Et ærligt udueligt sind

Alt mulig karakteren. Det er jeg. Jeg fortæller tingene som de er. Ingen låg på. Jeg er som jeg er, måske vil du opleve mig andre steder måske ikke..

1Likes
6Kommentarer
874Visninger
AA

2. Kaos med kage.

Mine tanker vandrer igen. Jeg stirrer på bogens forside. Drømmer mig ind i deres verden, ser hvordan jeg umådelig smukt kan klare alle de problemer, der møder dem. Dem som de ikke kan tackle. Men jeg? Jeg kan ikke en gang tackle at skulle møde op i morgen.

Stå ved min fejl. Jeg stirrer på telefonen i lange drænende minutter, kaster med håret, stirrer i spejlet. Tror et svagt øjeblik jeg er mere sexet og lækker en Frk. Monroe. Irriterer mig over aldrig at være fotogen, passende og den forkerte brik.

Jeg er den forkerte brik, som folk tror de kan mase ind der hvor Snehvides blege hånd rækker ud efter æblet. Den brik blev væk for mange år siden. Hver gang nogen prøver at samle det presser de mig - brikken - hårdt og brutalt ned i bordpladen ved siden af heksens krogede fingre om æblet. Jeg passer ikke ind, den hvide hånd er for længst borte for altid.

Og så spørger jeg mig selv. Hvorfor går jeg ikke i seng? Begynder at spare op. Både søvn og penge. Og tilrettelægger min dage. Ligesom de kalender-mennesker, dem der ikke ved hvad de skal, så de har en kalender med nøjagtig tidsplanlægning i der fortæller dem hvornår de skal noget d. 8 marts næste år. Hvem ved sådan noget?

Måske er jeg bare brikken der blev væk. Væk i blandt de mange puslespil. De går alligevel aldrig op. Der mangler altid en brik.

Jeg er skyld i det ikke går op. Det fungerer bare ikke uden den sidste brik. Hvorfor har jeg aldrig styr på officielle papirer inden jeg siger ja til noget? Hvorfor laver jeg aldrig de ting jeg burde, før jeg sover, læser, danser uhæmmet til grimme halvfemser hits, der aldrig burde have eksisteret. Hvorfor håber jeg en fremmed vil stoppe op midt på gaden og give mig et voldsomt gennemlidenskabeligt snav, så jeg pavs står og oplever verden for alvor går op for mig.

At jeg tager til Nepal og finder min indre gudinde og drager til Finland og studerer eskimologi.

Nogle sagde en gang, at jeg var sær. Ikke mærkelig, fjollet, tosser eller underlig. Bare sær.

Sær? Er det når man ikke opfører, som hovedparten af befolkning finder som normal adfærd. Jeg er ikke skizofren, klemtoman, pyroman eller noget. Jeg er normalt fungerende. Jeg tænker for meget. Tænker for lidt.

Sær udgør halvdel af ordet særlig.Det er vel værd at tænke over.

Jeg snakker med mig selv at og til. Og ja, måske derfor er jeg sær. Ikke ensom, men drømmende. Jeg forestiller mig siddende i et amerikansk talk-show fx Oprah eller Ellen lukke op fortælle om min store drøm, vejen til succes og det mystiske privat liv. Så brækker jeg mig lige lidt over den patetiske narcissist jeg i virkeligheden er og kommer videre i livet.

Hvorfor går jeg ikke bare i seng? Og drømmer og spidsfindige eskimoer og kødædende talk-show værter.
Men det gør jeg ikke. Jeg vandrer hvileløst uden ro. Drømmende om det umulig mulige.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...