Ingen titel ~ One Direction.

Jeg tillader mig lige at skrive først, at jeg beklager at historien ikke har nogen titel, men det var bare som om intet rigtig passede. Men med det samme jeg finder en passende, for den en.

One Direction har længe ligget højt på hitlisterne, og deres berømmelse stiger uafbrudt. Derfor virker det også urealistisk for den syttenårige pige, Kiara, at hun skulle møde dem i Spanien. Hun var egentlig taget til Spanien for at kommer lidt væk fra sin familie. Hun rejste ikke med andre personer, men står på helt egne ben, hvilket hun skal i en måned. Hendes plan er at rejse rundt til forskellige byer i Spanien. Hun allerede bestilt hotelværelser i tre forskellige byer. Men det sted hun starter er i den lille by, Teruel.
Det viser sig dog allerede første aften, at One Direction spiller på byens torv, og at drengene bor i et hus, som de har lånt af en bekendt, ved siden af hotellet hun bor på. Hun viser hurtigt interesse for drengene, og den interesse er vist også gengældt af drengene.

4Likes
10Kommentarer
838Visninger
AA

6. Another Meeting? It just can't be real!

Sengen var behagelig og rar. Det var først nu, da jeg havde lagt mig i den, at jeg kunne mærke hvor træt jeg egentlig var. 

I det jeg lukkede mine øjne i, dukkede billedet af de fem drenge op inde i mit hoved. Og jeg kunne høre Niall, Harry og Liams stemmer i mit hoved. Jeg genlevede de ting der var blevet sagt. Selve samtalen havde måske ikke været den vildeste, det var mere det at jeg rent faktisk havde snakket med dem, der var skønt. Og det at jeg rent faktisk havde fået øjenkontakt med Liam, og at han kunne huske det. Det var helt ufatteligt. 

Søvnen trådte hurtigt ind, og jeg gled hen i en drømmeverden.

***

Lyset skinnede ind gennem vinduet, og ramte mit ansigt. Det var det der fik mig til at åbne øjnene, men i det jeg gjorde det, blændede lyset mig, og jeg var nødt til at lukke dem igen. Jeg vendte mig om, så jeg lå på den anden side, og åbnede så øjnene. Nu ramte solen jo mit baghoved, så det var ikke længere noget problem. 

Jeg satte mig op i sengen, og førte en hånd igennem det af mit hår, som i løbet af natten, var gledet ud af min fletning. I et kort øjeblik havde jeg glemt alt om igår, men efterhånden som jeg vågnede mere, var oplevelsen ligesom kommet tilbage. Og drengenes ansigter masede sig igen vej op i min hukommelse. 

Langsomt rejste jeg mig op, og traskede ud på badeværelset. Derude klaskede jeg lidt vand i ansigtet for ligesom at vågne helt, inden jeg tog fletningen ud, tog tøjet af og tændte for vandet inde i bruseren. Et bad ville ikke skade. Bagefter kunne jeg spise min morgenmad som var med i mit hotelophold, og til sidst kunne jeg gå en tur. Hvis jeg var heldig, ville jeg støde på drengene, igen. Støde på dem igen.. Den tanke var helt fantastisk. At se dem i dagslys, måske endda tilbringe en dag med dem eller sådan noget. 

Jeg trådte ind under vandet, og et lavt afslappet suk, hen mod lyden af et støn, undslap mine læber, da det kølige vand ramte min hud. Fordi det var så varmt, brugte jeg koldt vand, da det ellers ville være næsten uudholdeligt. 

Da badet var ved at være ved ende, og shampooen var skyllet ud af mit hår, slukkede jeg roligt for vandet, og rakte hen efter mit håndklæde. Jeg tørrede mig og svøbte det omkring mig, inden jeg trådte ud fra bruseren og så lidt ind i spejlet. 

Jeg fandt min mascara frem fra toilettasken, som hovedsageligt var det eneste make-up jeg brugte, og lagde et hurtigt fint lag, inden jeg proppede den tilbage igen. Derefter gik jeg ud fra badeværelset, hen til skabet og fandt noget tøj frem. Det endte med at bestå af en blomstret nederdel med hovedfarven sort, højtaljet og som gik ned til mine knæer. Et brunt, halvstort bælte og en karrygul løst t-shirt, som blev stukket ned i nederdelen. Og så mine brune sandaler.

Da jeg var trukket i tøjet, og havde fået fikset mit hår lidt, tog jeg nøglen, min mobil og min taske med mig, inden jeg forlod værelset og låste efter mig. Jeg gik ned af trapperne og ind i en spisesal. Egentlig var jeg ikke specielt sulten, men alligevel sulten nok til at ville smage en af bollerne. Dog var udvalget ikke det største. To forskellige slags brød og lidt andre forskellige ting. Jeg nøjedes med et glas af ananasjuice, og en bolle hvor den ene halve var med syltetøj og den anden bare med smør. Jeg satte mig ved et bord nede i den ene ende af rummet, nede ved et vindue. Der spiste jeg min mad i stilhed, imens jeg sendte en fin kort besked til mig mor;

Hej mor.

Jeg har det fint. Spanien er så at sige helt fantastisk, vejret er skønt og stedet er utrolig smukt. Du vil ikke tro hvad der skete igår! Jeg var til en koncert med et boyband; One Direction, og som om det ikke var nok, så mødte jeg dem også tre fra bandet om aftenen.  Jeg ville gerne give dig mere information omkring det, men jeg stopper nu. Jeg er færdig med at spise, og skal til at gå en tur i byen. Måske købe lidt souvenirs eller noget nyt tøj eller sådan noget.

