• She's Not Afraid {1D} +13 •

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Færdig
Nora Lyné er en pige for sig. Med sine 18 år, er hun for længst flyttet hjemmefra, kan 11 forskellige sprog, har flere venner end de fleste har penge på bankbogen, og lever livet fuldt ud. Hun er en pige fyld med glæde. Har dog sine udfordringer.
Foreksempel er hun om dagen, sig selv og er som hun nu end vil.
Om aften er hun noget af en bitch, der fester løs på Londons diskoteker, med den anden halvdel af hendes 'vennekreds'. Dem der ikke kender til den virkelige Nora. Men dog hende der fester igennem, og ender næsten hver gang i en fremmet seng, efter et vildt party.

Hvad sker der, når hun en morgen vågner op, med sorthåret skønhed ved sin side? Og når han ligefrem ikke vil lade hende gå, uden at vide mere omkring den mystiske blondine?
Kan denne store facade Nora har sat op imellem de to liv, pludselig bryde sammen, og ende i kaos? På grund af blot nogle få fejltagelser?
• Der læses på eget ansvar •

179Likes
91Kommentarer
20181Visninger
AA

15. Epilog

Jeg kantede mig ud af elevatoren, og kom hen til den genkendelige dør. Med et træt suk fandt jeg nøglerne i skuldertasken, der i øvrigt var en jeg havde fået i julegave sidste år af Melissa. Den var simpel og i dejlig læder, og sådan en man altid manglede, når man ikke gad de store tasker, men stadig skulle have nogle småting med sig.

Døren var selvfølgelig allerede åben, og jeg sukkede for mig selv. Selvfølgelig var den det. Han havde jo ferie nu, det måtte jeg huske mig selv på.

”Jeg er hjemme, love,” råbte jeg ud igennem lejligheden, da jeg smækkede døren efter mig. Jeg smed nøglerne, jeg nu ellers havde gjort mig besværet med at fiske op ad tasken, ned i nøgleskålen på kommoden. Jeg hang tasken op på en knage, og smed min jakke samme vej. Skoende blev hurtigt sparket af, da det bare var et par Vans.

Der lød et par bump hen af gulvet som fodtrin, og da jeg kiggede op fra mine sko, så jeg Zayn titte frem i døråbningen.

”Hey, darling,” hilste han glad, og kyssede mig kærligt på munden. Jeg kunne ikke stoppet smilet i kysset, og tog ved hans skulder for at holde ham fast, da han skulle til at trække sig.

Da jeg endelig slap taget i Zayn, grinte han rystende på hoved af mig.
Jeg smilte bare fjollet igen.
Vi var blevet kærester en måned efter det med Luke. Og flyttede sammen ind i Zayns lejlighed, da det ny år var startet. Min egen lejlighed var solgt, og jeg havde fået en god sum penge ud af det. Vi var også blevet taget godt imod af offentligheden, hvilket var dejligt.

Faktisk var der sket en masse siden det med Luke. Jeg havde fortalt Melissa, Alfredo og resten af holdet alt om mit dobbeltliv. Det viste sig så, at de allerede godt vidste det, Alfredo, Melissa og Harper. Det havde jeg ikke set komme, og de ting de fortalte de have gjort, for at skabe mig en mulig balance… bare alt det de havde gjort, var utroligt i sig selv. Jeg skulle stadig lige vende mig til tanken om, de havde skygget mig så længe, og faktisk beskyttet mig, hvor jeg troede, jeg bare var heldig.

Alfredo og Melissa var også blevet kærester, hvilket jeg var virkelig glad for. De var så søde samme, og jeg kunne ikke undgå at føle det tilfredse stik, hver gang jeg så dem tæt op af hinanden. De var simpelthen så søde sammen, og jeg elskede at se dem pjatte: det var den mest nuttede ting ever!

Jeg var også blevet tættere med Zayn, og jeg følte virkelig, vi kendte hinanden på godt og ondt nu. Der var efterhånden ikke en ting, vi ikke havde lært om hinanden, og hvis der kom en, var det bare en god overraskelse i sig selv.

Netop fordi jeg var blevet kæreste med Zayn, havde jeg også lært resten af hans bandmedlemmer nærmere at kende. Jeg havde følt mig tæt knyttet til dem den aften, hvor jeg stod med livet til halsen, med Lukes pistol til mit hoved.
Dog kunne jeg nu fastslå, jeg kendte dem ordentligt og meget personligt, da de tit var forbi lejligheden eller var sammen med Zayn: hvilket jeg også var.

