Mistanken

Det var lige holdt op med, at regne og solen var begyndt, at titte frem fra skyerne. Midt i gården lå en kæmpe vandpyt. Han vidste at når frikvarteret begyndte, ville alle de små børn løbe ud i deres gummistøvler, og hoppe i vandpytten, så vandet plaskede til alle sider. Mathias vil ønske, han kunne være med. Tænk at gå i 2 klasse, hoppe i vandpytter i den tro at verden var et godt sted, hvor intet ondt kunne sket. Men sådan var det ikke. Mathias gik i 9.klasse, og havde for en uge siden opdaget, hvor fæl og grusom denne verden kunne være.

0Likes
0Kommentarer
680Visninger
AA

3. Tredje del.

Lyden fra ventilatoren var ved, at gå Mathias på nerverne. Han lagde hovedet tilbage, holdt sig for ørene, og stirrede op i loftet. Hvornår mon betjenten kom for, at afhøre ham? Skulle han sige sandheden, og risikere… ja risikere at det blev værst for ham selv. ’eller skulle han lyve, og gå rundt med det på samvittigheden resten af livet. Af ren frustration bankede Mathias hårdt håndfladen i bordet. Sveden begyndte igen, at pible frem. Han besluttede sig for, at tænke det hele igennem. Afspille grusomheden for sit indre øje en sidste gang, inden han skulle afhøres. Måske det kunne hjælpe ham til, at bestemme imellem løgn eller sandhed.

 

Det var for en uge siden. Det var en fredag i november og faktisk en meget nydelig dag i november. Solen stod højt på himmelen, varmt var det ikke, men solen var der, og det var dejligt. Mathias havde været på vej hjem fra skole. Glad for at han nu havde weekend, træt af den lange gåtur hjem der ventede ham. Mathias boede på en gård udenfor byen, han havde ikke nået bussen, og nu ventede en lang gåtur hjem. Han var kommet et stykke udenfor byen nu, hen til skoven. Normalt ville han bare have gået forbi skoven, men i dag, fordi det var fredag og fordi det var dejligt vejr, besluttede han, at gå en genvej gennem skoven. Det var smukt, meget idyllisk, inde i skoven. Alle træerne stod nøgne, imens alle bladene lå spredt ud over skovbunden. Bladene havde alle slags farver røde, gule men flest brune. Mathias sparkede til en bunke blade, de fløj til højre og venstre. Pludselig hørte Mathias, nogen råbe. Han stod muse stille. Var det ham de råbte af? Der blev råbt igen. Mathias kiggede sig omkring, han kunne ikke se nogen. Jo, længer inde i skoven, kunne han se nogen. Mathias frøs til is. Der gik 5 drenge inde i skoven, og Mathias vidste godt, hvem de 5 drenge var.

Jannik, William, Nikolaj, Morten og Casper. De gik i 1.g. Sidste år havde de gået i 9.klasse på Mathias’ skole. Alle frygtede dem. Ikke kun fordi at de solgte stoffer og den slags. Nej, også fordi de var meget voldsomme, og der gik rygter om, at de engang havde været med til at slå en voksen mand ihjel. Jannik var leder af gruppen. I byen var de kendt som ”Jannik og Dem..”. Uden videre lagde Mathias sig på alle 4, bag en væltet træstamme. Jorden var fugtig, men Mathias var ligeglad. At møde Jannik og Dem i en skov, var ikke det, man havde mest lyst til. Pludselig hørte Mathias, at de ikke var alene. Han kiggede op over træstammen, og så at de bar på en pige. William holdt hende i armene, og Casper holdt hende i benene. Pigen skreg, og prøvede at vriste sig fri. Det var tydeligvis Jannik, der førte an. Da han gjorde tegne til stop, smed Casper og William pigen på jorden. Hun kom hurtigt på benene igen, og begyndte at løbe, men Morten greb om hendes arm, og kylede hende tilbage i jorden.

”i må ikke gøre mig noget” græd pigen, der nu havde rullet sig sammen som en kugle.

”vi er heller ikke interesseret i, at gøre dig noget. Vi vil bare have de penge, du skylder os, Anna” sagde Jannik, provokerende roligt.

”jamen, jeg har jo sagt, at jeg ikke har pengene” græd pigen, der måtte hedde Anna.

”men det er ikke vores problem..” sagde Jannik. Og tændte en cigaret. Han tog et sug, inden han skoddede den på Annas arm. Hun skreg af smerte.

”Hold op” græd hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...