Mistanken

Det var lige holdt op med, at regne og solen var begyndt, at titte frem fra skyerne. Midt i gården lå en kæmpe vandpyt. Han vidste at når frikvarteret begyndte, ville alle de små børn løbe ud i deres gummistøvler, og hoppe i vandpytten, så vandet plaskede til alle sider. Mathias vil ønske, han kunne være med. Tænk at gå i 2 klasse, hoppe i vandpytter i den tro at verden var et godt sted, hvor intet ondt kunne sket. Men sådan var det ikke. Mathias gik i 9.klasse, og havde for en uge siden opdaget, hvor fæl og grusom denne verden kunne være.

0Likes
0Kommentarer
705Visninger
AA

2. Anden del.

På en måde havde det været en lettelse, da politiet kom. De var kommet i formiddags. Han havde været i skole, siddet ved sin plads ved vinduet. Det var en grå dag i november. De havde samfundsfag. Normalt elskede Mathias samfundsfag, men i dag havde han svært ved, at følge med. Han kunne ikke koncentrere sig, og var kun fokuseret på en ting. En ting som han så inderligt ønskede at glemme. Mathias havde siddet og kigget fjernt ud af vinduet. Skolegården var tom. Det var lige holdt op med, at regne og solen var begyndt, at titte frem fra skyerne. Midt i gården lå en kæmpe vandpyt. Han vidste at når frikvarteret begyndte, ville alle de små børn løbe ud i deres gummistøvler, og hoppe i vandpytten, så vandet plaskede til alle sider. Mathias vil ønske, han kunne være med. Tænk at gå i 2 klasse, hoppe i vandpytter i den tro at verden var et godt sted, hvor intet ondt kunne sket. Men sådan var det ikke. Mathias gik i 9.klasse, og havde for en uge siden opdaget, hvor fæl og grusom denne verden kunne være.

Da bankede det på døren, og Mathias blev revet ud af sine tanker.

”kom ind” råbte Mogens, deres samfundsfagslærer. Døren gik op, og skoleinspektøren trådte ind.

”må jeg låne Mathias” spurgte han i et venligt tonefald. Mathias rejste sig, og ignorerede sine klassekammeraters spørgende blikke. Han forlod klassen, og gik sammen med inspektøren ned mod kontoret.

Da han trådte ind på kontoret, og så de to betjente, blev han glad, meget glad. Faktisk en meget underlig reaktion - at blive glad, når politiet kommer. Men han vidste hvorfor, de var her, og han glædede sig til, at fortælle dem hvad der var sket. Glædede sig til, at få lettet sit hjerte. Men glæden varede kun få sekunder, da han blev ramt af angst, for det varede ikke længe, før han huskede det. Han huskede, hvad de havde sagt til ham.

”du holder din kæft, ellers bliver det værst for dig selv”. Mathias gik i panik, havde mest at alt bare lyst til, at forlade kontoret.

”vi tager lige dig med på stationen” havde en af betjentene sagt, efter en længere samtale med inspektøren. Mathias nikkede bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...