Et ærligt udueligt sind

Alt mulig karakteren. Det er jeg. Jeg fortæller tingene som de er. Ingen låg på. Jeg er som jeg er, måske vil du opleve mig andre steder måske ikke..

1Likes
6Kommentarer
877Visninger
AA

3. Fristet.

Jeg kan ikke holde det ud. Jeg er fristet. Fristet over alt. Mænd, tøj, kvinder, smil, aviser, bøger, kjoler, trusser, bananer, chokolade, candyfloss, kylling, pasta, træning, gulvmopper, gulligt lys, sære nørdede typer, mælk, Sprite, smøger, stoffer, tyggegummi, madrester.

Jeg væmmes og tændes. Jeg skriger og hviner. Hvorfor kan ordene i mit hoved ikke stoppe. Det er som et bånd der sættes forkert i båndoptageren og laver larm så snart jeg bemærker det.

Mine hænder vil have det hele. Bil, bøger, karriere, yoga, sex, penge, ørepropper, designmøbler, sutsko med plys, billig hårlak, blå læbestift. en katte killing, dåse ananas. Jeg vil have det hele!

Umodenheden har jeg købt for længst. Den er billigt til salg, meget billigt, nærmest katastrofalt billigt..

Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke. Tøm min tank fuld af ord. Start med alle adjektiverne, derefter adverbier, så biord og navneord og til sidst verber. Tag alt. Så jeg bare handler, kommunikere gennem mit kropssprog. Måske burde jeg det.

Men hvem kan suge ordene fra mit sind. Jeg kan ikke overskue dem. Jeg tænker hele tiden! Nogle gange tænker jeg, hvorfor jeg sidder egentlig og ikke tænker på noget. Jeg tænker på hvorfor hver en sætning, som jeg starter, starter med jeg.

Jeg.. Nej, vent! Det er ulideligt. Hvileløs. Hvileløs på en søndag aften. Hvis storbyens natteliv kunne kærtegne mig så langt vækfra, havde den gjort det. I det mindske håbede jeg.

Håbede at jeg ikke ville slå mig selv i hovedet med at jeg snakker for meget, at jeg har for mange tanker og at jeg prøver at please alle.

Jeg er en pleaser. Ligesom med den lånte bog. Den bog jeg blev ved med at genlåne, uden egentlig at læse den. Når folk bliver så glade fordi man gør noget de gerne vil have.

Jeg er for svag til at sige nej. Skærer igennem og tage ansvar. Jeg stikker gerne en lille løgn, bare en lille en som er en forpyntet sandhed. Derfor faktisk ikke en løgn.

Alle de ord. Alt den brugte tid og papir. Måske er jeg tømt, men sådan virker det vidst ikke... Ordene stimulerer sig selv og kommer så snart et nyt er udklækket.

Jeg går i seng. Måske dukker jeg ikke op i morgen, måske gør jeg. Jeg kan ikke, jeg magter ikke ansvaret. Ikke i morgen. Måske gør jeg... Jeg er sulten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...