Some scars won't heal (1D)

Mischa Jackson er på randen til at bukke helt under og forsvinde fra verdenen. Hun har haft en forfærdelig barndom, der har gjort, at hun er løbet hjemmefra og endt som en blanding mellem lejemorder og prostitueret. Hun kæmper for at tjene penge, så hun kan fortsætte sin flugt fra det tidligere liv. Hvad sker der, da Mischa støder ind i fyren Louis Tomlinson, der begyndter at tage sig af hende?
Vil hun starte et nyt liv med Louis, eller vil hun være så medtaget af hendes gamle, at hun trods Louis vælger at forlade det hele?

73Likes
112Kommentarer
8798Visninger
AA

2. Colours

 

 Jeg smed dynen til side og svang benene udover sengekanten. Mit hoved dunkede, og jeg havde kvalme og ondt i hele kroppen. Sådan var det næsten hver morgen. Jeg lagde hovedet i hænderne og prøvede at tænke på ingenting og abstrahere lidt fra smerten.  Det hjalp ikke rigtigt.

”Hård nat?” lød Jessicas stemme ovre fra døren. Jeg kiggede med et sæt på hende, og så at hun lige havde været i bad. Hendes sorte, lange hår var viklet ind i hendes yndlings håndklæde. Jeg smilede kort og anstrengt til hende.

”Det tør siges. Men hvornår er det ikke det?” mumlede jeg som svar og tvang mig selv til at rejse mig op. Jeg kastede et hurtigt blik i spejlet, hvor jeg så noget, der lignede et lig. Jeg skar en grimasse og vraltede ud på badeværelset for at tage et bad. Jeg havde brug for at vaske gårsdagens begivenheder væk. Det havde jeg efter hver nat næsten. Efter hver arbejdsnat.

Det varme vand strømmede roligt ned af mig og løsnede lidt op for min spændte krop. Jeg lukkede øjnene i og stod lidt i min egen verden. Det var rart, at kunne forsvinde lidt væk engang i mellem og have lidt tid til sig selv. Det er kun på tidspunkter som dette, at man kan det, når man har mit job.

”Hvad fik du så af opgaver i nat?” spurgte Jessica, da jeg trådte ind i soveværelset igen. Hun havde fået tøj på nu og var i gang med at ligge en make-up. Hun skulle sikkert ud på en opgave snart. Heldigvis havde jeg ikke fået nogen endnu, så jeg skulle bare vente til mørket faldt på og folk begyndte at komme frem.

”Jeg skulle ud og… du ved, gøre det af med en fyr, der skyldte nogle penge til nogle rockere. Og så skulle jeg tilfredsstille en af rockerne bagefter. Det tog af helvedes til lang tid,” jeg kunne ikke lide at sige, at jeg skulle dræbe en fyr og bagefter kneppe en rocker. Det lød .. groft. Det var egentlig underligt, når jeg levede i det miljø, jeg levede i, men sådan var det altså.

”Det lyder.. Interessant?” mumlede Jessica med en neutral stemme. Jeg vidste, at hun hadede det her job ligeså meget, som jeg gjorde. Jeg undlod at svare, men begyndte i stedet at lede mit skab igennem for at finde noget normalt tøj. Jeg hev et par sorte jeans frem og en hvid trøje med det britiske flag frem. Jeg skulle bare ned og købe noget morgenmad, som rent faktisk var spiseligt. Det man kunne få her smagte af lort.

”Jeg smutter søde. Vi ses,” sagde Jessica og gav mig et kys på kinden, inden hun gav mig et sidste blik, der kun viste hendes uvilje. Ja, hun skulle helt sikkert ud på en opgave. Jeg hørte døren smække i og smed mig i sengen.

Ja, det virkede sikkert som om, at jeg egentlig havde det ret okay, i forhold til hvad der var sket tidligere i mit liv. I tager fejl, det var bare en facade. Selvom Jessica, og nogle af de andre vidste, at jeg ikke brød mig, om det jeg lavede, vidste de ikke hvor dårligt jeg havde det.

Jeg slog folk ihjel for penge. Jeg gik i seng med folk - nogle gange blev jeg nærmest voldaget – for penge. Jeg gjorde de mest modbydelige ting for penge.

Mit liv var det største rod. Jeg kunne ikke finde rundt i noget, og jeg havde ikke styr på det på nogen måde. Jeg kunne næsten ikke tro, at der var andre, der havde det ligesom mig. Det var der ikke nogen, der fortjente, og det var nok, at jeg havde det sådan.

Jeg havde faktisk selvmordstanker. Jeg kunne slet ikke holde det her job ud mere efter 3 år. Jeg var 13 år, da jeg begyndte.

