My Love Story

Kender I det når man godt kan lide en sød dreng, og man bare ikke kan få ham?

- Denne historie handler om en pige, som møder en dreng der gør alt for at få hende han virkelig elsker. Og han giver aldrig op, heller ikke efter han har fået hende!

3Likes
12Kommentarer
2059Visninger
AA

12. Gåturen

Dagen efter tog jeg i skole. Casper havde ikke sagt hej til mig om morgenen, da han så mig. Og jeg kunne mærke at det gjorde mig en smule trist, men det ødelagde ikke mit humør alligevel, for jeg blev ved med at tænke på hvor meget jeg glædede mig til at klokken blev 13:30. Jeg havde ikke fortalt hverken Casper, Pernille eller Mikkel om at jeg skulle være sammen med Simon, så det var nok blevet en smule hemmeligt.

I løbet af dagen skrev Simon til mig, for han kedede sig. Og på et tidspunkt skrev han at han først kunne være på skolen kl. 13.45 i stedet, da han skulle noget først. Det havde jeg det sådan set fint nok med, for så ville Casper heller ikke se at jeg skulle være sammen med ham.

Da jeg fik fri, hvilket Casper også gjorde, fulgte Casper mig hjem, hvor han snakkede om Simon hele vejen. Han fortalte at han var irriteret på Simon, for de to havde aftalt noget, og det havde Simon ikke holdt, så nu mente Casper at han havde ret til også at bryde reglen, men det ville han ikke gøre mod mig. - Jeg fattede virkelig ingenting!

Lige da Casper var gået hjem til sig selv, styrtede jeg over på min skole igen og ventede på Simon. Jeg glædede mig sådan til at se hans ansigt, høre hans stemme, kramme ham og måske endda få et kys af ham, nu når han skyldte mig et?

Der gik heldigvis ikke længe før en høj, brunhåret med en smule krøller, muskuløs og med et stort smil på læberne, kom gående hen imod mig. Jeg kunne med det samme se at det var Simon, og ikke mindst, så kunne jeg føle det, for der var noget indeni mig som gjorde at jeg blev nervøs og usikker.

"Hej Emilie!" råbte han hele vejen ned af gaden, da han fik øje på mig. Og da han kom helt hen til mig, gav han mig et kram. Og sagde "Jeg har savnet dig" med en lille stemme, der gjorde at jeg følte mig tryk i hans arme.

Vi besluttede os for at gå en tur og bare snakke. Det første jeg spurgte ham om, var om han vidste hvad Casper havde prøvet at fortælle mig. Og det vidste Simon udmærket godt.

"Ham og jeg har lavet en aftale, om at ingen af os måtte gå længere, end at være i venne-zonen hos dig. Og så er han sur over at jeg fulgte dig hjem i går, for han var sikkert bange for hvad der kunne ske mellem os" prøvede han at forklare.

"Så han er sur over at du fulgte mig hjem? Jamen hvis du ikke havde gjort det, så havde han. Og forresten, så tvang jeg dig jo næsten til at gøre det. Men når det så er sagt, så er I begge to altså stadig i venne-zonen. Bare lige så I ved det" Jeg kiggede på ham, mens jeg sagde det, men jeg kunne ikke undgå at smile til ham, for han stod bare og grinte af mig. "Hvorfor griner du af mig?"

"Jeg griner ikke af dig. Jeg griner af det du sagde, for du har jo et eller andet sted ret..."

"Irritere det dig, at jeg havde ret?" afbryd jeg.

Han stod bare og grinte. "Nej det gør det ikke, for jeg forventede faktisk at du ville sige det. Altså det der med at vi begge var i venne-zonen"

Jeg smilte bare til ham, som et svar på hvad han lige havde sagt. Og så snakkede vi ikke mere om det. Vi gik bare videre og snakkede, som vi også havde gjort da han fulgte mig hjem dagen før. Denne her gang havde vi bare ikke noget sted vi skulle gå hen, vi skulle bare gå. Og det gjorde vi også, indtil vi var nået ind i et skovområde hvor der stod en bænk. Der satte vi os ned.

"Kan du huske at jeg snakkede om et chokoladehjerte, som jeg havde fået af min mor i går?" spurgte han mig lige pludselig.

"Ja, hvad er der med det?" Jeg vidste ikke hvad han ville hen med det.

"Min mor sagde at jeg skulle give dig det, så værsgo" Han sad med det i hånden og rakte den foran mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg daskede ham bare på skulderen, som et 'det skulle du ikke havde gjort'-slag, mens jeg smilte til ham. "Skal du ikke åbne den?" sagde han så bagefter.

Jeg åbnede den forsigtigt og så at det var fra 'The Body Shop'. "Hvad er det her? Sagde du ikke at det var chokolade?" Jeg begyndte at grine og gav den til ham, så han selv kunne se at det i hvert fald ikke var spiseligt.

Men han flækkede bare af grin. "Den havde jeg ikke lige set komme. Det må du altså undskylde" Og så gav han mig den igen, mens han stadig smågrinte.

Det var et hjerte hvorpå der stod 'Chocolate', men indeni var der creme, shampoo, læbepomade og skrubsæbe med chokoladeduft i. Meget overraskende for os begge, men vi fik et godt grin ud af det, så det gjorde intet. Alt imens det skete, sad jeg op af ham, med hans vanter på hænderne og hans jakke som en tæppe på mine ben.

"Forresten Emilie. Jeg skylder dig noget" sagde han, og vendte hovedet over til mig.

"Hvad er det?" Jeg vidste godt hvad det var, men hvorfor skulle han dog slippe så let?

"Hvis du ikke ved det, så er det lige meget"

Jeg sagde intet til det, og så snakkede vi bare videre om noget andet, indtil vi besluttede os for at gå lidt videre og få varmen. Jeg rejste mig som den første, og så stillede jeg mig foran ham, så han ikke kunne rejse sig op.
"Hvad skyldte du mig?" sagde jeg med samme stille stemme som han var kommet med, da vi så hinanden tidligere den dag.

"Et kys" fik han svaret tilbage med den sødeste stemme, jeg nogensinde havde hørt. Lige da han sagde det, kom én bestemt tanke i mit hoved. 'Jeg har kun kysset én gang før, og det er over et år siden!', men jeg lænede mig frem til ham alligevel, hvorefter han kyssede mig blidt og kærligt. Det var intet stort, bare et lille ét, men jeg trak mig hurtigere end han lige havde forventet, det kunne man mærke på ham. Jeg kunne bare føle at jeg var for nervøs, og så ville jeg ikke ødelægge det for meget, med for eksempel en dårlig ånde, nogle frosne læber eller et familiekys, for det var det eneste jeg stort set havde prøvet.

Men han virkede ikke skuffet på nogle måder, tværtimod, han fik et kæmpe smil på læberne og rejste sig op og sagde lige så stille "Tak" ind i mit øre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...