Ingen titel ~ One Direction.

Jeg tillader mig lige at skrive først, at jeg beklager at historien ikke har nogen titel, men det var bare som om intet rigtig passede. Men med det samme jeg finder en passende, for den en. One Direction har længe ligget højt på hitlisterne, og deres berømmelse stiger uafbrudt. Derfor virker det også urealistisk for den syttenårige pige, Kiara, at hun skulle møde dem i Spanien. Hun var egentlig taget til Spanien for at kommer lidt væk fra sin familie. Hun rejste ikke med andre personer, men står på helt egne ben, hvilket hun skal i en måned. Hendes plan er at rejse rundt til forskellige byer i Spanien. Hun allerede bestilt hotelværelser i tre forskellige byer. Men det sted hun starter er i den lille by, Teruel. Det viser sig dog allerede første aften, at One Direction spiller på byens torv, og at drengene bor i et hus, som de har lånt af en bekendt, ved siden af hotellet hun bor på. Hun viser hurtigt interesse for drengene, og den interesse er vist også gengældt af drengene.

4Likes
10Kommentarer
792Visninger
AA

2. The Suprising News.

Hotelværelset var ikke just det største. Det bestod udelukkende af en enkel seng, en komode af en eller anden form for træ, et sengebord, et badeværelse og en lille altan. Dog må jeg indrømme at udsigten fra altanen var fabelagtig. Jeg havde udsyn ud over byen. Og en ting kan man da sige om Teurel. Den er virkelig smuk! En masse smukke bygninger, som jeg kunne se ud over, fordi hotellet lå et godt stykke oppe af en form for bjerg.

Jeg havde bare smidt tasken på sengen, og havde allerede planlagt at skulle se mig lidt omkring, som det aller første. Så kunne jeg altid pakke ud bagefter. Desuden burde jeg også finde noget at spise, eftersom jeg ikke havde spist siden morgenmaden, og klokken var ved at være omkring 15:00 nu, så sulten var ved at trænge sig godt på.

Jeg snuppede min rygsæk, og tømte indholdet ud på sengen, inden jeg så tog mit kamera om halsen og proppede pung, mobil og en sandfarvet hat ned i tasken. Så havde jeg den jo hvis det nu skulle blive nødvendigt. Tasken svingede jeg om på ryggen, inden jeg snuppede værelses nøglen og forlod værelset. Da døren var blevet låst, gik jeg over til trappen. Eftersom jeg boede på anden etage, skulle jeg ned af dem, for at komme ud. Og der var ingen elevator.

Udenfor var varmen lige så overvældende som den havde været før. Dog havde jeg denne gang været forberedt på det, eftersom jeg vidste hvor varmt det var. 

Langsomt bevægede jeg mig ned af en snørklet gade. Egentlig vidste jeg ikke helt hvor jeg ville hen, og jeg havde ingen anelse om hvordan jeg skulle finde tilbage til hotellet. Men hvis jeg skulle ende med at fare vild, ville muligheden for at tage en taxi jo være der. Så det skulle nok gå alt sammen.

Jeg kunne ikke undgå at ligge mærke til en plakat jeg passerede på vej ned af gaden. Jeg bremsede hurtigt op og gik nogle skridt baglæns, så jeg kom op til plakaten igen. "Hvad nej... Det kan da umuligt passe," mumlede jeg lavmælt for mig selv, imens jeg forsat så på plakaten. Plakaten var en reklame for One Direction, der åbenbart ville spille nede på torvet om aftenen. Nyheden var jo helt fantastisk, for godt nok var jeg ikke verdens største fan, men dog kunne jeg godt lide deres musik. Derfor var tanken om at de skulle spille, helt vidunderligt, og ret uventet. "Klokken 20:00," mumlede jeg så lidt efter, sådan bare lidt for mig selv, imens jeg var begyndt at forsætte ned af gaden. Nu måtte jeg bare finde ud af hvor torvet lå, fordi hvis jeg ikke vidste det, ville jeg jo umuligt kunne se deres koncert eller noget som helst. På en eller anden måde, gik jeg vel egentlig med forhåbningen om at der ikke ville komme alt for mange, men det var jeg jo på en måde godt klar over at der nok ville.

Heldigt nok, så førte den lille snørklede gade direkte ned til torvet. Det var jeg i hvert fald ret sikker på, fordi der var blevet stillet en stor scene op dernede. Den der spændte følelse bredte sig i mig. Jeg havde aldrig været til en koncert før, så det at den første koncert skulle være med dem, var helt fantastisk. Nu var det eneste jeg rigtig kunne, at gå rundt og glæde mig. Og så skulle jeg selvfølgelig stadig finde et sted at få noget mad. Men det handlede vist mest af alt bare om lidt brød eller sådan noget. Det behøvede ikke ligefrem være noget stort, da det bare var middagsmad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...