My Love Story

Kender I det når man godt kan lide en sød dreng, og man bare ikke kan få ham?

- Denne historie handler om en pige, som møder en dreng der gør alt for at få hende han virkelig elsker. Og han giver aldrig op, heller ikke efter han har fået hende!

3Likes
12Kommentarer
2088Visninger
AA

11. Hjemturen

Svømmeturen gik sådan set fint nok. Jeg hang mig en smule op af Simon, så jeg kunne lære ham at kende, men han var en smule afvisende i starten, så jeg blev bange for at han ikke turde vise at han kunne lide mig i virkeligheden, men kun kunne skrive det over en besked. Men det var heldigvis ikke tilfældet, for efter to timers tid begyndte han at vise interesse for mig, ikke fordi det var særlig meget, men det var tilpas nok for mig. Vi sad sammen i bussen hjem, og snakkede med Pernille som sad sammen med Casper over for os, men Casper virkede sur eller trist, så han sagde ikke så meget. Jeg smilte dog til ham engang imellem, hvor han også smilte tilbage, men så var der heller ikke mere i det.

Da vi steg ud af bussen sagde vi farvel til Casper og Pernille, og så gik vi mod mit hjem. Der var 3 km, så det var en halvlang tur, dog var der ikke noget som helst tidspunkt hvor der var pinlig tavshed, vi snakkede og snakkede hele vejen.

Vi snakkede faktisk helt indtil vi kom til en skole kun 200 meter fra mit hus. Der stoppede jeg, og satte mig op på en låge, mens Simon satte sig op på en anden låge lige foran mig. Her sad vi og snakkede videre, men der gik ikke særlig lang tid før jeg begyndte at fryse ufattelig meget. Jeg sagde ikke noget til ham om det, men jeg sad og klaprede tænder og gned mine hænder op af mine lår, mens jeg tog dybe vejrtrækninger. Derfor gik der ikke langt tid før han lagde sin jakke over mig, og før jeg havde hans vanter på mine hænder. Men desværre var jeg en værre frysepind, så jeg frøs stadig.

"Skal jeg komme over og varme dig?" spurgte han sødt.

"Hvis du insisterer sådan, så må du vel godt"

Han grinte en smule af mig, men så gik der heller ikke specielt lang tid før han kom over til mig og stod og krammede mig, så jeg kunne få varmen. Samtidig stod han og nussede min ryg, så også min ryg blev varm. Vi snakkede stadig sammen, også selvom vi stod og krammede med hinanden. Simon fortalte mig at han altid var varm, specielt fordi han var blevet en smule immun overfor kulde til Kajak, der når de var ude og sejle tidligt på året og man faldt i vandet, så lærte man at man bare skulle holde ud og prøve at blive ved med at holde sig varm. Jeg kunne godt mærke at han var varm, og det var super dejligt, for jeg frøs som en person der lige var taget til nordpolen og kun havde taget sin bikini med sig. Men når han varmede mig, slappede jeg meget mere af, og ikke mindst, så nød jeg at være så tæt på ham.

Jeg tog min mobil op af lommen for at se hvad klokken var, men lige da jeg låste den op, så jeg at jeg havde 3 ubesvaret opkald fra min far og 1 SMS, hvorpå der stod 'Hvor er du henne? Og hvornår kommer du hjem?' Jeg skyndte mig at skrive til ham hvor jeg var, og at jeg ville komme hjem inden for 10 minutter, for klokken var allerede blevet 19:00, og jeg skulle hjem og have aftensmad.

Derfor gik Simon og jeg hjem til mig, men igen stoppede jeg op, denne gang var det bare ude foran mit hus, bag naboens hæk. Simon kunne ikke forstå hvorfor jeg var stoppet op, så jeg fortalte ham at det var fordi jeg ikke havde lyst til at min far skulle se at jeg havde fulgtes med en dreng hjem, for så ville han nemlig bare spørge mig om alt muligt latterligt, som jeg ikke ville gide at svare på alligevel. Men det grinte han bare af.

"Men skal vi mødes en anden dag måske?" spurgte han med sit sædvanlige glimt i øjet og sit søde smil på læberne.

"Det kan vi da godt, hvis jeg finder tid til det"

"Så kom med en dag hvor du ved at du kan være sammen"

"I morgen?" Jeg smilte skævt til ham, mens jeg sagde det.

"Der var du da ret hurtig til at finde tid til mig" Han grinte en smule.

"Jeg har vel altid tid til dig?"

Jeg kiggede lige så forsigtigt op på ham, og så at han stod og kiggede på mig i forvejen. Han smilte, men denne gang var det et bredere smil, end alle de andre gange, og han blev ved med det. Vi stod i et lille stykke tid og kiggede hinanden dybt i øjnene. Han havde store mørkebrune øjne, som man ikke kunne andet end at elske. Hvad han synes om mine små skinnende blå øjne, ved jeg ikke, men noget sagde mig at han godt kunne lide at kigge på dem, for det havde han også gjort før.

"Jeg må hellere smutte. Og så må vi lige skrives ved om i morgen, ik?" afbrød jeg stemmeningen.

"Jo lad os gøre det" Nu smilte han ikke på samme måde mere.

Jeg gav ham et kram, sagde farvel, og så gav jeg ham et kys på kinden, hvorefter jeg løb ind i min indkørsel og videre ind i mit hus. Lige da jeg kom ind af døren og havde lukket den bag mig, stod jeg med det største smil på læberne. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at smile. Han var så sød og så kærlig, at man næsten skulle tro det var en drøm jeg levede i.

Intet kunne slå mig ud på det tidspunkt, også selv hvis min far havde været sur over at jeg kom så sent hjem, så ville jeg stadig kun kunne finde alt det positive i det. Heldigvis var min far overhoved ikke sur eller irriteret på nogle måder, så det var bare en ekstra bonus.

Efter vi havde spist aftensmad, så jeg at jeg havde fået en besked fra Simon. Hvorpå der stod; 'Har vi en aftale i morgen kl. 13:30 på din skole?' - Han vidste godt at jeg havde fri fra skole på det tidspunkt, så jeg skrev selvfølgelig bare 'ja' tilbage til ham, for det passede mig helt perfekt. Men han var ikke færdig med at sende mig beskeder, for jeg fik én mere.

'Forresten jeg skylder dig et kys i morgen, for du gav mig et i dag, så det må næsten være min tur i morgen, ik?'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...