• She's Not Afraid {1D} +13 •

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Færdig
Nora Lyné er en pige for sig. Med sine 18 år, er hun for længst flyttet hjemmefra, kan 11 forskellige sprog, har flere venner end de fleste har penge på bankbogen, og lever livet fuldt ud. Hun er en pige fyld med glæde. Har dog sine udfordringer.
Foreksempel er hun om dagen, sig selv og er som hun nu end vil.
Om aften er hun noget af en bitch, der fester løs på Londons diskoteker, med den anden halvdel af hendes 'vennekreds'. Dem der ikke kender til den virkelige Nora. Men dog hende der fester igennem, og ender næsten hver gang i en fremmet seng, efter et vildt party.

Hvad sker der, når hun en morgen vågner op, med sorthåret skønhed ved sin side? Og når han ligefrem ikke vil lade hende gå, uden at vide mere omkring den mystiske blondine?
Kan denne store facade Nora har sat op imellem de to liv, pludselig bryde sammen, og ende i kaos? På grund af blot nogle få fejltagelser?
• Der læses på eget ansvar •

179Likes
91Kommentarer
20363Visninger
AA

13. How we figure out her story

Melissa

Jeg var bekymret. Nej, det var for mildt sagt. 
Jeg var rædselsslagene for, hvad der var sket med Nora.

Det at hun og de to drenge have været så længe væk, det var så en ting. En anden ting var så, at Luke, af alle menneske, selvfølgelig også var savnet. Alfredo havde peget på ham, da vi så ham i den anden ende af lokalet, tidligere på aftnen. Hvordan Luke overhoved var blevet en del af gæsterne, var der noget bessart over. Jeg mener: jeg tror ikke engang han var på gæstelisten! Og så dog: han havde både en bordplads, menu og et navneskilt.
Men hvordan han lige var kommet med, og i det hele taget ville, var mig en stor gåde.

Lige meget hvad kunne det ikke være godt.

Alfredo og jeg var klogere på Noras dobbeltliv, end man måske lige skulle gå og tro. Vi havde kendt til det længe, faktisk to måneder efter hele hendes nye fænomen startede. Det var en af Alfredos venner, Tray, der fortalte Alfredo, at han havde set alt for meget til hende på klubberne. Og hun var ikke bare en af dem, der sad og hyggede sig med vennerne en gang i mellem. Hvad Tray havde fortalt Alfredo, gik hun groft til den, og var vidst både set med alt for stærk alkohol og stoffer ved hånden.

Alfredo stolede på Tray, men ikke nok til at tro på det i starten. Så han tog der ned en aften, hvor han fandt hende, Nora – samme sted som Tray havde sagt, hun ville være. Alfredo havde refereret hendes omgangskreds som nogle hæslige personer, kan jeg huske. Faktisk var Alfredo stået over for hende, snakkede til hende, men hun havde været helt væk på et eller andet.

Da ringede han til mig.

Jeg kan tydelig huske den fredag nat, hvor jeg fik et uhyggeligt sent opkald – vi snakker klokken halv tre om natten. Jeg var helt vågen, da jeg hørte det var Alfredo, fordi han satte mit pis i kog. For et var at han ringede på det tidspunkt, men at han ligefrem beskyldte Nora, af alle mennesker i verden, for at gøre sådan noget, fik mig til at skælde ud og smække røret på.

Han ringede selvfølgelig dagen efter. Så klog som Alfredo nu var, vidste han skam godt, man ikke skulle diskutere sådan med mig, når jeg blev overrasket på den måde. Og især heller ikke når det var klokken tre om natten, man besluttede sig for at ringe mig op. Det ville være et bad move, at ligge sig til, at ligge sig ud med mig.

Så er du for resten advaret.

Jeg var som forudsigeligt nok mere medgørlig dagen efter, til trods for jeg var skeptisk. Men alligevel interesserede det mig meget, at Alfredo ringede og sagde det til mig: og lige frem klokken tre om natten. Drengen kender mig efterhånden godt, og der måtte være noget om en vigtig sag, hvis han trodsede mine sovevaner for en besked.

