, hvilket fik mig til at kigge væk. Jeg kunne ikke klare, at jeg skulle lade som om, at jeg ikke ville have ham med. Det ville jo såre ham.

”Øhm.. Jeg har en idé, hvis det er,” lød det fra Zayn, og jeg kiggede overrasket på ham. ”Mig og Perrie kan tage med dig,” allerede ved de ord, rystede jeg på hovedet, men han fortsatte bare. ”Tænk lige over det engang. Det kommer jo bare til at ligne, at vi skal på en eller anden romantisk ferie sammen. Det er jo ikke mistænkeligt på nogen måde. Og det var jo ikke mig, der var i biografen med dig.. OG jeg virkede også ret ligeglad med dig, da politiet var her ikke?” Jeg overvejede det lidt, i mens jeg kunne mærke alles blikke på mig. Så nikkede jeg.

”Godt så, men så må du fandme få Perrie her over i en fart. Og det kan ikke gå for hurtigt,” Han lyste op i et stort smil og sprang straks op af sofaen med sin mobil i hånden. Jeg kiggede over på Louis, der bare sad og stirrede frem for sig. Et højt suk forlod mine læber, inden jeg rejste mig og gik over til ham. Forsigtigt fjernede jeg hans arme fra hans ben og satte mig overskrævs på ham.

”Det skal nok gå, ikke skat?” sagde jeg lavt og lagde mine hænder på hver side af hans hoved, så han automatisk kiggede på mig.

”Det er bare så svært. Der er som om, at der altid skal være et problem. Hvis det ikke er det ene, så er det det andet,” han sukkede tungt og så helt bekymret ud.

”Jeg ved det godt. Men det skal nok gå ikke? Vi holder sammen,” jeg smilede til ham og gav ham et blidt kys på læberne, lige i det Zayn trådte ind i stuen igen.

”Vi tager op i Perries sommerhus. Hun er her om en tyve minutters tid, og så tager vi af sted,” sagde han og satte sig med et bump i sofaen. Hun pakker noget tøj for mig derhjemme, men du skal nok lige smutte op og ordne det,” Jeg nikkede og rejste mig hurtigt fra sofaen. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, og jeg havde mest af alt bare lyst til at sætte mig ned og tude. Men det ville ikke nytte noget, og det ville bestemt ikke gøre det bedre. Da jeg kom op på værelset, proppede jeg hurtigt det tøj, der ikke i forvejen var i min pink kuffert, der ned sammen med mine toiletting.

Jeg havde stadigvæk min jakke på, da jeg ikke havde nået af få den af, så jeg tjekkede lige hurtigt i lommerne for at se, om jeg manglede noget. Hurtigt fik jeg fat i ’hjælpen’ fra James. Jeg vidste, hvor sur og skuffet Louis ville blive, hvis han vidste, at jeg havde med stoffer at gøre igen, men jeg kunne ikke lade være. Og han burde være klog nok til at vide det. Åbenbart stolede han ekstremt meget på mig, selvom jeg gang på gang misbrugte hans tillid. Jeg fandt en pung frem, hvor jeg hurtigt proppede både penge og stoffer i, inden også den blev lagt ned i kufferten.

Da jeg kom ind til de andre, kunne jeg se at Perrie allerede var ankommet. Jeg kunne høre dæmpede stemmer, der dog stoppede, da jeg trådte ind. Perrie sendte mig et medlidende blik efterfulgt at et lille smil, som jeg ikke kunne lade være med at gengælde. Selvom jeg aldrig havde mødt hende før, virkede hun allerede til at være ekstremt sød og i den grad hjælpsom.

”Er du klar?” spurgte Zayn, og jeg nikkede hurtigt. Han smilede og førte Perrie ud til bilen, hvilket jeg var meget taknemmelig for. Så kunne jeg lige få lov til at sige farvel til Louis i fred. Først gik jeg over til Liam og gav ham et kram, og bagefter Niall og Harry, der alle sagde, at jeg skulle passe godt på mig selv, indtil vi sås igen. Forsigtigt smuttede de et andet sted hen sammen, da de nok godt vidste, at jeg ville sige farvel til Louis i fred.

