The A Team

Angelina Vivienna er mildest talt, på en lille smule bar bund. Hun bliver smidt hjemmefra af sin følelseskolde far, hendes mor er død af kræft og ingen forstår hende. Hun har opbygget en skal, ingen trænger ind i. Eller hvad? Historien er bygget på Ed Sheerans sang "The A Team" Men det er IKKE en fanfiction!

11Likes
15Kommentarer
1287Visninger
AA

1. I have needs!

Musikken dunkede i gulvet og løftede mig nærmest op. Jeg var så let så jeg kunne flyve. Vidste godt det ikke var rigtigt, det var bare noget stofferne gjorde. De var mine bedste venner. Min in real life bedste ven Jacob, luntede over til mig med en øl i hånden. 

"Hey hva' så Angel!?" Hans ånde lugtede stærkt af alkohol. Hvis i absolut vil vide hvorfor han kalder mig Angel, får i altså kun den lille historie! Det er lidt en spøg, for jeg er alt andet end en engel. Jeg drikker, fester langt ud på natten og har ingen fast kæreste. Og så selvfølgelig er det en forkortelse af mit navn. 

"Heeeey, Jac, har du gemt en øl til mig!?" Vi blev nødt til at råbe til hinanden for at overdøve musikken. Han flakkede lidt med blikket, derefter rakte han en tom øl frem til mig. Jeg rystede på hovedet, men grinede af ham. Den idiot havde drukket den hele selv, plus sin egen! Han var lidt en dranker efter min mening. Festen var kun lige begyndt og jeg var allerede godt stiv. Tænkte ikke over, at nogle var igang med at smadre køkkenet på grund af en madkamp. Vi havde det jo bare sjovt. Det var min undskyldning til alting. Livet er så kedeligt, derfor har Gud opfundet fest. Så man kan få lidt sjov ind i det grå og kedelige liv.

"Har du set, der har sneget sig nogle med ind!?" Jeg havde allerede set dem. Jeg udsete mig én af dem, på den lange afstand. Ham i midten, med det sorte hår så ret lækker ud. Men det var jo på afstand. Det havde jeg lært efter mange fester. Man skulle altid udse sig én på afstand, og så analysere dem på tæt hold. Det havde man rigelig tid til, hvis de også var interesseret.

"Jeg går lige over og tjekker ham den ene ud!" Jeg smygede mig elegant igennem mængden, på mine enorme plateau stiletter. Trak ned i min korte sorte kjole der kun lige gik ned under røven. jeg fik øjenkontakt med ham ved siden af den sorthårede. Han var da også lidt af en goddie, med de mørke øjne og blonde, krøllede hår. Men nej tak, det var ham ved siden af der vandt idag, skat. Måske næste gang. Han så lige så lækker ud tæt på, som fra afstand. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med ham, mens han gav mig elevator blikket. Han nikkede anerkendene og løftede blikket. Jeg bed mig flirtende i læben og kiggede ligeså ned af ham. Hans hvide skjorte med slips, vest og stramme bukser. Han var godkendt. I den grad. 

Han trådte hen imod mig med blikket rettet ved min udskæring. Jeg var stolt af min krop og jeg var ikke typen der gemte den for andre. Hey, andre mennesker skal da have noget at kigge på hvis der er noget ikke? Han stoppede først da han var så tæt på, at mit bryst næsten strejfede hans. Kunne mærke hans ånde der heldigvis duftede som den skulle. En lille smule alkohol, men ikke for meget til at han lugtede som en gammel pensionist, der har drukket i 30 år. Check! 

"Sååå, hvad kan jeg kalde denne skønjomfru?" Han havde en udenlandsk accent, der gjorde hans kompliment meget charmerende. Men han snørede mig ikke. Havde ham i min hule hånd. Det var jeg helt sikker på. 

"Skøn måske, men jomfru kan du skyde op et hvis sted" Drillede jeg. Han grinede af mit svar. 

"Det vil være mig en ære. Hvis det må være med dem frøken" Han spillede videre på den gammeldags talemåde og kyssede min hånd. Ikke på den høflige måde som når man kysser dronningen. Men han demonstrerede hvad han kunne. På min hånd. Måske liiidt wierd, men jeg blev imponeret. Han kunne noget! Endnu et check! Jeg grinede kort af hans adfærd, hev derefter lidt i hans skjorte, så den blev lidt krøllet. Jeg lagde op til noget og det skulle han vide. Et frækt smil gled over hans læber, og mig ligeså. Hans grønne øjne borede sig ind i mine. Han prøvede at læse mig. Hvad mit næste træk ville være. Men jeg var uigennemtrængelig, og det vidste jeg. Kendte mig selv som min egen lomme, selvom jeg ikke havde  den lige nu. 

Jeg hev i hans slips for at slæbe ham op mod mit værelse. Jeg gad ikke vente længere. Nu blev der for meget romantik. Bvadr! Romantik! Det var bare en omgang kys med censur. GODT jeg aldrig skal ind i sådan noget! Jeg skal bare have det sjovt. Det var alt jeg ønskede. Og det havde jeg. Så jeg var vel lykkelig. 

Jeg smed ham bestemt i min seng. Han var meget underdanig. Forstod hvem der bestemte og var på hjemmebane. Jeg kunne få lov til at være den løvinde, jeg altid havde været. Og jeg kunne lide det! Han var dog også selvstændig og forstod at tjene mig. Han trak mig med oven på ham og begyndte at lyne lynlåsen op i min kjole. Den var let at lyne af. Det var også meningen. Hadede at være så langt tid om at få tøjet af. Når man skulle så skulle det være nu. Ligesom på toilettet.. Nej okay, det skal ikke sammenlignes...

Jeg knappede hurtigt hans vest op og rev hans skjorte af. Jeg er stadig imponeret. Hvor har du gemt dig hele tiden, skatter? Det var mærkeligt jeg ikke havde set ham før... Jeg kendte ikke engang hans navn. Men det betød egentlig ikke noget. 

Mine hænder løsnede hans bælte erfarent, uden at slippe hans læber. jeg var god, vidste det godt. Det kunne blive en helt sport. Min kjole var allerede væk og BH'en var også ved at få sin plads på gulvet. Nu manglede bare vores underdele. Jeg gad ikke længere vente. jeg rev hans boxers af med en bevægelse, så de blev forvist til gulvet sammen med min BH. Han stoppede en gang, men jeg gav ham ikke lov. Jeg hev dem selv af. Nu er det nu! 

"Hvad er dit navn?" Hans forpustede stemme, fik et smil til at glide over mine læbestiftdækkede læber.

"Bare kald mig Angel" Han nikkede med et ironisk smil. Hans hænder udforskede nysgerrigt min krop. Jeg gjorde ligeså. Hans mave var kunst i sig selv, men nu var jeg ikke den mest kunstneristiske, så det gav jeg en høstblomst for. De bløde dun der overtrækker alle os menneskers kroppe, var bløde ved min hud fra ham. Min mund var igang med sin egen mission med hans tunge, mens jeg nappede drillende i hans læber.

Hænder var alle vegne. Det var stofferne. Men de gjorde bare det hele meget sjovere. Og Alkohollen gjorde at det hele fik en drømmeagtig tilstand.

"Angel" Stønnede han lavt, som om han var bange for at blive hørt. 

"Hold mund" Pustede jeg. Han lagde sine hænder om mit liv for at løfte mig op på hans skød. Han kunne virkelig noget! VIRKELIG! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...