• She's Not Afraid {1D} +13 •

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Færdig
Nora Lyné er en pige for sig. Med sine 18 år, er hun for længst flyttet hjemmefra, kan 11 forskellige sprog, har flere venner end de fleste har penge på bankbogen, og lever livet fuldt ud. Hun er en pige fyld med glæde. Har dog sine udfordringer.
Foreksempel er hun om dagen, sig selv og er som hun nu end vil.
Om aften er hun noget af en bitch, der fester løs på Londons diskoteker, med den anden halvdel af hendes 'vennekreds'. Dem der ikke kender til den virkelige Nora. Men dog hende der fester igennem, og ender næsten hver gang i en fremmet seng, efter et vildt party.

Hvad sker der, når hun en morgen vågner op, med sorthåret skønhed ved sin side? Og når han ligefrem ikke vil lade hende gå, uden at vide mere omkring den mystiske blondine?
Kan denne store facade Nora har sat op imellem de to liv, pludselig bryde sammen, og ende i kaos? På grund af blot nogle få fejltagelser?
• Der læses på eget ansvar •

179Likes
91Kommentarer
20340Visninger
AA

7. A day at job – I’m getting enough

Efter jeg havde givet min mobilnummer væk til Zayn, havde vi skrevet en del sammen. Drengen var overraskende sød og kærlig ved mig, trods vores kendskab til hinanden ikke havde været længere end blot en uge. Og på den uge havde jeg hurtigt opfattet, at Zayn var lidt af en bad boy – med et stort hjerte. Egentlig gjorde det mig intet, det at han var lidt bad boy, da jeg godt kunne lide lidt fest og farver. Og nej, det ikke var ikke mit fest jeg der snakkede, men mit rigtige jeg.

Jeg havde altid elsket noget udfordrende, festligt og lidt farligt – eller hvad jeg ellers skal beskrive det med.

I så fald; jeg følte mig tættere på Zayn, end jeg havde gjort før. Hvilket vel var et fremskridt. Melissa havde på en eller anden måde fået en forklaring, som førte til min one night stand med Zayn. Det lød ikke til at undrede hende spor, eller gjorde hende noget. Ved nærmere efter tanke ville hun have store detaljer, og så snart hun fik navnet på, hvem det var, blev der lavet research. For at være helt ærlig over for jer, var jeg ikke just med på ideen. Jeg følte det ret så stalker agtigt, at jeg sad og søgte på Zayn – endda på Google!

Blot fordi ham og hans bedste venner var et kendt boybandt.

Som en sjældenhed i sig selv havde jeg stået fuldstændig pinlig berørt, med røde kinder, blot over Melissas gerning. Og hvor mærkeligt lyder dét ikke lige? Især når det var mig?

”Zayn Malik er en ud af de fem hotte fra det engelske boyband One Direction. Han er halv pakistaner og kvart irer,” havde det remsende lydt fra Melissa, der ikke kunne lade hver med, at overdrive med en britisk accent.

Oh god, tænkte jeg bare!

”Melissa stop dig selv-”

”Han er knap så åben om hans kærlighedsliv, og har noget af en charme,” havde hun afbrudt mig, og forsat med et glimt i øjet.

Da sætningen var sagt, gled hendes brune øjne fra computeren og direkte hen på mig. Øjenbrynet var hævet, og det frække smil på læberne fortalte mig tydeligt, hvad der ville komme om lidt. Melissa og jeg mindede ufattelig meget om hinanden på så mange punkter. Her iblandt: den lidt perverse del, hvor vi begge elskede at drille hinanden når vi fandt en fyr.

Ikke fordi Zayn var min nye fyr!

Overhoved ikke..!

”Hold da op, han lyder da som noget af en frækkert!” bekendtgjorde Melissa halv slesk, helt som jeg havde forudset.

Jeg havde givet hende et noget så irriteret blik, som havde medført en sjov latter. Efterfølgende havde Melissa selvfølgelig fået mig ud i, at ringe Zayn for at aftale en mulig dag, vi kunne tilbringe sammen. Jeg havde aldrig været den generte type. Eller haft nået imod det var mig, der inviteret drengen ud; og ikke drengen selv.

