uret

pigen maria sidder alen der hjemme og venter på at hendes onkel kommer hjem. dagen efter, hvor onklen stadig ikkeer dukket op, bliver maria bortført og sat ud på en virkelig krævende prøve

0Likes
0Kommentarer
304Visninger
AA

4. vildmarken

der gik noget tid før det gik op for mig at før det gik op for mig at vi havde skiftet destination. fra der hvor jeg fik taget bindet af til der hvor vi var nu. vi var kommet udenfor i det fri men dette her sted lignede ikke et hvilket som helt andet sted der var ude i det fri. det lignede mere et sted hvor man havde været op og slås hele den sidste måned. jeg gav den ene mand et blik, som skulles forstås som hvor er vi?. manden svarede ikke. det gik op for mig at jeg sad ned i en stol og mine hænder var bundet på ryggen af mig. den anden mand, som jeg ikke lavede øjne til, var gået hen til mig for at binde det reb jeg havde om mine hænder op. manden, jeg havde lavet øjen til, gik hen til en busk og fandt en kæmpe stor rygsæk frem. han lage den foran mig. i mens han havde hentet rygsækken var den anden mand blevet færdig med at binde rebet og jeg kunne nu bruge mine hænder frit. mændene vente sig og begyndte at gå.
"hov, hvor tro i lige i skal hen?" jeg så hen mod dem. de gik ind bag nogle buske. jeg rejste mig og prøvede at tage et skridt, men jeg faldt til jorden. de havde bundte mine fødder sammen og jeg måtte sætte mig til at binde rebet op.
det tog noget tid, men til sidst lykkedes det for mig at få løsnet rebet. jeg lage rebet sammen og lage det ned i rygsækken. jeg hurtigt at i rygsækken lå der en masse ting og nogle forsyninger. dette måtte betyde at jeg måske skulle være ude i skoven i nogle dage. jeg lukkede rygsækken og rejste mig. jeg begyndte at gå i den retning jeg havde set mændene gå. jeg ville have fat i dem for at de skulle vise og fortælle mig hvor min onkel var. jeg gik ind i mellem buskene lige som jeg havde set mændene gøre. de var ikke bag busken så jeg besluttede mig til at gå lige ud. det gik hurtigt op for mig at hvis jeg gik hele vejen efter mændene ville jeg aldrig støde ind i dem, så jeg begyndte at løbe i stedet for.

jeg havde løbet i flere timer og jeg var stadig ikke støt på de to mænd. de måtte jo være et eller andet sted her uden. det kunne jo ikke bare lade sig gøre at de bar sådan forsvandt. jeg kom til en lysning. jeg så op mod himlen. solen var på vej ned og det var begyndt at blive koldt og mørkt. jeg tog tasken af ryggen og tog en sove pose frem. jeg rejste mig og begyndte at gå et lille stykke hen mod et træ, hvor jeg klatrrede op for at ligge min taske fra mig. den skulle ingen dyr gå i og spise al' den mad der lå i. jeg kravlede ned igen og begynde at gå ind i skoven for at finde noget brænde. det var ikke ret svært at finde brænde der var egnet til at tænde bål med.
da jeg kom tilbage til lysningen begyndte jeg at lave et sted hvor jeg kunne have et bål. jeg klatrede op til rygsækken, med soveposen. jeg lage soveposen ved siden af mig selv og åbnede så rygsækken for at se om der var noget man kunne tænde bål med. jeg fandt en pakke tændstikker og klatrede ned fra træet.
da jeg var kommet ned fra træet lage jeg noget af brændet på den lille plads jeg havde lavet til at lave bål på. jeg lage nogle tørre blade ind i den lille stak brænde jeg skulle bruge til at tænde op. jeg tog tændstiksæsken frem og stør en tændstik. tændstikken begyndte at brænde i den ene ende og jeg lage den derfor ind i bålet, ved nogle blade. der kom hurtigt gang i bladene, som satte gang i nogle af grenene der lå oven på bladene. jeg satte mig stille ved siden af bålet der blev både varmer og stør hele tiden. jeg rejste mig og gik hen til træet med rygsækken i. jeg begyndte t klatre op og da jeg kom op til rygsækken sad jeg bare og kiggede på bålet. jeg fandt noget frem man kunne lave mad på. jeg klatrede ned fra træet med noget mad og noget man kunne lave maden på. jeg gik hen til bålet og lage en pand man kunne lave mad på. jeg begyndte at lave maden på panden.
det tog ca. 5 minutter at lave mad. dagens ret pølser lavet over bål. det var rat at få noget mad efter alt det der var sket.jeg fandt min mobil frem. den lå heldigvis stadig i min lomme.jeg skrev en sms til min veninde. "hej! jeg kommer ikke i skole imorgen" skrev jeg til hende og smilede kort. der var heldigvis masse af strøm på mobilen. jeg lage mobilen tilbage i min lomme. jeg nød mine pølser og tænkt ikke over noget andet. da jeg var færdig med mine pølser begyndte jeg at pakke tingene sammen og slukke bålet. jeg tog tingene og klatrede op i træet. jeg lage tingende tilbage i tasken og begyndte at soveposen ud. jeg fandt en gren hvor man kunne ligge på. jeg tog soveposen og lage mig ned i den. jeg lage mig på grene og begyndte hurtigt at sove.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...