Hils far, og vises om tja... Et godt stykke tid. Kys 

 

Efter sms'en var sendt, lagde jeg mobilen tilbage i lommen, rejste mig op, og tog min tomme tallerken og glasset. Jeg stillede begge tingene hen til en bunke andre brugte, inden jeg forlod spisesalen, og gik udenfor. 

Udenfor bagede solen allerede, på trods af at klokken kun var ved at nå omkring 10:00 nu. Jeg indåndede den lune, friske luft og et smil bredte sig over mine læber. Det var helt fantastisk at være ude og rejse, sådan alene. Måske virkede det en smule ensomt, men det kunne alligevel ikke tage det skønne fra det. Desuden vidste jeg at jeg nok skulle finde nogen at snakke med på et eller andet tidspunkt. 

Jeg lod blikket løbe lidt op og ned af gaden, inden jeg så nikkede lidt for mig selv. Jeg begyndte langsomt at gå, op mod udkigspunktet som jeg var oppe ved igår, da jeg mødte Liam, Niall og Harry. På en eller anden måde håbede jeg vel egentlig på at møde dem deroppe igen idag, men jeg havde også bare på fornemmelsen at det ville være en smule usandsynligt. 

Jeg gik op af trapperne, og et fantastisk syn mødte mig. Igår aftes havde der været utrolig smukt heroppe, men nu var det jo helt ufattelig. Solen oplyste den del af byen jeg kunne se herfra, på en måde der fik det til at ligne en by i himlen. En by omgivet af smukke hvide skyer, skinnende klart lys og smukke gammeldags bygninger. Det var ligesom nu jeg begyndte at fortyde at jeg intet kamera have taget med herop idag. Normalt glemte jeg det jo heller ikke, men det havde jeg i dag. Alt for typisk. Og ærlige talt, så ville jeg ikke gå tilbage til hotellet og hente det, da der var chancer for at dette syn kun ville være her de næste ti minutter, og så ville jeg jo ikke kunne nå tilbage til hotellet og herop igen, inden det ville være væk. 

Jeg gik hen til kanten, og satte mig langsomt ned. Jeg satte mine hænder om bag mig, så jeg lænede mig op af dem, imens jeg så ud over byen, med et smil. Et afslappet suk forlod mine læber, og jeg lukkede langsomt mine øjne i, og nød udelukkende varmen fra solen. Det skulle ikke være nogen hemmelighed at jeg da savnede folkene derhjemme, men jeg havde kun været væk en enkelt dag, og jeg kunne sagtens være væk længere tid. Det her var jo som en drøm for mig. Lige fra da jeg var lille, drømte jeg jo om at rejse ud i verden, og nu havde jeg gjort det. Det måtte og ville bare blive helt perfekt. 

"Jeg tænkte nok vi kunne finde dig heroppe," lød en stemme bag mig. Jeg åbnede langsomt mine øjne, og drejede hovedet om mod stemmen. Jeg spærrede øjnene en smule op, da synet der mødte mig ærlig talt var ret uventet. Liam, Harry og Niall fra igår stod der. Men denne gang stod Louis og Zayn også sammen med dem. 

Jeg kløede mig en smule ved nakken, og smilede lidt forbavset, imens jeg så på dem. "Le-ledte i da efter mig?" jeg kunne tydeligt høre på min stemme, af den afspejlede hvor forvirret jeg også følte mig.

"Jaaa, på en måde. Drengene, Liam, Harry og Niall, nævnte bare at de havde mødt en heroppe. Og vi nævnte bare for dem at det kunne være sjovt også at møde dig," sagde Zayn, imens han så på mig. 

Jeg bed mig kort i læben, og rejste mig så langsomt, for bare at virke sådan lidt mere interesseret i det. "Nå.. Jamen ehm.. Her er jeg så," sagde jeg og slog let ud med armene. Egentlig fortrød jeg det ret hurtigt, fordi jeg selv syntes det løs utrolig dumt. Alligevel præsterede jeg faktisk at få dem til at smile lidt bredere, og jeg tror såmænd også at de grinede lidt. 

"Hør, nu kom jeg til at tænke på. Drengene og jeg havde tænkt os at tage en tur ned og se byen. Det kan være du vil med?" spurgte Liam langsomt og så smilende på mig.

"Ehm.. Jo-Jo, det vil jeg da ehm.. Gerne," sagde jeg lidt befippet. Det virkede helt uvirkelig at skulle med dem i byen. De kendte mig jo ikke engang ordenligt, og alligevel ville de gerne havde mig med. En smule mystisk måske, men jeg ville da ikke lade den chance passere. 

"Det lyder godt," sagde Niall og smilede bredt. - "Vi skal havde fundet et sted at spise. Vi har ikke fået morgenmad endnu!" tilføjede han så.

Et kort grin undslap mine læber, over det han sagde. "Selvfølgelig," sagde jeg så, og bed mig kort i læben. 

"Nå, skal vi gå?" spurgte Harry, og så lidt rundt på os. Jeg nøjedes bare med at nikke lidt, og så så en smule ned mod jorden, inden jeg tog en dyb indånding og så begyndte at gå. 

"Kan vi hente mit kamera på hotellet først? Jeg vil gerne kunne tage lidt billeder af byen.." spurgte jeg langsomt, imens jeg fulgte med dem ned af trappen. 'Sagtens' lød det sammentykkende fra dem. "Tak," sagde jeg langsomt. 

________________________

Forfatterkommentar; Jeg beklager meget, hvis i måske er utilfredse med drengenes personligheder. Men jeg er ikke nok inde i selve emnet, til at kunne ramme deres personligheder. På trods af at jeg er fan af dem. Håber i kan bære over med mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...