”Louis..” mumlede jeg lavt og gik nogle skridt tættere på ham, så jeg næsten kunne mærke hans krop mod min. Han kiggede bare på mig med nogle bedrøvede øjne. ”Jeg elsker dig Louis. Aldrig tvivl på det. Men jeg bliver nødt til at gøre det her for at få lidt styr på det og få rystet politiet af mig,” sagde jeg med en stemme, der ikke lød så stærk, som jeg havde håbet på. Tvært i mod, lød jeg som en, der kunne begynde at tude hvert øjeblik, hvilket jeg egentlig også kunne.

”Jeg elsker også dig Mischa. Og det er mere end du aner,” sagde han lavt efter en lang stilhed, hvor han bare stod og kiggede rundt. Jeg fangede hurtigt hans blik og kunne mærke mit hjerte springe et slag over, da jeg så tårende, der trillede ned af hans kinder. Hurtigt tørrede jeg dem væk med mine tommelfingre. ”Lov mig, du ikke gør noget dumt, imens jeg ikke er hos dig okay?” jeg kunne mærke det stikke i mig, da han sagde de ord. Jeg kunne jo ikke love noget, hvilket jeg også havde bevist milliarder af gange nu. Alligevel nikkede jeg og lod de tre ord forlade min mund. ”Jeg lover det,” Ude af min kontrol begyndte tårende at trille ned af mine kinder, først langsomt og så hurtigere og hurtigere. Louis kinder var også våde af hans tårer. Han hev mig ind til sig og knugede mig hårdt ind til sig, og jeg kunne mærke en tryg fornemmelse ligge sig inden i mig.

Jeg hørte virkelig til hos Louis.

På trods af mine tårer og mit lortehumør, kunne jeg ikke lade være med at smile lidt. Jeg var så heldig at have Louis ved min side igennem alt det her. Jeg trådte et skridt tilbage, så vi stod foran hinanden og pressede så blidt mine læber mod hans. Hurtigt gengældte han kysset.

Det var ikke et kys ligesom alle de andre. Det her var der alt for mange følelser i. Jeg trak mig væk fra ham og nussede blidt hans kind, inden jeg tog fat i min kuffert.

”Det er ikke farvel, bare på gensyn ikke?” sagde jeg og sendte ham et smil. Han nikkede og gengældte smilet.

”Vi ses Mischa,” det var det sidste, han sagde, inden jeg smækkede døren i og efterlod ham bag mig. Perrie og Zayn sad inde i bilen, så jeg satte mig hurtigt ind på bagsædet, så vi kunne komme af sted.

Efter en virkelig lang stilhed, rømmede Zayn sig, og jeg mødte hans blik i bakspejlet.

”Vi kan ikke være i sommerhuset i en evighed. Drengene og jeg skal på en mini tour om 8 dage og Little Mix, Perries band, skal varme op for os,” Seriøst? Jeg rynkede mine bryn og kiggede forvirret på ham.

”Men politiet er jo nok ikke færdige med at lede om en uge?” Zayn rystede på hovedet, og Perries spinkle stemme lød.

”Ellers må du jo bo her alene, indtil du føler, det er sikkert at komme hjem,” Great. Left alone in Perries sommerhus. Jeg kunne ikke lide at være alene hjemme, selvom jeg havde været det nok så mange gange. Men der var jo ingen anden udvej.

”Vi må lige se på det,” sagde jeg bare og vendte mit blik ud på byen, der strøg forbi os og håbede på, at de forstod hentydningen til, at jeg ikke ville snakke lige nu. Jeg kunne langsomt mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere, og lige da jeg skulle til at falde helt hen, dumpede en besked ind på min telefon. Halvt i søvne åbnede jeg den og kunne mærke en varm fornemmelse sprede sig i kroppen i takt med, at jeg læste den.

You’re my angel. My love for you is never ending. I love you babe, can’t wait to hold you tight again.

Den korte besked varmede mere end 1000 ord, ville kunne, og der gik det virkelig op for mig. Jeg elskede Louis, og jeg skulle klare mig igennem det her for hans skyld. Det skulle jeg.

_______________________________________________________________________________

Undskyld, jeg ikke har publiceret så længe, men jeg har været hos en veninde weekenden over, og har haft travlt med at ride, passe heste, hunde, katte, lave mad osv. :D Udover det har jeg også lige fået ny computer, så jeg skal lige vænne mig til at skrive på den i stedet for min gamle oldning..

Men hvad synes i om kapitlet? Og hvad tror i der kommer til at ske med hensyn til politiet og hendes far? 
- I må meget gerne like, sætte den på favoritliste og kommentere, det vil betyde alverdens for mig! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...