I har nok regnet ud, at jeg ikke har et specielt… Lovligt job. Eller normalt. Den eneste grund til, at jeg havde sagt ja til det, var at jeg fik tag over hovedet og penge. Det var Jessica, der havde foreslået mig, at jeg kunne begynde at arbejde her. Hun havde fundet mig, da jeg lå forfrossen og sov på fortovet. Hun havde hevet mig med hen til James.

Det er ham, der ejer stedet.

Han er… underlig.

Han respekterer pigerne, der arbejder for ham, det gør han, men der er bare et eller andet over ham, der gør, at man ikke tør at gøre dumme ting. Så som at sige op. Ikke fordi jeg skulle sige op, selvom jeg havde ekstremt meget lyst til det. Jeg manglede jo penge, og jeg kunne ikke rigtig få et andet job.

Han ville sikkert ikke engang gøre noget, hvis man sagde op.

Han er faktisk meget flink. Men altså.

Han måtte virkelig have gjort et eller andet, siden han var endt med sådan en forretning. Han var sådan en type, der normalt ville arbejde i en bank eller sådan noget i den stil. Gå i fint jakkesæt og med nye blankpolerede sko og have en stor familie.

Han skjulte mig faktisk fra min familie, eller min far. Og fra politiet, som min far havde sendt efter mig.

Jeg hev mig selv ud af mine deprimerende tanker og stillede mig op foran spejlet, så jeg kunne ligge lidt make-up. Jeg lagde lidt brun øjenskygge, der stod godt til mine blå øjne på og så et lag mascara. Jeg gad ikke dulle mig totalt op, da jeg altid var det, når jeg var på arbejde.

Jeg hoppede i tøjet, børstede mine tænder og satte mit hår op i en hestehale, inden jeg smuttede ned i den friske luft.

***

Jeg hoppede i den stramme røde kjole, der fremhævede min krop på en god måde og gjorde, at jeg ikke kunne slippe for at få et par ’jobs’ i løbet af natten. Jeg var fantastisk sexet, hvis jeg skulle være det, men nu havde jeg jo også øvet mig, siden jeg var 13 år. Det gøs i mig, da jeg tænkte på min alder, dengang jeg begyndte. 13 år, var jo helt galt.

Jeg krøllede mit hår en smule og sprayede det godt til med hårspray, så det ville sidde nogenlunde hele natten. Det hele foregik i al stilhed, da jeg nødig ville vække Jessica, der lå og sov. Hun var kommet hjem ved en 20 tiden og var gået direkte i seng. Hun var ikke så glad, hvilket også var forståeligt, hvis hun havde været ude og slå en ihjel. Det var næsten midnat nu, hvilket ville sige, at jeg skulle på arbejde.

Lige inden jeg gik, stak jeg hånden ind bagerst i skabet og fandt de to vigtigste ting for mig, når jeg skulle på arbejde.

Min kniv og mine stoffer.

Jeg kunne virkelig ikke holde det ud, hvis jeg ikke var på stoffer. Så var det som om, det hele ikke var så værst. Som om jeg var et andet sted i mens det skete. Som om det ikke var mig selv, der slog den mand ihjel, der stod foran mig og som om det ikke var mig, der solgte min krop til klamme, perverse mænd.

Og min kniv var til forsvar. Det var jo ikke fordi, at jeg var helt ukendt i gaderne, når nu jeg havde det job, jeg havde. Der kunne ske mange uventede ting, hvor det måske ville være nyttigt at have en kniv på sig.

Jeg kastede et sidste blik i spejlet og gik så modvilligt ned til de andre piger. Jeg vidste, at jeg blev nødt til at få overstået den her nat ligesom alle de andre, men for hver nat virkede det bare sværere og sværere at gøre det. Jeg skulle virkelig tvinge mig selv til at bare at stå op af sengen og gøre mig klar. Jeg hadede det.

”Hey Mischa,” en blond pige, jeg ikke lige kunne genkende til at starte med, smilede stort til mig og vinkede. Jeg kneb øjnene sammen og prøvede at placere hende.

Nårh ja, det var Thea. Hun havde ikke været her i så lang tid, hvilket også betød, at hun ikke var faldet i med stoffer og alt det shit endnu. Resten af pigerne så helt smadret og brugte ud, så Thea strålede som en sol ved siden af dem. Jeg gad egentlig godt vide, hvorfor hun overhovedet var endt her. Men vi havde alle en eller anden historie. Det var ikke noget, vi blandede os i.

