Landevejen

Historien følger ofrenes synsvinkel, og der kommer meget få oplysninger af gangen. Der er to ofre, man følger og langsomt finder ud af, hvad de har med hinanden at gøre.

1Likes
0Kommentarer
688Visninger
AA

2. Kapitel

 

Hun vågnede igen. Det var umuligt for hende at sove ordentligt.  Lige siden, de var blevet flyttet hertil, var hun vågnet af selv den mindste ting. Hun var så bekymret. Hendes mor lå ved siden af. Hun lå og lyttede til moderens stille åndedrag.

Hun anede ikke, hvor længe de havde været væk hjemmefra. De mange dage flød sammen. Der var nemlig fuldstændig kontrol over dem hele tiden. Der var altid en til at holde øje med dem. Og de var indelukket i lang tid. Enten i en kælder eller et hus uden vinduer.

Hun savnede lyset, solens varme, der kærtegnede hendes kind. Hun savnede den blide vind, der rev sagte i hendes hår og følelsen af bare at være til.  Det var lang tid siden, hun havde fået lov til at løbe i det fri. Det var blevet erstattet af lange traveture på række. Det var lang tid siden hun havde været fri. Hun ville så gerne tilbage.

Hun vendte sig om, så hun lå på den anden side. Det var hårdt. Hun kunne mærke rebene om hendes hænder. Det var som om, de lige ville sige, vi er her stadig, du kan ikke flygte, men hun vidste godt, det var muligt at flygte.  Hun løftede hovedet lidt og lagde sig bedre til rette på det hårde gulv.

De var så mange mennesker på meget lidt plads. Den eneste grund til, mændene kunne styre dem, var de beroligende piller. De var nok mennesker til at gå til angreb, selvom mændene havde pistoler. Hun kiggede op i loftet og tænkte på hvor lang tid, der var gået siden, hendes far havde gået ud gennem det lille hul.

Hun kunne kun vente og se. Stille lænede hun sig lidt længere ind mod sin mor. Det gav hende en lille smule tryghed. Hun lukkede øjnene. Pillen gjorde den virkning. På kort tid sov hun, og hun drømte om dengang, det hele var godt. Det var ikke perfekt, men det var godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...