Voodoo

Han tager billedet frem, som han lægger langsomt på den klinisk rene bordplade. Med store øjne betragter han hver detalje, hver farve, der springer i øjnene på ham. Rødt hår, grønne øjne, vinrød sweater... Detaljerne afskyr ham. Med blikket halvt fæstnet på billedet, griber han ud efter det eneste, han kender. Det eneste sikre. Nålen blinker et par gange under lampens dæmpede lys, men synes også at opfange fuldmånens skær udenfor. Han laver voodoo om natten.

Inspireret af sangen Voodoo med Sneakers (Sanne Salomonsen).

3Likes
2Kommentarer
809Visninger
AA

1. Voodoo om natten

Nålene glimter overalt omkring ham. Der er store og små. Sølv som guld. Et smil er plantet på hans læber, som er det blevet limet fast derpå. Blikket glider flygtigt mod vinduet, der viser fuldmånen udenfor. Foruden det dæmpede lys fra lampen, er det kun fuldmånens skær, der lyser lokalet op. Stuen er dekoreret med en masse billeder. Nogle er langt mere genkendelige end andre. Der hænger et dusin billeder over det gamle fjernsyn, hvor flere har adskillige huller i sig. Ansigtet er fortærret i et billede af en lyshåret, ung mand.

"Mit offer" mumler Noah langsomt, idet han lader nålen prikke igennem billedets overflade. Der er et par prik over kvindens arme, og nu fik ansigtet sig en tur. Natten synger sin stille sang omkring ham, imens han prikker sit offer ud. Det er et af de ofre, der har såret ham mest. Han hører sine egne ord runge flere gange, som har der været et ekko i hans hoved. Tankerne er fyldt med den sorte hævngerrige lyst, der opfylder hele hans krop med en umådeligt uudholdelig varme. En dyb vejrtrækning. Hvert enkelt lille stik er en afspejling af mørket, der danser indeni ham. Et mørke han er lykkelig for, han kan prikke ud. 

 

Noah mødte op på arbejdet igen. Iklædt sit jakkesæt stod han tydeligt ud fra den afslappet klædte mængde mennesker, han kaldte for sine kollegaer. Idet han gik forbi dem, kastede de deres lange, undrende blikke efter ham. Hånende blikke. Klokken sneg sig op over 8, og latteren rungede allerede hult i krogene. Da den første latter ramte ham, blev det hurtigt til et uendeligt ekko i hans hoved. Ha. ha. ha. Hænderne røg op til ørerne for at stoppe den galskab, der havde igangsat sig selv. Noah prøvede febrilsk at stoppe det indre ekko med hænderne. Forgæves. Det virkede umuligt. Han bed sig hårdt i læben og sneg sig hurtigt hen til sin plads på det store kontor. Det havde været endnu et af chefens geniale påfund. Et stort kontor, hvor man ville komme til at sidde med 5 andre mennesker, og der ville komme en rokering en gang om måneden. Man skulle lære alle at kende. Fællesskab var ordet, chefen havde brugt. Det virkede som en dum ide, for han ønskede ikke at lære dem at kende...

Et par højhælede sko klikkede lystigt mod trægulvet og sendte den klikkende sang mod Noah, der hurtigt så opmærksomt op. Sangen fyldte hans indre med en sødme, kun én person kunne skabe. Angela stod med det røde hår omkring sig, som var det en stolt krone. En kvindelig manke sågar. Hun sendte et smil i retning mod ham, og de røde krøller dansede lystigt omkring hendes fine ansigt, men det var ikke mere end et hurtigt hej, og så gik hun ellers videre mod chefens kontor. Nederdelen sad godt om hendes hofter, og udviste en fin lille numse. Den hvide skjorte viste kavalergangen, der på inden måde var utiltrækkende. Hun var chefens datter, og hun var smuk. Noah plejede at fortælle sig selv, at hun var det forbudte område, man ikke måtte betræde, dengang man var barn. Hans brune øjne fulgte længe efter hende.

"Angie! Hvad med frokost i dag? Dig og mig? Ingen forstyrrelser. Har du lyst?" Derek slangede sig gennem junglen af skriveborde, og mødte hurtigt Angela i et varmt kram. Noah skar ansigt, for idet Derek møvede sig frem, bevægede hans lyse, ustyrlige hår sig lystigt. Han var en køn ung herre, der umuligt kunne være mere end et par år yngre end Noah. Med hovedet lagt let på skrå, kunne han se deres små interne blikke, der fortalte mere end ord. Følelser der ikke kunne beskrives. Der foregik noget, og det burde være ham, der stod deroppe. Derek og Angela gik sammen ind på chefens kontor. En pludselig smerte ramte ham i brystkassen, og han tog sig forskrækket til hjertet. Et par anstrengte vejrtrækninger og et par vildfarne tanker fortalte ham, at det ikke var alvorligt. Derek løb med pigens hjerte. Noahs hjerte gik itu.

 

Det lyse, vildfarne hår stritter i alle retninger, og han smiler lykkeligt til kameraet. Dereks charme får altid det, Noah ønskede. Noah bærer altid jakkesættet, og håret stritter aldrig i nogle retninger. Han er ikke smuk, har han ladet sig fortælle, men skal det virkelig komme i vejen? Igennem forfærdelige dele af hans liv, er han begyndt på en hobby, mange kun har fordomme omkring. Når han hiver nålene frem, føler han, at han står med magten i hænderne. Han føler, han står med et andet menneskes  velbefindende. Skæbne til tider. Med nålen i hånden er han vinderen, og de andre er ofrene. Taberne. Hver især må han prikke til dem, til han føler, de er blevet gjort til sorteper. Noah sender følelsen videre til et andet menneske. Nu er det deres tur. En dyb indånding. På dette billede af den unge, lyshårede herre er der et lyst hår klistret fast.

"Nu er det din tur. Forstå hvordan det er! Det er som nåle. Hele tiden" mumler han mod billedet, og stikker nålen målrettet gennem brystet på den unge herre. Ved det lille stik er der så mange følelser, at Noah ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv. Selvsikkert bliver nålet stukket igennem hjertet på den lyshårede unge mand. Noah sender følelserne videre. Han laver voodoo om natten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...