Ingen titel ~ One Direction.

Jeg tillader mig lige at skrive først, at jeg beklager at historien ikke har nogen titel, men det var bare som om intet rigtig passede. Men med det samme jeg finder en passende, for den en.

One Direction har længe ligget højt på hitlisterne, og deres berømmelse stiger uafbrudt. Derfor virker det også urealistisk for den syttenårige pige, Kiara, at hun skulle møde dem i Spanien. Hun var egentlig taget til Spanien for at kommer lidt væk fra sin familie. Hun rejste ikke med andre personer, men står på helt egne ben, hvilket hun skal i en måned. Hendes plan er at rejse rundt til forskellige byer i Spanien. Hun allerede bestilt hotelværelser i tre forskellige byer. Men det sted hun starter er i den lille by, Teruel.
Det viser sig dog allerede første aften, at One Direction spiller på byens torv, og at drengene bor i et hus, som de har lånt af en bekendt, ved siden af hotellet hun bor på. Hun viser hurtigt interesse for drengene, og den interesse er vist også gengældt af drengene.

4Likes
10Kommentarer
804Visninger
AA

3. The Concert.

Luften var blevet køligere, og det var blevet en anelse mørkere. Dog var det stadig utrolig lunt, og der var en masse på gaden. Det var jo heller ikke ligefrem sent. Klokken var kun omkring 19:45, så de folk der ville se One Direction var også begyndt at dukke op på torvet. Jeg stod også selv dernede nu. Det havde jeg så godt nok gjort i et stykke tid nu. Nok omkring to timer, men hvad gjorde det. Nu stod jeg jo aller forrest, hvilket var ret fedt. Kun et kvarter mere ville jeg blive nødt til at vente, før de gik på. Spændingen havde ligesom virkelig bredt sig i mig nu. Det var nærmest uudholdeligt at vente.

Der lød en masse snakken omkring mig, som minutterne gik. Faktisk var der kommet en del flere end jeg lige havde forventet der ville, men det var vel på en måde indlysende at der ville komme ret mange. Drengene var jo efterhånden ret berømte. De var ikke bare fem drenge der havde deltaget i x-factor, men et verdensberømt band nu. Som alligevel ikke havde nået toppen helt endnu, men stadig udviklede sig. 

Egentlig var min tålmodighed til at løbe ud, men nu var minutterne så få, at det nok lige var til at holde ud. Jeg tog en lille indånding, bare for ligesom at slappe af. Mit blik løb kort rundt. Menneskemængden var stor, og den store scene tårnede op foran mig. Selvfølgelig ikke så høj at jeg intet kunne se, men alligevel højere end mig. 

Jeg kunne ikke rigtig undgå at føle mig lidt alene, når jeg sådan fik set på de andre omkring mig. De fleste stod sammen med en masse andre, og så stod jeg bare helt alene. Det var måske også derfor ventetiden føltes så lang, fordi jeg ingen havde at snakke med. Men også fordi jeg altid har været en lidt utålmodig person, når det gælder ting som det.

Da jeg endnu en gang kiggede på min mobil, kunne jeg ikke lade vær med at smile ret bredt. Nu var klokken 20:00, så koncerten skulle til at begynde. Nu kunne drengene simpelthen gå på når som helst. Det fik også min spænding til at stige endnu mere. Så nu var den ved at nå sit højeste, hvilket ikke var så lidt.

Musikken startede, fra den velkendte sang; "What Makes You Beautiful" og kort efter trådte drengene selv ud på scenen. Smilende, vinkende og alligevel nærmest rå. Jeg klappede lidt med de andre omkring mig, og kunne ikke helt dy mig, så jeg skreg også. Jeg vidste ikke helt hvem jeg egentlig skulle kigge på, så mit blik løb bare fra dreng ting dreng, fuldstændig overvældet over at se dem. Det virkede så uvirkeligt, fordi jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet jeg ville se dem live. 

Tiden gik ligesom alt for hurtigt. Efter noget som kun føltes som fem minutter, var allerede en halv time gået. Det virkede nærmest forfærdeligt, fordi jeg egentlig gerne ville stå og se dem endnu længere. Jeg vidste jo godt de endnu ikke var færdig. Faktisk ville de nok først være færdige om et stykke tid, men alligevel vidste jeg at tiden ville gå alt for stærk. Og det maks ville føles som om jeg havde været til koncert i en halv time. Højst sandsynligt mindre, men i hvert fald omkring en halv time eller under. 

På et tidspunkt under koncerten, imens de sang "Stole My Heart" var jeg faktisk næsten overbevist om at jeg fik øjenkontakt med Liam. At det var mig, og ikke en af de andre han kiggede på. Men jeg vidste jo godt hvor usandsynligt det var. Der var piger på hver side af mig, så at han skulle havde kigget direkte på mig, var jo ikke rigtig muligt. Han havde sikkert bare kigget ned mod os, uden virkelig at se nogen af os i øjnene, men alligevel kunne jeg ikke lade vær med at tænke at det kun var mig han så på. Ingen andre. 

Koncerten var efter en time og tyve minutter ved at glide mod ende. Alligevel virkede det nærmest som om de havde noget i baghånden, som først ville komme frem til sidst. Og som jeg selv havde tænkt senere, så var tiden gået så ufattelig hurtig. Det føltes ikke som specielt lang tid, og egentlig ville jeg bare gerne blive. Den der følelse af at Liam havde set mig i øjnene hang stadig fast, selvom jeg ikke kunne være sikker på det. Men på grund af det, kunne jeg ikke rigtig lade vær med at se lidt mere på ham, dog fangede de andre drenge også min opmærksomhed, meget, bare ikke helt så meget. 

Det viste sig ved slutningen, at jeg havde taget fejl. De havde ikke andet i ærmet. De lavede en storslået slutning, men de havde ikke rigtig haft noget i baghånden, som jeg ellers havde været næsten overbevist om. Men ja'ja, det kunne vel egentlig være ligemeget. Jeg behøvede jo ikke at have ret i alt, og desuden var koncerten også utrolig god, selvom der ikke var en lille ting i baghånden. 

Nu var det vel egentlig tid til autografer og billeder, men alligevel så var det ikke noget jeg rigtig gad til. Jeg ville bare hjem af nu, da trætheden havde lagt sig over mig. Og oplevelsen kunne ingen tage fra mig, også selvom jeg ikke fik autograf eller et billede med dem. Jeg havde jo selv taget nogle billeder med mit kamera, når jeg lige mente jeg havde tid. Koncerten havde dog fanget min opmærksomhed mere end det at skulle tage billeder og sådan noget. Jeg ville hellere bare nyde tiden, og det havde jeg også virkelig gjort.

 

_________________________________

En lille forfatterkommentar; Jeg håber i kan lide historien. I skal endelig sige til, hvis i mener kapitlerne er for lange, korte, useriøse, detaljerede osv. Jeg vil jo gerne have den er så god som muligt, så kom med alt den konstruktive kritik i kan, og smid da også gerne et like. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...