My Love Story

Kender I det når man godt kan lide en sød dreng, og man bare ikke kan få ham? - Denne historie handler om en pige, som møder en dreng der gør alt for at få hende han virkelig elsker. Og han giver aldrig op, heller ikke efter han har fået hende!

3Likes
12Kommentarer
2037Visninger
AA

3. Ikke alting er som forventet

Nu kunne jeg mærke at jeg var blevet en smule træt, for det var begyndt så småt at blive sent, og jeg havde siddet og snakket med Mikkel og Simon i lidt over 3 timer. De havde fået mig til at grine op til flere gange, og selvom jeg vidste at Simon var lidt af en bølle, så havde han stadig humor og virkede slet ikke så hård, som jeg havde regnet med. Man kunne på en eller anden måde også godt mærke på Mikkel at han havde det godt i Simons selvskab, og at de hyggede sig og havde det utrolig sjovt sammen.
Men jeg undrede mig stadig over hvordan Mikkel kunne have det så godt, sammen med en bølle?

Mikkel fik afbrudt mine mange tanker, med at fortælle at nu ville han altså gerne sove, og så måtte jeg jo bare snakke videre med Simon, hvis jeg havde lyst. Og det havde jeg egentlig ikke, men jeg gjorde det nu alligevel for at være sød.

I starten vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle snakke med ham om, for jeg havde lyst til at spørge ham om dengang, hvor jeg så ham stå og ryge i døråbningen. Jeg ville spørge ham om hvorfor han prøvede at spille så sej, når jeg nu havde hørt at han rent faktisk også kunne være sjov og sød. Men sådan noget kunne jeg da ikke bare spørge ham om? Det var jo for privat, og hvad ville han så ikke tænke om mig? Det var jo også Caspers bedste ven, så hvis jeg sagde noget forkert, så ville Simon måske få Casper til at tænke mere negativt omkring mig, og det ønskede jeg bestemt ikke.
På en eller anden, vildt mærkelig måde, holdte det mig ikke tilbage med spørgsmålene, og det endte med at jeg spurgte ham alligevel.

"Er det sådan du tror jeg er?" spurgte Simon fornøjet.

"Det var i hvert fald den udstråling du havde" Jeg kunne mærke noget indeni mig gjorde ondt, men hvad det var, vidste jeg ikke. Og det irriterede mig faktisk en smule.

"Så vil jeg gerne fortælle dig at jeg ikke ryger mere. Og jeg er stoppet med at gå i skole, for det var primært mine klassekammerater og hele miljøet på den skole, som var med til at blande mig ind i noget møg. Min far sidder i fængsel, men det har intet med mig at gøre, for jeg kender ham slet ikke, og så er jeg sådan set også ligeglad med hvordan andre opfatter mig, for jeg ved godt hvordan jeg selv er indeni"

Nu vidste jeg hvad det var der gjorde så ondt. Jeg havde skyldfølelse, og så var jeg også enormt bange for at han ville begynde at hade mig. Normalt plejer det ikke at ligne mig at være bange for at andre vil hade mig, for jeg havde samme holdning som ham. At hvis folk ikke kan lide mig for den jeg er, eller for hvad jeg nu engang udstråler, så behøver de slet ikke at lære mig at kende. Men her, lige netop i denne situation, og lige netop ham, betyd det alverden for mig, at han ikke måtte hade mig. Og det er jo ikke fordi han ligefrem var Barack Obama eller en anden stor og magtfuld mand, nej, han virkede bare speciel, på en sær måde, alligevel.

"Gjorde jeg dig sur nu?" Det var det eneste jeg kunne sige, og jeg kunne mærke på mig selv at jeg var begyndt at virke svag og stille, i stedet for at komme med mine normale svar, de kæphøje og flabede.

"Nej, egentlig ikke" sagde han med et lille grin bagefter.

"Det er jeg glad for at høre" Cirka 3 sekunder efter, tog jeg mig selv i at sidde og smile.

Den aften snakkede vi yderligere 2 timer, bare mig og ham. Og det var nok den mest hyggelige, men også den mest personlige samtale jeg nogensinde har haft. Han fortalte mig at han engang havde en meget svær tid, med skolen, vennerne og familien, og det var derfor han var begyndt at ryge, men han havde aldrig rigtig været påvirket eller afhængig af det på nogle måder. Udover det, så snakkede vi også meget om hans far, og hvordan han egentlig havde det, med ikke at kende sin far, og ikke vide hvem han er, eller ser ud.
I det hele taget, så endte det rent faktisk med at blive en meget følelsesladen samtale, også selv efter vi havde lagt på, og sagt godnat. For han fik mig til at tænke over nogle ting, og så fik han mig også til at sætte pris på hvad jeg egentlig har.

Kort fortalt, så var der bare noget ved ham, der beundrede mig, men hvad det var, havde jeg ingen idé om...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...