Så jeg endte med at give mig, og rejse til London samme morgen. Min mor fik besked ja, og hun ville kun have ladet mig tage af sted, hvis jeg fortalte, Nora havde bedt mig om det. Så den undskyldning gav jeg hende. Og jeg takkede mig selv for min klogskab i, at fjerne Noras mobilnummer fra hendes telefon, kalender og hendes kontakt bog.
Jeg skulle ikke risikere noget som helst. Det var ikke meningen, at Nora skulle vide noget om min ankomst i London.

For hvis det skete, ville hun forvente jeg kom forbi hende. Og hun ville blive urimeligt skuffet og sur på mig, hvis hun fandt ud af, jeg blev væk.
Til mit hel vidste hun det endnu ikke.

Da jeg kom til London, blev jeg der i mange dage. Jeg så hvad Alfredo havde set, han tog mig nemlig med ned på klubben samme aften, som jeg ankom om morgnen. Det var… hm hvordan er det rigtigt at forklare det?
Jeg havde aldrig oplevet noget så hårdt. Jeg tror aldrig, jeg havde følt sådan et stort smæk, som var givet mentalt og ikke fysiks.

Hun var ustyrlig på dansegulvet. Hun smed med stofferne til alle sidder, og drak de drinks, som andre ville bestille for hende. Hendes stemme var højrystende, og hun var udfordrende så det battede. Hendes flirten blev slynget ud til alle sidder, hvor end der var en attraktiv dreng i sigte. Selv ældre fyre var i blandt. Og hvor hun gned sig op af dem… jeg fik det allerede dårligt ved tanken.

Min bedste veninde var en slut.

Det var, hvad jeg tænkte den aften, hvor Alfredo måtte give mig en drink, og følge mig rystende hjem. På grænsen til gråd. Hvor var det forfærdeligt. Jeg havde det forfærdeligt. Og Alfredo tog det utroligt stærkt for min skyld, men jeg kunne se på ham, han ikke var okay med det. Det var ingen af os. Og da vi kom hjem og sidde, fik en kop te, havde vi den samme konklusion.

Det måtte stoppes: hun måtte stoppes.

Eller i hvert fald: blive tæmmet meget langt ned.

Og vi lage en plan. Vi samlede de information om vores bedsteveninden ”mørke side” i de dage, jeg var der. Jeg var der i hvert fald i to uger. Det virkede nu ikke til at være den rene ferie, det måtte jeg indrømme. Alfredo og jeg havde det udover da også hyggeligt, men ja det var meget afpressende det hele.

Der var også flere gange, hvor jeg blev nød til at blive ude hele dagen, fordi Alfredo blev nød til at ses med Nora. Jeg skrev også meget med hende, ligesom jeg ville, hvis jeg var der hjemme uden bekymringer. Vi opførte os så normalt som det kunne blive, for hun ikke skulle finde noget mistænksomt eller lignende.

Jeg havde min kuffert med tøj osv. med hjem til Alfredo, så det blev tit pakket væk eller taget med. For det meste når jeg tog det med, var det nu også fordi, jeg skulle over og bo hos Harper. Hun havde også fået besked, ja. Det blev hun nød til, fordi vi havde brug for hendes hjælp til, at få Nora tæmmet ned.

Og det lykkes nu ok i sidste ende. Efter et halvt års tid begyndte der er blive vist resultater. Selvfølgelig fortalte Nora os aldrig om hendes dobbeltliv, til trods for jeg til at starte med, regnede med at hun ville bryde ud med det. Men det skete aldrig. Dog havde jeg flere gange fornemmelsen af, den sætning hun ville sige, ville være hendes bekendtgørelse.

Men det var det ikke.