I bund og grund endte man i det samme, hvis han sagde ja.

Så jeg var heller ikke stammende eller idiotisk, da jeg ringede Zayn op. Min selvtillid var i top, men maven havde det underligt. Eller måske mere hjernen eller hjertet, da jeg ikke rigtig kunne finde hoved og hale i, hvor dette skulle ende. Med Zayn. Han kunne ikke blive pladseret ordentligt i mit liv, da han både var en del af natte og dag livet. Personligt ønskede jeg ham mest i dag livet, men jeg havde trods alt mødt ham i nattelivet. Havde haft noget af en one night stand med ham, hvilket selvfølgelig hørte med i pakken, som det natteliv jeg ejede.

Men pludselig var han også en del af dag livet, da jeg kvajede mig – på det groveste. Og jeg havde ingen anelse omkring, hvordan jeg skulle fikse det hele.

Zayn synes mere at skulle være i dag livet, men blev fundet i nattelivet. Han havde alt for store mistanker omkring mig, det havde jeg set et par gange i hans øjne. Drengen var heller ikke dum – Faktisk vidste han mere omkring mig, end Melissa og Alfredo gjorde.

Så alt i alt var jeg i knibe, det kan i vel godt høre..

Opkaldet havde Zayn besvaret med noget af en stemme, der afslørede alt glæden pga. blot dette ene opkald.

”Hey Zayn. Jeg tænkte om du skulle noget en af de følgende dage?” havde jeg svaret.

”Åh hej Nora, godt du ringede! Jeg tænkte netop på dig. Jeg skal intet torsdag, så skal vi ikke finde ud af noget dér?” lød det forslående fra Zayn, der helt klart mente hvert et ord.

Han havde tænkt på mig.

Aww… hvor cute!

Jeg havde bekendtgjort min frihed til at lave noget, og der blev aftalt tid og sted. Aftalen lød sådan at vi skulle mødes hos Zayn, efter som han ikke just var begejstret for noget stort med paparazzier. Ligeglad omkring det hele havde jeg blot sagt god for den, da Melissa havde stået og grænset mig med blikket.

”Så ses vi!”

Melissa havde direkte hvinet højt, da opkaldet var afsluttet, og svunget sig om halsen på mig. Jeg havde ingen tvivl omkring, hvem der glædede sig mest til dette. For hurtigt havde jeg kunnet pege fingre af Melissa, da hun helt klart havde været den rette kandidat. På en eller anden måde formåede hun altid, at kunne glæde sig utrolig meget på mine vegne…

Men i så fald havde den dag været mandag, og det var onsdag morgen, da jeg mødte op inde på Oxford Street. Jobbet kaldte og efter som jeg havde forsømt arbejdet den dag, hvor jeg var ved Zayn, havde jeg påtaget mig ansvaret for butikken - helt ind til halv seks om aften. Og nu skal jeg lige nå at fortælle på vejen, at jeg vandrede afsted ved tolv tiden – det skulle nok blive en laaaang dag.

Med en dejlig varm termokande med the i hånden, vandrede jeg rundt om hjørnet, og kiggede som sædvanlig ind af de to gange mega butikker. På min gang hen til mit arbejde, skulle jeg passere Forever 21 og H&M. Jeg endte altid med at komme to minutter for sent, da mit blik lige skulle grænse alt i vinduerne. Men altså, jeg nåede helt skinnet hen til butikken, uden at bruge for mange minutter af mit forvirrende liv på de vinduer. The Body Shop’s velkendte skilt var like always pladseret over indgangen, jeg hurtigt benyttede mig af.

Ja, jeg arbejdede i The Body Shop. Og jeg måtte nu indrømme det var et dejligt sted. Især fordi jeg fik gratis produkter… Og hvem elsker ikke gratis ting? Ikke noget med at være Rasmus Modsat, og række hånden op, for så ville mit franske temperament ryge frem – selvom jeg ikke var franskmand… Anyways, det skulle tages som en trussel!

