My Love Story

Kender I det når man godt kan lide en sød dreng, og man bare ikke kan få ham?

- Denne historie handler om en pige, som møder en dreng der gør alt for at få hende han virkelig elsker. Og han giver aldrig op, heller ikke efter han har fået hende!

3Likes
12Kommentarer
2060Visninger
AA

6. Dig, mig og ingen andre

Der skete ikke noget mellem mig og Simon den dag, og det ønskede jeg egentlig heller ikke at der skulle. Så jeg var bare glad for at vi havde hygget os og spillet fodbold.

Det var blevet torsdag, og jeg sad ude på gangen, på min skole, og hørte musik. Lige indtil Mikkel kom løbende hen til mig, mens han smilte.

"Hej Emilie!" Han satte sig ved siden af mig "Simon spurgte mig i går, om vi ikke skulle lave et surpriseparty for Casper, her i morgen når han kommer hjem?"

"Jeg skal ikke noget i morgen, og det lyder som en rigtig god idé, så det vil jeg meget gerne være med til. Skal jeg ikke også lige spørge Pernille om hun vil være med?"

"Det kan du da godt" Og så gik han ind i sin klasse igen, mens han stadig havde det samme smil på læberne.

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte ind på Facebook, for jeg vidste at Pernille og Simon ville være på. Og jeg havde ret. Så jeg skrev først til Pernille om hun ville med hjem til Casper og lave et surpriseparty, og det ville hun godt. Bagefter skrev jeg til Simon, at Pernille og jeg gerne ville være med til surprisepartyet, og det virkede som om at han blev glad for det. Og så forklarede han mig, at vi skulle ud og købe en hel masse balloner og puste dem op, så de fyldte hele Caspers værelse, udover det, så skulle vi hænge et kæmpe skilt op hvorpå der stod 'VELKOMMEN HJEM'. Og så fortalte han også at vi nok blev nødt til at sove der, for Casper ville nok først komme hjem ved midnat. Men det var også helt fint for mig.

Senere på aftenen, skrev Simon igen til mig.

'Hej Emilie. Mikkel kan desværre ikke være hjemme hos Casper før kl. 20, så han kan ikke være med til at gøre klar og sådan. Så det bliver vel bare dig, mig og Pernille så?"

Jeg kunne ikke forstå hvorfor Mikkel ikke kunne være med til at gøre klar, så jeg spurgte Simon om han vidste hvorfor. Og det gjorde han. Mikkel skulle noget med sin klasse. Og lige da Simon havde skrevet det, kom jeg i tanke om at Pernille gik i klasse med Mikkel, så hun kunne nok heller ikke komme før kl. 20. Derfor skyndte jeg mig at snuppe min mobil og ringe til hende.

Hun fortalte at det var sandt, at hun ikke kunne komme før kl. 20, men også at hun rent faktisk slet ikke kunne komme alligevel, da hun skulle noget andet senere den aften. Og det var egentlig også fair nok, for så gode venner var hun vist heller ikke med Casper.

Jeg kiggede på min computerskærm foran mig, hvor jeg kunne se at jeg ikke havde svaret på Simons sidste besked, så derfor skrev jeg til ham.

'Pernille går i klasse med Mikkel, så hun kan heller ikke komme. Hun kan bare heller ikke komme efter kl. 20, da hun skal noget andet'

'Skal vi så bare droppe det?' - svarede han tilbage.

'Eller også skal vi to bare gøre klar, og så kommer Mikkel senere?'

'Så lad os gøre det sådan'

Jeg havde ingen idé om hvad jeg havde rodet mig ud i. Men jeg tog det bare med et smil, og glædede mig til, at være med til, at planlægge et surpriseparty for min bedsteven.

Da klokken havde slået 13:30 fredag d. 13 april, kunne jeg mærke at jeg fik meget ondt i min mave. Jeg stod i min klasse og pakkede mine bøger ned i min taske, for jeg havde lige fået fri fra skole. Simon og jeg havde planlagt at mødes ude ved hovedindgangen på min skole, så jeg gik lige så forsigtigt derud med to piger fra min klasse. Jeg havde fortalt dem, at jeg skulle mødes med en dreng, så de ville hjælpe mig lidt på vej, og derfor gik de med mig.

Da jeg kom ud af hovedindgangen, kunne jeg ikke se Simon nogen steder, så jeg gik ud fra at han havde taget fejl af hvor hovedindgangen lå, så mine veninder og jeg gik om på den anden side af skolen og håbede på at han var der. Og det var han. Han stod lænet op af en mur, med armene over kors og Ipod i ørerne. Man kunne se at han stod og ventede på nogen, og jeg vidste at 'nogen' var mig.

Jeg tog en dyb indånding og gik hen til ham med raske skridt, men noget indeni mig var stadig meget nervøst...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...