Nora lagde stofferne fra sig på det halve år. Det kunne vi takke en ven ved navn Ashley, der havde møvet sig ind på Nora, og fået hende til at kvitte det. Faktisk var Ashley tit en vi fik informationer igennem. ”Hun er en af vores gode rapportere”, plejede Alfredo og jeg jokede lidt med.

Tiden begyndte pludselig at blive anderledes, og for kort tid siden fik vi et tip om noget meget interessant. Det var en aften, hvor Alfredo og jeg var sammen hos ham, uden Nora vidste det. Jeg mente vidst heller ikke, hun anede, at jeg overhoved var i London.
Jeg havde rejst en masse til London de sidste to år, hvor hun slet ikke anede, jeg var in town. Det var kun Alfredo og Harper, der vidste om mine besøg.

Når, men tilbage til det interessante tip. Vi fik et tip om, hun pludselig havde noget kørende med en berømthed. Og der blev vi ellers gruligt bange, og styrtede hurtigt hen til natklubben, hvor de var anset til at være. Det var vidst nok Ashley, der havde set dem, og givet tippet til os.

Og vi fandt Nora ret hurtigt. Hun sad med shots i hænderne, og lavede hendes berygtede shots konkurrence med en sorthåret fyr. De klingende shots og den stærke væske; jeg husker tydeligt, hvordan det var i bevægelse ved Nora. Jeg var ikke glad for, hun lavede den shots konkurrence, da hun vidst ikke havde gjort det i evigheder, og hun havde mest gjort det i hendes virkelig mørke tid.

Det samme gjaldt med at rå snave med drengene, hun fik rundt om sin lillefinger. Og det med hive dem op af væggen i klubben, og hygge sig rimelig meget. Jeg husker skam godt, hvordan Alfredo og jeg sad i skjul ved et bord, med rynkede næser og vores blikke fastbundet til dem.
Da de begav sig ud i natten, fulgte vi efter dem.

Jeg kunne stadig se for mit indre, hvordan vi forsikrende nikkede diskret til Ashley og nogle af de andre venner, der havde hjulpet os, da vi satte kursen efter dem. Som for at sige vi havde hånden over det. Hvilket vi så ikke havde, fordi de intet gjorde med eller mod hinanden; andet end at praje en taxa og ræse af sted.

Jeg vidste, de ville køre imod hans hjem.

Og han var et kendt ansigt, jeg lige nåede at opfange, da han kiggede op imod himlen.

Zayn Malik fra One Direction: i eje høje person.

Jeg husker, hvordan Alfredo havde stillet sig ved vejkanten, da de var kørt langt ud i mørket. Det var samme sted, hvor de kort forinden havde stået. Han havde fløjtet lavt af dem.

”Woaw, det må vi give hende: det var godt scoret,” sagde han, og lød nu ret imponeret. Det var jeg nu også, det måtte jeg give mig.
Men jeg havde også været skide bekymret, for hvad nu hvis pressen fandt ud af hendes dobbeltliv og misbrug? Det ville ingen af os ønske for Nora at få ud i offentligheden på den måde. Ikke at blive hængt op som en misbruger, i verdenskendte gossip blade, hvor alle ville gispe af hende, og gøre absolut nar af hende.

Vi var taget hjem til Alfredo igen. Han boede trods alt stadig hjemme hos hans mor, der faktisk godt vidste jeg var der, men Alfredo havde på en eller anden måde skudt hende en løgn. Hun måtte have købt den, for hun havde taget lige så godt imod mig, ved hver ankomst jeg meldte, ligesom hun altid havde gjort. Og Alfredo måtte også have sagt noget, for hun sagde intet til Nora om, jeg lige havde været der: det kunne mine sms’er forsikre mig om.

Dagen efter besluttede jeg mig dog for at gøre ankomst for Nora. Dog behøvede jeg ikke at kysse Alfredos hus farvel, da jeg alligevel aldrig boede rigtig hos Nora, når jeg besøgte London. Jeg plejede at booke mig ind på et hotel. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg boede da til tider også hos Nora, men det var ikke så ofte igen.

