Some scars won't heal (1D)

Mischa Jackson er på randen til at bukke helt under og forsvinde fra verdenen. Hun har haft en forfærdelig barndom, der har gjort, at hun er løbet hjemmefra og endt som en blanding mellem lejemorder og prostitueret. Hun kæmper for at tjene penge, så hun kan fortsætte sin flugt fra det tidligere liv. Hvad sker der, da Mischa støder ind i fyren Louis Tomlinson, der begyndter at tage sig af hende?
Vil hun starte et nyt liv med Louis, eller vil hun være så medtaget af hendes gamle, at hun trods Louis vælger at forlade det hele?

73Likes
112Kommentarer
8844Visninger
AA

10. Addicted

 

Jeg gik igennem den trafikerede by, hvor truende skyer hang på himlen. Trods vejret og udsigten til en arbejdsdag, der først sluttede kl. 00. Jeg havde fået dagvagt i dag, hvis man kan kalde det det. Den sluttede i hvert i fald der, hvor den anden startede. Heldig som jeg var, havde jeg fået lov til først at møde kl. 17, fordi der alligevel ikke var så mange mennesker i dagtimerne, og James havde fået den nyeste update omkring min situation. Fløjtende trådte jeg ind i lokalet og kunne ikke se andet end Jessica, da hun allerede havde trukket mig ind i et kram.

”Jeg er så glad for, i har fundet ud af det igen,” sagde hun ivrigt og lod mig ud af krammet, så hun kunne kigge på mig. Jeg grinede stort og nikkede.

”Tro mig, det er jeg også,” sagde jeg og smækkede hende for sjov i røven. Hun gav et lille hvin fra sig og kiggede fornærmet på mig. Mit humør var virkelig højt i dag, og jeg var hundrede på, at det var fordi, jeg havde fundet ud af det med Louis.

Louis havde ikke været meget for, at jeg skulle tage på arbejde, da jeg nævnte det for ham, men da jeg lovede ham, at jeg ikke ville drikke, tage noget eller gå i seng med nogen, lod han mig tage af sted. Det kunne godt være, at jeg rendte sammen med fem røvrige drenge, men jeg skulle stadig tjene penge. Jeg gad ikke leve af deres penge, selvom Louis virkelig prøvede at sælge idéen til mig. Desuden havde jeg også brug for et sted at gemme mig for politiet. Det var ikke så fedt, at selvom jeg var på flugt fra min far, der havde meldt mig til politiet, valgte jeg at få mig en verdenskendt stjerne som kæreste. Desuden var de begyndt at snakke meget i medierne om, hvem Louis flirt kunne være, og alt det lort de altid skiver om i sladderblade.

Heldigvis for mig, havde de ikke fået fat i noget info.

 

Jeg sagde hej til de andre, der befandt sig rundt omkring og smuttede så op på værelset for at gøre mig klar. Jeg skulle bare have noget casual tøj på i dag, da jeg skulle stå i baren. – Jeg fik virkelig særbehandling i dag, kan i mærke det?

Da kl. var blevet 17 lagde jeg hurtig en rød læbestift og smuttede så ud til de andre, der allerede havde fordelt sig godt i mængden. Bortset fra, at der næsten ikke var nogle mennesker. Jeg kiggede over i baren og fik øje på Michael, der vinkede mig over mod ham, så jeg fandt straks vej derhen.

”Vil du have en drink?” spurgte han og slog ud mod de mange forskellige flasker. Jeg rystede straks på hovedet.

”Nej tak du,” sagde jeg og lod et grin glide ud af min mund, da jeg så Michaels forvirrede og overraskede udtryk.

”Hvad er der lige galt med dig?” spurgte han og satte hænderne i siden, så han så helt alvorlig ud.

”Jeg har lovet Louis, at jeg ikke vil drikke eller tage noget i dag. Jeg har også lovet mig selv det, for den sags skyld,” svarede jeg ham og kiggede lidt på ham. Han havde kort brunt hår, der var sat med en smule voks, så det sad lidt vildt. Han havde bare nogle almindelige blå halv løse jeans på og en skovmandsskjorte. Det var ret normalt for ham.

***

Jeg havde det virkelig varmt og alligevel koldt. Jeg gik på gaden på vej hjem. Eller hjem til Louis og de andre drenge, der åbenbart var flyttet derhjem i et stykke tid. Min krop rystede, og jeg havde en forfærdelig kvalme. Mine muskler gjorde ondt, og jeg havde gåsehud over alt på kroppen. Jeg stoppede kort op og trak vejret dybt ind et par gange, før jeg gik videre igen. Jeg var der næsten.