”Godt at se dig i dag, Nora,” lød det hilsende bag disken, fra min noget så venlige chef – Sophie. Hendes bemærkning omkring min ankomst var vel nok pga. jeg til tider, ellers bare kom når jeg synes det skulle være. Og grunden til jeg ikke fik en fyreseddel var nok fordi, min mor var gode veninder med Sophie. Hvilket kom til fordel for mig. Det dobbeltmoralske var måske blot, at min mor rent faktisk ikke brød sige om Sophie, men nærmest kun sås med hende, så jeg kunne beholde mit job.

Hold da op jeg indså lige, hvor langt min mor ville gå, blot for at holde mit liv kørende. Og det var nok fra hende jeg havde lært, det med at holde facaderne oppe for folk, jeg ikke synes at bryde mig om.

I ved – æblet falder ikke langt fra stammen.

”Skal du noget bestemt i dag, eller..?” spurgte jeg smilende, og lod mig trykkes blindt ind imod Sophie, da hun gav mig en let omfavnelse.

Det kunne godt være min mor hadede Sophie, men jeg kunne ikke lade hver med at synes, hun nok var et at de rareste mennesker på jorden. Fredelig, venlig og noget så sød. Hendes udseende fejede med det samme alle onde tanker omkring hende væk, for der var ikke en bebrejdelse, man kunne tilføje hende på den led. Sød, rar og smuk – sådan så Sophie ud.

Hold da op med, der blev vidst brugt mange ”s” ord.

”Ja, jeg skal nord på og hente min datter på kostskolen. Hun skal ind til tjek på hospitalet,” fortalte Sophie roligt, og tog det hele ret afslappet.

Måske skulle jeg kort fortælle hendes datter ved navn Helena, tidligere havde været ude for et biluheld, der havde gjort hendes ben var brækket. Det skulle derfor til tjek et par gange om måneden, hvilket forvoldte et par køreture, efter som hun gik på kostskole i Harrogate. Op i det nordlige England. Hun var kun 14 år og havde allerede været for mange gange på hospitalet…

”Jeg håber det går godt,” lykkeønskede jeg, imens Sophie tog hendes overjakke på. Hun nikkede bekræftende, og svang hendes mørkerøde hår over skulderne. Hendes smil nåede ikke hele vejen op til de grønne øjne, men jeg kunne ikke forvente andet.

”Der har ikke været så mange i dag, indtil videre, og Jessica skulle komme om en halvanden times tid.”

Jeg nikkede og noterede det ind i hjernen, før jeg ellers lod Sophie gå ud af døren, med et på gensyn med sig. Tilbage var jeg i den duftende butik, der nærmest overførte glæden fra duften til mig. Mit smil var stort, virkelig stort. Især da jeg kom i tanke om, jeg skulle være sammen med Zayn dagen efter.

Selvom det var mange timer at stå i en butik, vidste jeg, det nok skulle gå. Så længe Jessica kom, så var det også muligt at vandre rundt ude på gaden imellem de alverdens butikker. Det var ikke så slemt endda at arbejde i centrummet af landet, og jeg kunne nærmest ikke leve med forestillingen omkring mig på bøhlandet.

Det ville slet ikke kunne fungere.

Overhoved ikke.

Det gik bare ikke at feste imellem kørende, grisende og de mange halmbalder. Jeg havde boet på landet et par gange i andre lande, men der var jeg heller ikke som nu. Mit natteliv og jeg fandtes slet ikke. Det blev først dannet da jeg kom til England, hvilket egentlig var et godt stykke tid siden. Over to år. Og kom ikke og fortæl mig hvor lang tid det var, at have sådan noget kørende, for jeg vidste det godt. Ikke mindst var min overraskelse over tidsrummet ufatteligt stort.

Hvem skulle have forventet, jeg ville holde ved det i lang tid?

Tiden gik op og ned. Imens jeg hyggede mig og havde det sjovt med Jessica, gik den hurtig, men så når vi kedede os, gik den urimelig langsomt. Det var vel bare typisk. Jessica var en sød og neutral pige, men heller ikke kunne sætte så meget på. Eller faktisk var der en ting der irriterede mig; hendes grin. Det skar simpelthen i ørene som fanden selv, og havde den mest pigede klang nogensinde. Utrolig lys og hvis man ikke kendte hende, ville man tro den var falskt.

