Skumringen (One Shot)

Dette er min første movella og det er faktisk en skole opgave, men jeg syntes at den blev så god at jef havde lyst til at lægge den ind her. Håber virkelig at i kan lide den og i må meget gerne give både ris og ros. På forhånd TAK

3Likes
0Kommentarer
572Visninger

1. Ham!

 

Hun tog sig til hovedet, da hun havde hovedpine, og kunne nemt mærke at hun var faldet i søvn på sofaen. Hun rejste sig, men det gjorde hun alt for hurtigt, for det hele begyndte at snurre rundt, og hovedpinen blev værre. Hun prøvede disparart at finde et ur, men opgav da hun ikke rigtig kunne kende sin egen lejlighed. Det var lidt forvir-rende alt sammen. Hvorfor kunne hun ikke kende sin egen lejlighed? Var hun over-hovedet i sin egen lejlighed? Hvorfor havde hun så ondt i hovedet? Hvorfor var hun træt selvom hun lige havde sovet? Og hvorfor alle de her spørgsmål?

Hun fandt ud på badeværelset, og kiggede sig selv i spejlet. Hun så forfærdelig ud. Hendes øjne var fuldstændig blodsprængte, hendes hår var ikke blevet redt i flere dage, hun lignede en panda, da alt hendes makeup var blevet tværet ud i hele hovedet. Hun havde heller ikke været i bad i lang tid, så hun lugtede og var rigtig svedig. Alt i alt havde hun det hverken godt indeni eller udenpå. Inden hun nåde at tænke mere på hvordan hun så ud, ringede hendes telefon.

”Hallo?” Svarede hun med en meget rusten stemme.

”Hey smukke, endelig tager du den. Jeg har prøvet at få fat på dig i så lang tid, men hvad.....? Nej vent, jo hvordan har du det egentlig?” Svarede hendes bedsteveninde Skylar.

”Ikke så godt . Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre?” Hendes stemme var rusten og hæs.

”Ved du hvad jeg plejer at gøre i sådan en situation.........?” Skylar´s stemme var spørgende, men hun orkede det ikke rigtigt, så derfor blev det bare til et stille ”nej?” ”Jeg plejer at gå en rigtig lang tur og så få tænkt det hele igennem en gang til. Og måske så tage en pose slik i den ene hånd og musik i øret,” nu var Skylar helt oppe og køre.

”Jeg ved ikke helt? Hvad hvis jeg møder ham.....?” spurgte hun, men blev hurtigt afbrudt af Skylar´s stemme, der nærmest skreg ind i telefonen. ”Så ignorer ham dog! Hvad reger du med? At du så bare skal gå over til ham, og lade som om alt er okay og der intet er sket? Nej, ved gud skal du så. Så er det netop som om du kommer kryb-ende tilbage, og sådan skal det ikke være, hvis der er nogen der skal krybe, så er det ham!” Skylar råbte så højt, at hun blev nød til at holde telefonen ud strakt arm.

”Jeg skal nok, jeg skal nok! Bare giv mig tid!” Sagde hun stille, da Skylar var faldet lidt ned.

”Okay vi ses snart ikke?” spurgte Skylar, der tydeligt kunne høre at hun ikke gad og snakke mere.

”Ja vi ses,” nåde hun lige at sige, inden Skylar lagde på.

Tilbage sad hun så med hendes egne triste tanker. Præsis ligesom hun havde siddet så mange andre dage. I sofaen, med sin telefon i hånden, og fuldstændig overladt til sine egen tomme tanker.

Derfor fik hun også et chok, da hendes telefon pludselig vibrerede i hendes hånd. Det var en besked fra Skylar hvor der stod:

Må jeg ikke godt komme over?

Jeg har brug for at snakke med dig

Og jeg ved at du også har brug for at snakke med mig!

Kys Sky :*

Hun skrev hurtigt tilbage til Skylar, at hun ikke havde brug for at snakke, og at hun ikke behøvede at komme over. Selvom hun fortrød det lige med det samme, for da hun så rundt i hendes lejlighed, så det hele så koldt og mørkt ud og der trængte umen-neskeligt meget til at blive ryddet op og gjort rent. Telefonen vibrerede igen i hånden, og igen var det Skylar der skrev:

Du ved godt at jeg bare vil hjælpe ikke?