Utrolig nok begyndte Nora at fortælle mig om Zayn, da vi mødtes. Jeg spillede selvfølgelig overrasket, og var oprigtig interesseret. Det var jo spændene, at min bedsteveninde begyndte at hænge ud med en kendt. Og rent faktisk have haft sex med ham. Det kunne jeg ikke benægte, og det ville jeg heller aldrig, det lå uden for mit område.

Alfredo og jeg var hurtigt begyndt at strege de bekymrede linjer over. For Nora begyndte at se mere og mere til Zayn, og hun gik pludselig heller ikke til fester på klubberne mere. Hendes væremåde var ændret, det kunne mærkes lidt. Men hele hendes humør var steget meget mere, og hun var tit til at finde med det fjollede forelsket smil om læberne.

Da var vi meget sikre på to ting: et, Zayn gjorde hende utrolig glad, to; han kunne rent faktisk redde hende ud af alt shittet, hun havde viklet sig ind i mentalt.

Han var faktisk utrolig god for hende.

Og han holdte af hende. Det kunne jeg tydeligt se på hans ansigt, på den måde de bekymret træk viste sig omkring hans mund og i hans brune øjne.

 

”Okay, her har der i hvert fald været en kamp,” udbrød Liam forfærdet.
Vi var lige nået til gangen, hvor de tætteste toiletter lå, som Nora højest sandsynligvis ville vælge.
Liam gik foran sammen med Alfredo, og jeg gik bag dem ved siden af Zayn. Vi prøvede at kigge forbi dem, men jeg måtte strække min hals mere for at se forbi dem.
Jeg gispede svagt, da jeg så hvordan kommoden over for toiletterne, var fuldstændig skæv, og potteplanten var på gulvet og vasen dertil smadret længere henne.

”Det siger du ikke,” lød det mumlende fra Zayn, der lignede en der var helt rundt på gulvet i ren forvirring. Jeg følte mig selv ligesådan. Hvad var der mon sket? Og hvor var de henne?

”Hey se! Det er kun det ene toiletdør, der er åben,” udbrød Harry pludselig, og nikkede mod den åbne dør.

Jeg låste forvirret mit blik fast til den anden dør. Dens håndtag var vredet opad, og en stol var sat foran, som at låse døren udefra. Og da jeg synes, jeg kunne høre nogen kalde på den anden sidde, meget svagt da dørene her i huset var ekstra lydtætte, løb jeg hurtigt forbi Zayn for at fjerne stolen.

”Arh lad mig nu om det,” lød det fra ham Harry, der tidligere havde spurgt mig om mit navn. Jeg løftede øjenbrynet af ham, og ignorerede hans tilbud. Stolen fjernede jeg, og da håndtaget stadig sad utrolig godt fast, sparkede jeg til den med min stilet. Straks røg den ned og var brugeligt. Døren svang jeg op og trådte ind.

”Åh gud,” mumlede jeg, og fornemmede resten af redningsholdet titte frem i døråbningen. Louis og Niall sad nede på gulvet, med hovederne op ad hinanden. De havde hver en bule ved panden, så jeg kunne forstille mig, Luke havde slået dem ned med et eller andet. Og de var sikkert besvimet og blevet bondefanget af Luke.

”Louis, Niall,” jeg puffede forsigtigt til dem, er i der?”

Deres øjne mødte mine, og de stirrede lettet ind i mine.

”Åh endelig…” udbrød Niall helt træt.

”… kom i,” forsatte Louis, hvor hans ven havde sluppet.

”Kan i selv komme op og stå, eller skal Harry og Zayn give jer en hånd?” spurgte jeg venligt, og tænkte praktisk på min kjole og min ryg. De to drenge kunne alligevel nok trække deres venner op lettere end jeg kunne, og det så de ud til at være klar over, og de trådte til for at hjælpe.