Uf..

Det lyder ikke rart vel?

Nej, jeg fik også helt gåsehud af at tænke på det.

I så fald gjorde det hende ikke mindre sød, men jeg havde bare brug for pusterum fra hende. For hun var den type der grinte hele tiden! Og det at hendes grin var, som det nu end var, kunne hun selvfølgelig ikke gøre noget ved, men jeg valgte bare selv, at tage hensyn til min hørelse. Derfor smuttede jeg ind i butikken to gange længere henne, og valgte at gå på udgik efter en ny sweater.

Til samlingen der hjemme der aldrig kunne blive for stor. En ny stor og varm sweater kunne altid bruges. Og Forever 21 var en butik, der helt sikkert var værd at beglukke efter endnu et eksemplar.

Hvilket jeg gjorde. Og larmen af tøser der fniste, snakkede og grinte fyldte de tre etager, den ellers så berømte butik ejede på Oxford Street. Se det for jer; tre etager fyldt op med tøj, sko, smykker og tasker. Himlen for en masse piger. Inklusiv mig selv.

Efter at have overstået hele arbejdsdagen, og jeg atter låste døren op til min lejlighed klokken syv, åndede jeg nærmest lettet op. På vejen hjem havde jeg købt noget Thai mad, som trygt lå ned i en pap indpakning. Stilheden var enorm behagelig. Det skyldtes nok den travle dag jeg havde brugt på, at høre på de mange nysgerrige eller uerfarende kunder, der ikke anede noget om deres hudtyper.

Det kunne hurtigt blive anstrengende, når man skulle stå og give den helt store forklaring - hver eneste ene gang. Irritationen blev ikke mindre, når Jessica altid formåede at lave noget, når nogen skulle have forklaringen. Derfor lå arbejdet på mine skuldre.

Oven i hatten måtte jeg indrømme hun var snu, Jessica.

Smart anlagt – over for sit eget behov.

Ikke mit…

”Chill time,” mumlede jeg træt, da jeg ellers smed mig på den dejligste hjørnesofa, der blødt tog imod mig. Mit tøj havde jeg skiftet til nattøj, hvilket blot bestod af et par ternet natbukser, og en enkelt sort top. Hykkesokker var enorm effektive, især når kulden var ved at komme uden for.

Og med fjernsynet tændt, fødderne oppe i sofaen og Thai maden foran mig, spiste jeg. Så latterlig jeg var, følte jeg mig medlem af en tøsefilm, der lige var kommet hjem fra jobbet i modeverden – hvilket jeg måske ikke liiiige var. Nærmere creme verden, men det tæller ikke.

I fjernsynet kørte rent faktisk en serie ved navn Jane By Design, som var om mode. Men også dobbeltliv. Hovedpersonen Jane havde på et karriere job i modeverden, men også et helt normalt skole liv med eksame og afgangsprøver. Personligt elskede jeg højt serien, men til tider måtte jeg skrue lidt ned og trække vejret tungt. Selve serien og handlingen med dobbeltlivet, løgne og falsk personligheder, gjorde mig trist til mode. For det mindede mig alt for meget om mit eget liv.

En kuldegysning gjorde så mine hår rejste sig let, hen over de bare arme, jeg havde blottet. Jeg vidste selvfølgelig godt, hvor vidt det var min egen fejl det med dette dobbeltlivet. Og før Zayn pludselig besluttede sig at komme ind i midten af det hele, havde jeg det rent faktisk fint med det hele. Alt kørte som smurt. Intet var hidtil gået i vasken for mig. Heldigvis.

