Some scars won't heal (1D)

Mischa Jackson er på randen til at bukke helt under og forsvinde fra verdenen. Hun har haft en forfærdelig barndom, der har gjort, at hun er løbet hjemmefra og endt som en blanding mellem lejemorder og prostitueret. Hun kæmper for at tjene penge, så hun kan fortsætte sin flugt fra det tidligere liv. Hvad sker der, da Mischa støder ind i fyren Louis Tomlinson, der begyndter at tage sig af hende? Vil hun starte et nyt liv med Louis, eller vil hun være så medtaget af hendes gamle, at hun trods Louis vælger at forlade det hele?

73Likes
112Kommentarer
8669Visninger
AA

15. Goodbye and broken promises

 

 

Både Perrie og jeg stod og lignede idioter med vores hænder hejst højt over vores hoveder, i mens vi vinkede farvel til Zayn, der nok ikke engang kunne se os mere, eftersom hans luksus bil, var ved at være helt nede for enden af den lille grusvej. Jeg kiggede på Perrie, der stod med et skævt smil på læben og sænkede armen. Jeg kunne allerede se på hende, at hun savnede ham, og jeg kunne godt forstå hende. Bare på de få dage, vi havde været sammen, kunne jeg fornemme, at de havde et ekstremt godt forhold, og de elskede virkelig hinanden. Det havde bare fremprovokeret mig savn til Louis endnu mere, og det havde så resulteret i, at jeg havde været en smule trist engang i mellem, men ellers havde det været rigtig hyggeligt. Jeg havde skrevet lidt med James, der havde fortalt, at politiet stadig ledte efter mig derhjemme.

Vi smuttede indenfor i huset igen, da der ikke rigtig var noget værd ved at stå derude og glo. Det var ekstremt koldt indenfor, og jeg kunne straks mærke hårene rejse sig på mine arme, og jeg skuttede mig. Perrie gjorde præcis det samme, hvilket fik os begge til at fnise lidt.

”Skal vi forsøge os med at tænde op i det der monster?” spurgte hun med sin lyse stemme og kiggede på brændeovnen.  Jeg nikkede straks, selvom det ikke kunne andet end at gå galt. Hele ugen havde vi jo haft Zayn til at tænde op og varme huset op, men han var her jo ligesom ikke rigtig mere.

Helt uden at vide, hvad jeg lavede tog jeg tre stykker brænde fra brændekurven og smed det ind i brændekurven, hvilket resulterede i, at asken fløj ud, og vi blev kvalt i det. I hvert i fald lå det nu på helt gulvet og i Perries lyse hår, der stod i stærk kontrast til det. Hun sendte mig et flabet smil, inden hun børstede det ud af håret med sin hånd. Hun tilføjede selv nogle tænd blokke hos brændet og kiggede så på mig, som om hun regnede med, at jeg vidste, hvad man skulle gøre.

”Du tager vel en tændstik og sætter ild til lortet,” mumlede jeg tøvende lidt efter. Hurtigt havde hun fået fat i en kasse med tændstikker, som hun holdte hen mod mig. Great, jeg fik det beskidte job. Jeg strøg tændstikken over det der brune dims, der gør, at der kommer ild. Jeg stod lidt og kiggede på flammen, inden jeg stak den ind i brændeovnen til en af de der tænd blokke. Hurtigt kom der ild i, og jeg smækkede tilfreds lågen i. Det tilfredse smil varede kun få sekunder, da flammen allerede var gået død. Perrie sukkede opgivende og satte sig på røven, som om hun ikke magtede sit liv mere.

”Ring til Zayn,” sagde jeg og fulgte hendes eksempel med at sætte sig ned. Så sad vi her. To idioter med jumpins og hyggesukker på. Vi havde seriøst levet som nogle, der var gået under jorden de sidste dage. Ingen make-up og totalt slasket tøj og hår. Men det var faktisk dårligt, ikke at skulle bekymre sig om så meget i et stykke.

Eller. Der var jo i princippet rigtig meget at bekymre sig om, for ellers ville vi ikke sidde her, men det var som om, at man glemte det fact, at det var pga. problemer, vi var her.

Perrie fiskede hurtigt sin mobil frem fra sin bh – Jeg havde fundet ud af, at hun næsten altid havde den der, når hun ikke havde lommer, hvilket egentlig var meget logisk. Jeg havde bare ikke tænkt på, at man også kunne gøre det, når man var derhjemme. Hun tastede hurtigt Zayns nummer og ringede så op, inden hun gav den til mig. Irriteret tog jeg i mod den og satte den op til øret.