”Godt så. Der ser ud til, at I alle sammen er her, så jeg synes bare, at I skal komme i gang. Michelle, Lisa, Monique, Mira, Thea og Mischa i bliver inde i dag. Resten går ud,” Jeg lyttede næsten ikke efter, hvad James sagde. At jeg skulle være indenfor betød, at jeg skulle tage i mod gæsterne på det her lille slags diskotek. Det var ikke ligesom i et casino, hvor man skulle få dem til at bruge penge på at spille. Jeg skulle få dem til at købe drinks til mig og gå i seng med mig for penge.

Hvis man stod udenfor, skulle man prøve at sælge sig selv til dem inde i bilerne.   

”Jeg smutter lige ud på toilettet,” mumlede jeg ud i luften. Mest bare for at de andre vidste det, men der var nok ikke nogen, der egentlig havde hørt det. Jeg drejede til venstre og ind på toilettet, hvor jeg låste døren bag mig. Jeg kunne mærke tårende trænge sig på, men nægtede at lade dem trille. Det var det samme hver gang.

Jeg fandt posen med stofferne frem. Amfetamin var det denne gang. Det var noget jeg havde fået af James. Jeg ved ikke, hvorfor han overhovedet ville give nogle af hans piger stoffer gratis, men det gjorde han åbenbart. Jeg gad ikke bruge tid på at tænke over det.

Jeg linede nogle baner Amfetamin op med Jessicas dankort. Jeg ved ikke, hvordan hun havde det, men på den anden side vidste jeg jo heller ikke, om hun var på flugt fra politiet eller noget.

Jeg smed posen ud i toilettet og trak ud, inden jeg løb ned i underetagen, hvor selve diskoteket var. Det var allerede ved at blive godt fyldt op, og jeg kunne se, at mange af de andre allerede var i gang.

Jeg kunne mærke amfetaminen og rendte op til baren for at tømme en drink, inden jeg gik ind i mængden for at udføre mit job.

 Jeg fik godt fat i et par unge fyre, der blev ved med at bestille flere drinks og shots til os. Jeg havde været ude for at tage flere stoffer op til flere gange og kunne ærlig talt snart ikke styre det mere.

Vi gik ud på gulvet for at danse. Jeg var ved at blive kvalt i lugten fra min smøg og hostede. Prøvede at tage et hiv – det smagte ikke godt, og jeg blev svimmel. Min vejrtrækning blev skudt helt ud i kroppen og jeg lagde smøgen fra mig. Jeg prøvede at tage mig sammen og fokusere på de unge fyre. Hvor var de gået hen?

Jeg skulle væk herfra. Væk fra røgen. Lugten. Musikken. Jeg rejste mig og gulvet føles bølget. Jeg måtte løfte benene højt for at træde over bulerne.

Hold kæft, hvor var jeg væk lige nu.

Hvordan fanden kommer jeg ud? Jeg så rundt. Udgangen var oplyst, men den havde flyttet sig. Jeg var gået i ring, gået forkert.

Pludselig kunne jeg mærke den kolde luft mod mit ansigt, og jeg stormede ud af døren og ud på gaden. Pigerne kiggede overrasket på mig, da jeg kom væltende ud. Godt nok, var jeg kendt for ikke at have styr på mig selv, men sådan her plejede jeg ikke at være. Jeg plejede godt at kunne tage vare på mig selv.

Jeg styrtede hen til en af pigerne – Lauren. Hun var, hvad man kan kalde narkoman. Hun brugte sprøjter. Jeg snuppede en sprøjte, jeg vidste lå der  fra hendes lille taske og løb så igen på trods af deres råben.  Jeg løb bare. Væk. Væk fra mit liv og fra mine tanker og fra verdenen. Væk fra alt. Jeg fortsatte i et godt stykke tid, inden jeg forpustet smed mig op af en mur. Tårende strømmede ned af mine kinder, og jeg havde ikke styr på, hvad jeg foretog mig. Det var stoffernes skyld. Jeg bankede et par gange på min arm, så mine blodåre blev tydeligere og tog så fat i sprøjten fra Lauren. Hun havde allerede ordnet den, hvis man kan sige det.

Inden jeg nåede at tænke over det stak jeg nålen ind i blodåren. Jeg trak mit blod op i kanylen og lod blodet blande sig med væsken og blive opløst.

En ringen for ørerene brusede frem som et hav i mine øre. Mine øjne gled, og jeg forsvandt. Jeg gled op i bølgen og blev væk i tiden. Jeg var vægtløs af farver, som blev jeg båret af farvernes uendelighed. Jeg lod denne besynderlige følelse overtage min krop.

Jeg bøjede mig forover og hostede voldsomt. Igen og igen.

Jeg kunne mærke en klam væske, der ikke var bræk kæmpe sig vej igennem min hals og ud igennem munden.

Blod.

Det var den sidste tanke, inden jeg blev overtaget af farverne igen og faldt sammen op at muren.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...