Ingen titel ~ One Direction.

Jeg tillader mig lige at skrive først, at jeg beklager at historien ikke har nogen titel, men det var bare som om intet rigtig passede. Men med det samme jeg finder en passende, for den en.

One Direction har længe ligget højt på hitlisterne, og deres berømmelse stiger uafbrudt. Derfor virker det også urealistisk for den syttenårige pige, Kiara, at hun skulle møde dem i Spanien. Hun var egentlig taget til Spanien for at kommer lidt væk fra sin familie. Hun rejste ikke med andre personer, men står på helt egne ben, hvilket hun skal i en måned. Hendes plan er at rejse rundt til forskellige byer i Spanien. Hun allerede bestilt hotelværelser i tre forskellige byer. Men det sted hun starter er i den lille by, Teruel.
Det viser sig dog allerede første aften, at One Direction spiller på byens torv, og at drengene bor i et hus, som de har lånt af en bekendt, ved siden af hotellet hun bor på. Hun viser hurtigt interesse for drengene, og den interesse er vist også gengældt af drengene.

4Likes
10Kommentarer
805Visninger
AA

4. It can't be real.

Efter den fantastiske koncert, var jeg gået tilbage til hotellet. Turen tilbage havde været kort, utrolig kort. Det havde taget mig omkring 10 min. og ikke mere. Nu sad jeg så ude på den lille altan, og så ned mod scenen som allerede var ved at blive taget ned. Egentlig var jeg ret træt, men alligevel havde jeg ikke lyst til at gå i seng. Jeg ville hellere nyde den lune sommeraften, og slappe lidt af. Min første dag havde jeg fået udnyttet fuldstændig. Jeg havde fået set lidt af byen, smagt lidt forskelligt mad og så været til en koncert med One Direction. Det havde været en utrolig god første dag. Ingen tvivl om det. 

Jeg rejste mig langsomt op, fra den lille stol jeg sad på, og strækte mig en anelse. Min krop føltes utrolig tung, men jeg prøvede bare at ignorerer det så godt jeg kunne. Jeg tog fat om stolens ryg, og bar den ind på værelset igen, da det var der den hørte til. Jeg havde bare sat den ud på altanen da jeg kom hjem. 

Jeg hev en flaske vand op af min taske, som jeg købte tidligere samme dag, og tog en tår af den. Det var dejligt forfriskende, på trods af at det var blevet halv lunkent. Jeg stillede den fra mig igen, og gik i stedet over  til min kuffert, som jeg i øvrigt ikke havde fået pakket ud endnu. Jeg ville finde noget nattøj at tage på, så jeg altid bare kunne smide mig i sengen, når jeg lige ville. Det endte ud med en hvid, halvstor t-shirt og et par hotpants i sort. Tøjet jeg havde haft på, lagde jeg sammen og puttede ind i skabet. Så var der da i det mindste lagt lidt på plads. Resten kunne jeg bare ordne imorgen. Det gad jeg ikke til nu.  

Derefter redte jeg mit hår igennem, med min børste, som jeg fandt frem af min toilettaske. Jeg tog en elastik om håndleddet, lagde børsten ned i toilettasken igen og gik ud på altanen. Imens jeg stod og nød udsigten, begyndte jeg langsomt at flette en fletning ned af siden, som var ren vane for mig om aftenen. 

"Can we fall, one more time? Stop the tape and rewind. Oh.. And if you walk away I know i'll fade, 'Cause theres nobody else.." sang jeg sådan lidt for mig selv. Jeg havde haft "Gotta Be You" på hjernen, siden koncerten var sluttet. Og nu kunne jeg ligesom ikke rigtig få den ud af hovedet. 

Jeg lagde mine hænder på altanens rækværk, og smilede bredt for mig selv, imens jeg så ud over byen, hvis lys langsomt blev slukket, fordi folkene gik i seng. 

Lyden af en bil fangede min opmærksomhed, og jeg så ned af vejen, hvor lyden stammede fra. En sort bil kom kørende op af vejen. Den stoppede ved huset ved siden af hotellet, og en mand, højst sandsynligt chaufføren, steg ud. Han gik om på siden af bilen, og åbnede døren. Og ud trådte ... Nej, det kunne det umuligt være. Men det var det da, var det ikke? Jeg lænede mig lidt længere ud over altanen og så ned mod de fem drenge der nu alle var kommet ud. Jo det var så! One Direction var lige steget ud af en helt normal sort bil, og fik udleveret nogle kufferter af chaufføren. 

Jeg smækkede hånden op foran min mund, bare for at holde et lavmælt skrig tilbage. Jeg fik ikke helt fat i hvad drengene sagde, men de gik ind gennem døren til huset ved siden af hotellet. Skulle selveste One Direction bo i et hus, lige ved siden af hotellet. Det virkede som en syret, men godt drøm. Dog vidste jeg jo godt at det ikke var en drøm, men det virkede bare så uvirkeligt at de lige skulle bo ved siden af det hotel jeg var på. 

Jeg forlod hurtigt altanen, og lukkede altandøren efter mig. Jeg tog mine hotpants af, og skiftede dem i stedet ud med et par normale sorte shorts. Dog beholdte jeg den store hvide t-shirt på, og en bh havde jeg jo også allerede på. Jeg tog fat i min mobil, mit kamera og min værelses nøgle, inden jeg gik ud af døren. Jeg låste den efter mig, og skyndte mig ned af trapperne, gennem hall'en og ud gennem døren.

Varmen omfavnede mig blidt, da jeg kom udenfor. Og jeg lukkede mine øjne i nogle få sekunder, inden jeg så åbnede dem igen. Jeg gik langsomt væk fra hotellet, og over mod huset drengene var gået ind i. Egentlig ville jeg bare lige gå en tur, men jeg kunne lige så godt lige tage et hurtigt kig ind af vinduet, bare for at se om jeg kunne få et glimt af drengene. Jeg proppede mobilen og min nøgle ned i mine lommer, på shortsene og gik så forbi huset.

I det jeg passerede huset, vendte jeg instinktivt hovedet og så ind af ruderne. Ved det første vindue kunne jeg intet se, lyset derinde var slukket, men gennem det andet, kunne jeg se et køkken og selveste Zayn Malik sidde på køkkenbordet, imens Niall Horan stod ved køleskabet. Jeg bed mig en smule i underlæben og kunne ikke lade vær med at smile over det.

På trods af trangen til at stoppe op og bare stå og glo ind af vinduet, passerede jeg huset helt, og forsatte langsomt ned af vejen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...