uret

pigen maria sidder alen der hjemme og venter på at hendes onkel kommer hjem. dagen efter, hvor onklen stadig ikkeer dukket op, bliver maria bortført og sat ud på en virkelig krævende prøve

0Likes
0Kommentarer
297Visninger
AA

1. alene hjemme

de sad alene i deres egen dagligstue. ja, det gjorde de alle sammen store som små. det eneste de ikke tænkte på var alt det onde der kunne ske omkring ørene på dem. de er alle sammen så rolige sådan en fredag aften. alle sammen.
jeg så op mod uret "20:30" sagde jeg for mig selv og gav et lille stønd fra mig. jeg tog fjernbetjeningen og tændte for TV'et.
"godaften! idag kan jeg fortælle jer om alle de mord det der er sket fornyligt og så kan jeg også fortælle jer lidt om lars Anders Petersen. og det kan du alt sammen høre om i nyhederne klokken 22:00" sagde det damen i TV'et. jeg slukkede for TV'et.
jeg rejste mig og gik lidt rundt. jeg gik ud i køkkenet.
der var mørkt i køkkenet. jeg så mig lidt omkring i mørket før jeg tryggede på kontakten. jeg tog to tallerkner, to glas, to knive og to gaflerfrem. jeg gik ud af køkkenet med tingene uden at slukke for lyset på kontakten. jeg gik ud i det hvide køkkenet og satte mig på køkkenbordet. jeg rykkede hen mod vinduet og så ud i mørket.
"han burde været kommet hjem nu" sagde jeg for mig selv.

jeg så hen mod uret igen "22:00" sagde jeg. jeg tog og tænde for TV'et igen.
"godaften danmark! for første gang idag har vi fået noget mere at vide om de mange mord. det viser sig at det mere end en person der har været med til at dræbe masser af folk.
"sagde damen og tog en dyb indånding.
"jeg kan også fortælle dig lidt mere om manden Lars anders petersen. der stod bag hændelse på møn." sagde damen og jeg gav et stønd fra mig. jeg tog endnu en gang fjernbetjeningen og slukkede TV'et. jeg tog telefonen og tryggede nummeret til min moster.
"hallo" sagde en bekendt stemme i telefon.
"hej! det er mig maria" sagde jeg til damen i telefonen.
"åhhh, hej Maria. hvad er der?" sagde stemmen spøgerende.
"jeg ville bare høre om du havde hørt fra onkel?" svarede jeg.
"det har jeg desværre ikke." svarede min moster, der eje den kendkendelige dame stemme i røret.
"nårh ok" svarede jeg trist.
"hvorfor vil du gerne vide det.... er han ikke kommet hjem?" spurgte hun.
"nej, desværre" svarede jeg
"ok. men vent et par minutter mere" sagde hun
"ok. farvel" sagde jeg
"farvel" sagde hun. jeg lage på og satte telefonen tilbage på sin plads.

jeg vågnede.
"hmmm.... hvad er klokken?" spurgte jeg ud i rummet som om der var andre i rummet. ingen svarede. jeg satte mig op i den afblegede sofa. jeg gned mig i øjne og så hen mod uret. "23:00" sagde jeg stille og gned mig endnu en gang i øjne før jeg rejste mig. jeg gik lidt rundt i stuen. men jeg kunne ikke se nogen. jeg gik ud i køkkenet, hvor lyset stadig var tændt. jeg gik helt hen til vindduet. hans bil var der ikke så dette måtte betyde at han ikke var kommet hjem. jeg lavede mig noget mad.
da jeg havde spist min mad gik jeg hen til sofaen. jeg satte mig i sofaen og tog et tæppe. jeg tog fjernbetjeningen og tændte forTV'et. jeg kiggede lidt på TV'et, men jeg begyndte hurtigt at dvale.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...