Ingen titel ~ One Direction.

Jeg tillader mig lige at skrive først, at jeg beklager at historien ikke har nogen titel, men det var bare som om intet rigtig passede. Men med det samme jeg finder en passende, for den en.

One Direction har længe ligget højt på hitlisterne, og deres berømmelse stiger uafbrudt. Derfor virker det også urealistisk for den syttenårige pige, Kiara, at hun skulle møde dem i Spanien. Hun var egentlig taget til Spanien for at kommer lidt væk fra sin familie. Hun rejste ikke med andre personer, men står på helt egne ben, hvilket hun skal i en måned. Hendes plan er at rejse rundt til forskellige byer i Spanien. Hun allerede bestilt hotelværelser i tre forskellige byer. Men det sted hun starter er i den lille by, Teruel.
Det viser sig dog allerede første aften, at One Direction spiller på byens torv, og at drengene bor i et hus, som de har lånt af en bekendt, ved siden af hotellet hun bor på. Hun viser hurtigt interesse for drengene, og den interesse er vist også gengældt af drengene.

4Likes
10Kommentarer
813Visninger
AA

5. A meeting.

Jeg var kommet et godt stykke ned af den lille sidegade, og var nu stoppet op. Jeg stod lænet op af muren, og smilede bredt for mig selv, imens jeg prøvede at vænne mig til tanken om at det var dem der boede inde ved siden af. Jeg prøvede sådan set også at udtænke en måde, hvor på jeg kunne komme til at møde dem. Jeg kunne altid banke på og spørger om de kunne fortælle mig hvor et eller andet bestemt sted lå, eller sådan noget. Men det ville nok virke underligt, eftersom jeg jo lige så godt kunne spørge nogen på gaden. Men måske var det jo egentlig det eneste jeg virkelig kunne gøre. 

Jeg gik langsomt tilbage mod hotellet. Altså væk fra sidegaden og op mod hotellet. Da jeg passerede huset igen, så jeg endnu en gang derind. Lyset var tændt i begge rum, vinduerne viste. Dog var der ikke nogen inde i rummene. Jeg forsatte forbi det, over til hotellets dør. Dog stoppede jeg op lige inden, og så lidt op af gaden. Et stykke oppe, kunne jeg se en lille trappe. Den så ud til at føre op til en form for udkigspunkt. Det gav mig ligesom lidt en lyst til at gå derop, fordi jeg nok ville kunne få taget nogle gode billeder.

Jeg trak min mobil op af lommen, for at se på klokken. 22:36, så jeg kunne godt smutte derop, og så være tilbage inden det blev alt for sent. 

Langsomt begyndte jeg at gå op af gaden, imens jeg proppede mobilen tilbage i lommen. Det var godt nok begyndt at blive lidt køligt, men jeg ville ikke til at hente min jakke nede ved hotellet. Nu var jeg jo lige kommet op til trappen. Jeg gik hurtigt op af den, og som jeg egentlig også havde troet, var det en slags udkigspost eller sådan noget alla det. Og byen, heroppe fra, var fuldstændig fantastisk. 

Jeg løftede mit kamera op, tog låget væk fra linsen og førte så kameraet helt op til øjet. Jeg lukkede det andet øje en smule i, så jeg kun fokuserede med det ene øje. Jeg klikkede på knappen et par gange, for at få nogle forskellige former for billeder. Så sænkede jeg kameraet og trådte helt ud til kanten, hvor jeg satte mig ned. Der var intet rækværk, som gjorde man ikke kunne falde ned. Der var helt åben, hele vejen rundt. Så det var vel på en måde en smule farligt, men jeg var sådan set ligeglad. Udsigten var perfekt, og det var et skønt sted at tage billeder, så det skulle bare udnyttes. 

Jeg tog kameraet op til øjet igen, for at fotografere lidt mere. Efter bare nogle få forskellige billedere, brød en stemme stilheden. "Det er en skøn aften, ikke?" Jeg sænkede hurtigt kameraet, og drejede hovedet over mod den side, hvor stemmen kom fra. Tre drenge stod på rad og række, og så ned på mig. På grund af mørket, kunne jeg ikke helt se hvem det var. 

"Ehm.. Jo. Det er det," svarede jeg lige lidt efter. Da jeg ligesom lige var kommet mig over at nogen havde snakket til mig, på andet end spansk. "Må vi sætte os?" Det var en anden af drengene der spurgte. Jeg så lidt på dem, inden jeg så så ud over byen igen, med et mildt smil.

