Can Dreams Come True? (1D)

Den 14 årige Stephanie Gold for endelig en chance for at få et danse job på en Touré, men hvad gør hun når hun finder ud af at det er hendes største idoler One Directions Tourné?

Stephanie har en hemmelighed, men hvad sker der når 'han' finder ud af det?

Hvad sker der når Stephanie bliver udsat for noget forfærdeligt vil 'han' være der for hende?


Følg Stephanie og hendes danse drømme!

Can Dreams Come True?

14Likes
10Kommentarer
1432Visninger
AA

6. Away, away from everything

Jeg havde fundet min vej hjem til skolen og lagt mig i min seng. Jenna var blevet sendt hjem sammen med 4 andre, så hun var ude af konkurrencen. Så hende kunne jeg ikke snakke med. Jeg havde heller ikke lyst til at snakke med nogen, ikke en gang min mor. Det eneste jeg havde lyst til var et langt varmt bad og en ordentlig bøtte is! Badet kunne godt lade sig gøre, men hvor skulle jeg lige få en bøtte is midt om natten...

Jeg åbnede døren ind til badet, smed mit ødelagte tøj. Det var sidste gang jeg kunne og ville have det tøj på. Jeg trådte ind i badet og tændte for vandet.

Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Det var som om der var sat et videobånd på. Hele aftnen gentog sig bare. Det var desværre ikke de gode ting der kom frem, men den forfærdelige klamme stodder, der havde vol, jeg kunne ikke engang tænke det.

Ordene kørte rundt i hovedet på mig.

> Nej, jeg kan godt selv gå hjem, som om der kommer nogen og overfalder mig. <

>Zayn, du skal ikke følge mig hjem, de er 200meter.<

Jeg skulle have sagt ja til hans fucking tilbud om at følge mig hjem. Hvordan kunne jeg være så dum. Jeg fik lyst til at skrige, men de andre sov og det ville jo være mærkeligt hvis jeg bare stod her og skreg...

 

Jeg lå nu i min seng igen efter et 20 minutters langt bad. Dynen var trukket helt op til hagen og jeg havde sat bordet op foran døren så ingen kunne komme ind. Jeg var fucking bange for at han kom ind igen. Bare tanken fyldte mine øjne med vand.

Jeg rejste mig op og skulle til at gå ned i køkkenet efter en kniv, da jeg godt kunne se at det måske var lidt dumt. Hvis lærerne ville opdage det ville jeg blive smidt ud og hvad ville mine forældre ikke tænke.. og ja Zayn. Jeg lagde mig forsigtigt ned igen og prøvede at falde i søvn. Klokken var halv 3 om natten og jeg havde ligget i 2 timer og bare prøvet at falde i søvn, men hver gang der kom den mindste lyd vågnede jeg igen.

                                                                 ***

"Godmorgen alle dansemuse, det er tid til morgenmad" lød en stemme over højtaleren. Det var Louis, man kunne høre Niall grine i baggrunden, hvilket fik mig til at smile, men i det jeg så på bordet foran døren røg smilet væk. Båndet fra i går blev sat på igen og det gentog sig. Jeg stivnede da jeg så mit ødelagte tøj på gulvet.

Jeg tog hånden op til kinden, det gjorde ondt. Det var der han havde slået mig for at få mig til at tigge stille. Det ville nok komme et blåt mærke, hvis der ikke allerede var et. Og til mit uheld var der kommet et. Jeg fandt min makeup taske frem og fandt min puder og dækkede det. Det så ret naturligt ud.

Jeg kom i tanke om at det var lørdag, vores fridag. Jeg fandt mine joggingbukser frem og en sweatshirt. Jeg satte mit hår op i en hestehale og gik ned i spise salen.

Alle havde sat sig undtagen mig, men det var ved at være normalt, da jeg var rimelig langsom. Jeg kiggede rundt og så Louis der begyndte at vinke med hånden. Jeg tog en bakke fyldte den med mad og satte mig hen til ham. Sjovt nok sad drengene med ham , Big Surprise!

 Harry piftede da han så mit tøj, jeg ved det super flot, not... De andre drenge grinede da jeg sendte ham et ondt blik.

De andre sad og snakkede, mens jeg bare stirrede ud i luften. Louis havde vidst lagt mærke til mit fravær og begyndte at snakke til mig, men jeg lyttede ikke efter jeg tænkte bare på ham stodderen fra i går. Hans ansigt blev ved med at dukke op, godt nok var det sløret, men det kom hele tiden frem. "Stephanie" hans ansigt kunne bare ikke fjernes "Stephanie" Det ville bare være i mit hoved "Stephanie" mine tanker blev standset af drengene der råbte mit navn

"hvad?!" sagde jeg og kiggede på dem som om de var aliens.

"Du er helt væk" grinte Louis ,hvilket fik mig til at rødme.

Jeg rejste mig op og sagde tak for mad, de kiggede sjovt på mig, men jeg var lige glad jeg skulle bare væk, væk fra det hele.

-----------------------------------------------------

Sorry det er så kort, men ..øh ja det blev da altså, skal nok prøve at nå at skrive et mere i aften:D

I må meget gerne like den:D

Og i må også meget gerne skrive en kommentar, om hvad i syntes er godt eller om der er noget jeg kan gøre bedre:D

Ses! xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...