Dog: nu hvor Zayn havde meldt sin ankomst, med noget af et brag efter sigende opfattelse, kunne jeg ikke finde den pointe, jeg før havde ejet omkring, hvor vidt dette var rigtigt. For før synes jeg det var en genial levemåde, man sagtens kunne håndtere ordentligt. Men pludselig kunne jeg ikke se grunden til, hvorfor nattelivet overhoved var skabt. Jeg kunne lige så godt feste en gang imellem med mine rigtige venner. Melissa var blot et bevis ud af tyve, der fortalte, hvor gode de andre også var.

Mit suk blev efterfulgt et en forvildet hånd, der kørte igennem mit hår. Alt lød jo så fandens nemt og ih så dejligt. Selvom det var det ikke direkte muligt for mig, at kunne lave det hele om. Ikke i det sted jeg sad i. Min verden skulle først regnes ordentligt ud, før jeg overhoved kunne begyndte på en ordentlig frisk.

Og med det sagt var det en anden måde, at skylde skylden over på noget andet end mig selv. Jeg havde godt nok altid haft selvtilliden i top, frie mulige kræfter til at gå selvstændigt til mode, men for at lade det blive imellem os; stank jeg til dette, når det kom til dette emne. Starte på en frisk.

Jeg havde alt for mange gange startet på en frisk, men det var blot da jeg flyttede fra sted til sted. Denne gang handlede det om liv, personlighed og omgangskredser. Ikke arbejde og nye byer. For jeg ville ikke flytte fra England, bare så jeg kunne få det hele glattet ud. Det ville for mig være som, at løbe fra problemerne – uden helt at vide hvor stort de var anlagt.

Desuden havde jeg endelig fundet mig ordentlig til rette, og elskede England lige så meget, som jeg elskede the. Og det sagde en del, for jeg var et the menneske. Jeg kunne selvfølgelig godt drikke en lille kop kaffe, når det nu end skulle være, men når alt kom til alt, var jeg nu altså et the menneske. For at give en lille hemmelighed til jer alle, havde jeg et mad-skab, der normalt havde en hel hylde – Kun med min ynglings the.

Der efter nye informationer af… en af drengene, også var Zayn’s.

Og det var selvfølgelig kun derfor, jeg gad ham. Pga. hans dejlige smag for the.

It’s all about the tea.

Åh gud nej.

Mine seriøse, og deprimerende, tanker stoppede efter tanken om the og Zayn, hvilket tilfredsstillede mig med at kunne spise den sidste del mad, der nu end var tilbage. Thai mad var nået så udsøgt, især i England, da der lå enormt mange restauranter – Med Thai mad som en enestående ting på menuerne. På disse elsket restauranter var det selvfølgelig ægte thaier, der formåede at lave maden, hvilket jeg elskede.

Jeg glippede træt med øjne, inden jeg gabte højt, imens min finger formåede at slukke det underholdene fjernsyn. Serien om Jane var alligevel slut, min mad var spist, og hele min krop klagede. Alt i alt kunne jeg lige så godt ligge mig til at sove, og gøre mig helt frisk til morgendagen, hvor Zayn fik æren af at have mig til selskab. En hel dag med mig.

Uf…

Jeg håbede virkelig var han vidste, hvilken weirdo han havde inviteret hjem til sig.

Og hvad fanden han gik med til.

– Ellers ville han blive utrolig overrasket.

____________________________________________________________________________

 

Aye loves!

Jeg ved kapitlet ikke er så spændene, men ville lige fokusere på, hvor forvirret Nora er. Og hvor svært hun egentlig har det med, at skulle forholde sig ordentlig til det hele.

Anyways; undskyld til jer alle, pga. at ventetiden har været længere end forventet. Der er en masse fortiden, hvilket begrunder den minimale tid. Sorry! Især da jeg har lovet nogen af jer, at der ville have været mere allerede i sidste uge…

Håber i kan lide historien! Hvad mon der sker på Zayn og Noras 'date'? Gør Zayn Nora endnu mere usikker på det hele, eller blive det hele som i den syvende himmel?

Til sidst vil jeg lige tilføje, der måske ikke kommer så meget her på det sidste, da jeg måske vil udgive en jule novelle. Og jeg arbejder en del på kapitlerne;)

Så hold øjne åbne!

Btw tillykke til Claire som har fødselsdag i dag!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...