”Det er Zayn,” lød det fra den anden ende af røret.

”Hej Zayn, det er Mischa. Vi har lige t lille bitte problem, du bliver nødt til at hjælpe os med,”

”Jaså?” jeg kunne tydeligt høre, at han kørte i bilen, samtidig med at han snakkede, hvilket han fandt ret komisk. Tænk hvis han blev stoppet af politiet lige i det øjeblik, og så fik hele verdenen at vide, at han ikke kunne køre bil. Hæhæ.

”Ja, vi sidder her og skal tænde op i brændeovnene, men vi ved ikke rigtig, hvordan vi gør. Vi har sat ild til en tænd blok, men det funkede ikke just,” Jeg kunne høre ham sukke opgivende i baggrunden, inden han begyndte at forklare, hvordan man gjorde.

To krige og en halv madpakke efter, havde vi endelig fået tændt op, sagt farvel til Zayn og fået varmen. Det havde taget os ca. en halv times telefonsnak med Zayn, før det endelig var lykkedes, og nu sad vi så ved bordet med hver vores store kop kakao. Perrie havde fundet et spil ludo frem, og vi sad nu og spillede en meget koncentreret kamp mod hinanden. Aldrig før havde jeg gået så meget op i et spil.

”Fuck dig, din kælling!” råbte jeg højt, da Perrie endnu engang smed en af mine blå brikker hjem. Hun kiggede bare på mig med et stort smil og kort efter fik hun sin sidste brik i mål.

”Vi er nogen, der kan,” sagde hun og rejste sig for at smutte på toilettet, hvilket efterlod mig alene i stuen. Selvom jeg havde det skide hyggeligt med Perrie, kunne jeg sagtens mærke min træng til stoffer, der blot blev sat lidt i baggrunden af mine tanker, der hele tiden kørte om noget andet. Det var blevet værre og værre i løbet af dagene, men jeg havde ikke rigtig haft mulighed for at tage nogle af de stoffer, jeg havde fået af James, hvilket jo i princippet var meget godt.  Kort efter kom Perrie ind igen, og vi begyndte at rydde spillet til side og sætte vores brugte kopper til vask.

Resten af eftermiddagen går med at flyde ud i sofaerne og se tv. Generelt bare være dovne og ikke bevæge sig en skid.

”Skal vi prøve at lave os noget mad?” spurgte jeg, da klokken begyndte sig at nærme sig 18, og jeg begyndte at kunne mærke sulten inden i mig. Perrie nikkede straks og fimsede straks ud i køkkenet på en virkelig underlig, så jeg ikke kunne lade være med at grine af hende. Godt nok havde vi kun kendt hinanden i en lille uge, men jeg følte allerede, at jeg kunne være mig selv omkring hende, og det var jeg rigtig glad for. Tænk hvis vi bare havde siddet i totalt akavet stilhed hele dagen. Akavet ikke?

Vi havde besluttet os for, at vi ville lave spaghetti med kødsovs, da vi regnede med, at det nok var meget nemt at lave. Jeg tændte for kogepladen, i mens Perrie hakkede løgene, da jeg ikke skulle noget af det. Jeg begyndte bare at tude. Og det gjorde hun tydeligvis også, for da hun kiggede på mig igen, havde hun et par store dykkerbriller på. Jeg kunne ikke holde mit grin inde, da jeg så på hende, så hun slog mig hårdt på armen. Hun så virkelig sjov ud, som hun stod der med fucking dykkermaske på. Åh gud Perrie.

”Seriøst, jeg kan ikke forstå, at Zayn er faldet for dig,” sagde jeg, da jeg endelig var stoppet med at grine. Hun kiggede fornærmet på mig og hakkede så videre. Da hun var færdig hældte jeg hurtigt en sjat olie i gryden, hvorefter løgene blev hældt i, så de kunne blive brunet. Da det var gjort blev kødet proppet i og brunet med løgene. Da det var færdigt hældte Perrie flåede tomater og tomatpuré ud, der resulterede i, at det sprøjtede ud over det hele, da det ramte ned i gryden. Heldigvis for mig var min jumpin sort. Hendes derimod var mørkeblå og hvid, og man kunne tydeligt se de røde pletter, der sad på det hvide stof. Jeg fik rørt det hele sammen, så det endte op med at ligne noget, man godt kunne tillade sig at spise.

