Can Dreams Come True? (1D)

Den 14 årige Stephanie Gold for endelig en chance for at få et danse job på en Touré, men hvad gør hun når hun finder ud af at det er hendes største idoler One Directions Tourné?

Stephanie har en hemmelighed, men hvad sker der når 'han' finder ud af det?

Hvad sker der når Stephanie bliver udsat for noget forfærdeligt vil 'han' være der for hende?


Følg Stephanie og hendes danse drømme!

Can Dreams Come True?

14Likes
10Kommentarer
1431Visninger
AA

2. The competition

 

"Stephanie!" hørte jeg min lillesøster, Sophie råbe som om det gjaldt liv eller død.

"Hvem dør?" spurgte jeg Sophie og grinte lidt.

"Jeg har fundet en konkurrence på nettet" sagde hun til mig.

Efter 2 minutter havde hun endelig fået fortalt mig, hvad det gik ud på. Det var en konkurrence, hvor de 5 bedste ville få et danse job på en Tourné. Jeg kunne ikke læse mig til hvis Tourné det var, men det ville ikke betyde det store, så længe jeg havde et danse job. Jeg havde ledt  efter et danse job i flere år, men jeg var altid for lille. Denne gang var det yngste man kunne være 13 og jeg var lige fyldt 14, så jeg kunne godt være med!

Det eneste jeg skulle gøre var at sende en video ind, hvor jeg dansede. Det lød let i mine øre, men jo flere gange jeg sagde det, jo svære lød det. Det var jo ikke bare sådan lige, at lave en koreografi. Det kunne jo godt tage flere uger, men det havde jeg altså ikke...

 

"Sophie, kom lige!" råbte jeg og håbede på hun hørte det. Da der var gået et minut gik det ligesom op for mig at hun ikke hørte det...

 Jeg rejste mig og begyndte at lede. Hun sad og hørte musik så hun havde ikke hørt noget.

"Du skal lige sige din mening om min video" sagde jeg til hende som om hun ikke havde noget valg. Hun syntes den var vildt god. Jeg valgte at sende den ind og håbe på det bedste.

Jeg tændte computeren og gik på twitter: > Så er Videoen sendt ind, nu håber vi bare på det bedste! <

                                                      ***

 

Nu var det nu jeg stod med brevet i hånden. Om få sekunder ville jeg finde ud af om jeg havde fået et job. Eller måske minutter, for jeg var så nervøs at jeg ikke kunne åbne det.

Jeg fik endelig åbnet brevet og begyndte at læse.

>Kære Stephanie Gold

Det har været en meget hård konkurrence og vi har besluttet<

Jeg lukkede øjnene og håbede på det bedste, åbnede dem hurtigt igen da jeg var alt for nysgerrig.

>vi har besluttet at du skal have mulighed for at få dette job.<

Jeg begyndte at skrige af glæde, ikke fordi jeg skreg så meget, men nu hvor jeg tænkte over det var jeg faktisk ret god til det.

Sophie kom løbende ind med et baseball bat i hånden og ja jeg ved hvad du tænker, er det ikke lidt mærkeligt at en lille pige har et baseball bat og jo, men vi er også mærkelige i min familie.

"Jeg kom med!" råbte jeg til hende og begyndte at danse af glæde. Hun begyndte at hoppe/danse med mig. Jeg stoppede og kiggede på hende da hun dansede forfærdeligt. Hun stoppede op og kiggede på mig, jeg grinte bare.

Jeg skyndte mig på twitter: > Så kom man sku med! London here we come! <

                                                      

                                                                  ***

Det var fredag og det var også sidste skoledag! I morgen skulle jeg til London. Jeg skulle med toget da det ikke var så langt væk og min mor og far havde ikke tid. Jeg skulle først pakke. Det ville nok tage lidt tid da jeg havde en del tøj, ja jeg klager ikke!

Hvorfor skal kufferter også altid være så små! Endelig fik jeg lukket den helt i.

Jeg fik sagt farvel og begyndte at gå. Banegården lå ikke så langt væk så det ville kun tage 2 minutter.

Jeg satte mig ned og fandt min IPod frem og et par høretelefoner. Jeg satte One Direction på som jeg altid gør. Det ville kun tage en time så det var ikke så længe, især ikke når man har One Direction i ørene.

"Næste stop, London" hørte jeg over højtalerne. Jeg tog mine ting og stillede mig klar. Hvad skal jeg så gøre... Jeg fandt brevet frem og læste det igennem.

Jeg skulle bare finde en mand med et skilt, hvor der stod >Stephanie<

Det var jo overhovedet ikke svært når der stod 1000 andre, der også havde et skilt!

Jeg fandt da endelig en mand, der stod med et skilt, hvorpå mit navn stod.

"Hej jeg tror det er mig du leder efter..." sagde jeg stille til manden.

" Okay så må du hellere følge med mig" svarede han og begyndte at gå. Jeg tog min kuffert og fulgte efter ham. Han gik hen til en stor sort bil, hvor efter han henviste til at jeg skulle sætte mig ind.

Bilen begyndte at køre og spørgsmålene fløj rundt hovedet på mig:

Hvem var det jeg skulle danse for?
Ville de kunne lide mig?

Hvem var de andre dansere?

Kunne jeg bruges? O.S.V

--------------------------------------------------------------------------------

Sorry at det starter lidt kedeligt, men det skal jo starte et sted:D

Håber i vil læse den færdig!:D xx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...