Men de to trætte drenge, blev helt friske og hoppede op på benene selv. Deres øjne lyste, og der var kun bekymring og vrede i blikkene.

”Vi er okay,” forsikrede Niall os hurtigt.

”Men det er Nora ikke, og vi skal finde hende hurtigst som muligt!” forsatte Louis i samme tempo, og vi fik knap og nap tid til at tænke, før de ledte os på vej.

”Hvor ved i fra, hvor vi skal hen?” udbrød Harry forvirret.

Louis så kort på hans ven, før han forsatte lige ud, ned af gangen imod opholdsstuen. Hele hans sikre adfærd gjorde mig forvirret, men dog også sikker på at vi var midt i en seriøs sag.

”Niall og jeg blev slået ud af ham fyren, Luke hedder han vidst. Det hørte jeg Nora kalde ham. Men vi gik ikke helt ud med bevidstheden til ikke at kunne høre, hvad de snakkede om,” forklarede Louis, i alt hast imens vi løb ned af gangen.

”Luke har vidst givet Nora nogle stoffer, som Nora flittigt havde købt af i en overgang, og betalt tilbage i hver en krone,” forsatte Louis.
”Men Luke var vidst uenig med nogle penge, og han savnede hendes vilde påvirket humør. Han plejede vidst… at gøre nogle ting med hende, mildt sagt oversat fra hans mund. Nora gav en kort og fattet beretning om det var fortid, hun var ude af det, og havde noget seriøst forhold, og at hun ikke skyldte Luke en skid og han skulle holde sig væk. Han ville ikke, og hun blev sur, og skreg op meget pludseligt. Luke måtte have taget fat i hende, og han sagde noget om de kunne snakke videre om den sag i opholdsstuen.”

Jeg skar kort tænder af den beretning. Luke havde i overgang solgt Nora stoffer, det vidste Alfredo og jeg skam godt. Men at han havde været sammen med hende seksuelt og misbrugt hende imens hun var skæv? Det havde jeg slet ikke vidst, og et eller andet sted, var jeg måske ikke overrasket over det. Luke fyren så ikke for god ud, og jeg vidste, Nora måtte være i stand til at huske lidt af de ting, han havde gjort imod hende, siden hun kunne sige fra på den måde.

Eller så godt som hun kunne.

Og desuden ville vi have hørt, hvis Nora skyldte nogle penge.

”Hvis han har lagt en hånd på hende igen, så skal jeg nok sørge for-”

”Gem dine aggressioner til vi har fundet ham, Alfredo,” afbrød jeg ham hurtigt, og vidste nu ikke selv, om jeg var i stand til at styre mine. Men jeg blev nød til det, efter som Alfredo tydeligvis var ved at miste besindelsen. Og Zayn ved min side så også ud til at tage mine ord til sig.

Ih det kunne kun ende galt.

”Drej til højre her!” udbrød jeg, og fik hevet Niall med i svinget, da han var ved at dreje mod venstre. Han kiggede foruroligende og forvirret rundt, og med et held løb hans ben stadigvæk. Jeg sørgede for han stadig stod oprejst, og fik i alt hast sluppet hans skjorte og glattet den, hvor min hånd havde hevet fast i ham.

Han smilede stort til mig som tak, og jeg var sikker på, hvis situationen havde været en anden, ville vi stå og grine over episoden.

Men situationen ændrede sig ikke. Og jeg vidste ærligtalt ikke, hvad der kunne møde os i opholdstuen eller om de overhoved var der. Men lige meget hvad: så håbede jeg på, Nora var uskadt, og i det mindste i hele stykker. For med Lukes rygte; så var han ikke en god fyr at ende ud i fedtefadet med.

_________________________________________

A/N: ohhhh sikke noget, sikke noget! 
Der kommer btw to kapitler senere, bare så i ikke tager fejl
af nummertallene af de e-mails i får i indbakken, haha x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...