Min onkel Matthew var jeg begyndt at se oftere. Især fordi jeg savnede, at have noget ordentlig familie mig nær. Han havde også en søn, Simon, som var de 16 år, jeg også var blevet godt knyttet til. Jeg så dem ofte, da Zayn også boede tæt på dem, men også fordi en togstation lå lige i nærheden af lejligheden, og min onkel boede måske en station fra os.

Jeg havde ikke snakket med min mor. Ikke fordi hun ikke havde ringet, for det havde hun massere af gange. Men pointen i hvorfor jeg ikke havde svaret hende, var vel nok det faktum, at hun først ringede til mig, da første artikel om Zayns og mit faste forhold blev lagt på nettet. Da ville hun mig gerne, fordi så datede jeg en kendt.

Jeg magtede intet af den slags. Jeg have intet til overs for sådan nogle mennesker. Så jeg tror også, hun fandt ud af med tiden, at jeg havde gennemskuret hende, for hendes beskeder og opkald stoppede. Jeg var stoppet med at rende efter hende, træt af at tilfredsstille hende, når hun gad mig. For det var aldrig den anden vej, kun den ene. Og jeg havde især snakket med Niall omkring det, og han havde gjort ligesom jeg, med hans ex bedsteveninde: lagt det bag sig, og i stedet bruge krudt på dem, der faktisk gad en.

Mit dobbeltliv var også fortid. Jeg opsøgte ingen af de mennesker, og de opsøgte ikke mig. Det måtte være historien om Lukes død, der fik dem alle til at vige væk fra mig, men helt ærligt: så havde jeg det fantastisk med det.

Jo mindre besvær med dem: jo bedre var min tilværelse.

Og ja, min tilværelse var blevet meget bedre, det måtte jeg sige. Der var så mange problemer løst omkring mig, og der var så mange ting lettet fra mine skuldrer.

Men alting kan ikke be happy sunshine all the way.

Jeg havde tit mareridt og nogen gange anfald af en slags. Det med at være tæt på at miste livet, og have en pistol ved hoved på den måde: det havde sat sig i mig. Anfaldende var ikke voldsomme, men jeg fik bare tidspunkter, hvor min krop rystede og jeg blev virkelig bange. Det var ved at aftage sig igen, og drømmende var ikke hver nat, som det var til at starte med.
Som sagt var det ved at gå i sig selv, og psykologerne sagde det var normalt efter sådan en oplevelse.

Så ja, der var også lidt negative ting imellem alt det gode og forenet.

”Er du okay?” spurgte Zayn pludseligt, og lagde en hånd på mit lår. Da det gik op for mig jeg havde siddet og stenet ud i luften i et par minutter, forstod jeg hans bekymring.

Jeg smilede og rystede på hoved.

”Jeg har det fint, jeg tænkte bare lidt,” svarede jeg roligt.

Han kiggede lidt på mig, nikkede og løftede armen. Han viftede mig over imod ham.

”Kom her og sid sammen med mig. Der skulle komme en god gyser film på BBC, vil du se den med mig?” spurgte Zayn, og kiggede storsmilende på mig, da jeg var krøbet over til ham. Jeg nikkede hurtigt, og smilede kærligt, da han lagde et tæppe over os. Han kendte mig så godt, tænkte jeg, da han lagde armen omkring mig.

Jeg lagde mit hoved på hans bryst, og lod vores ben vikle sig ind i hinanden, som de havde til vane med at gøre. Varmen fra hans krop fjernede de negative tanker, der var kommet snigende, som et påbegyndende anfald. Jeg lod min knyttede hånd glatte sig ud, og lagde den op under Zayns T-shirt. Hans varme muskler varmede mit indre endnu mere, og jeg lod mig selv slappe helt af.

Zayn lagde sin anden hånd om mit hoved, og kyssede mig i håret, hvorefter han nussede mig blidt ved hårgrænsen.

Mit smil var stort.

Ja, der skulle det gode til at bekæmpe det mørke. Varmen til at bekæmpe kulden. Der skulle være en balance imellem tingene. Mit liv mindede mig lidt om Yin og Yan tegnet. Det gjaldt nok for alles liv. Der skulle findes balance. En ordentlig en.

Og den jeg førhen havde troet var min, var nu forsvundet.

Men jeg havde til gengæld fået en med en bedre balance imellem tingene.

 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...