Jeg var begyndt at få det underligt i løbet af den sidste time, og nu var det næsten ikke til at holde ud. Det var som om, jeg manglede et eller andet, men jeg kunne bare ikke finde ud af, hvad det skulle være. Efter en forfærdelig gåtur nåede jeg endelig huset og ringede desperat på. Straks blev jeg lukket ind, og jeg nærmest faldt op af trapperne helt ude af stand til at koordinere mine bevægelser.

”Hvad sker der?” spurgte Louis bekymret, da jeg rystende satte mig i sofaen. Det mindede mig faktisk utroligt meget om, da jeg kom hjem og havde skudt ham fyren. De andre drenge sad også inde i stuen og de sluttede sig straks til Louis med en bekymret mine. Jeg rystede på hovedet og prøvede desperat at mine hænder til at stoppe deres rysten, selvom det ikke kun var hænderne men hele kroppen, der rystede.

”Jeg ved det virkelig ikke. Jeg har kvalme, fryser, har det varmt, ryster og har ondt i ledende. Jeg fik det dårligt en halv times tid, før jeg fik fri,” sagde jeg og vidste ikke helt, hvor jeg skulle kigge hen.

”Har du taget noget?” lød det fra Liam, der sad i en stol på den anden side af sofabordet. Jeg kiggede hurtigt op på ham og rystede voldsomt på hovedet.

”Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg har hverken taget eller drukket noget,” sagde jeg en smule irriteret. Jeg havde jo lovet Louis, at jeg ikke ville gøre det. Langsomt begyndte det hele at dæmre for mig, og jeg slog en hånd for munden. Det var vidst også gået op for drengene, for lidt efter lød Harrys stemme.

”Du er jo afhængig af det lort, du har taget,” hans stemme lød høj og skinger og af ren refleks kiggede jeg på Louis for at se hans reaktion. Han stirrede bare på mig og rejste sig så og gik ud i køkkenet. Kort efter kom han ind med et stort glas cola, som han gav mig i hånden. Det resulterede i, at jeg spildte det ned over mig selv, da mine hænder rystede så meget, så Louis tog det fra mig igen og lagde i stedet en hånd bag min nakke og holdt glasset op til min mund, så jeg kunne drikke på den måde.

Jeg forstod ikke, hvordan jeg kunne være afhængig af stofferne. Jeg havde aldrig prøvet at få det på den her måde før.

”Jeg.. Det.. Det vidste jeg altså ikke,” sagde jeg stille og var næsten helt pinlig berørt over det. Det var ikke specielt fedt at kunne prale med, at man var afhængig af sådan noget lort.

”Det ved vi godt,” sagde Louis beroligende og nussede mig blidt i nakken, hvilket sendte nogle kuldegysninger igennem min krop.

Efter lang tid inde i stuen stoppede min krop lidt med at ryste, og vi besluttede os for at gå i seng, da jeg nok ikke ville få det meget bedre end det her. Jeg tog alt mit tøj af og valgte bare at sove i undertøj, da jeg syntes, at det ville blive for varmt med t-shirt på. Louis stillede for en sikkerhedsskyld en balje på gulvet, så jeg kunne brække mig i den, hvis det skulle ske, at jeg fik det så dårligt. Vi anede jo ikke noget om, hvordan man skulle håndtere sådan noget her.

Louis lagde sig ved siden af mig og lagde beskyttende armen rundt om mig, så vi lå i ske. Efter kort tid kunne jeg høre på hans vejrtrækning, at han sov, men jeg kunne ikke selv sove. Min hjerne skreg virkelig på stoffer, og jeg følte, at jeg var ved at blive skør. Jeg havde lyst til at stå op og tage hen til James og få noget, men jeg vidste, at det ville ødelægge mit forhold til Louis totalt. Og udover det ville det også ødelægge mig fuldstændigt, både fordi jeg ikke kunne tåle stofferne (sjovt nok), og fordi jeg ville blive så deprimeret over, at jeg ikke var sammen med Louis mere.

Efter utrolig lang tid, hvor jeg bare havde ligget og stirret ind i væggen, hvor min krop igen rystede, og jeg havde koldsved, faldt jeg endelig i søvn.

***

Natten havde været en værre omgang lort. Da jeg faldt i søvn første gang, havde jeg sovet i måske en halvanden time, før jeg vågnede, og sådan fortsatte det hele natten.

Da jeg vågnede for aller sidste gang, var det morgen, og jeg kunne lettet stå op. Jeg havde det forfærdelig, og det havde specielt ikke hjulpet at sove. Der var ikke nogen i sengen, så jeg regnede med, at Louis var gået ud til de andre.

Og ganske rigtigt – Da jeg kom gående ind i køkkenet, sad han der i sine underbukser og med ekstremt uglet hår. Han så virkelig træt ud. Selvom jeg havde det af helvedes til, kunne jeg ikke lade være med at smile af ham.

