My Love Story

Kender I det når man godt kan lide en sød dreng, og man bare ikke kan få ham? - Denne historie handler om en pige, som møder en dreng der gør alt for at få hende han virkelig elsker. Og han giver aldrig op, heller ikke efter han har fået hende!

3Likes
12Kommentarer
2030Visninger
AA

4. Lever i nuet

Jeg vågnede af min telefon som ringede. Jeg nåede ikke at se hvem det var, eller hvad klokken var for den sags skyld. Jeg tog den bare.

"Øh... Det er... øhm... Emilie" fik jeg stammet mig frem.

"Ej vækkede jeg dig?" Nu kunne jeg høre at det var Mikkel "Det må du altså undskylde. Men jeg ville bare høre om du sådan havde lyst til at være sammen med mig og Simon i dag?"

"Øh... Jo det kan jeg da måske godt. Hvor og hvornår?"

"Her om en times tid, og vi kan godt være hjemme hos mig, hvis det er?"

"Jeg skal bare lige vågne og sådan. Men regner stadig med at være der om en times tid"

"Super! Så ses vi jo der"

"Jaja" Jeg var lidt væk fra omverdenen.

Da han havde lagt på, lagde jeg mig bare ned på min seng igen, og slappede af. Jeg lukkede lige så stille øjnene i, men da jeg åbnede dem igen, kiggede jeg på det store ur, som hang på min væg overfor mig, og så at klokken var 12:30. Så jeg vendte mig om og kiggede på min mobil, og rodede igennem mine opkald, indtil jeg fandt ordet 'Mikkel', og så kiggede jeg på hvornår han havde ringet, og der stod 11:45!
Jeg hoppede ud af sengen og hen til mit skab, hvor jeg tog det første par bukser jeg fik øje på. Derefter gav jeg mit skab et trættende elevatorblik, og skimtede en hvid t-shirt neders i den store blusebunke jeg havde skabt i løbet af nogle få uger. Jeg hev den til mig, hvilket var grunden til at man skulle tro at mit skab havde kastet op på mit gulv, da jeg forlod mit værelse. Jeg løb ned af trapperne og videre ud i køkkenet, hvor min far stod.

"Godmorgen sovetryne" Han kiggede efter mig mens han sagde det, men jeg susede bare lige forbi ham, og hev vores brødskuffe ud og tog en bolle op af den. "Hvad skal du nå?" Han så undrende på mig.

"Jeg har en aftale her om et kvarter, hos en af mine venner"

"En af dine venner? Ja, så må jeg jo næsten gå ud fra at det er en dreng"

Jeg vendte mig om og så på ham. Han kiggede allerede på mig, som om han havde prøvet at få øjenkontakt med mig i et stykke tid. Jeg begyndte bare at smile, og så vendte jeg mig om igen, så jeg kunne smøre min pålægschokolade-mad færdig, men jeg smilte stadig.

"Ja det er. Det er faktisk 2 drenge" Jeg kunne høre at jeg havde grint lidt, mens jeg havde sagt det.

"Hyggeligt!" Nu begyndte han også at grine en smule.

Jeg gik hen til ham og gav ham et kys på kinden, hvorefter han bare smilte tilbage. Og så løb jeg ud på badeværelset, hvor jeg satte mit hår op i en knold og børstede mine tænder. Da jeg blev færdig, gik jeg ud i gangen og tog mine sko og jakke på, og så råbte jeg, et lidt for højt 'farvel', så man kunne høre det i hele huset.
"Pas nu på dig selv snuske!" råbte min far igen. Og så smækkede jeg bare hoveddøren i og løb ud til min cykel.

Da jeg kom hjem til Mikkel, sad de begge to og spillede computer. Jeg gik bare over til Mikkel og gav ham et kram, som vi også efterhånden var ved at blive vant til i skolen alligevel.
Allerede efter 2 minutter, da jeg havde stået og snakket med Mikkel, afbrød Simon os.

"Hej jeg hedder Simon. Og jeg er her altså også"

Jeg vendte mig om og kiggede på ham. Han så slet ikke ud som dengang. Han så faktisk normal og afslappende ud. Jeg begyndte at grine, og fik et lidt for stort smil på læberne.

"Undskyld. Og hej med dig Simon" Jeg kunne slet ikke lade være med at smile. Og slet ikke efter han også havde smilt tilbage til mig.

Egentlig lavede vi ikke så meget de første par timer, men efter lidt tid fandt Simon på den fantastiske idé at vi kunne se en film. Og det endte med at blive 'Biler 2'. Super god film forresten! Faktisk så god, at jeg faldt i søvn til den. Og da jeg vågnede, sagde jeg ikke noget til de andre, så de troede stadig jeg sov. Og den chance benyttede jeg vidst lidt for godt. Vi lå nemlig alle 3 i Mikkels seng, og jeg lå på den ene side, Simon i midten og Mikkel på den anden. Jeg tror slet ikke jeg tænkte på det tidspunkt, og hvis jeg gjorde, så tænkte jeg i hvert fald ikke helt klart.
Fordi, lige pludselig kunne jeg mærke Simons arm ramme min skulder, og det gjorde at jeg "i søvne" "kom til" at ligge mig op af hans arm, også med hovedet denne gang.

Jeg kunne høre at Mikkel hviskede til Simon. Han drillede ham med at han skulle lægge armen om mig. Og i lige det øjeblik ønskede jeg det faktisk. Men allerede 2 minutter efter fortrød jeg min tanke og mit ønske, for hvad var der dog gået af mig?

Var Simon ikke ham drengen, som jeg havde kaldt en bølle? Var han ikke ham der den vildt irriterende dreng, som stod og røg i døren? Ham som jeg ikke kunne fordrage? Og nu ville jeg have hans omsorg? Der var noget helt galt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...