Så dumme som vi var, havde vi glemt at sætte spaghettien over, i mens vi lavede kødsovsen, så det skulle vi først til at lave nu. Perrie kogte hurtigt noget vand og hældte det ned i gryden, da det var hurtigere end at varme det op i gryden. Jeg fik åbnet pakken med spaghetti og knækkede det over, så de kunne være i gryden, hvor efter jeg proppede det hele ned i det varme vand.

Jeg stillede et ur til 10 minutter, så vi ville blive mindet om, når de var færdige.

Og alligevel blev det brændt på.

Alt det nederste spaghetti sad klistret fast til bunden af gryden og så ærlig talt ikke specielt appetitvækkende ud.

”Du kan da heller ikke finde ud af at lave mad,” sagde jeg for sjov til Perrie, der bare sendte mig et fornærmet blik. ”Du var sku da mindst lige så meget med til at lave det, som jeg var, ergo du kan heller ikke lave mad,” forsvarede hun sig selv, så det nu var min tur til at sende hende et fornærmet blik.

Hurtigt reddede vi det spaghetti, der havde overlevet turen i gryden, og kort efter sad vi med munden proppet af mad, der faktisk smagte overraskende godt.

***

”Pas godt på dig selv smukke,” sagde Perrie og lagde hendes overraskende stærke arme om mig i et kram, som jeg straks gengældte. Hun skulle hjem nu, da hun jo også skulle med rundt på One Directions mini tour med hendes band, som jeg i øvrigt aldrig have hørt noget om. Det havde jeg bare undladt at fortælle, da jeg ikke vidste, om hun ville blive en smule fornærmet over det.

”Det skal jeg nok. Og i lige måde,” jeg sendte hende et stort smil og gav hendes kufferter til hende, der stod på siden af mig. ”Giv Louis verdens største kram og kys fra mig. Eller, bare luftkys ikke?” det sidste tilføjede jeg, da jeg havde tænkt lidt over, at det nok ikke var så fedt, at hun skulle kysse med min kæreste, dels fordi han var min, og dels fordi hun havde sin egen, der var Louis bedste ven.

Not smart.

Hun satte sig ind i sin bil og vinkede farvel, inden hun forsvandt, ligesom Zayn havde gjort dagen før.

Jeg trissede indenfor igen, hvor jeg smed mig i sofaen og tændte for tv’et. Jeg følte mig allerede rastløs og ikke så længe efter, fandt jeg mig selv i gang med at gøre hovedrent i helt huset. Jeg støvsugede, vaskede gulvet, støvede af, og alt det man nu gør, når man gør rent. Jeg kunne langsomt mærke den forfærdelige følelse bygge sig op i mig, i takt med at tiden gik.

Jeg havde virkelig lyst, og det var ikke så smart, at jeg var blevet ladt alene heroppe uden nogen mennesker til at holde øje med mig. Men de vidste jo heller ikke, at jeg var i besiddelse af nogle euforiserende stoffer. – Ja, jeg lyder lige klog en gang. 

Timerne gik, og det begyndte at blive mørkere, og jeg begyndte at få det dårligere og dårligere. Igen begyndte jeg at ryste, og jeg havde mest af alt lyst til at tude. Selvfølgelig havde jeg mest af alt lyst til stofferne, men jeg prøvede at holde mig selv fra dem.

Trods mine advarsler og stoptegn til mig selv, rejste jeg mig langsomt op fra sofaen, jeg igen havde fået plantet mig i og banede mig vej ind på værelset, hvor mine ting. Langsomt og tøvende fandt jeg min pung frem nederst fra tasken og lynede den op. Jeg studerede indholdet lidt, inden jeg langsomt tog det op og kiggede på det.

I lang tid stod jeg og overvejede, hvad jeg skulle gøre, og om jeg skulle bryde mine løfter endnu engang. Efter lang tid overvejen, var jeg endelig nået frem til min beslutning, og jeg smed langsomt pungen på bordet…

______________________________________________________________________________

Undskyld for et lidt underligt kapitel. Ved ikke helt, hvad jeg selv syntes om det, men altså. Jeg er lige kommet hjem fra fest, så den sidste del af kapitlet, har jeg skrevet i en halvfuld tilstand, så jeg ved ikke helt, hvordan det gik. Men følte bare, at i skulle have dette kapitel :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...