”Godmorgen smukke,” jeg skar ansigt af hans ordvalg. Hvis der var noget, jeg ikke var – og specielt ikke nu -, så var det fandme smuk. ”Har du det godt?” Jeg rystede på hovedet og satte mig ned på en stol overfor ham, der føltes ufattelig kold mod mine bare ben.

Bare for at på det på det rene, havde jeg taget en stor t-shirt på, så jeg rendte altså ikke rundt i undertøj.

”Jeg har sovet af helvedes til i nat. Jeg tror, jeg har sovet i omtrent 4 timer samlet, og nu har jeg det bare præcis ligesom i går, jeg har bare fået lidt styr på rystelserne,” svarede jeg deprimeret og støttede hovedet i mine hænder, der dunkede åndsvagt. Jeg havde virkelig lyst til at ligge mig til at dø lige nu.

”Jeg har faktisk researchet lidt på det ikke? Altså på, hvad der kan hjælpe på abstinenser, du ved,” sagde han tøvende.

”Ja, og?”

”Det hjælper at have sex,” jeg kunne ikke lade være med at grine højt, da han sagde det men kunne alligevel mærke en varm følelse i maven ved tanken om det. Vi havde faktisk kun været sammen dengang, hvor vi var stangstive. Jeg fugtede mine læber med tungen, og jeg kunne se, Louis blik følge mine bevægelser.

”Hva.. Hvor er de andre henne?” spurgte jeg lavt og rejste mig på for at gå hen til Louis, der bare stirrede på mig.

”De er nede og købe ind,” sagde han hæst, og jeg satte mig overskrævs på ham. Jeg lod mine fingre køre rundt i cirkler på hans brystkasse og pressede blidt mine læber mod hans hals. Det var som om, at lysten lige pludselig var kommet frem i mig på trods af, at jeg havde det dårligt, og hvis det hjalp, som han sagde, så var det jo bare helt perfekt. Jeg lod igen min læber rører hans hals og sugede blidt til, så der ville komme et sugemærke.

”Ej Mischa!” protesterede Louis men blev stoppet af et støn, der mod hans vilje røg over hans læber. Jeg kunne ikke lade være med at smile og trak mig lidt væk fra ham, så Louis kunne hive min trøje over hovedet. Jeg var begyndt at ryste en smule igen men lod mig ikke stoppe af det. Louis lod sin hånd glide ned til min røv og lagde så sine læber ivrigt mod mine. Han lod begge sine hænder glide op og ned af min ryg og klipsede så min BH af, så jeg kun sad i trusser og han i underbukser. Jeg kiggede på ham og blev mødt af et blik, der var helt mørkt af lyst. Før jeg nåede at sige noget, rejste Louis sig op og bar mig ind på værelset, hvor han smed mig i sengen og straks var ovre mig igen. Jeg lod mine hænder glide ned til kanten af hans underbukser og hev lidt i dem som en hentydning til, at han skulle tage dem af. Han løftede sig lidt fra mig og hjalp så med at sparke dem af. Bagefter røg mine trusser den samme vej.

Vi lå og kiggede hinanden i øjnene i lang tid, uden nogen af os veg væk fra hinandens blik.

”Kom i gang,” mumlede jeg mod hans læber, da jeg kunne mærke, at jeg snart ikke kunne vente mere. Han grinede lavt og utroligt sexet, inden han med langsomme bevægelser stødte op i mig, hvilket fik en ekstremt dejlig bevægelse til at strømme igennem min krop. Han bevægede sig hurtigt inden i mig, og jeg kunne hurtigt mærke, at jeg var på vej til mit højdepunkt. Kald det, hvad i vil, men igen – Jeg hader at bruge sådan nogle direkte ord. Louis var vidst også godt på vej for nogle høje støn lød fra hans mund, hvilket smittede af på mig og kort efter var vi begge to kommet.

Vi rullede om på siden, mig puttet ind til ham og pustede ud med dynen over os, i frygt for at drengene ville komme hjem.

”Jeg elsker dig Louis,” sagde jeg med en svag stemme og lod mine rystende hænder nusse hans ryg. Et varmt smil formede sig på hans læber, og han strøg en tot hår væk fra mit ansigt og satte det på plads bag mit øre, inden han sagde noget.

”Jeg elsker også dig Mischa. Mere end du aner,” 

_____________________________________________________________________________

Undskyld, jeg skriver så dårligt for tiden, men er virkelig stresset og smadret af den der politipraktik. Men det er slut nu (stortud for groft!), så jeg burde få en smule mere overskud til at skrive nu.

Hvad synes i om kapitlet, og hvad tror i, der kommer til at ske med hensyn til hendes afhængighed af stofferne?

Melina :) x 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...