Nåh men du skriver bare hvis jeg kan gøre noget

Og husk at hvis Han skriver så ignorer

Love Sky <3

Hun valgte at lade den besked ligge, og kiggede i stedet ned af sig selv, og opdagede at hun ikke havde skiftet tøj i snart en uge, og at tøjet var begyndt at hænge slapt ned af kroppen på hende. Derfor besluttede hun sig for at gå i bad, og få noget rent tøj på. Da hun stod under bruseren med det varme vand over hele hendes krop, slappede hun endelig af, og kunne endelig tage sig sammen til at tænke over nogle hverdagsting som f.eks. hvad hun skule have på? Hvad hun skulle spise? Om hun havde nok penge til husleje? og en masse andet. Da hun steg ud af badet, og ind i den sauna af et badeværelse hun havde fået lavet, tørrede hun sit hår, og gik ind på soveværelset for at få tøj på. Hun havde fået tøj på, og stod så med hovedet inde i køleskabet, for at finde noget, der var bare en lille smule spiseligt. Der var bare ikke andet, end grønt og muggent mad der bare røg lige ned i skraldespanden. Hun kiggede på klokken og så at den var ved at være 9 om aftnen, og da det var sensommer ville det ikke være særlig koldt udenfor, og solens stråler lyste også stadig himlen op, lige det som hun allerbedst kunne lide ved en skumring, så det ville være perfekt gå tur vejr. Derfor besluttede hun sig så for, at gå ned i den nærmeste døgnbrugs, og købe en pose slik og gå en tur som Skylar sagde, var den bedste kur mod det hun nu havde. Hun kunne ikke vælge hvilket slik hun ville have, så hun købte tre poser og da hun ikke rigtig havde spist noget i snart en uge, syntes hun at det var helt okay. Da hun gik tænkte hun på alt. På alt hvad hun havde, ligget og grædt over? På hvorfor hun havde, ligget og grædt? Hvorfor hun ikke bare kunne glemme det, og hvorfor han overhovedet gjorde det mod hende? Hun tænkte over, hvad han havde gjort.

Det var nat, klokken var ca. tre om natten, og hun vidste godt at han var til fest, så hun ville ikke bekymre sig hvor han blev af, men alligevel havde hun en underlig for-mmelse i maven. Hun sider i sofaen, i hendes egen lejlighed, og kan høre at der er nogen der rumstere ved hoveddøre. Hun høre at døren går op, og at der er nogen der vælter ind i gange. Man kan ikke se gangen derfra hvor hun sider, og det er hun glad for. Hun rejser sig forsigtigt, og griber hendes telefon og hendes fjerbetjening. Hun lister stille ud i gangen. Hun kan høre at personerne ånder meget højt. Så høre hun en kvinde stemme sige:

Gabe....åh.....stop....åh”

Inden hun når at høre mere, ved hun allerede hvad han laver. Gabe hendes egen kær-este, med en fremmed kvinde, i hendes egen lejlighed. Hun tænker ikke, men hopper bare frem fra sit skjul, bag vægen, og råber ham lige i ansigtet. Hun ved ikke selv hvad hun råber, men det ser ikke ud til at sårre ham, og derfor fortsætter han bare med det han er i gang med. Hun kan ikke styre sin hjerne mere. Hun er ikke hersker over sin egen krop længere. Derfor skubber hun bare til dem begge to, så de falder ned på gulvet i gangen. Hun sukker så opgivende, mens hun prøver at få dem skubbet ud af døren. Det lykkes til sidst, og derefter smider hun sig i sin seng for at sove, men i stedet kommer hun til at ligge og tænke. Hun tænker på ham, og om han virkelig er hendes kæreste.

Efter den gåtur, vidste hun præcis hvad hun vil gøre, hun kunne ikke holde ud at bo ved siden af ham længere, og hun vidste ikke hvorfor, hun ikke havde tænkt på det no,get før. Men nu havde hun tænkt det, og det var for sent at lave om på, for hun havde taget beslytningen, og hun vidste at hun aldrig vil kunne tilgive ham, for det han gjorde. Da hun kom hjem begyndte hun at pakke. Hun pakkede alt i flyttekasser. Lige inden hun tog elevatoren ned, for at bære de sidste flyttekasser ud i flyttebilen. Gik hun over til naboens dør, og lagde et brev på dørmåtten hvori der står:

Til Gabe

Tak fordi du viste mig dit sande jeg.

Jeg vil aldrig glemme den korte tid vi havde sammen,

Men nu må jeg altså forlade dig.

Jeg kan ikke holde dig ud.

Jeg kan ikke holde ud at du er sammen med andre,

Når du også er sammen med mig.

Det gjorde ondt at se dig sådan der,

Men det viste mig også dit sande jeg.

Det kan godt være at jeg ikke betød noget for dig,

Men du betød noget for mig.

Så tak for alt det du gjorde,

Og tak fordi jeg lærte dig at kende, men

Det er slut

 

Din Aimy

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...