The killer *one shot*

Hey! det her var en skole opgave, men ville lige se hvad i synes om den :) læg gerne ris og ros

1Likes
0Kommentarer
548Visninger

1. the killer

”er du der? Hallo? Kan du høre mig? Er du okay” ordene trængte, stille, igennem min øregang. Men stemmen kunne jeg ikke genkende.. hvem var jeg egentlig? Og hvorfor kunne jeg ikke huske noget? Hvad var der sket? Jeg åbnede stille øjnene, og kiggede ind i nogle dybe grønne øjne. ”Er du okay?” jeg kiggede forvirret på personen. ”hvem er du?” spurgte jeg stille, og usikkert. ”Kan du ikke huske mig?” jeg kiggede lidt nærmere på ham. ”vi så hinanden så sent som i går” han kiggede, på mig med et uroligt blik. ”Undskyld, men jeg tror du forveksler mig med en anden” han kiggede såret på mig. ”Kan du slet ikke huske mig?” han kiggede på mig, med de dybe grønne øjne, og en følelse, jeg genkendte kom frem. Jeg vidste jo godt hvem han var. Eller gjorde jeg? ”det er mig, Trevor” sagde han imens man kunne høre ambulancen køre forbi os. Jeg begyndte langsomt at huske.. men i det jeg begyndte at få et billede, blev jeg hævdet væk, og trukket ind i ambulancen. ”Kan du huske hvad der er sket?” spurgte en dame. Jeg tænkte på de grønne øjne igen. Og billedet kom frem igen. Men det var underligt, jeg kunne se et billede af en kalender, med ham på. Kalderen endte på en bestemt dag en søndag. ”Undskyld, men hvilken dag er det i dag?” spurgte jeg fortvivlet damen. ”det er mandag. Hvorfor? Hvad kan du huske?” spurgte hun igen. Kalenderen, begyndte at bevæge sig tilbage, og landede på en onsdag. Hurtigt kom minderne frem. Mindet af ham og mig, et glansbillede. Men lige i det, at det skiftede, afbrød hun mig. ”Er du genert min pige?” spurgte hun. Men hendes ansigt var ikke som før. Det havde ændret sig. Og stemmen var heller ikke den samme. Den mindede om min oldemors. ”Undskyld, hvad sagde du?” spurgte jeg, da det hele blev normalt igen. ”er du meget genert?” spurgte hun igen. Jeg kiggede på hende, forvirret. Genert? Hvor havde jeg hørt det før? ”Undskyld, men hvor har jeg hørt det før?” hun kiggede undrende på mig. ”Ven, hvad er det sidste du kan huske?” spurgte hun som om, hun altid havde kendt mig. ”Hans grønne øjne.. Nej vent! Han kommer efter mig! Han løber efter mig! Vil du ikke nok hjælpe mig?!” spurgte jeg fortvivlet. Han kom tættere og tættere på mig. ”Hvem? Hvem er efter dig?” spurgte hun. Jeg lukkede øjnene sammen, og prøvede at huske. ”Trevor” fik jeg stammet ud. Jeg lukkede øjnene i, og alt blev sort. ”Nej! Du bliver nød til at holde dig i live” alle lyde gik mere, og mere i sig selv, imens jeg begyndte at slappe mere og mere af. Det sidste der kom på min nethinde, var billedet af hans øjne. Imens alt det dårlige om ham der blev mere og mere utydeligt, og forsvandt med lydene. Jeg kiggede op, i hans blod røde øjne. Jeg vidste han ville gøre mig fortræd, men det så ud til at være lige meget nu. For bare fem måneder siden, ville jeg sikkert være rædselsslagen. Men nu når vi havde gjort det samme, var det lige meget. Måske kunne vi endelig være sammen..

Jeg kiggede på ham, blodet løb ned af hans mundvig. Jeg tog pigen, og stak kniven i hendes brystkasse, imens alt liv forsvandt ud af hende. Jeg hæv kniven op, og skar hendes hals op, imens han, samlede blodet i en pose. Jeg var lige som ham nu. ”Cam! Cam, er du okay?! Cam vågn op!” Jeg åbnede øjnene, og følte en hovedpine komme. Hvad var der sket? Jeg kiggede på den person der var på mit værelse ”Trevor! Hvad laver du her?” jeg kiggede på ham, med at forvirrende blik. Han kom tættere og tættere på mig, og minderene fra gårsdagen kom frem. Han havde prøvet at dræbe mig, men hvorfor lever jeg så? Jeg fik en underlig tørst, en tørst som ikke vand kunne slukke. En tørst efter.. blod. ”du har gjort det her mod mig!” råbte jeg. Han kom tættere og tættere på. ”Men for hvad? Hvorfor dræbte du mig ikke?” spurgte jeg hårdt. Han blev ved med at komme imod mig. Han tog mit sorte hår væk fra øjnene. I det hans hånd ramte mig, var der noget koldt der løb ned af ryggen på mig. Han var for i umenneskelig. Hans øjne borede sig ind i mine, med et blik så dybt at man kunne drukne.. Han vidste jeg var bange. Bange for hvad jeg var, og om jeg kunne styre mig selv. ”Hvad er jeg?” ”Du er en dræber” Hvad er en dræber? Og hvorfor var jeg en? Jeg kunne mærke hans blik på mig. Han tog min hånd, og hæv mig ud af huset. Vi begyndte at løbe mod byen. Det gik unaturligt hurtigt. Da vi nåede der hen, gik ind i en bar. ”vælg dit bytte” Jeg kiggede rundt i baren. Mit blik faldt på en dreng. Jeg gik i mod ham, imens jeg fangede hans blik. Jeg tog fat i hans arm og hæv ham ud af baren. Da vi var henne ved en gyde, tog jeg kniven og stak den ind i brystet på ham. Jeg tog hans blod i posen, og løb vær imens sirenerne kom tættere og tættere på mig. Jeg løb imod skoven, for at gemme mig, og igen blev alt sort. ”Hvorfor kan du ikke lade mig være i fred?” spurgte jeg ham. Hvorfor blev han ved med at hjemsøge mig? Jeg vågnede ved lyden af et skrig. Hvorfor også nu? Hvorfor kunne jeg ikke bare være normal igen? Jeg gik mod køkkenet, for at få noget at spise. Men det var som om jeg ikke var sulten efter mad, men noget andet. Jeg fulgte mit instinkt, og gik mod byen. Det var tideligt så der var ikke mange, kun nogle få personer. Der var en person der fangede min opmærksomhed. Jeg begyndte at bevæge mig imod hende, imens jeg tog fat i kniven, som var i min lomme. ”Undskyld men må jeg ikke spørge dig om noget?” spurgte jeg, og hun fulgte efter mig ind i en gyde. Jeg tog kniven op af min lomme, og stak den ind i hendes bryst. Hendes krop blev afslappet, hendes lange lyse hår var det første der ramte jorden, og derefter resten af kroppen. Jeg skar stille en blodåre over, og tog posen op. Det her var en del af min hverdag nu. Selvom det var skræmmende, vidste jeg at jeg ikke kunne gøre noget ved det. Det her var hvem jeg var, og intet kunne ændre det. Det var hans skyld, men jeg var en dræber, og det var på tide jeg selv begyndte at indse det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...