"Ja, bare sæt jer." Svarede jeg dem langsomt. De takkede mig alle tre, og satte sig ved mig. To af dem på min ene side og den anden af dem, på min anden side. "Nå, hvem er i så?" spurgte jeg langsomt, og så lidt skiftevis på dem. Jeg holdte stadig min ene hånd på kameraet, imens min anden hvilede i mit skød.

"Hov ja, hvor uhøfligt af os," sagde den ene dreng. Ham der sad alene på den ene side af mig. "Jeg er Liam, og de to andre er Niall og Harry," sagde han så lidt efter. Jeg spærrede mine øjne en smule op, og stirrede bare lige frem for mig nu. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det Liam Payne. Niall Horan og Harry Styles. Det ville i hvert fald komme bag på mig, hvis tre helt andre drenge, havde sat sig ved mig, og bare hed det samme som dem.

"Er i ehm.. Så dem fra, i ved One Direction?" Spurgte jeg langsomt

"Ja, det er vi faktisk," svarede Harry - "Kunne du ikke se det, da vi kom?" tilføjede han så, som spørgsmål. Jeg rystede en smule på hovedet, og så over mod ham. 

"Det var for mørkt til at jeg kunne se jer sådan ehm.. ordentligt," sagde jeg langsomt. Jeg prøvede virkelig at slappe af, selvom en utrolig glæde havde spredt sig i mig, da jeg fandt ud af at det var dem. Nu havde dagen da bare nået toppen. Først rejsen, byen og koncerten. Nu udsigtspunktet og tre fra One Direction.

"Nårh.. Okay," sagde Niall. -"Hey, hvad hedder du egentlig?" spurgte han så. 

"Jeg hedder Kiara," svarede jeg en smule tøvende. Jeg havde altid været glad for mit navn, men det at sige det for andre føltes altid underligt. Specielt fordi de oftest kom med kommentarer omkring det, fordi det jo var sådan lidt anderledes, specielt. 

"Jeg så jer tidligere idag. I ved til koncerten i spillede. I er utrolig ehm.. Dygtige live. Altså ehm.. Ikke at i er dårlige ellers .. I er også bare gode sådan ... Live," sagde jeg langsomt. Jeg så lidt ned mod jorden, og en varme steg op i mine kinder. Dumt sagt Kiara! Tænkte jeg for mig selv.  

"Årh.. Mange tak," sagde Harry roligt, og så på mig. Jeg så også sådan lidt på ham, imens jeg prøvede at tage det mere roligt.

"Hey.. Jeg tror faktisk jeg så dig til koncerten idag. Du stod helt oppe foran, gjorde du ikke? Og så i højre side af scenen?" sagde Liam. Jeg fjernede blikket fra Harry og så på ham i stedet. 

"Jo, de-det gjorde jeg faktisk..." sagde jeg langsomt. Så havde jeg måske faktisk fået øjenkontakt med ham. Utroligt! Så havde det vist ikke bare været mig. Så var det virkelig sket. Jeg havde fået øjenkontakt med ham under koncerten og sad nu og snakkede med ham. 

Jeg trak langsomt min mobil frem, og så på klokken. Den var allerede ved at være 23:50, så jeg måtte egentlig se at komme afsted, selvom jeg helst ikke ville gå. "Hør ehm.. Klokken er ved at være mange, så ehm.. altså, jeg bliver desværre nødt til at gå sådan .. Nu," sagde jeg og rejste mig langsomt op.

Drengene rejste sig også alle tre op. "Ærveligt, men hey. Vi ses jo nok en gang så. I hvert fald hvis du ikke skal væk herfra i morgen, for vi bliver her alle fem i en uge," sagde Liam roligt, og så på mig.

"Jeg skal blive her i en uge, så ja... Måske ses vi en anden dag," sagde jeg langsomt. Jeg smilede lidt til dem, inden jeg langsomt begyndte at gå. De sagde alle noget med Vi ses, eller hej'Hej imens jeg gik. Jeg kunne ikke lade vær med at smile utrolig bredt, og den der ufattelig glæde og svage forvirring over virkelig at have mødt dem, hang ligesom bare fast.

_________________________

Forfatterkommentar; Hm.. Dette kapitel blev måske lidt forvirrende og halv langt, men skrev det meste over Ipad og så var min kreativitet vist sådan ret voldsom, hvis man kan sige det sådan. Men håber nogle vil smide et like eller noget, og mange tak, til jer som læser den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...