Udsigten fra æbletræet

Oneshot om kærlighed

7Likes
9Kommentarer
494Visninger

1. Oneshot

Hun sad oppe i æbletræet og spejdede ud over landskabet. Æblerne var for længst gledet af grenene, og lå som rådne klatter af æblemos, nedenunder træets løv. Små hungrende fugle hoppede rundt på græsset og pillede i de brune æbler. Selvom hendes øjne var tågede, og hævede, kunne hun stadig se de små detaljer, som græsset der svajede let i vinden, og glinsede i sollyset. Men kiggede hun langt frem, blev landskabet som tegnet med utydelige penselstrøg. Lunkne tårer strømmede ned af hendes høje kindben. De blev koldere og koldere jo længere de nåede ned. Og de fik frit løb. Der var ikke noget trøjeærme som blidt tørrede dem væk, eller en blød hånd der strøg hendes kind.
Kiggerten lå tabt under æbletræet, most godt ned i to rådne æbler. Hun havde brugt den for få minutter siden. Dengang hun sad og kiggede igennem den, for at finde noget at tegne efter. Det var derfor at tegneblokken lå smidt ovenpå kiggerten, og den lakerede gule blyant var trillet omkring en meter væk.
Hun fandt aldrig noget at tegne efter. Det eneste hun fandt, var såmænd bare hendes bedste veninde... Og en anden dreng. En dreng som hun aldrig nogensinde ville kunne se i øjnene igen. Og det var sikkert heller ikke god samvittighed hun ville se i hans blik.
Utroskab.
Hun spyttede ordet ud gennem hendes sprækkede læber. Det var ikke sært at han hellere ville kysse en anden. Men hendes bedste veninde... Det var det dummeste han kunne gøre. Alligevel var hun godt klar over at der foregik noget. Hun håbede bare at det var hendes fantasi. For sådan er det vel. Man ved det, men alligevel fortier man, krydser fingre og håber på det bedste. Lige indtil man har et bevis. Så er det bare for sent at forhindre noget. Det må være ulempen.
Når det er sket, græder man. Tænker først om man overhovedet så rigtigt. Efter et stykke tid går det op for én at det virkelig var rigtigt. At det var noget der skete i virkeligheden. Det værste man nogensinde kunne tænke sig til. Bortset fra hvis nogen døde.
Død.
Måske ville det alligevel være det bedste. For hun ønskede ham så inderligt død. Og ikke mindst hende. Hendes bedste veninde var ligeså skyldig som ham. Vreden pumpede rundt i blodet. Strømmede til sidst over alt i hendes krop. Hendes kinder var røde, og hovedpinen fik hende næsten til at besvime. Det var en dårlig kombination for hovedet, det med at græde og dampe af vrede på samme tid. Men det passede vel egentlig meget godt. Alle de tårer som før havde strømmet ned ad hendes kinder var ikke væk. De havde sat sig inde i hende. Som var de blevet samlet sammen i en stor gryde, og puttet ind i hendes mave. I så fald ville gryden snart koge over. Hun følte i hvert fald at væsken inden i hende var på kogepunktet.
De havde frit udsyn til hinandens vinduer. Hende og hendes veninde. De havde fået lov til at hjælpe med at fælde de løvtræer som stod i vejen, og da de havde båret dem væk, gav de hinanden en kiggert. Så de kunne ligge og lave sjove tegn til hinanden når de lå i deres seng og skulle sove. Hun havde en fordel. Hun kunne mundaflæse, når veninden sagde noget.
I dette tilfælde var det vel ikke en fordel. Hun vidste hvad veninden hviskede til ham. For veninden havde været så dum at glemme at trække gardinet for, da de lagde sig i sengen overfor vinduet. Og det sårede hende dybt. De var blevet enige om at vente, hun og hendes kæreste. Hun havde brugt lang tid på at forklare ham hvorfor hun ikke var parat. Og til ingen nytte åbenbart. Når han kunne finde det som hun ikke kunne give ham, hos veninden, så kunne det hele vel også være lige meget.
Men hun fattede det ikke. Bandede det hele langt væk. Hvordan kunne de gå i seng sammen? Hendes bedste veninde og hendes kæreste. Hun havde stolet så sikkert på dem begge. Det viste sig at være en fejl. En grusom lille fejl, som truede med at tage sin hævn. Hun skulle nok få den. Når det rigtige tidspunkt kom. Veninden have også en kæreste. Nu var det hendes tur til at spørge:
Hvor kunne de?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...