My Love Story

Kender I det når man godt kan lide en sød dreng, og man bare ikke kan få ham? - Denne historie handler om en pige, som møder en dreng der gør alt for at få hende han virkelig elsker. Og han giver aldrig op, heller ikke efter han har fået hende!

3Likes
12Kommentarer
2037Visninger
AA

9. Vær ikke så trist - Jeg er her for dig

Morgenen efter lå Simon og jeg og snakkede om alt muligt ligegyldigt. Han lå lidt længere oppe i sengen end mig og nussede mig i håret. Det var som om han kiggede på mig på en anden måde, som om han havde fået en anden opfattelse af mig end han havde før. Jeg kunne mærke at han sad med sin hånd i mit hår og drejede små totter rundt om sin ene finger, og jeg kunne se at han lå og stirrede på mig mens vi snakkede. Det var primært mig der snakkede, ikke fordi jeg ikke var interesseret i hvad han ville fortælle, men fordi han kun svarede "Uhm" eller "Ja jeg forstår", men jeg ved at han lyttede, for det kunne man se i hans øjne.

Den lørdag aften var jeg hjemme hos Mikkel sammen med Casper og Simon, men jeg havde været hjemme hos mig selv, før jeg tog derover. Mens jeg var hjemme, var Simon og Casper taget hjem til Mikkel, og så havde de 3 drenge fået lidt drengetid sammen. Hvad de lavede mens jeg ikke var der, vidste jeg ikke på det tidspunkt.

Men da jeg kom derhjem var der Titanic i fjernsynet, så jeg satte mig ned på sofaen og så den. Drengene satte sig selvfølgelig også ned og så den, men nok kun fordi jeg ville se den. Casper satte sig ved siden af mig, og så gik der ikke særlig lang tid før vi lå i ske og holdte i hånd. Jeg kan ikke huske hvorfor eller hvordan vi lige pludselig lå sådan, det gjorde vi bare.

Simon og Mikkel sad ovre i en anden sofa og hviskede til hinanden, og kort tid efter valgte de at de ville gå en tur med hunden, så det gjorde de. Formegentlig så Casper og jeg kunne være alene sammen, men der skete alligevel ingenting, så der var ingen grund til det. Vi lå bare og så Titanic og holdte i hånd, vi snakkede ikke engang sammen, ikke før de andre kom tilbage i hvert fald.

"Hvad så? Har I kysset?" spurgte Mikkel spontant.

"Nej. Skulle vi da havde gjort det?" svarede jeg tilbage.

"Nej det troede vi bare, ik Simon?" Mikkel kiggede over på Simon og smilte.

"Jo vi gjorde" Han smilede bare tilbage til ham og så kiggede han på os bagefter "Hvad har I to turtelduer så lavet mens vi var væk?"

"Set Titanic" Nu kom Casper også på banen.

Simon og Mikkel gik derefter ovenpå og ind på Mikkels værelse, så Casper og jeg kunne være alene lidt længere tid. Men heller ikke der skete der noget.
Lige pludselig kom Simon og Mikkel ned til os igen og satte to stole lige foran fjernsynet, så vi ikke kunne se filmen.

"Vi går ikke før I har kysset!" sagde de i kor.

Jeg begyndte bare at grine af dem, men vi kyssede ikke, så allerede efter 10 minutter valgte de at gå op på værelset igen. Og denne gang gik Casper og jeg med dem. Vi satte os sammen, mig og Casper, mens Simon sad i sengen bag os, og Mikkel på en stol ved hans skrivebord, hvor hans computer stod. Vi havde alle en computer foran os, men vi hyggede os stadig sammen.

På et tidspunkt vendte jeg mig om og kiggede på Simon. Han havde ikke sagt noget i lang tid, og nu vidste jeg hvorfor. Han var trist og havde det vidst heller ikke for godt.

'Hvad er der galt?' skrev jeg til ham via Caspers computer.
'Ikke noget' svarede han tilbage, men jeg vidste at det ikke var sandt.
'Jo der er, sig det så'
'Jeg tænker bare på min far. Det gør jeg nogen gange, og så bliver jeg i dårligt humør'

'Er der slet ikke noget jeg kan hjælpe med?'
'Nej jeg klarer mig' Endnu engang hoppede jeg ikke på den.
'Nå okay, men lov mig at sige til, hvis du har brug for noget støtte, for så er jeg her for dig'

Jeg vendte mig om og kiggede på ham igen, men denne gang kiggede han også tilbage på mig og smilte, som et svar på min sidste besked.

                                                                                              ***

Det var mandag og jeg var lige kommet hjem fra skole. Jeg loggede på Facebook, for jeg ville tjekke om Simon var på, men det var han ikke. Vi havde skrevet sammen lidt af søndagen, og hele mandagen mens jeg var i skole. Han var en god ven at skrive med, og man kunne fortælle ham næsten alt. Jeg havde det egentlig ret godt når han skrev til mig. Og det gjorde han netop lige i samme øjeblik som jeg fik tjekket Facebook, men han skrev bare på mobilen i stedet. Han havde bare skrevet 'hej', så det var intet specielt, men jeg blev overraskende glad alligevel, og det endte også med at vi skrev sammen hele den aften. Lige indtil han sendte mig én speciel besked.

'Emilie. Du skal lige skrive når du lægger dig til at sove, for jeg har en slags godnatbesked til dig, som du skal læse lige inden du falder i søvn, og så skal du heller ikke svare tilbage på den i dag, okay?'

Jeg skrev selvfølgelig bare 'ja okay' tilbage, og så tænkte jeg ikke mere over det. Men allerede 10 minutter efter kunne jeg mærke at jeg var ved at blive træt, så jeg skrev selvfølgelig til ham, at nu lagde jeg mig til at sove, hvorefter jeg fik min såkaldte 'godnatbesked'...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...